Sproglig tvetydighed

En sætning kan nogle gange forstås på flere måder.

Se:

Peter så manden med kikkerten.

Alle ordene er almindelige, og vi behøver ikke være i tvivl om, hvad Peter, så, manden og kikkerten betyder.

Alligevel kan sætningen forstås på mindst to måder:

Peter brugte en kikkert til at se manden.

eller:

Peter så den mand, der havde en kikkert.

Tvetydigheden findes altså ikke nødvendigvis i et enkelt ord.

Den kan opstå gennem den måde, ordene er sat sammen på.

Det kalder vi sproglig tvetydighed.

Flertydige ord og tvetydige sætninger er ikke det samme

Tidligere arbejdede vi med flertydighed i ord.

Tag:

bank

Ordet kan blandt andet forbindes med:

en finansiel institution

og:

slag

Her findes flere betydningsmuligheder i selve ordformen.

Men se:

Peter så manden med kikkerten.

Her behøver ingen af ordene at have flere relevante betydninger.

Problemet er i stedet:

Hvordan skal ordene forbindes med hinanden?

Vi kan derfor skelne mellem:

FLERTYDIGHED I ORD

bank
 │
 ├── finansiel institution
 └── slag


TVETYDIGHED I STRUKTUR

Peter så manden med kikkerten.
                  │
        ┌─────────┴─────────┐
        ▼                   ▼
Peter brugte           manden havde
kikkerten              kikkerten

Begge dele kan skabe flere fortolkninger, men af forskellige grunde.

Grammatik kan skabe flere fortolkninger

Se igen:

Peter så manden med kikkerten.

Udtrykket:

med kikkerten

kan forbindes med:

så

Så betyder sætningen:

Peter så med kikkerten.

Men det kan også forbindes med:

manden

Så betyder sætningen:

manden med kikkerten.

Vi kan forenklet vise forskellen:

FORTOLKNING 1

Peter [så manden] [med kikkerten]
                     │
                     ▼
              redskab for "så"


FORTOLKNING 2

Peter så [manden med kikkerten]
                  │
                  ▼
            beskriver manden

Den grammatiske struktur påvirker altså den semantiske fortolkning.

De samme ord kan danne forskellige strukturer

Det er et vigtigt princip.

En sætning er ikke bare:

en række ord.

Ordene danner grupper og relationer.

Hvis en række ord kan grupperes på mere end én måde, kan vi få forskellige betydninger.

Vi kan tænke:

SAMME ORD
    │
    ▼
FLERE MULIGE
STRUKTURER
    │
    ▼
FLERE MULIGE
FORTOLKNINGER

Her mødes syntaks og semantik meget direkte.

Et andet eksempel

Se:

Jeg mødte lærerens søster og ven.

Hvem er ven?

Sætningen kan blandt andet forstås som:

Jeg mødte lærerens søster og lærerens ven.

Men den kan også forstås som:

Jeg mødte lærerens søster og hendes ven.

Den sproglige struktur gør ikke nødvendigvis relationen helt tydelig.

En større sammenhæng kan være nødvendig for at afgøre fortolkningen.

Tvetydighed kan opstå ved placering

Se:

Hun fortalte, at hun kun arbejdede om aftenen.

Hvad begrænser kun?

I en konkret sammenhæng kan fokus for eksempel være:

hun arbejdede kun om aftenen

altså:

hun arbejdede og gjorde ikke noget andet relevant

eller fortolkningen kan være:

hun arbejdede kun om aftenen

altså:

hun arbejdede ikke på andre tidspunkter.

I talesprog kan tryk og tonefald ofte hjælpe.

I skriftsprog må vi i højere grad bruge ordstilling og sammenhæng.

Små ord kan derfor have stor betydning for fortolkningen.

Negation kan skabe fortolkningsproblemer

Se:

Alle elever afleverede ikke opgaven.

Sætningen er vanskelig.

Betyder den:

Ingen af eleverne afleverede opgaven.

eller:

Ikke alle elever afleverede opgaven.

De to betydninger er meget forskellige.

En tydeligere formulering ville være:

Ingen elever afleverede opgaven.

eller:

Ikke alle elever afleverede opgaven.

Eksemplet viser, at samspillet mellem:

negation

og:

ord som alle

kan skabe uklarhed.

Hvad henviser et ord til?

Tvetydighed kan også opstå, når det er uklart, hvad et ord henviser til.

Se:

Anna talte med Maria, da hun kom hjem.

Hvem kom hjem?

Anna?

eller:

Maria?

Pronomenet:

hun

kan grammatisk passe til begge personer.

