4. konjugation – audire – Sprogforståelse

Verber i 4. konjugation følger et fælles bøjningsmønster.

Du kan især kende dem på præsens navnemåde aktiv handleform:

-īre

For eksempel:

audire
↓
at høre

venire
↓
at komme

dormire
↓
at sove

sentire
↓
at mærke / føle

Når vokallængden er vigtig for forklaringen, kan vi skrive:

audīre
venīre
dormīre
sentīre

Makronen over ī viser, at vokalen er lang.

I almindelige latinske tekster skriver vi normalt uden makron:

audire
venire
dormire
sentire

Mønstret er:

audīre
  │
  └── -īre
        ↓
  4. konjugation

På denne side bruger vi:

audio, audire, audivi, auditum
↓
høre

som modelverbum.

Vi begynder med bøjningsskemaerne, så du hurtigt kan få overblik over formerne.

Bøjningsmønstre

Her ser vi først på de seks tempora i fremsættende udsagnsmåde:

PRÆSENSSYSTEMET
│
├── nutid
├── imperfektum
└── fremtid

PERFEKTSYSTEMET
│
├── førnutid
├── førdatid
└── førfremtid

I aktiv handleform bruger præsenssystemet præsensstammen:

audi-

mens perfektsystemet bruger perfektstammen:

audiv-

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform – præsenssystemet

Først det praktiske bøjningsmønster:

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	-io	-iebam	-iam
2. person singularis	-is	-iebas	-ies
3. person singularis	-it	-iebat	-iet
1. person pluralis	-imus	-iebamus	-iemus
2. person pluralis	-itis	-iebatis	-ietis
3. person pluralis	-iunt	-iebant	-ient

Anvendt på modelverbet:

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	audio	audiebam	audiam
2. person singularis	audis	audiebas	audies
3. person singularis	audit	audiebat	audiet
1. person pluralis	audimus	audiebamus	audiemus
2. person pluralis	auditis	audiebatis	audietis
3. person pluralis	audiunt	audiebant	audient

Se især nutid:

audio
audis
audit
audimus
auditis
audiunt

I 3. person pluralis får vi:

audiunt
↓
de hører

og i imperfektum:

audiebant
↓
de hørte

I fremtid:

audient
↓
de vil høre

Futurum følger a/e-mønstret

konjugation danner ikke fremtid med -bo, -bis, -bit, som vi har set i 1. og 2. konjugation.

Sammenlign:

amabit
↓
han / hun vil elske
↓
1. konjugation

monebit
↓
han / hun vil advare
↓
2. konjugation

men:

audiet
↓
han / hun vil høre
↓
4. konjugation

Hele mønstret er:

audiam
audies
audiet
audiemus
audietis
audient

På dette punkt minder 4. konjugation om 3. konjugation:

regam
reges
reget
regemus
regetis
regent

men 4. konjugation har gennemgående i:

audiam
audies
audiet
audiemus
audietis
audient

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform – perfektsystemet

I det aktive perfektsystem bruger vi perfektstammen:

audiv-

Den kommer fra tredje hovedform:

audivi

Det praktiske bøjningsmønster er:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	-i	-eram	-ero
2. person singularis	-isti	-eras	-eris
3. person singularis	-it	-erat	-erit
1. person pluralis	-imus	-eramus	-erimus
2. person pluralis	-istis	-eratis	-eritis
3. person pluralis	-erunt	-erant	-erint

Anvendt på modelverbet:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	audivi	audiveram	audivero
2. person singularis	audivisti	audiveras	audiveris
3. person singularis	audivit	audiverat	audiverit
1. person pluralis	audivimus	audiveramus	audiverimus
2. person pluralis	audivistis	audiveratis	audiveritis
3. person pluralis	audiverunt	audiverant	audiverint

Her genfinder vi:

audiv-
↓
perfektstamme

For eksempel:

audivit
↓
han / hun hørte /
har hørt

audiverat
↓
han / hun havde hørt

audiverit
↓
han / hun vil have hørt

fremsættende udsagnsmåde passiv handleform – præsenssystemet

I det passive præsenssystem får vi:

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	audior	audiebar	audiar
2. person singularis	audiris / audire	audiebaris / audiebare	audieris / audiere
3. person singularis	auditur	audiebatur	audietur
1. person pluralis	audimur	audiebamur	audiemur
2. person pluralis	audimini	audiebamini	audiemini
3. person pluralis	audiuntur	audiebantur	audientur

