Simple sætninger

Du har nu lært at finde de første sætningsled:

Nu skal vi bruge metoden på hele enkle sætninger og udvide analysen med flere slags sætningsled.

Vi arbejder stadig fra helhed til dele:

sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning

På denne side arbejder vi med enkle sætninger uden ledsætninger.

Derfor kan vi koncentrere os om at finde sætningsleddene.

Se på:

Emma gav sin lillebror en bog i går.

Der er flere led, vi skal finde.

Men vi forsøger ikke at finde dem alle på én gang.

Vi begynder med de to centrale led:

○ = udsagnsled

× = grundled

Når vi har fundet dem, undersøger vi de øvrige led og spørger:

Hvilken funktion har dette led i sætningen?

Se igen:

Emma gav sin lillebror en bog i går.

Først finder vi udsagnsled:

gav

Det er det, der sker i sætningen.

Vi markerer det:

Nu bruger vi udsagnsled til at finde grundled.

Vi spørger:

Hvem eller hvad gav?

Svaret er:

Emma

Derfor er Emma grundled:

Nu har vi fundet sætningskernen.

Der står stadig:

sin lillebror | en bog | i går

Nu skal vi undersøge, hvilken funktion de enkelte led har.

Vi begynder med det, der bliver givet.

Emma gav:

en bog

en bog er direkte genstandsled.

Det markeres med en trekant:

Δ = direkte genstandsled

Nu har vi:

Et direkte genstandsled er det led, som handlingen retter sig mod.

Se på:

Hunden jagter katten.

Vi finder først:

jagter → udsagnsled ○

Derefter:

hunden → grundled ×

Så spørger vi:

Hvem eller hvad jagter hunden?

Svaret er:

katten

Derfor er katten direkte genstandsled:

Et direkte genstandsled kan bestå af ét eller flere ord:

Den lille hund jagter den sorte kat.

Her fungerer hele:

den sorte kat

som direkte genstandsled.

Gå tilbage til:

Emma gav sin lillebror en bog.

Vi har allerede fundet:

Emma → grundled

gav → udsagnsled

en bog → direkte genstandsled

Der står stadig:

sin lillebror

Vi spørger:

Hvem gav Emma en bog?

Svaret er:

sin lillebror

Det er hensynsled.

Det kaldes også hensynsled.

Vi markerer det med en firkant:

□ = hensynsled

Analysen bliver:

hensynsled er typisk den, der modtager noget, eller den, som noget sker for.

Når en sætning indeholder begge slags objekt, skal vi skelne mellem dem.

Se på:

Læreren gav eleven en bog.

Hvad gav læreren?

en bog

Det er direkte genstandsled:

Δ

Hvem gav læreren en bog?

eleven

Det er hensynsled:

□

Vi får:

eleven modtager noget.

en bog er det, der bliver givet.

Nu mangler vi det sidste led i vores første eksempel:

Emma gav sin lillebror en bog i går.

i går fortæller, hvornår handlingen fandt sted.

Det fungerer som adverbialled.

adverbialled kaldes også adverbialled og markeres med en bølgelinje:

∼ = adverbialled

Et adverbialled fortæller ofte noget om handlingen, tilstanden eller omstændighederne omkring det, der udtrykkes i sætningen.

Det kan blandt andet fortælle:

• hvornår noget sker
• hvor noget sker
• hvordan noget sker
• hvorfor noget sker

Se på:

Hunden sover om natten.

om natten fortæller, hvornår hunden sover.

Hunden sover i kurven.

i kurven fortæller, hvor hunden sover.

Hunden løber hurtigt.

hurtigt fortæller, hvordan hunden løber.

Alle tre led fungerer som adverbialled:

∼

Her kan vi lave en vigtig sammenligning.

Se først på:

Hunden er hurtig.

hurtig beskriver hunden.

Det knytter sig altså til grundled.

Derfor er hurtig omsagnsled til grundled.

Se derefter på:

Hunden løber hurtigt.

Her fortæller hurtigt ikke, hvad hunden er.

Det fortæller, hvordan hunden løber.

Det knytter sig altså til handlingen, som udtrykkes af udsagnsled.

Derfor fungerer hurtigt som adverbialled.

Sammenlign:

Det er en vigtig forskel.

Et omsagnsled beskriver eller identificerer et grundled eller et direkte genstandsled.

Et adverbialled fortæller ofte noget om handlingen, tilstanden eller omstændighederne omkring den.

Man kunne være fristet til at tænke sådan.

