Begreber A–Å

Her finder du 218 grammatiske begreber fra A–Å. Klik på den danske betegnelse eller fagudtrykket for at åbne begrebssiden. Du kan sortere listen ved at vælge en kolonneoverskrift.

Alfabetisk oversigt over grammatiske begreber
			Kort beskrivelse
-ing-form	-ing-form	-ing form —	Engelsk verbalform med endelsen -ing, der kan indgå i forskellige grammatiske konstruktioner.
-ing-konstruktion	-ing-konstruktion	-ing construction —	En konstruktion med en engelsk -ing-form som central verbalform.
ablativ	ablativ	ablative ablativus	En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
ablativus absolutus	ablativus absolutus	ablative absolute ablativus absolutus	En latinsk konstruktion i ablativ, som står grammatisk relativt selvstændigt fra resten af sætningen og ofte udtrykker en omstændighed.
AcI-konstruktion	akkusativ med infinitiv (AcI)	accusative with infinitive accusativus cum infinitivo	En latinsk konstruktion, hvor et led i akkusativ fungerer som logisk subjekt for en infinitiv.
adverbialled	adverbial	adverbial adverbiale	Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
afledning	afledning	derivation —	Orddannelse, hvor et nyt ord dannes af et eksisterende ord eller en stamme ved hjælp af et afledningselement.
afsender	afsender	sender —	Den person eller instans, der producerer en ytring eller meddelelse.
aktiv handleform	aktiv	active voice activum	En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
analogi	analogi	analogy —	En sproglig forandring, hvor en form ændres, så den kommer til at ligne et eksisterende mønster i sproget.
anden person	anden person	second person persona secunda	Den person, der henviser til den eller de tiltalte: du eller I.
ansigt	face	face —	Det sociale selvbillede, som en person ønsker anerkendt og respekteret i kommunikationen.
ansigtstruende handling	ansigtstruende handling	face-threatening act —	En sproglig handling, der kan true afsenderens eller modtagerens sociale ansigt.
arveord	arveord	inherited word —	Et ord, som er nedarvet gennem et sprogs historiske udvikling fra et ældre sprogstadium.
aspekt	aspekt	aspect —	Grammatisk kategori, der beskriver, hvordan en situation fremstilles med hensyn til dens tidslige forløb.
behov for anerkendelse	positivt ansigt	positive face —	Den side af ansigtet, der handler om ønsket om anerkendelse, accept og tilhørsforhold.
behov for handlefrihed	negativt ansigt	negative face —	Den side af ansigtet, der handler om ønsket om handlefrihed og om ikke at blive påtvunget noget.
bestemt form	bestemt form	definite form forma definita	En form, der præsenterer noget som bestemt eller kendt i sammenhængen.
bestemt kendeord	bestemt artikel	definite article —	En artikel, der normalt angiver en identificerbar referent, fx engelsk the.
bestemthed	bestemthed	definiteness determinatio	En grammatisk kategori, der viser, om noget fremstilles som bestemt eller ubestemt.
betingelsessætning	konditionalsætning	conditional clause —	En ledsætning, der angiver en betingelse for det, der udtrykkes i en anden sætning.
betydning	betydning	meaning —	Det indhold, som et ord, et udtryk eller en sætning formidler.
betydningsfelt	semantisk felt	semantic field —	En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
betydningsændring	semantisk ændring	semantic change —	Forandring i et ords eller udtryks betydning over tid.
bindeord	konjunktion	conjunction coniunctio	Et ord, der forbinder ord, led eller sætninger.
biord	adverbium	adverb adverbium	Et ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
blive-passiv	blive-passiv	blive-passive —	En dansk passivkonstruktion, der dannes med en form af blive og hovedverbet i kort tillægsform.
bogstavelig betydning	bogstavelig betydning	literal meaning —	Den direkte betydning af et ord eller udtryk, når det ikke bruges billedligt eller overført.
brug af do som hjælpeverbum	do-support	do-support —	Brug af hjælpeverbet do i blandt andet engelske spørgsmål og nægtelser.
bydemåde	imperativ	imperative imperativus	Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
bøjning	fleksion	inflection flexio	Ændring af et ords form efter grammatiske kategorier.
datid	præteritum	past tense praeteritum	En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
dativ	dativ	dative dativus	Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
deiksis	deiksis	deixis —	Henvisning med ord eller udtryk, hvis konkrete reference afhænger af kommunikationssituationen.
