Fransk

Fransk har haft stor betydning for dansk ordforråd, især fra 1600- og 1700-tallet og frem.

Påvirkningen hænger tæt sammen med, at fransk i lange perioder havde høj kulturel og social sproglig prestige i store dele af Europa.

FRANSK
│
├── hofliv
├── mode
├── mad
├── kunst
├── kultur
└── dannelse
      │
      ↓
    DANSK

Fransk blev altså ikke først og fremmest vigtigt for dansk gennem handel og håndværk som nedertysk.

Påvirkningen kom især gennem kultur, samfundets elite og internationale forbindelser.

Fransk blev et europæisk prestigefyldt sprog

I 1600- og 1700-tallet havde Frankrig stor politisk og kulturel betydning i Europa.

Det franske hof blev et forbillede for andre europæiske hoffer, og fransk blev et vigtigt sprog for diplomati, kultur og dannelse.

FRANKRIG
   │
   ↓
politisk og
kulturel indflydelse
   │
   ↓
FRANSK
får høj prestige
   │
   ↓
påvirker andre
europæiske sprog

Dansk var ét af de sprog, der blev påvirket.

Prestige kan føre til lån

Sprog låner ikke kun ord, når der mangler en betegnelse.

Et sprog kan også låne ord, fordi et andet sprog forbindes med status og bestemte kulturelle miljøer.

SPROG MED
HØJ PRESTIGE
      │
      ↓
ord og udtryk
efterlignes
      │
      ↓
låneord

Det er en vigtig forskel fra den middelalderlige nedertyske påvirkning, hvor praktisk kontakt gennem handel og byliv spillede en særlig stor rolle.

Fransk påvirkede bestemte dele af ordforrådet

Fransk påvirkning er særlig tydelig inden for områder som:

• hofliv
• mode
• mad og gastronomi
• kunst
• teater
• selskabsliv
• militær
• administration.

FRANSK
│
├── kultur
├── mode
├── gastronomi
├── kunst
└── samfundsliv
      │
      ↓
DANSK ORDFORRÅD

Låneordene afspejler derfor de områder, hvor fransk kultur havde særlig stor indflydelse.

Låneord fortæller kulturhistorie

Når mange ord fra samme område bliver lånt på samme tid, kan de fortælle noget om historiske forbindelser.

FRANSKE
LÅNEORD
    │
    ↓
hvilke områder
handler de om?
    │
    ↓
hvilke kulturelle
forbindelser var
vigtige?

Ordforrådet kan derfor bruges som en slags historisk spor.

Låneord fortæller ikke kun om sprog.

De kan også fortælle om mode, magt, kultur og sociale idealer.

Franske ord blev tilpasset dansk

Som andre låneord blev franske ord ikke nødvendigvis bevaret uændret.

De kunne blive tilpasset dansk:

FRANSK ORD
     │
     ↓
lånes til dansk
     │
     ↓
tilpasses
│
├── udtale
├── stavning
├── bøjning
└── betydning

Jo længere et ord har været i dansk, desto mindre tydelig kan dets franske oprindelse være.

Udtalen kan ændre sig

Et fransk ord indeholder måske lyde eller lydmønstre, som ikke passer naturligt ind i dansk.

Danske sprogbrugere kan derfor tilpasse udtalen.

FRANSK UDTALT FORM
        │
        ↓
bruges af danske
sprogbrugere
        │
        ↓
DANSK UDTALT FORM

Denne tilpasning kan ske gradvist.

Flere udtaler kan eksistere side om side i en periode.

Stavningen kan bevare spor af fransk

Nogle lån kan bevare en stavning, der tydeligt viser deres fremmede oprindelse.

Andre tilpasses mere.

LÅNEORD
│
├── fremmedpræget
│   stavning
│
└── mere tilpasset
    dansk stavning

Det betyder, at stavemåden nogle gange kan give et fingerpeg om et ords historie.

Men stavningen alene er ikke nok til at afgøre etymologi.

Bøjningen bliver dansk

Når et fransk substantiv bliver en del af dansk, skal det også kunne bruges i dansk grammatik.

FRANSK ORD
     │
     ↓
DANSK
     │
     ↓
får dansk
grammatisk brug

Det kan blandt andet få:

• dansk køn
• dansk bestemthed
• dansk flertalsbøjning
• dansk syntaktisk funktion.

Et ord kan altså være fransk af oprindelse og samtidig være fuldt integreret i dansk grammatik.

Betydningen kan ændre sig

Et låneord behøver heller ikke bevare præcis samme betydning som i kildesproget.

FRANSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
lånes
    │
    ↓
DANSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
betydningsændring
    │
    ↓
betydning B

Et fransk låneord får dermed sin egen historie i dansk.

Lån kan eksistere side om side med danske ord

Når et fransk ord kommer ind i dansk, kan der allerede findes et ord med en lignende betydning.

DANSK ORD
    +
FRANSK LÅNEORD

De to ord kan senere udvikle forskellige funktioner.

TO ORD
│
├── begge overlever
├── får forskellige
│   betydninger
├── får forskellig
│   stilværdi
└── bruges i forskellige
    sammenhænge

Et låneord erstatter altså ikke nødvendigvis et eksisterende ord.

Det kan skabe nye nuancer i ordforrådet.

Franske ord kunne signalere social position

Fordi fransk havde høj sproglig prestige, kunne brugen af franske ord også fortælle noget om sprogbrugeren.

FRANSKE ORD
    │
    ↓
kan forbindes med
│
├── dannelse
├── hofkultur
├── mode
└── social status

Sprogvalg kan altså have sociale betydninger ud over ordenes almindelige betydning.

