Ældre nydansk

Efter middeldansk følger perioden ældre nydansk.

Ældre nydansk betegner dansk omtrent fra 1500 til 1700.

MIDDELDANSK
ca. 1100–1500
    │
    ↓
ÆLDRE NYDANSK
ca. 1500–1700
    │
    ↓
MODERNE DANSK

Overgangen omkring 1500 betyder ikke, at danskerne pludselig begyndte at tale et nyt sprog.

Sproget fortsatte sin gradvise sproglig forandring, men betingelserne for skrift, religion og udbredelse af danske tekster ændrede sig markant.

En ny tid for skriftsproget

Tre udviklinger får særlig betydning:

• bogtrykkerkunsten
• reformationen
• udbredelsen af større trykte tekster på dansk.

BOGTRYK
   │
   └── mange ens eksemplarer
       af samme tekst
              │
              ↓
        ÆLDRE NYDANSK
              ↑
              │
REFORMATION
   │
   └── dansk får større
       betydning i kirken

Ingen af delene skabte dansk.

Men de ændrede grundlæggende, hvordan dansk kunne skrives, spredes og normeres.

Bogtrykket ændrer skriftkulturen

I middelalderen blev bøger og længere tekster normalt kopieret i hånden.

Det betød, at hver ny kopi kunne få små ændringer.

Med bogtrykkerkunsten blev det muligt at fremstille mange eksemplarer af den samme tekst.

HÅNDSKRIFT

én tekst
   │
   ↓
kopieres i hånden
   │
   ↓
nye variationer
kan opstå


BOGTRYK

én trykt tekst
   │
   ├── eksemplar
   ├── eksemplar
   ├── eksemplar
   └── eksemplar

Når mange mennesker møder de samme trykte former, kan bestemte stavemåder og sproglige former få større udbredelse.

Bogtrykket gør det derfor lettere for et mere fælles skriftsprog at udvikle sig.

Reformationen

I 1536 blev reformationen gennemført i Danmark.

Danmark blev protestantisk, og dansk fik en stærkere rolle i kirkelivet.

Latin forsvandt ikke, men forholdet mellem sprogene ændrede sig.

FØR REFORMATIONEN

latin har en meget
stærk position i kirken
        │
        ↓
REFORMATIONEN
        │
        ↓
dansk får større
betydning i gudstjeneste
og religiøse tekster

Det skabte et stort behov for religiøse tekster på dansk.

Christian 3.s Bibel

Et centralt værk i perioden er Christian 3.s Bibel fra 1550.

Det var den første komplette trykte bibel på dansk.

Bibelen fik stor betydning, fordi den var:

• omfattende
• trykt
• skrevet på dansk
• udbredt over store dele af riget.

CHRISTIAN 3.S BIBEL
1550
│
├── komplet bibel
├── på dansk
├── trykt
└── vidt udbredt
        │
        ↓
stor betydning for
dansk skriftsprog

Det betyder ikke, at Bibelen fra 1550 én gang for alle fastlagde moderne dansk.

Men den blev en vigtig fælles skriftsproglig model.

Hvorfor kan én bog få så stor betydning?

En bibel er ikke en kort tekst.

Den indeholder store mængder sammenhængende sprog, og de samme tekster bliver læst og hørt igen og igen.

SAMME TRYKTE TEKST
        │
        ↓
bruges mange steder
        │
        ↓
de samme sproglige
former mødes igen
og igen
        │
        ↓
fælles skriftlige
vaner styrkes

Bogtrykket og kirken virker derfor sammen.

Teksten kan både masseproduceres og få stor geografisk udbredelse.

Et fælles skriftsprog er ikke det samme som et fælles talesprog

Når et mere fælles dansk skriftsprog udvikler sig, betyder det ikke, at danskerne begynder at tale ens.

Der findes fortsat store regionale forskelle.

SKRIFTSPROG
│
└── bevæger sig mod
    mere fælles normer


TALESPROG
│
├── jyske sprogformer
├── fynske sprogformer
├── sjællandske sprogformer
├── skånske sprogformer
└── andre regionale former

Skrift og tale følger altså ikke nødvendigvis den samme udvikling.

Et fælles skriftsprog kan bruges over et stort område, samtidig med at talesproget varierer betydeligt.

Standardsproget vokser frem

Når de samme trykte former spredes, får nogle sprogformer større prestige og udbredelse end andre.

Skriftsproget bliver i stigende grad knyttet til de politiske og administrative centre.

MANGE REGIONALE
SPROGFORMER
      │
      ↓
bestemte skriftformer
får større udbredelse
      │
      ↓
MERE FÆLLES
SKRIFTSPROG

Det er begyndelsen på en længere standardiseringsproces.

