Implikatur

På den foregående side så vi, at en afsender ikke behøver at sige alt direkte.

En modtager kan ofte forstå mere end det, der faktisk bliver sagt.

Se:

A: Kommer Sofie med til festen?

B: Hun skal arbejde tidligt i morgen.

B siger ikke:

Sofie kommer ikke med til festen.

Alligevel kan A sandsynligvis forstå noget i den retning.

Den mening, som modtageren udleder uden at den bliver sagt direkte, kan være en underforstået mening.

Hvad er en implikatur?

En underforstået mening er en underforstået mening, som modtageren kan udlede af en ytring i en bestemt sammenhæng.

Vi kan vise det sådan:

DET SAGTE
    +
KONTEKST
    +
FÆLLES VIDEN
    ↓
IMPLIKATUR

Se:

A: Skal Peter med ud at løbe?

B: Han har brækket benet.

B siger eksplicit:

Peter har brækket benet.

Men A kan udlede:

Peter skal sandsynligvis ikke med ud at løbe.

Det sidste er en mulig implikatur.

Implikaturen bliver ikke sagt direkte

Det afgørende er, at implikaturen ikke selv står i ytringen.

Se:

A: Hvordan gik eksamen?

B: Jeg bestod.

B siger:

Jeg bestod.

A kan måske udlede:

Det gik ikke fantastisk, men det gik godt nok til at bestå.

Men B har ikke sagt det.

Derfor skal vi skelne mellem:

DET SAGTE
"Jeg bestod."

        ↓

MULIG IMPLIKATUR
"Det gik ikke nødvendigvis særlig godt."

Implikaturen er noget, modtageren slutter sig til.

Hvorfor leder vi efter mere mening?

Forestil dig denne samtale:

A: Vil du have kaffe?

B: Jeg skal sove om ti minutter.

Umiddelbart kunne A svare:

Det var ikke det, jeg spurgte om.

Men det gør vi normalt ikke.

I stedet forsøger vi at forstå, hvorfor B's svar er relevant.

Vi tænker måske:

B skal snart sove.
        +
Kaffe kan gøre det sværere at sove.
        +
B svarer på et spørgsmål om kaffe.
        ↓
B ønsker sandsynligvis ikke kaffe.

Vi antager altså, at der er en forbindelse mellem spørgsmålet og svaret.

Denne forventning bliver vigtig, når vi senere ser på samarbejdsprincippet og samtalemaksime.

Implikatur afhænger af konteksten

Den samme ytring kan give forskellige implikaturer i forskellige situationer.

Se:

Jeg skal tidligt op i morgen.

Situation 1

A spørger:

Vil du med i byen i aften?

Ytringen kan implicere:

Nej, jeg vil sandsynligvis ikke med.

Situation 2

A spørger:

Hvorfor går du allerede i seng?

Ytringen kan implicere:

Jeg går tidligt i seng, fordi jeg skal tidligt op.

Situation 3

A spørger:

Kan vi holde mødet klokken syv i morgen?

Ytringen kan måske implicere:

Ja, det tidspunkt passer mig fint.

Ordlyden er den samme.

Men sammenhæng ændrer den slutning, modtageren kan drage.

Implikatur er ikke bare gætteri

Når vi analyserer en underforstået mening, skal vi kunne forklare, hvorfor fortolkningen er rimelig.

Se:

A: Hvordan var restauranten?

B: Desserten var god.

En mulig implikatur er:

Resten af måltidet var ikke særlig godt.

Hvorfor?

Fordi A spørger til restauranten som helhed, mens B kun fremhæver desserten.

Men vi kan ikke med sikkerhed konkludere:

Hovedretten var dårlig.

Det er mere, end ytringen giver os grundlag for.

En god pragmatisk analyse spørger derfor:

Hvilken underforstået mening er bedst begrundet i ytringen og konteksten?

Det sagte kan være sandt samtidig

En implikatur betyder ikke nødvendigvis, at afsenderen siger noget andet end det, vedkommende mener.

