Hvad er særligt ved engelsk grammatik?

Latin har mange bøjningsformer. Et substantivs endelse kan for eksempel fortælle, hvilken funktion ordet har i sætningen.

Engelsk fungerer anderledes.

Se på disse to engelske sætninger:

The dog bites the man.

The man bites the dog.

Ordene er næsten de samme, men betydningen er helt forskellig.

Det skyldes, at engelsk i høj grad bruger ordenes placering til at vise, hvem der gør noget, og hvem handlingen går ud over.

Engelsk har forholdsvis få bøjning sammenlignet med latin, og derfor spiller ordstilling og små grammatiske ord en stor rolle.

Men det er kun én af de ting, der kendetegner engelsk grammatik.

Engelsk er et sprog med relativt få bøjningsformer

På latin kan et navneord have forskellige endelser alt efter, hvilken grammatisk funktion det har.

På engelsk har substantiver normalt langt færre former.

Se på ordet dog:

• a dog – en hund
• the dog – hunden
• dogs – hunde
• the dogs – hundene

Selve substantivet har her kun to former: dog og dogs.

Forskellen mellem bestemt og ubestemt udtrykkes med ord foran substantivet.

På dansk har vi derimod former som hund, hunden, hunde og hundene.

Engelsk bruger altså i højere grad selvstændige grammatiske ord, hvor dansk og latin på forskellige områder bruger bøjningsendelser.

Sprog, der i høj grad udtrykker grammatiske forhold gennem selvstændige ord og ordstilling, kaldes ofte analytiske sprog.

Engelsk er et forholdsvis analytisk sprog.

Det betyder ikke, at engelsk mangler bøjning. Men bøjning spiller en mindre rolle end i eksempelvis latin.

Ordstillingen viser, hvem der gør hvad

Se på denne sætning:

The girl reads a book.

Her er the girl grundled, reads er udsagnsled, og a book er direkte genstandsled.

Rækkefølgen er:

Grundled → Udsagnsled → Genstandsled

Denne rækkefølge kaldes SVO-ordstilling.

Den er meget almindelig i engelske fremsættende sætninger.

På dansk bruger vi også ofte SVO-ordstilling, men dansk har en særlig regel, som vi allerede har mødt:

I dag læser pigen en bog.

På engelsk siger vi:

Today the girl reads a book.

Engelsk har ikke den samme generelle V2-regel som dansk.

Derfor bliver the girl normalt stående foran reads, selv om vi begynder sætningen med today.

Det viser, at engelsk og dansk kan bruge de samme sætningsled, men have forskellige regler for deres placering.

Engelsk bruger hjælpeverber til meget af grammatikken

En anden vigtig egenskab ved engelsk er brugen af hjælpeverbum.

Se på disse sætninger:

She works.

She is working.

She has worked.

She will work.

Hovedverbet work indgår i alle fire sætninger, men de grammatiske konstruktioner er forskellige.

Ved hjælp af is, has og will kan engelsk udtrykke forskellige forhold omkring handlingen.

Hjælpeverberne er derfor en central del af det engelske verbalsystem.

Det er især vigtigt, fordi engelsk ikke altid kan udtrykke disse forskelle ved blot at ændre hovedverbets endelse.

Engelsk har en særlig brug af »do«

Se på denne sætning:

You like coffee.

Hvis vi vil stille et spørgsmål, siger vi:

Do you like coffee?

Hvis vi vil benægte udsagnet, siger vi:

You do not like coffee.

Hvorfor skal do være med?

På dansk kan vi sige:

Du kan lide kaffe.

Kan du lide kaffe?

Du kan ikke lide kaffe.

Dansk behøver ikke et tilsvarende ekstra hjælpeverbum.

På engelsk bruges do normalt i spørgsmål og nægtelser, når der ikke allerede er et passende hjælpeverbum i sætningen.

Denne konstruktion kaldes brug af do som hjælpeverbum.

Men se på:

She can swim.

Can she swim?

Her har vi allerede hjælpeverbet can, så vi behøver ikke do.

Og med be siger vi:

She is happy.

Is she happy?

Brugen af do er derfor ikke tilfældig. Den følger bestemte grammatiske regler og er et karakteristisk træk ved moderne engelsk.

Engelsk skelner tydeligt mellem tempus og aspekt

Se på disse to sætninger:

I read every evening.

I am reading now.

Begge står i nutid, men de fremstiller handlingen forskelligt.

Den første beskriver noget, der sker regelmæssigt.

Den anden beskriver noget, der er i gang.

Her er det vigtigt at skelne mellem tid og aspekt.

Tempus handler om, hvordan en handling eller situation placeres i tid.

Aspekt handler om, hvordan vi fremstiller handlingens eller situationens forløb.