Vi får:

Anna talte med Maria, da hun kom hjem.
     │          │         │
     │          │         └── hvem?
     │          │
     ▼          ▼
   Anna       Maria

Hvis konteksten ikke hjælper os, er sætningen tvetydig.

Pronomener kræver en tydelig forbindelse

Se:

Læreren talte med eleven, fordi han var bekymret.

Hvem var bekymret?

læreren

eller:

eleven?

Sætningen alene afgør det ikke nødvendigvis.

Hvis teksten fortsætter:

Eleven havde ikke været i skole i flere dage.

kan vi måske begynde at fortolke:

læreren var bekymret.

Men hvis den fortsætter:

Eleven frygtede, at han ville dumpe.

kan en anden fortolkning blive mere sandsynlig.

Konteksten hjælper os med at afgøre, hvad pronomenet henviser til.

Konteksten løser ofte tvetydigheden

På den foregående side så vi, hvordan kontekst hjælper os med at vælge en betydning.

Det gælder også her.

Se:

Peter så manden med kikkerten.

Hvis teksten fortsætter:

Han havde taget den med for at kunne se fuglene på lang afstand.

bliver det sandsynligt, at:

Peter havde kikkerten.

Hvis teksten i stedet fortsætter:

Kikkerten hang i en rem om mandens hals.

forsvinder tvivlen næsten helt:

manden havde kikkerten.

Vi kan derfor tænke:

TVETYDIG SÆTNING
       │
       ▼
FLERE FORTOLKNINGER
       │
       ▼
STØRRE KONTEKST
       │
       ▼
ÉN FORTOLKNING
BLIVER MEST SANDSYNLIG

Men konteksten løser ikke altid problemet

Forestil dig:

Peter så manden med kikkerten. Det skete ved søen.

Den ekstra sætning fortæller os mere om situationen.

Men den fortæller stadig ikke:

hvem der havde kikkerten.

Mere kontekst er altså ikke automatisk det samme som relevant kontekst.

For at løse tvetydigheden skal sammenhængen give information, der faktisk hjælper os med at vælge mellem fortolkningerne.

Tvetydighed kan være utilsigtet

I praktisk kommunikation er tvetydighed ofte noget, vi ønsker at undgå.

Se:

Eleverne skal aflevere opgaven til læreren med bilag.

Hvem eller hvad har bilag?

Måske betyder det:

Eleverne skal aflevere opgaven med bilag til læreren.

Men formuleringen kan umiddelbart få:

med bilag

til at se ud, som om det knytter sig til:

læreren.

I instruktioner og faglige tekster kan den slags uklarhed være et problem.

Tvetydighed kan fjernes ved omskrivning

Hvis en sætning har flere mulige fortolkninger, kan vi ofte gøre den tydeligere.

Tag:

Peter så manden med kikkerten.

Hvis Peter bruger kikkerten:

Med kikkerten så Peter manden.

Hvis manden har kikkerten:

Peter så manden, der havde en kikkert.

Vi ændrer altså strukturen, så den ønskede relation bliver tydelig.

Det giver os en praktisk metode:

TVETYDIG SÆTNING
       │
       ▼
FIND DE MULIGE
FORTOLKNINGER
       │
       ▼
FIND ÅRSAGEN TIL
TVETYDIGHEDEN
       │
       ▼
OMSKRIV SÆTNINGEN
       │
       ▼
GØR DEN ØNSKEDE
BETYDNING TYDELIG

Semantisk analyse kan dermed også hjælpe os med at skrive mere præcist.

Tvetydighed kan også være bevidst

Ikke al tvetydighed er en fejl.

Forfattere, reklamer, overskrifter og vittigheder kan bevidst udnytte flere fortolkninger.

Forestil dig en overskrift, hvor et ord eller en struktur kan forstås på to måder.

Læseren opdager først én betydning og derefter en anden.

Effekten kan være:

• humor
• overraskelse
• opmærksomhed
• ordspil
• eftertanke

Tvetydighed kan altså både være:

et kommunikationsproblem

og:

et sprogligt virkemiddel.

Ordspil udnytter ofte flertydighed

Se et enkelt konstrueret eksempel:

Elektrikeren blev helt tændt på idéen.

Udtrykket:

tændt på

kan forstås i en almindelig overført betydning:

begejstret for.

Men fordi personen er elektriker, bliver den mere bogstavelige forbindelse til:

elektricitet og at tænde

også aktiveret.

Humoren opstår, fordi flere betydninger bliver relevante samtidig.

Her bygger tvetydigheden på ordets eller udtrykkets betydningsmuligheder snarere end på sætningsstrukturen.

Flere slags tvetydighed kan optræde samtidig

I virkelige tekster behøver vi ikke altid kunne placere et eksempel i én perfekt kategori.

