Ord og betydning

Ord er nogle af sprogets vigtigste bærere af betydning.

Når vi hører eller læser et ord som:

cykel

forbinder vi det med noget bestemt. Vi ved nogenlunde, hvad en cykel er, og derfor kan ordet bruges til at kommunikere en betydning.

Men forholdet mellem ord og betydning er mere kompliceret, end det umiddelbart ser ud.

Et ord kan:

• have en grundbetydning og samtidig forskellige medbetydning
• have flere forskellige betydninger
• få sin konkrete betydning bestemt af sammenhængen
• have en betydning, der ikke svarer præcist til et ord på et andet sprog

På denne side undersøger vi nogle grundlæggende principper for forholdet mellem ord og betydning.

Ordet er ikke det samme som det, ordet betegner

Se på ordet:

hund

De fire bogstaver h-u-n-d er naturligvis ikke selv et dyr.

Ordet hund er et sprogligt tegn, som vi bruger til at betegne en bestemt slags dyr.

Vi kan derfor skelne mellem:

ORD                  BETYDNING                  DET BETEGNEDE

"hund"      →        forestillingen      →      hunde i verden
                       om en hund

Det kan virke indlysende, men skelnen er vigtig.

Forskellige sprog kan nemlig bruge forskellige ord om omtrent det samme:

Der er ikke noget ved selve dyret, som kræver, at det skal hedde hund.

Det danske sprogsamfund har lært at forbinde ordet hund med denne betydning, mens andre sprogsamfund bruger andre ord.

Forbindelsen mellem ordets form og dets betydning er altså som udgangspunkt konventionel: Sprogbrugerne har lært og deler forbindelsen.

Ord har en grundbetydning

Når vi slår et ord op i en ordbog, forsøger ordbogen blandt andet at forklare, hvad ordet betegner.

Tag for eksempel:

stol

Ordets grundbetydning er knyttet til en bestemt slags møbel, som man kan sidde på.

Det gør det muligt for os at forstå en sætning som:

Der står en stol ved vinduet.

Vi behøver ikke kende den konkrete stol på forhånd. Vores kendskab til ordets betydning gør det muligt at forstå, hvilken slags genstand der tales om.

Grundbetydningen er derfor en vigtig del af vores fælles ordforråd.

Ord kan også have medbetydninger

Ord kan samtidig vække forestillinger, følelser og vurderinger ud over deres grundbetydning.

Det kalder vi medbetydning.

Tag ordet:

hjem

Grundbetydningen handler om det sted, hvor nogen bor.

Men hjem kan samtidig forbindes med for eksempel:

tryghed · familie · tilhørsforhold · barndom

For en anden person kan det samme ord måske forbindes med:

konflikt · utryghed · savn

Ordets medbetydninger er derfor ikke nødvendigvis lige så faste som dets grundbetydning.

De kan blandt andet afhænge af:

• personlige erfaringer
• kultur
• historisk periode
• social sammenhæng
• den konkrete tekst

Det er en af grundene til, at ordvalg kan have stor betydning for, hvordan en tekst opleves og fortolkes.

Næsten samme grundbetydning – forskellige medbetydninger

To ord kan betegne omtrent det samme, men alligevel ikke opleves ens.

Sammenlign:

bolig

og:

hjem

Begge ord kan bruges om et sted, hvor et menneske bor.

Men ordene har ikke nødvendigvis de samme medbetydninger.

Bolig kan virke forholdsvis neutralt og praktisk:

Vi søger en bolig i København.

Hjem kan lettere fremkalde forestillinger om tilhørsforhold og følelser:

Vi har skabt et hjem sammen.

Denne forskel er vigtig i tekstanalyse.

En forfatter, journalist, politiker eller reklametekst vælger ikke nødvendigvis mellem to ord uden konsekvenser. Ordenes medbetydning kan påvirke, hvordan det beskrevne fremstilles.

Det samme ord kan have flere betydninger

Et andet vigtigt forhold er, at ét ord ikke nødvendigvis svarer til én betydning.

Se på ordet:

mus

Det kan blandt andet betegne:

1. et lille dyr
2. et redskab til en computer

Hvis nogen siger:

Musen ligger på bordet.

kan vi derfor ikke afgøre betydningen alene ud fra ordet mus.

Vi har brug for en sammenhæng.

Hvis sætningen er:

Musen ligger ved siden af tastaturet.

er computerbetydningen sandsynlig.

Hvis sætningen er:

Katten fangede musen.

er dyrebetydningen sandsynlig.

Sammenhængen hjælper os altså med at vælge mellem ordets mulige betydninger.

Sammenhængen hjælper os med at forstå betydningen

Vi opdager ofte slet ikke, at et ord har flere mulige betydninger, fordi sammenhængen gør den relevante betydning tydelig.

Tag ordet:

løber

Det kan blandt andet indgå i:

En løber træner til maraton.

Der ligger en løber på bordet.

Vandet løber ned ad bakken.