Se nutid:

audior
↓
jeg høres

audiris
↓
du høres

auditur
↓
han / hun høres

audimur
↓
vi høres

audimini
↓
I høres

audiuntur
↓
de høres

Bemærk 2. person singularis:

audiris

kan også have formen:

audire

med betydningen:

du høres

Men:

audire

er samtidig præsens navnemåde aktiv handleform:

at høre

Sammenhængen afgør analysen.

fremsættende udsagnsmåde passiv handleform – perfektsystemet

Det passive perfektsystem dannes med:

kort tillægsform
+
en form af sum

Modelverbets kort tillægsform er:

auditus, audita, auditum
↓
hørt

Med et maskulint grundled får vi:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	auditus sum	auditus eram	auditus ero
2. person singularis	auditus es	auditus eras	auditus eris
3. person singularis	auditus est	auditus erat	auditus erit
1. person pluralis	auditi sumus	auditi eramus	auditi erimus
2. person pluralis	auditi estis	auditi eratis	auditi eritis
3. person pluralis	auditi sunt	auditi erant	auditi erunt

Participiet kongruerer med grundleddet i genus, numerus og kasus.

Med et feminint grundled får vi fx:

audita est
↓
hun blev /
er blevet hørt

og i pluralis:

auditae sunt
↓
de blev /
er blevet hørt

Her er det vigtigste at kunne forbinde:

auditum
↓
fjerde hovedform

med:

audit-
↓
supin-/participialstamme

og:

auditus, audita, auditum
↓
kort tillægsform

Bøjningsformerne i sætninger

Nu kan vi se de seks indikativtempora i små sætninger.

Aktiv

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Puella poetam audit.	Pigen hører digteren.
imperfektum	Puella poetam audiebat.	Pigen hørte digteren.
fremtid	Puella poetam audiet.	Pigen vil høre digteren.
førnutid	Puella poetam audivit.	Pigen hørte / har hørt digteren.
førdatid	Puella poetam audiverat.	Pigen havde hørt digteren.
førfremtid	Puella poetam audiverit.	Pigen vil have hørt digteren.

Alle verbformerne er:

3. person
singularis
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Det, der ændrer sig, er tid:

audit
↓
nutid

audiebat
↓
imperfektum

audiet
↓
fremtid

audivit
↓
førnutid

audiverat
↓
førdatid

audiverit
↓
førfremtid

Passiv

De tilsvarende former i passiv handleform:

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Poeta a puella auditur.	Digteren høres af pigen.
imperfektum	Poeta a puella audiebatur.	Digteren blev hørt af pigen.
fremtid	Poeta a puella audietur.	Digteren vil blive hørt af pigen.
førnutid	Poeta a puella auditus est.	Digteren blev / er blevet hørt af pigen.
førdatid	Poeta a puella auditus erat.	Digteren var blevet hørt af pigen.
førfremtid	Poeta a puella auditus erit.	Digteren vil være blevet hørt af pigen.

Her ser vi igen de to passive mønstre:

PRÆSENSSYSTEMET

auditur
audiebatur
audietur
↓
én finit verbform

men:

PERFEKTSYSTEMET

auditus est
auditus erat
auditus erit
↓
kort tillægsform
+
sum

Modelverbet og de tre stammer

Modelverbet er:

audio, audire, audivi, auditum
↓
høre

De fire hovedformer er:

Hovedform	Grammatisk form
audio	1. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
audire	nutid navnemåde aktiv handleform
audivi	1. person singularis førnutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
auditum	supinum i `-um`

Hovedformerne giver adgang til tre centrale stammer.

Præsensstammen

audio, audire
↓
audi-

Den genfinder vi blandt andet i:

audit
audiunt
audiebat
audiet

auditur
audiuntur
audiebatur
audietur

Perfektstammen

audivi
↓
audiv-

Den genfinder vi i:

audivi
audivit
audiveram
audiverat
audivero
audiverit

Supin-/participialstammen

auditum
↓
audit-

Den genfinder vi i:

auditus
audita
auditum

og dermed i:

auditus est
auditus erat
auditus erit

Vi kan samle det:

audio, audire
↓
audi-
↓
præsensstamme

audivi
↓
audiv-
↓
perfektstamme

auditum
↓
audit-
↓
supin-/participialstamme

Sådan genkender du 4. konjugation

Når du slår et verbum op, ser du især på præsens navnemåde aktiv handleform sammen med den første opslagsform.

