Sprogforståelse

Begreber alfabetisk liste

Her finder du 195 grammatiske begreber fra A–Å. Klik på den danske betegnelse eller fagudtrykket for at åbne begrebssiden. Du kan sortere listen ved at vælge en kolonneoverskrift.

Alfabetisk oversigt over grammatiske begreber
Kort beskrivelse
ablativablativablative ablativusEn latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
ablativus absolutusablativus absolutusablative absolute ablativus absolutusEn latinsk konstruktion i ablativ, som står grammatisk relativt selvstændigt fra resten af sætningen og ofte udtrykker en omstændighed.
AcI-konstruktionakkusativ med infinitiv (AcI)accusative with infinitive accusativus cum infinitivoEn latinsk konstruktion, hvor et led i akkusativ fungerer som logisk subjekt for en infinitiv.
adverbialledadverbialadverbial adverbialeEt sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
afledningafledningderivation Orddannelse, hvor et nyt ord dannes af et eksisterende ord eller en stamme ved hjælp af et afledningselement.
afsenderafsendersender Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
aktiv handleformaktivactive voice activumEn form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
analogianalogianalogy En sproglig forandring, hvor en form ændres, så den kommer til at ligne et eksisterende mønster i sproget.
anden personanden personsecond person persona secundaDen person, der henviser til den eller de tiltalte: du eller I.
ansigtfaceface Det sociale selvbillede, som en person ønsker anerkendt og respekteret i kommunikationen.
ansigtstruende handlingansigtstruende handlingface-threatening act En sproglig handling, der kan true afsenderens eller modtagerens sociale ansigt.
arveordarveordinherited word Et ord, som er nedarvet gennem et sprogs historiske udvikling fra et ældre sprogstadium.
behov for anerkendelsepositivt ansigtpositive face Den side af ansigtet, der handler om ønsket om anerkendelse, accept og tilhørsforhold.
behov for handlefrihednegativt ansigtnegative face Den side af ansigtet, der handler om ønsket om handlefrihed og om ikke at blive påtvunget noget.
bestemt formbestemt formdefinite form forma definitaEn form, der præsenterer noget som bestemt eller kendt i sammenhængen.
bestemthedbestemtheddefiniteness determinatioEn grammatisk kategori, der viser, om noget fremstilles som bestemt eller ubestemt.
betydningbetydningmeaning Det indhold, som et ord, et udtryk eller en sætning formidler.
betydningsfeltsemantisk feltsemantic field En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
betydningsændringsemantisk ændringsemantic change Forandring i et ords eller udtryks betydning over tid.
bindeordkonjunktionconjunction coniunctioEt ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
biordadverbiumadverb adverbiumEt ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
blive-passivblive-passivblive-passive En dansk passivkonstruktion, der dannes med en form af blive og hovedverbet i kort tillægsform.
bogstavelig betydningbogstavelig betydningliteral meaning Den direkte betydning af et ord eller udtryk, når det ikke bruges billedligt eller overført.
bydemådeimperativimperative imperativusDen modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
bøjningfleksioninflection flexioÆndring af et ords form efter grammatiske kategorier.
datidpræteritumpast tense praeteritumEn tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
dativdativdative dativusDen kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
deiksisdeiksisdeixis Henvisning med ord eller udtryk, hvis konkrete reference afhænger af kommunikationssituationen.
deklinationdeklinationdeclension declinatioEt bøjningsmønster for blandt andet navneord og tillægsord.
det indoeuropæiske ursprogprotoindoeuropæiskProto-Indo-European Det rekonstruerede fælles ursprog for de indoeuropæiske sprog.
dialektdialektdialect En geografisk betinget sprogform med systematiske træk i blandt andet udtale, ordforråd og grammatik.
dialektudjævningdialektudjævningdialect leveling En udvikling, hvor forskelle mellem dialekter bliver mindre, fordi sprogformer påvirker hinanden.
direkte genstandsleddirekte objektdirect object obiectum directumDet objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
direkte sproghandlingdirekte sproghandlingdirect speech act En sproghandling, hvor den grammatiske form og den kommunikative funktion stemmer direkte overens.
ejefaldgenitivgenitive genitivusDen kasus, der blandt andet udtrykker tilhørsforhold.
