Sprogforståelse

Sprogforståelse.dk hjælper dig med at forstå, hvordan sprog er bygget op, og hvordan du analyserer det systematisk.

Du kan lære grammatik trin for trin eller bruge siden som opslagsværk, når du møder et begreb, du vil forstå.

Seks veje ind i sprogforståelsen

Bøjning

Se hvordan ord ændrer form efter grammatiske kategorier som køn, tal, kasus, person, tid, udsagnsmåde og handleform.

Gå til bøjninger →

Semantik

Undersøg hvordan ord og sætninger skaber betydning, og lær om blandt andet grundbetydning, medbetydning, betydningsrelationer, metaforer og semantisk analyse.

Gå til semantik →

Pragmatik

Undersøg hvordan mening afhænger af kommunikationssituationen, og lær om blandt andet kontekst, sproghandlinger, implicit mening, samarbejde i samtaler og høflighed.

Gå til pragmatik →

Sproghistorie

Se hvordan sprog forandrer sig over tid, hvordan sprog er beslægtede, og hvordan dansk har udviklet sig og været i kontakt med andre sprog.

Gå til sproghistorie →

Find et grammatisk, semantisk, pragmatisk eller sproghistorisk begreb

Brug oversigterne som opslagsværk. Vælg den indgang, der passer til det, du allerede ved.

Begreber A–Å

Kender du navnet på begrebet, kan du finde det alfabetisk med dansk betegnelse, fagudtryk, engelsk og latin.

Åbn Begreber A–Å →

Efter ordklasse

Ved du, hvilken ordklasse du arbejder med, kan du se de grammatiske kategorier, former og begreber, der hører til den.

Se begreber efter ordklasse →

Semantiske begreber

Arbejder du med betydning, kan du se hvordan begreber om grundbetydning, medbetydning, flertydighed, betydningsrelationer og overført betydning hænger sammen.

Se semantiske begreber →

Pragmatiske begreber

Arbejder du med kommunikationssituation, sproghandlinger, underforstået mening, samarbejde i samtaler eller høflighed, kan du se hvordan de pragmatiske begreber hænger sammen.

Se pragmatiske begreber →

Sproghistoriske begreber

Arbejder du med sprogforandring, sprogligt slægtskab, sprogfamilier, dansk sproghistorie eller sprogkontakt, kan du se hvordan de centrale sproghistoriske begreber hænger sammen.

Se sproghistoriske begreber →

Vores analysemetode

Når vi analyserer sprog, arbejder vi fra helhed til dele:

SÆTNING
↓
HOVED- OG LEDSÆTNINGER
↓
SÆTNINGSLED
↓
ORD
↓
ORDKLASSE
↓
BØJNING
↓
SAMLET ANALYSE

Vi begynder altså ikke med det enkelte ord. Først finder vi sætningens struktur. Derefter undersøger vi sætningsleddene, ordene, deres ordklasse og til sidst deres bøjning.

Lær den trinvise sætningsanalyse →

Brug siden på den måde, der passer dig

Lær trin for trin

Hvis du vil opbygge forståelsen fra bunden, kan du begynde med Almen sprogforståelse og arbejde dig gennem ordklasser, sætninger, bøjning og analyse.

Start med Almen sprogforståelse →

Brug den som opslagsværk

Hvis du sidder med en opgave eller møder et ukendt fagbegreb, kan du gå direkte til oversigterne og derfra videre til den enkelte begrebsside.

Gå til oversigterne →

Gå videre til latin

Når de fælles grammatiske begreber er på plads, kan du bruge dem videre i arbejdet med latin.

Gå til latin →


Begreber på denne side

  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.