Se:

A: Kommer alle eleverne til mødet?

B: Nogle af eleverne kommer.

B siger:

Nogle af eleverne kommer.

Det kan være helt sandt.

Men A kan ofte forstå:

Ikke alle eleverne kommer.

Det sidste er ikke nødvendigvis en del af det direkte sagte.

Det er en mulig implikatur.

Vi får:

DET SAGTE
Nogle elever kommer.

        +

FORVENTNING
Hvis alle kom, kunne B
have sagt "alle".

        ↓

IMPLIKATUR
Ikke alle kommer.

En implikatur kan ophæves

Et vigtigt kendetegn ved mange implikaturer er, at de kan fjernes eller korrigeres uden egentlig selvmodsigelse.

Se:

Nogle af eleverne kommer.

Det kan give implikaturen:

Ikke alle eleverne kommer.

Men afsenderen kan fortsætte:

Faktisk kommer de alle sammen.

Det kan lyde som en korrektion af det, vi først forventede.

Men:

Nogle af eleverne kommer, og faktisk kommer de alle sammen.

er ikke på samme måde en logisk selvmodsigelse som:

Ingen af eleverne kommer, og alle eleverne kommer.

Det viser en vigtig egenskab ved implikaturer:

De er ofte ophævelige.

Implikatur og eksplicit mening

implicit mening er den brede idé:

mening, der ikke udtrykkes direkte.

En underforstået mening er en bestemt type underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.

Vi kan derfor tænke:

MENING
│
├── eksplicit mening
│   det sagte
│
└── implicit mening
    │
    └── blandt andet implikatur

Begreberne implicit mening og implikatur er altså tæt forbundne, men de behøver ikke bruges som fuldstændige synonymer.

Implikatur og indirekte sproghandling

Implikatur kan også være med til at forklare en indirekte sproghandling.

Se:

Det trækker herinde.

Forestil dig, at vinduet står åbent, og modtageren sidder ved siden af det.

Afsenderen siger eksplicit:

Det trækker herinde.

Modtageren kan udlede:

Afsenderen vil gerne have vinduet lukket.

Ytringen kan dermed fungere som en indirekte anmodning.

Vi kan beskrive forløbet sådan:

YTRING
"Det trækker herinde."
        ↓
DET SAGTE
Der er træk i lokalet.
        ↓
MULIG IMPLIKATUR
A ønsker, at vinduet lukkes.
        ↓
SPROGHANDLING
indirekte anmodning

Implikaturen og sproghandlingen er ikke det samme.

Implikaturen hjælper modtageren med at forstå, hvilken handling afsenderen udfører.

Et svar uden ja eller nej

Implikaturer bliver meget tydelige, når et spørgsmål kan besvares med ja eller nej, men modtageren svarer på en anden måde.

Se:

A: Har du lavet lektier?

B: Jeg har haft fodboldtræning hele aftenen.

B siger hverken:

Ja.

eller:

Nej.

Alligevel kan A sandsynligvis udlede:

B har ikke lavet lektier.

Men det er stadig en slutning.

B kunne fortsætte:

… men jeg lavede dem i eftermiddags.

Så forsvinder den første implikatur.

Det, vi forventer, betyder noget

Se:

A: Hvordan gik Peters mundtlige eksamen?

B: Han mødte op til tiden.

Det er en mærkelig oplysning, hvis A spørger til eksamensresultatet.

Netop derfor kan A begynde at lede efter en underforstået mening.

Måske:

Der er ikke meget positivt at sige om Peters præstation.

Eller:

Eksamen gik sandsynligvis ikke særlig godt.

Modtageren forsøger altså at få B's svar til at give mening i samtalen.

Det peger frem mod et centralt spørgsmål:

Hvilke forventninger har vi egentlig til hinandens bidrag i en samtale?

Det vender vi tilbage til under samarbejde i samtaler.