ejestedordpossessivt pronomenpossessive pronoun pronomen possessivumEt pronomen, der udtrykker tilhørsforhold eller anden relation til en person eller ting.
eksplicit meningeksplicit meningexplicit meaning Den mening, som udtrykkes direkte i ytringen.
endelseendelseending terminatioDen del, der føjes til en ordstamme og kan vise grammatisk form.
ensbetydningsynonymisynonymy En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
entalsingularissingular singularisDen form, der normalt betegner én.
etymologietymologietymology etymologiaEt ords sproglige oprindelse og historiske udvikling.
finit verbformfinit verbformfinite verb form forma verbi finitaEn verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
flerbetydningpolysemipolysemy Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
flertalpluralisplural pluralisDen form, der normalt betegner flere.
flertydighedambiguitetambiguity Det forhold, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.
forholdsordpræpositionpreposition praepositioEt ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
forudsat informationpræsuppositionpresupposition Information, som en ytring tager for givet eller forudsætter som baggrund.
fremsættende udsagnsmådeindikativindicative indicativusDen modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
fremtidfuturumfuture tense futurumEn tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
fælleskønfælleskøncommon gender genus communeDet danske grammatiske køn, som normalt forbindes med artiklen en.
følelses- og holdningsudtrykkende sproghandlingfølelses- og holdningsudtrykkende sproghandlingemotion- and attitude-expressing speech act En sproghandling, der udtrykker afsenderens følelser, vurderinger, holdninger eller selvfremstilling.
førdatidpluskvamperfektumpast perfect plusquamperfectumEn sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtidfuturum perfektumfuture perfect futurum exactumEn tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
førnutidperfektumpresent perfect perfectumEn sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
første personførste personfirst person persona primaDen person, der henviser til den eller de talende: jeg eller vi.
genstandsfaldakkusativaccusative accusativusDen kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
genstandsledobjektobject obiectumEt led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
germansk sproggermanskGermanic language Et sprog i den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
gradgraddegree of comparison gradusEn grammatisk kategori, der bruges til at sammenligne egenskaber.
grammatikgrammatikgrammar grammaticaLæren om, hvordan et sprog er opbygget.
grammatikaliseringgrammatikaliseringgrammaticalization En udvikling, hvor et ord eller en konstruktion gradvist får en mere grammatisk funktion.
grammatisk forandringgrammatisk forandringgrammatical change Forandring i et sprogs grammatiske system eller struktur over tid.
grammatisk kategorigrammatisk kategorigrammatical category categoria grammaticaEt system til at beskrive en grammatisk egenskab ved ord eller ordformer, for eksempel tal, kasus, tempus eller diatese.
grundbetydningdenotationdenotation Den grundlæggende betydning eller det, som et sprogligt udtryk direkte betegner.
grundledsubjektsubject subiectumDet led, som sætningens udsagn knyttes til.
handleformdiatesevoice genus verbiEn grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
handlingillokutionær aktillocutionary act Den kommunikative handling, som afsenderen udfører med en ytring, for eksempel at anmode, love eller advare.
handlingsregulerende sproghandlinghandlingsregulerende sproghandlingaction-regulating speech act En sproghandling, der søger at påvirke, hvad afsenderen eller modtageren gør.
hankønmaskulinummasculine masculinumEt grammatisk køn, der i latin kaldes maskulinum.
henførende stedordrelativt pronomenrelative pronoun pronomen relativumEt pronomen, der indleder en relativsætning og henviser til et led i en anden sætning.
hensigtintentionintention Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
hensynsledindirekte objektindirect object obiectum indirectumDet sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
hjælpeverbumhjælpeverbumauxiliary verb verbum auxiliareEt verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
homonymihomonymihomonymy Det forhold, at ord har samme form, men forskellige betydninger uden betydningsmæssig sammenhæng.
hovedsætninghovedsætningmain clause propositio principalisEn sætning eller del af en sætning, der kan stå alene som en selvstændig meddelelse.
hovedverbumhovedverbummain verb verbum principaleDet verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.
hunkønfemininumfeminine femininumEt grammatisk køn, der i latin kaldes femininum.
høflighedhøflighedpoliteness Sproglige valg, der tager hensyn til relationen mellem samtaledeltagere og til deres sociale behov.