deklination	deklination	declension declinatio	Et bøjningsmønster for blandt andet navneord og tillægsord.
det indoeuropæiske ursprog	protoindoeuropæisk	Proto-Indo-European —	Det rekonstruerede fælles ursprog for de indoeuropæiske sprog.
dialekt	dialekt	dialect —	En geografisk betinget sprogform med systematiske træk i blandt andet udtale, ordforråd og grammatik.
dialektudjævning	dialektudjævning	dialect leveling —	En udvikling, hvor forskelle mellem dialekter bliver mindre, fordi sprogformer påvirker hinanden.
direkte genstandsled	direkte objekt	direct object obiectum directum	Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
direkte sproghandling	direkte sproghandling	direct speech act —	En sproghandling, hvor den grammatiske form og den kommunikative funktion stemmer direkte overens.
ejefald	genitiv	genitive genitivus	Den kasus, der blandt andet udtrykker tilhørsforhold.
ejestedord	possessivt pronomen	possessive pronoun pronomen possessivum	Et pronomen, der udtrykker tilhørsforhold eller anden relation til en person eller ting.
eksplicit mening	eksplicit mening	explicit meaning —	Den mening, som udtrykkes direkte i ytringen.
endelse	endelse	ending terminatio	Den del, der føjes til en ordstamme og kan vise grammatisk form.
ensbetydning	synonymi	synonymy —	En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
ental	singularis	singular singularis	Den form, der normalt betegner én.
etymologi	etymologi	etymology etymologia	Et ords sproglige oprindelse og historiske udvikling.
finit verbform	finit verbform	finite verb form forma verbi finita	En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
flerbetydning	polysemi	polysemy —	Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
flertal	pluralis	plural pluralis	Den form, der normalt betegner flere.
flertydighed	ambiguitet	ambiguity —	Det forhold, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.
forholdsord	præposition	preposition praepositio	Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
formelt grundled	formelt subjekt	formal subject —	Et subjekt, der udfylder subjektpladsen uden selv at betegne sætningens egentlige indhold.
forudsat information	præsupposition	presupposition —	Information, som en ytring tager for givet eller forudsætter som baggrund.
fravær af kendeord	nulartikel	zero article —	Fravær af en udtrykt artikel i en sammenhæng, hvor artikelbrug er grammatisk relevant.
fremsættende udsagnsmåde	indikativ	indicative indicativus	Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
fremtid	futurum	future tense futurum	En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
fælleskøn	fælleskøn	common gender genus commune	Det danske grammatiske køn, som normalt forbindes med artiklen en.
følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling	følelses- og holdningsudtrykkende sproghandling	emotion- and attitude-expressing speech act —	En sproghandling, der udtrykker afsenderens følelser, vurderinger, holdninger eller selvfremstilling.
førdatid	pluskvamperfektum	past perfect plusquamperfectum	En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtid	futurum perfektum	future perfect futurum exactum	En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
førnutid	perfektum	present perfect perfectum	En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
første person	første person	first person persona prima	Den person, der henviser til den eller de talende: jeg eller vi.
genstandsfald	akkusativ	accusative accusativus	Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
genstandsled	objekt	object obiectum	Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
germansk sprog	germansk	Germanic language —	Et sprog i den germanske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
grad	grad	degree of comparison gradus	En grammatisk kategori, der bruges til at sammenligne egenskaber.
grammatik	grammatik	grammar grammatica	Læren om, hvordan et sprog er opbygget.
grammatikalisering	grammatikalisering	grammaticalization —	En udvikling, hvor et ord eller en konstruktion gradvist får en mere grammatisk funktion.
grammatisk forandring	grammatisk forandring	grammatical change —	Forandring i et sprogs grammatiske system eller struktur over tid.
grammatisk kategori	grammatisk kategori	grammatical category categoria grammatica	Et system til at beskrive en grammatisk egenskab ved ord eller ordformer, for eksempel tal, kasus, tempus eller diatese.
grundbetydning	denotation	denotation —	Den grundlæggende betydning eller det, som et sprogligt udtryk direkte betegner.
grundled	subjekt	subject subiectum	Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
handleform	diatese	voice genus verbi	En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
handling	illokutionær akt	illocutionary act —	Den kommunikative handling, som afsenderen udfører med en ytring, for eksempel at anmode, love eller advare.
handlingsregulerende sproghandling	handlingsregulerende sproghandling	action-regulating speech act —	En sproghandling, der søger at påvirke, hvad afsenderen eller modtageren gør.