Et standardsprog opstår ikke, fordi én sprogform er sprogligt bedre end andre.

Det hænger også sammen med magt, institutioner, uddannelse og skriftkultur.

Stavningen er stadig ikke helt fast

Selv om bogtrykket styrker fælles former, findes der fortsat betydelig variation i stavningen.

Man kan møde forskelle mellem:

• forfattere
• trykkere
• perioder
• teksttyper.

ÆLDRE NYDANSK

mere fælles
skriftsproglig praksis
        │
        ≠
fuldstændig fast
retskrivning

Standardisering er en proces, ikke et enkelt tidspunkt.

Talesproget fortsætter med at ændre sig

Mens skriftsproget bliver mere stabilt, fortsætter udtalen med at udvikle sig.

TALESPROG
│
└── fortsat
    lydforandring


SKRIFTSPROG
│
└── større
    stabilitet

Dermed kan der opstå større afstand mellem, hvordan et ord skrives, og hvordan det udtales.

Det er en vigtig del af forklaringen på, hvorfor moderne dansk stavning ikke altid følger moderne udtale tæt.

Skriften kan bevare gamle former

Forestil dig, at udtalen ændrer sig, mens stavningen bevares.

TRIN 1

stavning A
    │
udtale A


TRIN 2

stavning A
    │
udtale B

Nu afspejler stavningen ikke længere den aktuelle udtale præcist.

Til gengæld kan den bevare et spor af en ældre udtale.

Skriftsproget kan derfor fungere som et slags sproghistorisk arkiv.

Grammatikken ligner mere moderne dansk

På siden om middeldansk så vi, at det gamle kasussystem blev kraftigt reduceret.

I ældre nydansk er dansk kommet langt tættere på den grammatiske struktur, vi kender i dag.

OLDDANSK

omfattende kasus
og flere endelser
       │
       ↓
MIDDELDANSK

kraftig reduktion
       │
       ↓
ÆLDRE NYDANSK

langt mindre
bøjningsrigt system

Det betyder ikke, at grammatikken er blevet mindre præcis.

De grammatiske relationer udtrykkes blot i højere grad på andre måder.

Ordstilling får stor betydning

Når bøjningsendelser ikke længere markerer så mange grammatiske funktioner, bliver ordstilling vigtigere.

MERE KASUSBØJNING

ordets form kan vise
dets grammatiske funktion


MINDRE KASUSBØJNING

ordstilling får
større betydning

Det moderne danske system, hvor rækkefølgen af sætningsled spiller en central rolle, er altså resultatet af en lang grammatisk forandring.

Nedertyske lån er blevet almindeligt dansk

I middeldansk tid førte den tætte kontakt med nedertysk – plattysk – til et meget stort antal låneord.

I ældre nydansk er mange af disse ord ikke længere nye.

De er blevet en almindelig del af dansk.

MIDDELDANSK

nedertysk ───→ dansk
              mange lån
                 │
                 ↓
ÆLDRE NYDANSK

mange af ordene
er veletablerede
i sproget

Det viser, hvor hurtigt et låneord kan miste sin oplevede fremmedhed.

Efter flere generationer kan et ord være fuldstændig integreret.

Latin forsvinder ikke

Reformationen styrkede dansk i kirken, men latin fortsatte med at spille en vigtig rolle.

Det blev blandt andet brugt inden for:

• universiteter
• videnskab
• lærdom
• international kommunikation.

DANSK
│
└── får større betydning
    i flere sammenhænge


LATIN
│
└── fortsætter som vigtigt
    lærdoms- og kultursprog

Sprog kan altså eksistere side om side og have forskellige funktioner.

Nye ord kommer fortsat ind

Dansk fortsætter med at optage ord fra andre sprog.

Det hænger blandt andet sammen med:

• religion
• lærdom
• handel
• administration
• kultur.

SPROGKONTAKT
│
├── latin
├── tysk
└── andre europæiske sprog
        │
        ↓
nye ord og udtryk
        │
        ↓
dansk ordforråd

sprogkontakt er altså fortsat en vigtig del af dansk sproghistorie.

Dansk og norsk

Når vi taler om dansk skriftsprog i ældre nydansk tid, er det vigtigt at huske, at Danmark og Norge var forbundet politisk.

Dansk blev det dominerende skriftsprog i administration og offentlig skrift i Norge.

Det betyder ikke, at nordmændene begyndte at tale dansk.

NORGE

norske talesprog
       │
       │
       └──────────────┐
                      │
dansk skriftsprog     │
får stærk position    │
                      ↓
talesprog og
skriftsprog kan have
forskellig historie

Dette forhold får senere stor betydning for norsk sproghistorie.