En ytring kan være uklar på grund af:

• et ord med flere betydninger
• grammatisk struktur
• uklar reference
• overført betydning
• manglende kontekst

Flere af disse forhold kan også spille sammen.

Det vigtigste er derfor ikke først at spørge:

Hvilken type skal jeg kalde dette?

Men:

Hvorfor kan ytringen forstås på flere måder?

Tvetydighed og flertydighed

Ordene tvetydighed og flertydighed bruges ikke altid helt ens.

I denne fremstilling bruger vi:

flertydighed

som den brede idé, at et sprogligt udtryk kan have flere mulige betydninger eller fortolkninger.

Tvetydighed bruger vi især, når:

to forskellige fortolkninger er relevante.

Det vigtigste er dog ikke, om der præcis er to eller flere muligheder.

Det centrale semantiske spørgsmål er:

Kan sproget fortolkes på mere end én måde?

Tvetydighed er ikke det samme som vaghed

Der er også forskel på at være:

tvetydig

og:

upræcis eller vag.

Se:

Han er høj.

Sætningen kan være upræcis.

Hvor høj skal man være for at være høj?

Men vi har ikke nødvendigvis to klart forskellige fortolkninger.

Sammenlign:

Peter så manden med kikkerten.

Her kan vi opstille to forskellige strukturer og betydninger.

Vi kan derfor forenklet skelne:

VAGHED

Han er høj.
     │
     ▼
grænsen er ikke præcis


TVETYDIGHED

Peter så manden med kikkerten.
                 │
        ┌────────┴────────┐
        ▼                 ▼
Peter har             manden har
kikkerten             kikkerten

Det er en nyttig forskel, når vi analyserer sproglig præcision.

Tvetydighed og overført betydning er heller ikke det samme

Se:

Hun eksploderede af vrede.

Sætningen er overført betydning.

Men det betyder ikke nødvendigvis, at den er tvetydig.

I en almindelig sammenhæng forstår vi uden problemer:

Hun reagerede meget voldsomt følelsesmæssigt.

Overført betydning kræver altså en fortolkning, men den behøver ikke give flere konkurrerende fortolkninger.

Omvendt kan en helt bogstavelig sætning være tvetydig:

Peter så manden med kikkerten.

Begreberne beskriver derfor forskellige forhold.

Grammatik kan løse semantiske problemer

Tvetydighed viser meget tydeligt, hvorfor grammatisk analyse er nyttig.

Hvis vi kun spørger:

Hvad betyder ordene?

kan vi ikke forklare problemet i:

Peter så manden med kikkerten.

Vi må undersøge:

Hvilket led hører med kikkerten til?

Dermed bliver syntaktisk analyse et redskab til semantisk analyse.

Vi kan opstille:

SÆTNING
   │
   ▼
MULIG SYNTAKTISK
STRUKTUR A
   │
   ▼
BETYDNING A


SÆTNING
   │
   ▼
MULIG SYNTAKTISK
STRUKTUR B
   │
   ▼
BETYDNING B

Det er et af de tydeligste steder, hvor grammatik og semantik mødes.

Tvetydighed på tværs af sprog

En tvetydig sætning på ét sprog behøver ikke være tvetydig på et andet.

Forskellige sprog bruger forskellige midler til at vise relationer mellem ord:

• ordstilling
• bøjning
• kasus
• pronomener
• præpositioner
• andre grammatiske markører

En oversættelse kan derfor være nødt til at vælge mellem betydninger, som originalen lader stå åbne.

Det omvendte kan også ske:

En entydig formulering på ét sprog kan blive tvetydig i en direkte oversættelse.

Det gør tvetydighed relevant for sprogsammenligning og oversættelse.

Oversætteren er nødt til at fortolke

Forestil dig, at en sætning har to mulige betydninger:

ORIGINAL
   │
   ├── fortolkning A
   │
   └── fortolkning B

Hvis målsproget kræver, at forskellen markeres grammatisk, kan oversætteren blive nødt til at vælge:

ORIGINAL
   │
   ▼
FORTOLKNING
   │
   ▼
OVERSÆTTELSE

Oversættelse viser dermed noget grundlæggende:

Man kan ikke altid oversætte en sætning uden først at fortolke den.

Det gælder også, når alle de enkelte ord virker lette at oversætte.

Hvordan opdager vi tvetydighed?

En praktisk metode er at spørge:

Kan jeg forklare sætningen på to forskellige måder uden at ændre ordene?

Tag:

Peter så manden med kikkerten.

Vi kan parafrasere:

Peter brugte kikkerten til at se manden.

og:

Peter så den mand, som havde kikkerten.

Hvis begge parafraser passer til den oprindelige sætning, har vi vist tvetydigheden.