hankøn	maskulinum	masculine masculinum	Et grammatisk køn, der i latin kaldes maskulinum.
henførende stedord	relativt pronomen	relative pronoun pronomen relativum	Et pronomen, der indleder en relativsætning og henviser til et led i en anden sætning.
hensigt	intention	intention —	Det formål eller den kommunikative hensigt, som afsenderen har med sin ytring.
hensynsled	indirekte objekt	indirect object obiectum indirectum	Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
hjælpeverbum	hjælpeverbum	auxiliary verb verbum auxiliare	Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
homonymi	homonymi	homonymy —	Det forhold, at ord har samme form, men forskellige betydninger uden betydningsmæssig sammenhæng.
hovedsætning	hovedsætning	main clause propositio principalis	En sætning eller del af en sætning, der kan stå alene som en selvstændig meddelelse.
hovedverbum	hovedverbum	main verb verbum principale	Det verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.
hunkøn	femininum	feminine femininum	Et grammatisk køn, der i latin kaldes femininum.
høflighed	høflighed	politeness —	Sproglige valg, der tager hensyn til relationen mellem samtaledeltagere og til deres sociale behov.
imperfektum	imperfektum	imperfect imperfectum	En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
implicit mening	implicit mening	implicit meaning —	Mening, som ikke udtrykkes direkte, men som modtageren må udlede eller forstå ud fra ytringen og dens sammenhæng.
indirekte sproghandling	indirekte sproghandling	indirect speech act —	En sproghandling, hvor den kommunikative funktion ikke udtrykkes direkte af ytringens grammatiske form.
indirekte tale	indirekte tale	reported speech —	Gengivelse af andres ytringer uden nødvendigvis at citere deres præcise ord.
indoeuropæisk sprog	indoeuropæisk	Indo-European language —	Et sprog i den indoeuropæiske sprogfamilie, som blandt andet omfatter germanske, romanske, slaviske, keltiske og græske sprog.
infinit verbform	infinit verbform	non-finite verb form forma verbi infinita	En verbform, der ikke selv bærer sætningens tempus og modus.
infinitivkonstruktion	infinitivkonstruktion	infinitive construction —	En konstruktion med infinitiv som central verbalform.
infinitivmærke	infinitivmærke	infinitive marker —	Et ord, der ofte står foran infinitiv på dansk, men som ikke er en del af selve verbformen.
informationsudvekslende sproghandling	informationsudvekslende sproghandling	information-exchanging speech act —	En sproghandling, der bruges til at give, efterspørge eller udveksle information.
intetkøn	neutrum	neuter neutrum	Et grammatisk køn, som på dansk normalt forbindes med artiklen et og på latin kaldes neutrum.
ironi	ironi	irony —	En måde at kommunikere på, hvor der er en tilsigtet afstand mellem det sagte og den mening, modtageren forventes at forstå.
kasus	kasus	case casus	En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
keltisk sprog	keltisk	Celtic language —	Et sprog i den keltiske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
kendeord	artikel	article —	En ordklasse, der står i forbindelse med et substantiv og blandt andet kan udtrykke bestemthed.
klarhedsmaksime	mådesmaksime	maxim of manner —	Samtalemaksimen om at udtrykke sig så klart, ordnet og forståeligt som situationen kræver.
kommunikationssituation	kommunikationssituation	communication situation —	Den samlede situation, som en ytring eller meddelelse indgår i, herunder deltagere, tid, sted, relation og relevant kontekst.
komparativ	komparativ	comparative gradus comparativus	Den grad, der sammenligner og udtrykker mere af en egenskab, for eksempel større.
komparativ metode	den komparative metode	comparative method —	En metode, hvor beslægtede sprog sammenlignes systematisk for at undersøge deres historiske slægtskab og rekonstruere ældre sprogformer.
kongruens	kongruens	agreement congruentia	Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
konjugation	konjugation	conjugation coniugatio	Et bøjningsmønster for udsagnsord.
konjunktiv	konjunktiv	subjunctive coniunctivus	En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
kort tillægsform	perfektum participium	past participle participium perfecti	En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
køn	køn	gender genus	En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
lang tillægsform	præsens participium	present participle participium praesentis	Et participium, der typisk udtrykker en handling eller tilstand, som er samtidig med hovedhandlingens tidspunkt.
ledsætning	ledsætning	subordinate clause propositio subordinata	En sætning eller del af en sætning, der fungerer som led i en anden sætning.