Se:

audio, audire
↓
høre

Når vokallængden markeres:

audio, audīre

Infinitiven ender på:

-īre

Derfor:

audīre
↓
4. konjugation

Det samme gælder:

venio, venīre
↓
komme
↓
4. konjugation

dormio, dormīre
↓
sove
↓
4. konjugation

sentio, sentīre
↓
mærke / føle
↓
4. konjugation

I almindelig tekst skriver vi normalt:

audire
venire
dormire
sentire

Et karakteristisk opslagsmønster er:

-io, -īre
↓
4. konjugation

for eksempel:

audio, audīre

Sådan er formerne bygget

Se:

audiebat
↓
han / hun hørte

Vi kan analysere:

audi-e-ba-t
│     │ │   │
│     │ │   └── 3. person singularis
│     │ │
│     │ └────── imperfektum
│     │
│     └──────── forbindelsesvokal
│
└────────────── præsensstamme

I en praktisk analyse kan vi også genkende:

audi-
↓
præsensstamme

-eba-
↓
imperfektummønster

-t
↓
3. person singularis

Den samlede analyse er:

audiebat
│
├── audio, audire
├── 4. konjugation
├── 3. person
├── singularis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Læs verbformen fra højre

Se:

audiebant
↓
de hørte

Fra højre finder vi:

-nt
↓
3. person pluralis

Derefter genkender vi:

-eba-
↓
imperfektum

og:

audi-
↓
præsensstamme
↓
audio, audire
↓
4. konjugation

Den samlede analyse bliver:

audiebant
│
├── audio, audire
├── 4. konjugation
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Det samme princip kan bruges på andre verber:

veniebant
↓
de kom

dormietis
↓
I vil sove

sentiebatur
↓
han / hun / det blev mærket

Konjunktiv

Brugen af konjunktiv er behandlet på siden om udsagnsmåde.

Her koncentrerer vi os om bøjningsformerne i 4. konjugation.

nutid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	audiam	audiamus
2. person	audias	audiatis
3. person	audiat	audiant

Se:

audiat
↓
3. person singularis
nutid
konjunktiv
aktiv handleform

Sammenlign:

audit
↓
nutid
fremsættende udsagnsmåde

med:

audiat
↓
nutid
konjunktiv

nutid konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	audiar	audiamur
2. person	audiaris / audiare	audiamini
3. person	audiatur	audiantur

Se:

audiat
↓
aktiv

med:

audiatur
↓
passiv

Begge er:

3. person
singularis
nutid
konjunktiv

Samme form kan høre til forskellige analyser

Ligesom i 3. konjugation kan nogle former i 4. konjugation have mere end én grammatisk analyse.

Se:

audiam

Den kan være:

1. person singularis
fremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform
↓
jeg vil høre

men også:

1. person singularis
nutid
konjunktiv
aktiv handleform

På samme måde kan:

audiar

være:

1. person singularis
fremtid
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform
↓
jeg vil blive hørt

eller:

1. person singularis
nutid
konjunktiv
passiv handleform

Det er sammenhængen, der afgør analysen.

imperfektum konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	audirem	audiremus
2. person	audires	audiretis
3. person	audiret	audirent

Former som:

audiret

kan praktisk genkendes ud fra infinitiven:

audire

plus personendelsen:

audire-t
↓
audiret

Analysen er:

3. person
singularis
imperfektum
konjunktiv
aktiv handleform

imperfektum konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	audirer	audiremur
2. person	audireris / audirere	audiremini
3. person	audiretur	audirentur

Se:

audiretur
↓
3. person singularis
imperfektum
konjunktiv
passiv handleform

førnutid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	audiverim	audiverimus
2. person	audiveris	audiveritis
3. person	audiverit	audiverint

Her genfinder vi:

audiv-
↓
perfektstamme

Bemærk:

audiverit

kan også være:

3. person singularis
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Sammenhængen afgør analysen.

førdatid konjunktiv aktiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	audivissem	audivissemus
2. person	audivisses	audivissetis
3. person	audivisset	audivissent

Se:

audivisset
↓
3. person singularis
førdatid
konjunktiv
aktiv handleform

Også her genfinder vi:

audiv-
↓
perfektstamme

Perfektsystemet i konjunktiv passiv handleform

De passive perfektformer dannes med:

kort tillægsform
+
en form af sum

Med et maskulint grundled:

førnutid konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	auditus sim	auditi simus
2. person	auditus sis	auditi sitis
3. person	auditus sit	auditi sint

førdatid konjunktiv passiv handleform

Person	Singularis	Pluralis
1. person	auditus essem	auditi essemus
2. person	auditus esses	auditi essetis
3. person	auditus esset	auditi essent

Med et feminint grundled får vi fx:

audita sit

og:

audita esset

Participiet kongruerer med det ord, det hører til.