Parafrasering er derfor et godt redskab.

Sådan analyserer du en tvetydig sætning

Vi kan arbejde i fem trin.

Trin 1: Find det uklare sted

Spørg:

Hvilken del af sætningen giver mulighed for flere fortolkninger?

Trin 2: Formulér den første fortolkning

Skriv betydningen med andre ord.

For eksempel:

Peter brugte en kikkert til at se manden.

Trin 3: Formulér den anden fortolkning

Peter så en mand, som havde en kikkert.

Trin 4: Find årsagen

Her er årsagen:

med kikkerten kan forbindes med forskellige dele af sætningen.

Trin 5: Brug konteksten

Spørg:

Gør resten af teksten én af fortolkningerne mere sandsynlig?

Hvis ikke, forbliver sætningen tvetydig.

En enkel analysemodel

              SÆTNING
                 │
                 ▼
       KAN DEN FORSTÅS PÅ
          FLERE MÅDER?
                 │
          ┌──────┴──────┐
          ▼             ▼
         NEJ            JA
                        │
                        ▼
              FORMULÉR DE MULIGE
                FORTOLKNINGER
                        │
                        ▼
               HVORFOR OPSTÅR
                FORSKELLEN?
                        │
          ┌─────────────┼─────────────┐
          ▼             ▼             ▼
      ORDBETYDNING   STRUKTUR      REFERENCE
          │             │             │
          └─────────────┼─────────────┘
                        ▼
                HJÆLPER KONTEKSTEN?
                        │
                 ┌──────┴──────┐
                 ▼             ▼
                JA             NEJ
                 │             │
                 ▼             ▼
          MEST SANDSYNLIG   TVETYDIGHEDEN
           FORTOLKNING       BESTÅR

Modellen gør det muligt at forklare tvetydigheden i stedet for blot at konstatere den.

Et komplet eksempel

Se:

Læreren talte med eleven, fordi han var nervøs.

Hvor ligger problemet?

Pronomenet:

han

kan henvise til flere personer.

Fortolkning 1

Læreren var nervøs og talte derfor med eleven.

Fortolkning 2

Eleven var nervøs, og derfor talte læreren med ham.

Hvorfor er sætningen tvetydig?

Fordi:

han

grammatisk kan henvise til både:

læreren

og:

eleven.

Kan konteksten løse problemet?

Ja.

Hvis teksten fortsætter:

Eleven skulle til eksamen næste morgen.

bliver den anden fortolkning måske mere sandsynlig.

Men den er ikke nødvendigvis grammatisk tvunget.

Det er vigtigt at skelne mellem:

hvad sproget entydigt siger

og:

hvad vi ud fra sammenhængen finder mest sandsynligt.

Når du selv skriver

Sproglig tvetydighed er ikke kun noget, vi analyserer i andres tekster.

Vi kan bruge samme metode på vores egne.

Hvis en sætning virker uklar:

1. Find de mulige fortolkninger.
2. Find den struktur eller reference, der skaber problemet.
3. Omskriv sætningen.
4. Kontrollér, om den ønskede betydning nu er tydelig.

Semantisk viden kan dermed bruges direkte i egen tekstproduktion.

Det passer til et vigtigt princip:

Præcist sprog kræver, at vi tænker over, hvordan andre kan fortolke det, vi skriver.

Kort opsummering

Sproglig tvetydighed opstår, når en ytring kan fortolkes på mere end én måde.

Det kan skyldes forskellige forhold.

Et ord kan have flere betydninger:

bank
├── finansiel institution
└── slag

En grammatisk struktur kan have flere fortolkninger:

Peter så manden med kikkerten.
              │
       ┌──────┴──────┐
       ▼             ▼
Peter bruger      manden har
kikkerten        kikkerten

En reference kan være uklar:

Anna talte med Maria, da hun kom hjem.

Konteksten kan ofte hjælpe os med at vælge den mest sandsynlige fortolkning.

Men ikke altid.

Tvetydighed kan være:

• utilsigtet og skabe uklarhed
• bevidst og bruges som sprogligt virkemiddel

Den er heller ikke det samme som:

• vaghed
• overført betydning

Når vi analyserer tvetydighed, bør vi spørge:

1. Hvilke fortolkninger er mulige?
2. Hvorfor er de mulige?
3. Skyldes forskellen ordets betydning, strukturen eller referencen?
4. Hjælper konteksten os med at vælge?
5. Er tvetydigheden et problem eller et bevidst virkemiddel?

Tvetydighed viser dermed meget tydeligt forbindelsen mellem:

ord → grammatik → kontekst → betydning

og afslutter vores undersøgelse af, hvordan betydning skabes i ord, sætninger og tekster.