ledsætningsindleder	underordnende bindeord	subordinating conjunction coniunctio subordinans	Et ord eller udtryk, der indleder en ledsætning.
lemma	lemma	lemma lemma	Den opslagsform, som et ords forskellige bøjningsformer knyttes til.
lokativ	lokativ	locative locativus	En særlig kasusform, der i latin bruges ved enkelte stednavne og ord om sted.
lydforandring	lydforandring	sound change —	Systematisk forandring i et sprogs lyde eller udtale over tid.
låneord	låneord	loanword —	Et ord, som et sprog har optaget fra et andet sprog.
medbetydning	konnotation	connotation —	De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
metafor	metafor	metaphor —	Et billedligt udtryk, hvor egenskaber fra ét betydningsområde overføres til noget andet.
middeldansk	middeldansk	Middle Danish —	Perioden i dansk sproghistorie mellem olddansk og ældre nydansk.
moderne dansk	moderne dansk	Modern Danish —	Den nyere periode i dansk sproghistorie, som fører frem til nutidens dansk.
modsætning	antonymi	antonymy —	En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
modtager	modtager	receiver —	Den person eller gruppe, som en ytring eller meddelelse er rettet mod.
morfologi	morfologi	morphology morphologia	Den del af grammatikken, der handler om ordenes opbygning og bøjning.
mængdemaksime	kvantitetsmaksime	maxim of quantity —	Samtalemaksimen om at give den mængde information, som er passende i situationen.
mådesudsagnsord	modalverbum	modal verb —	Et verbum, der udtrykker modalitet som mulighed, nødvendighed eller tilladelse.
navnemåde	infinitiv	infinitive infinitivus	Verbets ubøjede grundform.
navneord	substantiv	noun substantivum	Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
navneordsagtig -ing-form	gerundium	gerund —	Anvendelse af en engelsk -ing-form i en funktion med substantiviske træk.
nordgermansk sprog	nordgermansk	North Germanic language —	Et germansk sprog i den nordgermanske gren, som blandt andet omfatter dansk, norsk og svensk.
nutid	præsens	present tense praesens	En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
nægtelse	negation	negation —	Grammatisk udtryk for, at et udsagn eller en del af det benægtes.
nævnefald	nominativ	nominative nominativus	Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
olddansk	olddansk	Old Danish —	Den ældre danske sprogperiode, hvor dansk udviklede sig som en særskilt nordisk sprogform.
omsagnsled	prædikativ	predicative praedicativum	Et led, der beskriver eller identificerer subjektet eller objektet.
omsagnsled til genstandsled	objektsprædikativ	object predicative praedicativum obiecti	Et omsagnsled, der beskriver eller identificerer et genstandsled.
omsagnsled til grundled	subjektsprædikativ	subject predicative praedicativum subiecti	Et omsagnsled, der beskriver eller identificerer grundleddet.
omvendt ordstilling	inversion	inversion —	Ombytning af den normale rækkefølge af sætningsled, fx subjekt og finit verbal.
ordklasse	ordklasse	word class pars orationis	En gruppe af ord med fælles grammatiske egenskaber.
ordlyd	lokutionær akt	locutionary act —	Det sproglige indhold og den ordlyd, der faktisk bliver ytret.
ordstilling	ordstilling	word order ordo verborum	Den rækkefølge, som ord og sætningsled står i i en sætning.
overbegreb	hyperonym	hypernym —	Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
overført betydning	overført betydning	figurative meaning —	Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
participium	participium	participle participium	En ikke-finit verbform, der kan indgå i sammensatte verbformer eller fungere beskrivende.
participium coniunctum	participium coniunctum	conjunct participle participium coniunctum	En latinsk participialkonstruktion, hvor et participium kongruerer med et led i sætningen og tilføjer en omstændighed til handlingen.
passiv handleform	passiv	passive voice passivum	En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
person	person	person persona	En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
persondeiksis	persondeiksis	person deixis —	Deiksis, der viser, hvem der taler, hvem der tiltales, eller hvem der omtales.
personligt stedord	personligt pronomen	personal pronoun pronomen personale	Et pronomen, der henviser til taleren, den tiltalte eller den eller det, der tales om.
positiv	positiv	positive degree gradus positivus	Tillægsordets grundgrad uden sammenligning, for eksempel stor.
pragmatik	pragmatik	pragmatics —	Læren om, hvordan sprogets mening afhænger af kommunikationssituationen og af, hvad mennesker gør med sproget.
protoslavisk	protoslavisk	Proto-Slavic —	Det rekonstruerede fælles ursprog for de slaviske sprog.