imperfektumimperfektumimperfect imperfectumEn latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
implicit meningimplicit meningimplicit meaning Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
indirekte sproghandlingindirekte sproghandlingindirect speech act En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
indoeuropæisk sprogindoeuropæiskIndo-European language Et sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie, som blandt andet omfatter germanske, romanske, slaviske, keltiske og græske sprog.
infinit verbforminfinit verbformnon-finite verb form forma verbi infinitaEn verbform, der ikke selv bærer sætningens tempus og modus.
infinitivmærkeinfinitivmærkeinfinitive marker Et ord, der ofte står foran infinitiv på dansk, men som ikke er en del af selve verbformen.
informationsudvekslende sproghandlinginformationsudvekslende sproghandlinginformation-exchanging speech act En sproghandling, der bruges til at give, efterspørge eller udveksle information.
intetkønneutrumneuter neutrumEt grammatisk køn, som på dansk normalt forbindes med artiklen et og på latin kaldes neutrum.
ironiironiirony En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
kasuskasuscase casusEn grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
keltisk sprogkeltiskCeltic language Et sprog i den keltiske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
klarhedsmaksimemådesmaksimemaxim of manner Samtalemaksimen om at udtrykke sig så klart, ordnet og forståeligt som situationen kræver.
kommunikationssituationkommunikationssituationcommunication situation Den samlede situation, som en ytring eller meddelelse indgår i, herunder deltagere, tid, sted, relation og relevant kontekst.
komparativkomparativcomparative gradus comparativusDen grad, der sammenligner og udtrykker mere af en egenskab, for eksempel større.
komparativ metodeden komparative metodecomparative method En metode, hvor beslægtede sprog sammenlignes systematisk for at undersøge deres historiske slægtskab og rekonstruere ældre sprogformer.
kongruenskongruensagreement congruentiaGrammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
konjugationkonjugationconjugation coniugatioEt bøjningsmønster for udsagnsord.
konjunktivkonjunktivsubjunctive coniunctivusEn modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
kort tillægsformperfektum participiumpast participle participium perfectiEn ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
kønkøngender genusEn grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
lang tillægsformpræsens participiumpresent participle participium praesentisEt participium, der typisk udtrykker en handling eller tilstand, som er samtidig med hovedhandlingens tidspunkt.
ledsætningledsætningsubordinate clause propositio subordinataEn sætning eller del af en sætning, der fungerer som led i en anden sætning.
ledsætningsindlederunderordnende bindeordsubordinating conjunction coniunctio subordinansEt ord eller udtryk, der indleder en ledsætning.
lemmalemmalemma lemmaDen opslagsform, som et ords forskellige bøjningsformer knyttes til.
lokativlokativlocative locativusEn særlig kasusform, der i latin bruges ved enkelte stednavne og ord om sted.
lydforandringlydforandringsound change Systematisk forandring i et sprogs lyde eller udtale over tid.
låneordlåneordloanword Et ord, som et sprog har optaget fra et andet sprog.
medbetydningkonnotationconnotation De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
metaformetaformetaphor Et billedligt udtryk, hvor egenskaber fra ét betydningsområde overføres til noget andet.
middeldanskmiddeldanskMiddle Danish Perioden i dansk sproghistorie mellem olddansk og ældre nydansk.
moderne danskmoderne danskModern Danish Den nyere periode i dansk sproghistorie, som fører frem til nutidens dansk.
modsætningantonymiantonymy En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
modtagermodtagerreceiver Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
morfologimorfologimorphology morphologiaDen del af grammatikken, der handler om ordenes opbygning og bøjning.
mængdemaksimekvantitetsmaksimemaxim of quantity Samtalemaksimen om at give den mængde information, som er passende i situationen.
navnemådeinfinitivinfinitive infinitivusVerbets ubøjede grundform.
navneordsubstantivnoun substantivumEt ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
nordgermansk sprognordgermanskNorth Germanic language Et germansk sprog i den nordgermanske gren, som blandt andet omfatter dansk, norsk og svensk.
nutidpræsenspresent tense praesensEn tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
nævnefaldnominativnominative nominativusDen kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
olddanskolddanskOld Danish Den ældre danske sprogperiode, hvor dansk udviklede sig som en særskilt nordisk sprogform.
omsagnsledprædikativpredicative praedicativumEt led, der beskriver eller identificerer subjektet eller objektet.