Implikaturen kan være mere eller mindre sikker

Nogle implikaturer er meget nærliggende.

Se:

A: Vil du have mere kage?

B: Jeg er helt mæt.

Den sandsynlige implikatur er:

Nej tak.

Andre er mere usikre.

Se:

A: Hvad synes du om Peters tale?

B: Hans skjorte var flot.

Her kan vi måske udlede:

B syntes ikke særlig godt om talen.

Men fortolkningen afhænger mere af sammenhæng.

Derfor kan vi i en analyse bruge formuleringer som:

• ytringen implicerer sandsynligvis …
• en mulig implikatur er …
• modtageren kan udlede …

Implikatur er ikke præsupposition

Der findes en anden type information, som heller ikke altid bliver sagt direkte.

Se:

Peter er holdt op med at ryge.

Ytringen får os normalt til at tage noget for givet:

Peter røg tidligere.

Det fungerer anderledes end implikaturen i:

A: Vil Peter have en cigaret?

B: Han er holdt op med at ryge.

Her kan B's svar samtidig implicere:

Peter vil sandsynligvis ikke have en cigaret.

Vi har altså to forskellige forhold:

"Peter er holdt op med at ryge."

PRÆSUPPOSITION
Peter røg tidligere.

I EN BESTEMT SAMTALE:

MULIG IMPLIKATUR
Peter ønsker sandsynligvis
ikke en cigaret.

Forskellen er vigtig.

Den undersøger vi på næste side.

Når du analyserer en implikatur

Du kan bruge denne fremgangsmåde:

1. Hvad bliver sagt eksplicit?

2. Hvad er konteksten?

3. Hvilken fælles viden er relevant?

4. Hvorfor er ytringen relevant
   i netop denne samtale?

5. Hvad kan modtageren
   med rimelighed udlede?

6. Kan den underforståede mening
   ophæves eller korrigeres?

Det sidste spørgsmål kan være en hjælp til at skelne implikaturen fra noget, der faktisk er en del af det sagte eller taget for givet på en anden måde.

Et samlet eksempel

Se:

A: Skal du med til koncerten i aften?

B: Jeg skal aflevere min opgave klokken otte i morgen.

1. Det sagte

B skal aflevere en opgave klokken otte næste morgen.

2. Konteksten

A spørger, om B skal med til koncert.

3. Fælles viden

En vigtig aflevering kan kræve arbejde og søvn.

4. Relevansen

Hvis B blot ønskede at fortælle om afleveringen, ville oplysningen virke tilfældig.

Som svar på invitationen bliver den relevant.

5. Mulig implikatur

B kommer sandsynligvis ikke med til koncerten.

6. Kan implikaturen ophæves?

Ja.

B kan fortsætte:

Men jeg er allerede færdig med opgaven, så jeg kommer selvfølgelig med.

Den første fortolkning var altså en implikatur, ikke noget B direkte havde sagt.

Kort opsummering

En underforstået mening er en underforstået mening, som modtageren kan udlede uden at den bliver sagt direkte.

Grundmodellen er:

DET SAGTE
    +
KONTEKST
    +
FÆLLES VIDEN
    +
FORVENTNINGER TIL SAMTALEN
    ↓
IMPLIKATUR

Se:

A: Vil du med i biografen?

B: Jeg skal tidligt op.

Det sagte er:

B skal tidligt op.

En sandsynlig implikatur er:

B vil ikke med i biografen.

Implikaturer:

• bliver ikke sagt direkte
• afhænger ofte af konteksten
• skal kunne begrundes
• kan ofte ophæves
• kan hjælpe os med at forstå indirekte sproghandlinger

Men ikke al information, der ligger under overfladen, er en implikatur.

Nogle ytringer får os til at tage bestemte oplysninger for givet allerede i selve formuleringen.

Se:

Maria er begyndt at cykle til arbejde.

Ytringen lægger op til, at vi tager for givet:

Maria cyklede ikke til arbejde før.

Det fører os videre til:

Præsupposition.