På engelsk er forskellen mellem de enkle former (simple) og de udvidede former (continuous) en vigtig del af grammatikken.

Den udvidede form dannes med be og en -ing-form:

• She is reading.
• They were playing.
• We are waiting.

Dansk kan også udtrykke, at noget er i gang, for eksempel med hun sidder og læser eller hun er ved at læse.

Men engelsk bruger modsætningen mellem simple og continuous langt mere systematisk.

Det er en af de vigtigste ting at forstå, når man lærer engelsk grammatik.

Engelske verber har stadig bøjningsregler

Selv om engelsk har relativt få bøjningsformer, er nogle af dem meget vigtige.

Se på:

I work.

She works.

They work.

I almindelig nutid får engelske verber normalt endelsen -s i tredje person ental.

På dansk siger vi derimod:

Jeg arbejder.

Hun arbejder.

De arbejder.

Verbet ændrer ikke form efter grundleddet.

Engelsk har altså bevaret en grammatisk forskel, som moderne dansk ikke har i denne type verbalbøjning.

Vi kan også se det ved be:

• I am
• You are
• He is
• They are

Det viser, at engelsk både har analytiske træk og bøjningsformer.

Engelsk bruger artikler foran substantiver

På dansk siger vi:

en hund – hunden

På engelsk siger vi:

a dog – the dog

På dansk kan bestemthed udtrykkes med en endelse på substantivet.

På engelsk bruger vi normalt en artikel foran substantivet.

Det hænger sammen med, at engelsk i høj grad bruger selvstændige ord til at udtrykke grammatiske forhold.

Men engelsk artikelbrug har også sine egne regler.

Sammenlign:

Dogs are friendly.

The dogs are friendly.

Den første sætning kan handle om hunde generelt.

Den anden handler om nogle bestemte hunde.

Engelsk kan altså også udtrykke betydning gennem fraværet af en artikel. Det kaldes fravær af kendeord.

Artikelbrug er derfor et vigtigt område i engelsk grammatik.

Engelsk har mange ord med flere grammatiske funktioner

Se på ordet drink:

I drink water.

I would like a drink.

I den første sætning er drink et udsagnsord.

I den anden er drink et navneord.

Ordet ændrer ikke form, selv om det bruges i forskellige ordklasse.

Vi kan også se det med work:

They work every day.

Their work is important.

Denne mulighed for at bruge samme ordform i forskellige ordklasser er meget almindelig på engelsk.

Det betyder, at vi ofte skal se på ordets placering og funktion i sætningen for at afgøre, hvilken ordklasse det tilhører.

Engelsk har mange forbindelser mellem verber og partikler

Se på disse sætninger:

She looked up the word.

She gave up.

She turned off the light.

Her optræder verber sammen med småord, som er med til at skabe en særlig betydning.

Look up kan betyde at slå noget op.

Give up betyder at give op.

Turn off kan betyde at slukke.

Sådanne forbindelser kaldes udsagnsord med partikel.

De er meget almindelige på engelsk og kan være vanskelige at forstå, hvis man forsøger at oversætte hvert ord for sig.

Nogle forbindelser er også grammatisk særlige.

Vi kan for eksempel sige:

She turned off the light.

Men også:

She turned the light off.

Og når vi bruger et personligt stedord:

She turned it off.

Normalt ikke:

She turned off it.

Det viser, at disse forbindelser ikke kun handler om ordforråd. De har også deres egne grammatiske regler.

Hvad kendetegner så engelsk grammatik?

Vi kan nu samle nogle af de vigtigste træk:

• Engelsk er et forholdsvis analytisk sprog med relativt få bøjningsformer.
• Ordstillingen spiller en stor rolle for sætningsbygningen.
• Hjælpeverber bruges til at danne mange grammatiske konstruktioner.
• Do-support er et særligt træk ved spørgsmål og nægtelser.
• Skellet mellem tempus og aspekt er vigtigt, især forskellen mellem simple og continuous.
• Engelske verber har stadig bestemte bøjningsregler.
• Artikler og andre småord har stor grammatisk betydning.
• Mange ord kan bruges i flere ordklasser uden at ændre form.
• Forbindelser mellem verber og partikler er en vigtig del af sproget.

Engelsk er altså ikke blot et sprog med færre endelser end latin.

Det har udviklet andre måder at udtrykke grammatiske forhold på.

Når vi lærer engelsk grammatik, skal vi derfor ikke kun spørge, hvordan ordene bøjes.

Vi skal også undersøge, hvordan ordstilling, hjælpeverber og små grammatiske ord arbejder sammen om at skabe betydning.

Det er udgangspunktet for de grammatiske emner, vi skal arbejde med på de næste sider.