omsagnsled til genstandsledobjektsprædikativobject predicative praedicativum obiectiEt omsagnsled, der beskriver eller identificerer et genstandsled.
omsagnsled til grundledsubjektsprædikativsubject predicative praedicativum subiectiEt omsagnsled, der beskriver eller identificerer grundleddet.
ordklasseordklasseword class pars orationisEn gruppe af ord med fælles grammatiske egenskaber.
ordlydlokutionær aktlocutionary act Det sproglige indhold og den ordlyd, der faktisk bliver ytret.
ordstillingordstillingword order ordo verborumDen rækkefølge, som ord og sætningsled står i i en sætning.
overbegrebhyperonymhypernym Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
overført betydningoverført betydningfigurative meaning Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
participiumparticipiumparticiple participiumEn ikke-finit verbform, der kan indgå i sammensatte verbformer eller fungere beskrivende.
participium coniunctumparticipium coniunctumconjunct participle participium coniunctumEn latinsk participialkonstruktion, hvor et participium kongruerer med et led i sætningen og tilføjer en omstændighed til handlingen.
passiv handleformpassivpassive voice passivumEn form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
personpersonperson personaEn grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
persondeiksispersondeiksisperson deixis Deiksis, der viser, hvem der taler, hvem der tiltales, eller hvem der omtales.
personligt stedordpersonligt pronomenpersonal pronoun pronomen personaleEt pronomen, der henviser til taleren, den tiltalte eller den eller det, der tales om.
positivpositivpositive degree gradus positivusTillægsordets grundgrad uden sammenligning, for eksempel stor.
pragmatikpragmatikpragmatics Læren om, hvordan sprogets mening afhænger af kommunikationssituationen og af, hvad mennesker gør med sproget.
protoslaviskprotoslaviskProto-Slavic Det rekonstruerede fælles ursprog for de slaviske sprog.
prædikatprædikatpredicate praedicatumDet, der udsiges om subjektet.
påpegende stedorddemonstrativt pronomendemonstrative pronoun pronomen demonstrativumEt pronomen, der udpeger eller fremhæver en bestemt person, ting eller størrelse.
regelmæssigt udsagnsordregelmæssigt verbumregular verb Et verbum, der bøjes efter de almindelige bøjningsregler.
relativsætningrelativsætningrelative clause propositio relativaEn ledsætning, der beskriver eller afgrænser et led i en anden sætning og typisk indledes med et relativt pronomen.
relevansmaksimerelationsmaksimemaxim of relation Samtalemaksimen om at bidrage med noget, der er relevant for samtalen.
rituel sproghandlingrituel sproghandlingritual speech act En sproghandling, der udfører eller markerer en socialt konventionel handling, for eksempel at hilse, takke, undskylde eller lykønske.
romansk sprogromanskRomance language Et indoeuropæisk sprog, der har udviklet sig fra talt latin.
s-passivs-passivs-passive En dansk passivform, der dannes ved at føje -s til verbet.
samarbejdsprincippetsamarbejdsprincippetcooperative principle Princippet om, at samtaledeltagere normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.
sammenhængkontekstcontext De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
sammenligningsammenligningsimile Et udtryk, hvor noget beskrives ved en tydelig sammenligning med noget andet, ofte med ord som som eller ligesom.
sammensætningsammensætningcompounding Orddannelse, hvor to eller flere eksisterende ord eller stammer kombineres til et nyt ord.
samtalemaksimesamtalemaksimeconversational maxim En forventning til, hvordan man bidrager meningsfuldt i en samtale under samarbejdsprincippet.
samtalestrukturerende sproghandlingsamtalestrukturerende sproghandlingconversation-structuring speech act En sproghandling, der organiserer samtalen, for eksempel ved at tage ordet, skifte emne eller markere en overgang.
sandhedsmaksimekvalitetsmaksimemaxim of quality Samtalemaksimen om ikke at fremsætte noget, man mener er falsk, eller som man mangler tilstrækkeligt grundlag for.
semantiksemantiksemantics Læren om betydning i sprog og om, hvordan ord, udtryk og sætninger har betydning.
slavisk sprogslaviskSlavic language Et sprog i den slaviske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
sprogfamiliesprogfamilielanguage family En gruppe af sprog, der kan føres tilbage til et fælles ursprog.
sproghandlingsproghandlingspeech act En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
sprogisolatsprogisolatlanguage isolate Et sprog, som ikke kan påvises at være beslægtet med andre kendte nulevende sprog.