Sprog og stat hænger tættere sammen

I perioden bliver staten mere centraliseret.

Administration, kirke og trykte tekster skaber større behov for kommunikation på tværs af lokale områder.

LOKALE
SPROGFORMER
      │
      │ består
      │
      ↓
FÆLLES INSTITUTIONER
      │
      ├── stat
      ├── kirke
      └── administration
              │
              ↓
      større behov for
      fælles skriftsprog

Udviklingen af standardsproget hænger derfor tæt sammen med samfundets historie.

1600-tallet

Gennem 1600-tallet bliver dansk skriftsprog gradvist mere stabilt.

Samtidig fortsætter talesproget med at ændre sig, og kontakten med andre europæiske sprog fortsætter.

1500-TALLET
│
├── bogtryk
├── reformation
├── dansk bibel
└── stærkere skriftsprog
│
↓
1600-TALLET
│
├── videre standardisering
├── fortsat sprogkontakt
└── fortsat ændring
    i talesproget
│
↓
MODERNE DANSK

I vores periodisering går næste side direkte videre til moderne dansk.

Det betyder ikke, at alle senere århundreder er ens, men at vi samler den senere udvikling i én større periode.

Et standardsprog standser ikke sproglig forandring

Et mere standardiseret skriftsprog kan gøre bestemte skrivemåder stabile.

Men det betyder ikke, at sproglig forandring ophører.

STANDARDSKRIFTSPROG
        │
        └── stabiliserer
            mange skrivemåder


TALESPROG
        │
        └── fortsætter med
            at forandre sig

Nye ord kommer til.

Udtalen ændrer sig.

Gamle ord får nye betydninger.

Sprogbrug varierer mellem mennesker og situationer.

Standardisering ændrer altså betingelserne for sproglig forandring, men den stopper den ikke.

Vejen mod moderne dansk

Ved slutningen af ældre nydansk tid er dansk på mange områder kommet tættere på nutidens sprog.

MIDDELDANSK
│
├── stor skriftlig variation
├── stærk reduktion af kasus
└── kraftig nedertysk påvirkning
        │
        ↓
ÆLDRE NYDANSK
│
├── bogtryk
├── reformation
├── mere fælles skriftsprog
├── stærkere standardisering
└── fortsat ændring i talesproget
        │
        ↓
MODERNE DANSK

Men der mangler stadig flere hundrede års udvikling.

I den moderne periode kommer blandt andet uddannelse, urbanisering, massemedier og international sprogkontakt til at ændre vilkårene for dansk igen.

Den lange udvikling indtil nu

Vi kan nu følge dansk gennem fire perioder:

URNORDISK
ca. 200–700
│
↓
OLDDANSK
ca. 700–1100
│
↓
MIDDELDANSK
ca. 1100–1500
│
↓
ÆLDRE NYDANSK
ca. 1500–1700
│
↓
MODERNE DANSK

På hvert trin er der både kontinuitet og forandring.

Det er stadig den samme historiske sproglige udvikling, men sproget bliver gradvist så forskelligt, at vi bruger forskellige periodetermer til at beskrive det.

Overblik

De vigtigste forhold ved ældre nydansk kan sammenfattes sådan:

ÆLDRE NYDANSK
ca. 1500–1700
│
├── bogtrykket får
│   stor betydning
│
├── reformationen
│   gennemføres i 1536
│
├── Christian 3.s Bibel
│   udkommer i 1550
│
├── dansk får større
│   betydning som skriftsprog
│
├── stavningen bliver
│   gradvist mere fælles
│
├── regionale talesprog
│   består
│
├── grammatikken ligger
│   tættere på moderne dansk
│
├── nedertyske lån er
│   stærkt integrerede
│
├── latin er fortsat
│   et vigtigt lærdomssprog
│
└── talesproget fortsætter
    med at forandre sig

Det centrale er:

I ældre nydansk tid ændres først og fremmest betingelserne for dansk som skriftsprog. Bogtrykket og reformationen gør det muligt at sprede de samme danske tekster langt bredere, og et mere fælles standardskriftsprog begynder at få en stadig stærkere position.

Videre

På næste side går vi videre til moderne dansk.

Her følger vi udviklingen fra omkring 1700 frem til i dag.

Vi skal blandt andet se på, hvordan standardsproget bliver stærkere, hvordan skole, urbanisering og massemedier påvirker forholdet mellem dialekter og standardsprog, og hvordan først fransk og senere især engelsk sætter nye spor i dansk.

Moderne dansk er samtidig ikke slutningen på historien.

Det er det sprogstadium, der fortsætter med at forandre sig omkring os.