prædikat	prædikat	predicate praedicatum	Det, der udsiges om subjektet.
påpegende stedord	demonstrativt pronomen	demonstrative pronoun pronomen demonstrativum	Et pronomen, der udpeger eller fremhæver en bestemt person, ting eller størrelse.
regelmæssigt udsagnsord	regelmæssigt verbum	regular verb —	Et verbum, der bøjes efter de almindelige bøjningsregler.
relativsætning	relativsætning	relative clause propositio relativa	En ledsætning, der beskriver eller afgrænser et led i en anden sætning og typisk indledes med et relativt pronomen.
relevansmaksime	relationsmaksime	maxim of relation —	Samtalemaksimen om at bidrage med noget, der er relevant for samtalen.
rituel sproghandling	rituel sproghandling	ritual speech act —	En sproghandling, der udfører eller markerer en socialt konventionel handling, for eksempel at hilse, takke, undskylde eller lykønske.
romansk sprog	romansk	Romance language —	Et indoeuropæisk sprog, der har udviklet sig fra talt latin.
s-passiv	s-passiv	s-passive —	En dansk passivform, der dannes ved at føje -s til verbet.
samarbejdsprincippet	samarbejdsprincippet	cooperative principle —	Princippet om, at samtaledeltagere normalt forventes at bidrage på en måde, der passer til samtalens formål og situation.
sammenhæng	kontekst	context —	De sproglige, situationelle og fælles forhold, som er relevante for fortolkningen af en ytring.
sammenligning	sammenligning	simile —	Et udtryk, hvor noget beskrives ved en tydelig sammenligning med noget andet, ofte med ord som som eller ligesom.
sammensætning	sammensætning	compounding —	Orddannelse, hvor to eller flere eksisterende ord eller stammer kombineres til et nyt ord.
samtalemaksime	samtalemaksime	conversational maxim —	En forventning til, hvordan man bidrager meningsfuldt i en samtale under samarbejdsprincippet.
samtalestrukturerende sproghandling	samtalestrukturerende sproghandling	conversation-structuring speech act —	En sproghandling, der organiserer samtalen, for eksempel ved at tage ordet, skifte emne eller markere en overgang.
sandhedsmaksime	kvalitetsmaksime	maxim of quality —	Samtalemaksimen om ikke at fremsætte noget, man mener er falsk, eller som man mangler tilstrækkeligt grundlag for.
semantik	semantik	semantics —	Læren om betydning i sprog og om, hvordan ord, udtryk og sætninger har betydning.
slavisk sprog	slavisk	Slavic language —	Et sprog i den slaviske gren af den indoeuropæiske sprogfamilie.
sprogfamilie	sprogfamilie	language family —	En gruppe af sprog, der kan føres tilbage til et fælles ursprog.
sproghandling	sproghandling	speech act —	En handling, som en afsender udfører ved at sige eller skrive noget, for eksempel at spørge, love, advare eller opfordre.
sprogisolat	sprogisolat	language isolate —	Et sprog, som ikke kan påvises at være beslægtet med andre kendte nulevende sprog.
sprogkontakt	sprogkontakt	language contact —	Kontakt mellem talere af forskellige sprog, som kan føre til sproglig påvirkning.
sproglig forandring	sproglig forandring	language change —	Forandring i et sprogs lyd, ordforråd, betydning eller grammatik over tid.
sproglig prestige	sproglig prestige	linguistic prestige —	Den sociale status, der kan være knyttet til et sprog eller en sprogform og påvirke sprogbrugen.
sproglig rekonstruktion	lingvistisk rekonstruktion	linguistic reconstruction —	Rekonstruktion af ældre sprogformer ud fra systematiske ligheder mellem beslægtede sprog.
sproglig variation	sproglig variation	language variation —	Forskelle i sprogbrug mellem for eksempel personer, grupper, steder eller situationer.
sprogligt slægtskab	sprogligt slægtskab	language relationship —	Historisk forbindelse mellem sprog, der har udviklet sig fra et fælles tidligere sprog.
sprogtræ	sprogtræ	language tree —	En model, der viser historisk slægtskab og forgrening mellem sprog.
spørgende stedord	interrogativt pronomen	interrogative pronoun pronomen interrogativum	Et pronomen, der bruges til at spørge efter en person, ting eller anden størrelse.
spørgesætning	interrogativsætning	interrogative sentence —	En sætning, der bruges til at stille et spørgsmål.