Formerne ligner hinanden, men vi forstår dem forskelligt ud fra den sproglige sammenhæng.

Det viser et vigtigt princip:

Vi forstår normalt ikke ord isoleret. Vi forstår dem som en del af en sammenhæng.

Semantisk analyse handler derfor både om at kende ordenes mulige betydninger og om at undersøge, hvilken betydning der er relevant i det konkrete tilfælde.

Flertydighed

Når et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde, taler vi om flertydighed.

Et enkelt ord kan være flertydigt:

bank

Det kan blandt andet forbindes med et pengeinstitut eller med slag.

Men en hel sætning kan også være flertydig:

Peter så manden med kikkerten.

Her er ordene i sig selv ikke problemet.

Spørgsmålet er, hvordan de hænger sammen:

Brugte Peter kikkerten?

eller:

Havde manden kikkerten?

Flertydighed kan altså opstå på forskellige sproglige niveauer.

Vi undersøger senere både flertydighed i ord og flertydighed i sætninger.

Flerbetydning og homonymi

Når et ord har flere betydninger, er det nyttigt at spørge, om betydningerne hænger sammen.

Det fører til en vigtig skelnen mellem flerbetydning og homonymi.

Ved flerbetydning hænger betydningerne sammen.

Tag for eksempel:

hoved

Vi kan tale om:

et menneskes hoved

men også:

hovedet på et søm

og:

hovedet for en organisation

Betydningerne er forskellige, men der er forbindelser mellem dem.

Ved homonymi har samme ordform derimod betydninger, som ikke har en tilsvarende betydningsmæssig sammenhæng.

Denne forskel undersøger vi mere grundigt på en af de næste sider.

Betydning er ikke opdelt ens i alle sprog

Når vi lærer fremmedsprog, kan vi let få det indtryk, at hvert dansk ord har ét tilsvarende ord på det andet sprog:

dansk ord = fremmedsprogligt ord

Så enkelt er det ofte ikke.

Et sprog kan bruge ét ord, hvor et andet sprog skelner mellem flere.

På dansk har vi for eksempel ordet:

vide

Engelsk skelner blandt andet mellem:

know

og i andre sammenhænge andre konstruktioner afhængigt af, hvad og hvordan man ved noget.

Omvendt kan et fremmedsprogligt ord dække flere betydninger, som dansk udtrykker med forskellige ord.

Derfor bør vi ikke tænke på oversættelse som ren udskiftning af ord:

ORD A → ORD B

Vi må snarere tænke:

ORD
 │
 ▼
BETYDNING I SAMMENHÆNGEN
 │
 ▼
PASSENDE UDTRYK PÅ DET ANDET SPROG

Det bliver særlig vigtigt, når vi senere arbejder med latin og moderne fremmedsprog.

Ordets betydning og tekstens betydning

Når vi analyserer en tekst, kan vi begynde med enkelte ord.

Vi kan for eksempel spørge:

• Hvad er ordets grundbetydning?
• Hvilke medbetydninger har ordet?
• Kan ordet forstås på flere måder?
• Hvilken betydning passer i denne sammenhæng?
• Kunne forfatteren have valgt et andet ord?
• Hvad ville et andet ord have ændret?

Se for eksempel:

Demonstranterne marcherede gennem byen.

og:

Demonstranterne bevægede sig gennem byen.

Sætningerne beskriver en beslægtet situation, men marcherede kan give andre forestillinger end bevægede sig.

Ordvalget er derfor en del af tekstens betydning.

Det er netop denne type sproglig iagttagelse, semantiske begreber kan hjælpe os med at formulere præcist.

Tre spørgsmål om ord og betydning

Når vi møder et interessant ord i en tekst, kan vi foreløbig stille tre enkle spørgsmål:

1. HVAD BETEGNER ORDET?
          │
          ▼
   Grundbetydning
    (denotation)


2. HVAD FORBINDER VI MED ORDET?
          │
          ▼
    Medbetydning
    (konnotation)


3. KAN ORDET BETYDE FLERE TING?
          │
          ▼
      Flertydighed

De tre spørgsmål løser ikke enhver semantisk analyse.

Men de giver os et godt første redskab til at undersøge betydningen af ord systematisk.

Kort opsummering

Ord og betydning hænger sammen, men de er ikke det samme.

Et ord er en sproglig form, som et sprogsamfund forbinder med en eller flere betydninger.

Når vi undersøger ord semantisk, er det især vigtigt at huske:

• et ord har en form og en betydning
• forskellige sprog bruger forskellige ord til at udtrykke betydninger
• ord har både grundbetydning og kan have medbetydning
• et ord kan have flere betydninger
• sammenhængen hjælper os med at afgøre, hvilken betydning der er relevant
• betydninger er ikke nødvendigvis opdelt på samme måde i forskellige sprog
• ordvalg kan påvirke betydningen og virkningen af en tekst

På de næste sider går vi mere systematisk ind i tre områder:

1. grundbetydning og medbetydning
2. entydighed og flertydighed
3. flerbetydning og homonymi