Det viser, at sprogkontakt ikke kun handler om ord og grammatik, men også om relationer mellem mennesker og grupper.

Prestige kan ændre sig

Et sprogs status er ikke permanent.

ÉN PERIODE

fransk
   │
   ↓
høj prestige


EN SENERE PERIODE

engelsk
   │
   ↓
høj international
prestige

Det betyder, at forskellige sprog kan påvirke dansk mest i forskellige historiske perioder.

Hvilket sprog der lånes fra, hænger derfor tæt sammen med samfundets historie.

Fransk og latin hænger også sammen

Fransk er et romansk sprog og har udviklet sig fra latin.

LATIN
  │
  ↓
ROMANSKE
SPROGFORMER
  │
  ↓
FRANSK

Det betyder, at et dansk ord, der er lånt fra fransk, kan have en endnu ældre historie tilbage til latin.

LATIN
  │
  ↓
FRANSK
  │
  ↓
DANSK

Når vi arbejder med etymologi, skal vi derfor skelne mellem:

• ordets fjernere historiske oprindelse
• det sprog, dansk direkte har lånt ordet fra.

Et latinsk ord kan blive fransk før det bliver dansk

Forestil dig:

LATIN
  │
  ↓
lydforandringer
og
betydningsændring
  │
  ↓
FRANSK
  │
  ↓
lån
  │
  ↓
DANSK

Det danske ord har så både en latinsk fjernere oprindelse og en fransk direkte lånehistorie.

Det viser, hvorfor ords historie kan være langt mere kompleks end et enkelt svar på spørgsmålet:

Hvilket sprog kommer ordet fra?

Fransk er ikke et dansk slægtssprog på samme måde som tysk

Dansk og fransk tilhører begge den indoeuropæiske sprogfamilie, men de befinder sig på forskellige grene.

INDOEUROPÆISK
│
├── GERMANSK
│   └── dansk
│
└── ROMANSK
    └── fransk

Deres fælles sproglige ophav ligger derfor meget langt tilbage.

Den historisk tydelige franske påvirkning af dansk skyldes først og fremmest senere sprogkontakt.

Fransk påvirkning ændrede ikke dansk til et romansk sprog

Selv om dansk har optaget mange ord med fransk og latinsk baggrund, er dansk stadig et nordgermansk sprog.

DANSK
│
└── NORDGERMANSK

Lån ændrer ikke automatisk et sprogs placering i en sprogfamilie.

Et sprog kan optage store dele af sit ordforråd udefra og stadig fortsætte sin egen historiske afstamning.

Lån kan blive så gamle, at vi ikke bemærker dem

På samme måde som med nedertyske lån kan gamle franske lån efterhånden føles helt almindelige.

FRANSK ORD
    │
    ↓
lånes
    │
    ↓
bruges gennem
generationer
    │
    ↓
integreres
i dansk
    │
    ↓
ORD MED
FRANSK OPRINDELSE
MEN DANSK BRUG

Sprogbrugeren behøver ikke kende ordets historie for at bruge det som en naturlig del af dansk.

Fransk påvirkning er et historisk lag

Det moderne danske ordforråd indeholder flere historiske lag.

DANSK ORDFORRÅD
│
├── arveord
│
├── nedertyske
│   låneord
│
├── franske
│   låneord
│
├── engelske
│   låneord
│
└── lån fra
    mange andre sprog

De forskellige lag fortæller om forskellige perioder af Danmarks historie.

Franske lån peger især mod en periode, hvor fransk kultur og sprog havde høj prestige i Europa.

Nedertysk og fransk viser to forskellige kontakttyper

Sammenlign:

NEDERTYSK
│
├── handel
├── byliv
├── håndværk
└── tæt daglig kontakt


FRANSK
│
├── hof
├── kultur
├── mode
└── prestige

Begge sprog påvirkede dansk kraftigt, men kontakten havde forskellig social karakter.

Det er et godt eksempel på, at sprogkontakt kan foregå på mange forskellige måder.

Fransk blev ikke ved med at være det vigtigste internationale påvirkningssprog

I nyere tid ændrede den internationale situation sig.

Engelsk fik gradvist en stærkere global position.

TIDLIGERE

fransk
   │
   ↓
europæisk
prestigesprog


SENERE

engelsk
   │
   ↓
globalt
kontaktsprog

Det betyder ikke, at fransk påvirkning forsvandt fra dansk.

De gamle franske lån blev naturligvis i sproget.

Men strømmen af nye lån ændrede karakter.

Overblik

Den franske påvirkning kan sammenfattes sådan:

FRANSK
│
├── havde høj
│   sproglig prestige
│
├── blev forbundet med
│   hof, mode, kultur
│   og dannelse
│
├── leverede mange
│   låneord
│
├── lånene blev
│   tilpasset dansk
│
├── mange ord har
│   fjernere latinsk
│   oprindelse
│
└── påvirkningen blev
    et historisk lag
    i dansk ordforråd

Det centrale er:

Fransk påvirkede især dansk gennem kulturel og social prestige. Låneordene fortæller derfor ikke kun om sproglig kontakt, men også om hvilke kulturelle miljøer og idealer der havde høj status i bestemte historiske perioder.

Videre

I nyere tid er et andet sprog blevet langt mere dominerende som internationalt kontaktsprog.

Engelsk møder vi i dag gennem forskning, uddannelse, erhvervsliv, teknologi, film, musik, computerspil, internet og sociale medier.

På næste side ser vi nærmere på engelsk påvirkning af dansk – herunder hvorfor nyere engelske låneord ofte skaber variation i både stavning, udtale og flertalsbøjning.