Imperativ

Brugen af bydemåde er behandlet på siden om udsagnsmåde.

I 4. konjugation er de centrale former:

tal	Form	Dansk
singularis	audi!	hør!
pluralis	audite!	hør!

Se:

Audi poetam!

Hør digteren!

og:

Audite poetam!

Hør digteren!

Formen viser, om der tales til én eller flere:

audi!
↓
2. person singularis

audite!
↓
2. person pluralis

Infinitiv og participier

navnemåde og participier er behandlet på deres egne sider.

Her er det vigtigste at kunne genkende de former, der hører til 4. konjugation.

Infinitiv

audire
↓
at høre
↓
nutid
navnemåde
aktiv handleform

Når vokallængden markeres:

audīre

Endelsen:

-īre

er det centrale kendetegn på 4. konjugation.

Den tilsvarende passive form er:

audiri
↓
at blive hørt
↓
nutid
navnemåde
passiv handleform

Sammenlign de fire konjugationer:

amare
↓
amari

monere
↓
moneri

regere
↓
regi

audire
↓
audiri

Participier

lang tillægsform:

audiens
↓
hørende

kort tillægsform:

auditus, audita, auditum
↓
hørt

De enkelte participiers bøjning og brug er behandlet på siderne om participier.

På denne side er det især vigtigt at forbinde:

auditum
↓
fjerde hovedform
↓
audit-
↓
supin-/participialstamme

med:

auditus
audita
auditum

4. konjugation og 3. konjugation på -io

konjugation ligner på flere punkter den særlige -io-type i 3. konjugation.

Sammenlign:

capio, capere
↓
tage
↓
3. konjugation på -io

med:

audio, audire
↓
høre
↓
4. konjugation

I nutid får vi:

Person	3. konjugation på -io	4. konjugation
1. sg.	capio	audio
2. sg.	capis	audis
3. sg.	capit	audit
1. pl.	capimus	audimus
2. pl.	capitis	auditis
3. pl.	capiunt	audiunt

De ligner altså hinanden meget.

Også imperfektum ligner:

capiebat
↓
han / hun tog

audiebat
↓
han / hun hørte

og fremtid:

capiet
↓
han / hun vil tage

audiet
↓
han / hun vil høre

Men infinitiverne viser forskellen:

capere
↓
3. konjugation

audire
↓
4. konjugation

Det er derfor vigtigt at kende opslagsformerne.

Flere verber i 4. konjugation

Flere almindelige latinske verber følger 4. konjugations bøjningsmønster.

Hovedformer	Dansk
audio, audire, audivi, auditum	høre
venio, venire, veni, ventum	komme
dormio, dormire, dormivi, dormitum	sove
sentio, sentire, sensi, sensum	mærke / føle

Når vokallængden markeres, har infinitiverne:

audīre
venīre
dormīre
sentīre

Sammenlign nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform:

audit
↓
han / hun hører

venit
↓
han / hun kommer

dormit
↓
han / hun sover

sentit
↓
han / hun mærker

Alle formerne er:

3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

og alle verberne tilhører:

4. konjugation

Det samme mønster fortsætter i imperfektum:

audiebat
↓
han / hun hørte

veniebat
↓
han / hun kom

dormiebat
↓
han / hun sov

sentiebat
↓
han / hun mærkede

Men perfektstammerne er forskellige:

audivi
↓
audiv-

veni
↓
ven-

dormivi
↓
dormiv-

sensi
↓
sens-

Og supin-/participialstammerne er også forskellige:

auditum
↓
audit-

ventum
↓
vent-

dormitum
↓
dormit-

sensum
↓
sens-

Det viser igen forskellen mellem:

KONJUGATION
↓
bøjningsmønster

og:

HOVEDFORMER
↓
de konkrete stammer

Fra tekstform til opslagsform

Se:

audiebant
↓
de hørte

Vi kan begynde fra højre.

Først:

-nt
↓
3. person pluralis

Derefter genkender vi:

-eba-
↓
imperfektum

og:

audi-
↓
præsensstamme

Vi finder verbets hovedformer:

audio, audire, audivi, auditum
↓
høre

Når vokallængden markeres:

audīre
↓
-īre
↓
4. konjugation

Den samlede analyse bliver:

audiebant
│
├── audio, audire, audivi, auditum
├── høre
├── 4. konjugation
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Arbejdsvejen er:

TEKSTFORM

audiebant
↓
PERSON + NUMERUS

3. person pluralis
↓
TEMPUSMØNSTER

imperfektum
↓
STAMME

audi-
↓
OPSLAGSFORMER

audio, audire,
audivi, auditum
↓
DANSK BETYDNING

høre
↓
KONJUGATION

4. konjugation
↓
SAMLET
BØJNINGSANALYSE

Fra verbform til sætningsanalyse

Når verbformen er analyseret, går vi videre til sætningen.