Vi har:

omsagnsled til grundled → siger noget om grundled

og:

omsagnsled til genstandsled → siger noget om direkte genstandsled

Så kunne man forestille sig:

adverbialled → et slags omsagnsled til udsagnsled

Tanken kan hjælpe os med at se en lighed, men grammatisk kalder vi det ikke et omsagnsled til verbet.

Betegnelsen omsagnsled bruges om led, der beskriver eller identificerer et grundled eller et direkte genstandsled.

Når et led i stedet fortæller noget om handlingen, tilstanden eller omstændighederne omkring den, kan det fungere som adverbialled.

Sammenlign derfor:

Hunden er hurtig.
hurtig beskriver hunden.

Hunden løber hurtigt.
hurtigt fortæller hvordan den løber.

Spørgsmålet:

Hvad siger dette led noget om?

kan derfor være en stor hjælp i analysen.

Det er også vigtigt at skelne mellem:

biord

og:

adverbialled

Et biord er en ordklasse.

Et adverbialled er et sætningsled.

Se igen:

Hunden løber hurtigt.

Ordet:

hurtigt

kan undersøges på to niveauer:

Det passer direkte ind i vores analysehierarki:

sætningsled → ord → ordklasse

Vi bestemmer altså først leddets funktion og går derefter ned til det enkelte ord.

Se på:

Hunden sover i den gamle kurv.

Hele:

i den gamle kurv

fortæller, hvor hunden sover.

Derfor fungerer hele gruppen som ét adverbialled.

Men gruppen består af flere forskellige ord.

Vi kan derfor ikke finde adverbialled ved blot at lede efter biord.

Vi skal undersøge, hvilken funktion hele leddet har i sætningen.

Vi har allerede mødt:

Hunden er træt.

Vi finder først:

er → udsagnsled ○

Derefter:

hunden → grundled ×

Der står stadig:

træt

Nu spørger vi:

Hvad siger træt noget om?

Det beskriver grundled hunden.

Derfor er træt omsagnsled til grundled.

Det markeres med et kryds i en bolle:

⊗ = omsagnsled til grundled

Analysen bliver:

Et omsagnsled til grundled kan beskrive grundled:

Huset er stort.

stort beskriver huset.

Det kan også identificere eller klassificere grundled:

Emma er læge.

læge fortæller, hvad Emma er.

Vi får:

Det samme gælder:

Hunden hedder Balder.

Balder fortæller, hvad hunden hedder:

omsagnsled til grundled forekommer ofte sammen med verber som være, blive og hedde.

Sammenlign:

Hunden jagter katten.

og:

Hunden er træt.

I:

Hunden jagter katten.

retter handlingen sig mod katten.

Derfor er katten direkte genstandsled:

Δ

Men i:

Hunden er træt.

er træt ikke noget, hunden gør noget ved.

træt beskriver hunden.

Derfor er det omsagnsled til grundled:

⊗

Placeringen efter udsagnsled er altså ikke nok til at afgøre funktionen.

Vi skal spørge:

Hvad gør dette led i sætningen?

Et omsagnsled kan også beskrive eller identificere et direkte genstandsled.

Se på:

De malede huset rødt.

Først finder vi:

malede → udsagnsled ○

Så:

de → grundled ×

Handlingen retter sig mod:

huset

Derfor er huset direkte genstandsled:

Δ

Men der står stadig:

rødt

Hvad siger rødt noget om?

Det beskriver direkte genstandsled huset.

Derfor er rødt omsagnsled til genstandsled.

Vi markerer det med:

Δ○ = omsagnsled til genstandsled

Hele analysen bliver:

Nu kan vi sammenligne tre forskellige måder, et led kan føje information til sætningen.

Det beskriver grundled

Hunden er hurtig.

hurtig beskriver hunden.

omsagnsled til grundled → ⊗

Det beskriver direkte genstandsled

De malede huset rødt.

rødt beskriver huset.

omsagnsled til genstandsled → Δ○

Det fortæller noget om handlingen eller omstændighederne

Hunden løber hurtigt.

hurtigt fortæller, hvordan hunden løber.

adverbialled → ∼

Vi kan samle forskellen sådan:

Det kan derfor være nyttigt at spørge:

Hvad knytter dette led sig til?

Det spørgsmål hjælper os med at forstå forskellen mellem de tre funktioner.

Det gælder for alle de sætningsled, vi arbejder med.

Se på:

Den unge lærer gav den nye elev en meget svær opgave i går.

Vi kan dele sætningen sådan:

Den unge lærer | gav | den nye elev | en meget svær opgave | i går

Analysen bliver:

Vi analyserer altså først grupperne som sætningsled.