sprogkontaktsprogkontaktlanguage contact Kontakt mellem talere af forskellige sprog, som kan føre til sproglig påvirkning.
sproglig forandringsproglig forandringlanguage change Forandring i et sprogs lyd, ordforråd, betydning eller grammatik over tid.
sproglig prestigesproglig prestigelinguistic prestige Den sociale status, der kan være knyttet til et sprog eller en sprogform og påvirke sprogbrugen.
sproglig rekonstruktionlingvistisk rekonstruktionlinguistic reconstruction Rekonstruktion af ældre sprogformer ud fra systematiske ligheder mellem beslægtede sprog.
sproglig variationsproglig variationlanguage variation Forskelle i sprogbrug mellem for eksempel personer, grupper, steder eller situationer.
sprogligt slægtskabsprogligt slægtskablanguage relationship Historisk forbindelse mellem sprog, der har udviklet sig fra et fælles tidligere sprog.
sprogtræsprogtrælanguage tree En model, der viser historisk slægtskab og forgrening mellem sprog.
spørgende stedordinterrogativt pronomeninterrogative pronoun pronomen interrogativumEt pronomen, der bruges til at spørge efter en person, ting eller anden størrelse.
stammestammestem themaDen del af et ord, som bøjningsendelser føjes til.
standardsprogstandardsprogstandard language En sprogform, der har fået en særlig fælles og normgivende funktion i et sprogsamfund.
stedordpronomenpronoun pronomenEt ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
stedsdeiksisstedsdeiksisspatial deixis Deiksis, der placerer noget i forhold til talerens eller modtagerens sted.
superlativsuperlativsuperlative gradus superlativusDen højeste grad af en egenskab, for eksempel størst.
syntakssyntakssyntax syntaxisDen del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
sætningsætningsentence sententiaEn gruppe ord, der tilsammen udtrykker en tanke, et spørgsmål eller en meddelelse.
sætningsledsætningsledsentence element pars sententiaeEt ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
taltalnumber numerusEn grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
talordnumeralenumeral numeraleEt ord, der angiver antal eller rækkefølge.
tidtempustense tempusEn grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
tidsdeiksistidsdeiksistemporal deixis Deiksis, der placerer noget i tid i forhold til ytringstidspunktet.
tillægsordadjektivadjective adiectivumEt ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
tredje persontredje personthird person persona tertiaDen person, der henviser til den eller det, der tales om: han, hun, den, det eller de.
ubestemt formubestemt formindefinite form forma indefinitaEn form, der præsenterer noget uden at pege på en bestemt kendt referent.
udråbsordinterjektioninterjection interiectioEt ord eller udtryk, der ofte gengiver en lyd, følelse eller reaktion.
udsagnsledverbalverbal praedicatum verbaleSætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
udsagnsmådemodusmood modusEn grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
udsagnsordverbumverb verbumEt ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
underbegrebhyponymhyponym Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
underforstået meningimplikaturimplicature En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
uralsk sproguralskUralic language Et sprog i den uralske sprogfamilie, som blandt andet omfatter finsk, estisk og ungarsk.
uregelmæssigt udsagnsorduregelmæssigt verbumirregular verb Et verbum, der ikke følger de almindelige bøjningsregler.
urnordiskurnordiskProto-Norse Den nordgermanske sprogform, der blev talt i Skandinavien før udviklingen af de senere nordiske sprog.
ursprogprotosprogproto-language Et tidligere eller rekonstrueret sprog, som beslægtede sprog har udviklet sig fra.
verbformverbformverb form forma verbiEn form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
vestgermansk sprogvestgermanskWest Germanic language Et germansk sprog i den vestgermanske gren, som blandt andet omfatter engelsk og tysk.
virkningperlokutionær aktperlocutionary act Den virkning, som en ytring faktisk får på modtagerens tanker, følelser eller handlinger.
vokativvokativvocative vocativusDen kasus, der bruges ved direkte tiltale.
vulgærlatinvulgærlatinVulgar Latin En samlet betegnelse for de talte latinske sprogformer, som udviklede sig til de romanske sprog.
ældre nydanskældre nydanskEarly Modern Danish Perioden i dansk sproghistorie mellem middeldansk og moderne dansk.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side