stamme	stamme	stem thema	Den del af et ord, som bøjningsendelser føjes til.
standardsprog	standardsprog	standard language —	En sprogform, der har fået en særlig fælles og normgivende funktion i et sprogsamfund.
stedord	pronomen	pronoun pronomen	Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
stedsdeiksis	stedsdeiksis	spatial deixis —	Deiksis, der placerer noget i forhold til talerens eller modtagerens sted.
superlativ	superlativ	superlative gradus superlativus	Den højeste grad af en egenskab, for eksempel størst.
syntaks	syntaks	syntax syntaxis	Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
sætning	sætning	sentence sententia	En gruppe ord, der tilsammen udtrykker en tanke, et spørgsmål eller en meddelelse.
sætningsled	sætningsled	sentence element pars sententiae	Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
tal	tal	number numerus	En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
talord	numerale	numeral numerale	Et ord, der angiver antal eller rækkefølge.
there-konstruktion	eksistentiel there-konstruktion	existential there construction —	Engelsk konstruktion med there, som typisk angiver, at noget findes eller forekommer.
tid	tempus	tense tempus	En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
tidsdeiksis	tidsdeiksis	temporal deixis —	Deiksis, der placerer noget i tid i forhold til ytringstidspunktet.
tilbagevisende stedord	refleksivt pronomen	reflexive pronoun pronomen reflexivum	Et pronomen, der henviser tilbage til grundleddet eller en anden relevant størrelse i sætningen, fx herself i She washed herself.
tillægsord	adjektiv	adjective adiectivum	Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
tredje person	tredje person	third person persona tertia	Den person, der henviser til den eller det, der tales om: han, hun, den, det eller de.
tælleligt navneord	tælleligt substantiv	countable noun —	Et substantiv, der kan tælles og typisk kan bruges i ental og flertal.
ubestemt form	ubestemt form	indefinite form forma indefinita	En form, der præsenterer noget uden at pege på en bestemt kendt referent.
ubestemt kendeord	ubestemt artikel	indefinite article —	En artikel, der typisk introducerer en ikke nærmere identificeret referent, fx engelsk a eller an.
udråbsord	interjektion	interjection interiectio	Et ord eller udtryk, der ofte gengiver en lyd, følelse eller reaktion.
udsagnsled	verbal	verbal praedicatum verbale	Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
udsagnsmåde	modus	mood modus	En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
udsagnsord	verbum	verb verbum	Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
udsagnsord med partikel	phrasal verb	phrasal verb —	Engelsk verbum i forbindelse med en partikel, hvor helheden kan have en særlig betydning.
udvidet form	progressivt aspekt	continuous aspect —	Aspektform, der fremstiller en situation som igangværende eller under udvikling.
underbegreb	hyponym	hyponym —	Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
underforstået mening	implikatur	implicature —	En underforstået mening, som modtageren udleder ud fra ytringen, konteksten og forventninger til kommunikationen.
uralsk sprog	uralsk	Uralic language —	Et sprog i den uralske sprogfamilie, som blandt andet omfatter finsk, estisk og ungarsk.
uregelmæssigt udsagnsord	uregelmæssigt verbum	irregular verb —	Et verbum, der ikke følger de almindelige bøjningsregler.
urnordisk	urnordisk	Proto-Norse —	Den nordgermanske sprogform, der blev talt i Skandinavien før udviklingen af de senere nordiske sprog.
ursprog	protosprog	proto-language —	Et tidligere eller rekonstrueret sprog, som beslægtede sprog har udviklet sig fra.
utælleligt navneord	utælleligt substantiv	uncountable noun —	Et substantiv, der normalt ikke tælles som enkeltstående enheder.
verbform	verbform	verb form forma verbi	En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
vestgermansk sprog	vestgermansk	West Germanic language —	Et germansk sprog i den vestgermanske gren, som blandt andet omfatter engelsk og tysk.
virkning	perlokutionær akt	perlocutionary act —	Den virkning, som en ytring faktisk får på modtagerens tanker, følelser eller handlinger.
vokativ	vokativ	vocative vocativus	Den kasus, der bruges ved direkte tiltale.
vulgærlatin	vulgærlatin	Vulgar Latin —	En samlet betegnelse for de talte latinske sprogformer, som udviklede sig til de romanske sprog.
ældre nydansk	ældre nydansk	Early Modern Danish —	Perioden i dansk sproghistorie mellem middeldansk og moderne dansk.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side

Begreber alfabetisk liste