Først senere kan vi gå ned til ordene:

den | unge | lærer

og undersøge deres ordklasse og bøjning.

Når du analyserer en enkel sætning, kan du bruge denne metode.

1. Find udsagnsled

Markér:

○

Husk at finde hele verballeddet, hvis det består af flere ord.

2. Find grundled

Spørg:

Hvem eller hvad + udsagnsled?

Markér:

×

3. Undersøg de resterende led

Nu spørger du, hvilken funktion hvert led har.

Er det noget, handlingen retter sig mod?

direkte genstandsled → Δ

Er det den, der modtager noget, eller som noget sker for?

hensynsled → □

Fortæller det om handlingen, tilstanden eller omstændigheder som tid, sted og måde?

adverbialled → ∼

Beskriver eller identificerer det grundled?

omsagnsled til grundled → ⊗

Beskriver eller identificerer det direkte genstandsled?

omsagnsled til genstandsled → Δ○

Du skal ikke finde alle disse led i enhver sætning.

Du skal finde de led, der faktisk er der.

Når du mener, at analysen er færdig, ser du på hele sætningen igen.

Er alle ord blevet placeret i et sætningsled?

Se på:

Den unge lærer gav den nye elev en meget svær opgave i går.

Efter analysen har vi:

Ingen ord er blevet glemt.

Hvis der står ord tilbage, skal du undersøge, hvilket led de hører til, eller hvilken funktion de selv har.

Det er en god kontrol af analysen.

Du har nu mødt flere analysesymboler:

Du behøver ikke begynde analysen med at tænke:

Hvor skal jeg sætte krydset, trekanten og firkanten?

Begynd med at undersøge sætningens struktur og de enkelte leds funktion.

Symbolerne bruges bagefter til at vise resultatet af analysen.

Se på:

Fuglen flyver.

Her finder vi:

Se på:

Hunden jagter katten.

Her finder vi:

Og:

Emma gav Peter bogen.

giver:

Mens:

Emma er læge.

giver:

Vi skal altså ikke forsøge at udfylde et bestemt skema med alle symbolerne.

Vi undersøger den sætning, vi faktisk har foran os.

Det er vigtigt at kunne symbolerne.

Men symbolerne er ikke selve analysen.

En god analyse kan også forklare:

Emma er grundled, fordi det er Emma, som verballeddet siger noget om.

bogen er direkte genstandsled, fordi det er det, Emma giver.

Peter er hensynsled, fordi han modtager bogen.

i går er adverbialled, fordi det fortæller, hvornår handlingen finder sted.

læge er omsagnsled til grundled, fordi det fortæller, hvad Emma er.

Det er forklaringen af funktionen, der viser, at du har forstået analysen.

Symbolerne gør resultatet lettere at overskue.

På denne side har vi arbejdet på niveauet:

sætning
↓
hoved- og ledsætninger
↓
sætningsled
↓
ord
↓
ordklasse
↓
bøjning

Fordi eksemplerne har været enkle sætninger uden ledsætninger, har vi kunnet gå direkte fra hele sætningen til dens sætningsled.

Når sætningerne bliver mere komplekse, skal vi først finde hoved- og ledsætningerne og derefter analysere hver af dem for sig.

Når du analyserer en enkel sætning:

1. Find udsagnsled.
2. Find grundled.
3. Undersøg de øvrige leds funktion.
4. Spørg blandt andet: Hvad knytter dette led sig til?
5. Find kun de typer sætningsled, som faktisk findes.
6. Kontrollér til sidst, at hele sætningen er behandlet.

En særlig nyttig forskel er:

Omsagnsled beskriver eller identificerer et subjekt eller et objekt.

Adverbialled fortæller ofte noget om handlingen, tilstanden eller omstændighederne omkring den.

Sammenlign:

Hunden er hurtig. → hurtig beskriver hunden.

Hunden løber hurtigt. → hurtigt fortæller, hvordan hunden løber.

Og husk:

Et sætningsled kan bestå af ét eller flere ord.

Nu kan du analysere enkle sætninger og finde de mest almindelige sætningsled.

Du kan også begynde at se, hvordan ledene hænger sammen:

Hvad er grundled?

Hvad retter handlingen sig mod?

Hvem modtager noget?

Hvad beskriver grundled eller direkte genstandsled?

Hvad fortæller noget om handlingen eller omstændighederne?

På næste side samler vi det hele i én trinvis sætningsanalyse:

sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning

Her skal vi bruge hele analysehierarkiet på både enkle og mere komplekse sætninger.