Se:

Puellae poetam audiebant.

Pigerne hørte digteren.

Først verbformen:

audiebant
│
├── audio, audire
├── 4. konjugation
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Det er ordniveauet.

Derefter ser vi på hele sætningen:

Puellae     poetam     audiebant.
   ×           Δ           ○

Her er:

Puellae
↓
grundled

poetam
↓
direkte genstandsled

audiebant
↓
udsagnsled

Det er sætningsniveauet.

Vi skal altså skelne:

ORDNIVEAU
↓
4. konjugation
3. person
pluralis
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

fra:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
grundled
direkte genstandsled
udsagnsled

Konjugation, person, numerus, tempus, modus og diatese beskriver verbformen.

De er ikke sætningsleddene.

Sammenlign med passiv

Se:

Poeta a puellis audiebatur.

Digteren blev hørt af pigerne.

Verbformen er:

audiebatur
↓
blev hørt

Den samlede bøjningsanalyse er:

audiebatur
│
├── audio, audire
├── 4. konjugation
├── 3. person
├── singularis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

På sætningsniveau:

Poeta     a puellis     audiebatur.
  ×                          ○

Her er:

Poeta
↓
grundled

audiebatur
↓
udsagnsled

og:

a puellis
↓
af pigerne
↓
angiver de handlende personer

Vi går altså:

VERBFORM
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
FORSTÅELSE
↓
OVERSÆTTELSE

En praktisk metode

Når du møder en verbform, der kan høre til 4. konjugation, kan du arbejde sådan:

1. FIND VERBALFORMEN

          ↓

2. FIND EN DANSK
   GRUNDBETYDNING,
   HVIS DU KENDER DEN

          ↓

3. SE PÅ SLUTNINGEN

          ↓

4. BESTEM person
   OG tal

          ↓

5. GENKEND
   BØJNINGSMØNSTRET

          ↓

6. FIND STAMMEN

          ↓

7. FIND VERBETS
   OPSLAGSFORMER

          ↓

8. SE PÅ INFINITIVEN

   -īre
      ↓
   4. konjugation

          ↓

9. BRUG OGSÅ DEN
   FØRSTE OPSLAGSFORM

   fx:

   audio, audire

          ↓

10. SKELN EVENTUELT
    FRA 3. KONJUGATION
    PÅ -io

    capio, capere
         ↕

    audio, audire

          ↓

11. BESTEM tid

          ↓

12. BESTEM udsagnsmåde

          ↓

13. BESTEM handleform

          ↓

14. VÆR OPMÆRKSOM
    PÅ FORMER MED
    FLERE MULIGE
    ANALYSER

          ↓

15. LAV DEN SAMLEDE
    BØJNINGSANALYSE

          ↓

16. GÅ TIL
    SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

17. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

TEKSTFORM
↓
STAMME OG BØJNINGSMØNSTER
↓
OPSLAGSFORMER
↓
DANSK BETYDNING
↓
4. KONJUGATION
↓
PERSON + NUMERUS
↓
TEMPUS + MODUS + DIATESE
↓
SYNTAKTISK SAMMENHÆNG
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

konjugation genkendes især på præsens navnemåde aktiv handleform:

-īre

Modelverbet er:

audio, audire, audivi, auditum
↓
høre

De tre centrale stammer er:

audi-
↓
præsensstamme

audiv-
↓
perfektstamme

audit-
↓
supin-/participialstamme

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform

Person	nutid	imperfektum	fremtid	førnutid	førdatid	førfremtid
1. sg.	audio	audiebam	audiam	audivi	audiveram	audivero
2. sg.	audis	audiebas	audies	audivisti	audiveras	audiveris
3. sg.	audit	audiebat	audiet	audivit	audiverat	audiverit
1. pl.	audimus	audiebamus	audiemus	audivimus	audiveramus	audiverimus
2. pl.	auditis	audiebatis	audietis	audivistis	audiveratis	audiveritis
3. pl.	audiunt	audiebant	audient	audiverunt	audiverant	audiverint

Centrale former i konjunktiv

nutid
↓
audiam
audias
audiat
audiamus
audiatis
audiant

imperfektum
↓
audirem
audires
audiret
audiremus
audiretis
audirent

førnutid
↓
audiverim
audiveris
audiverit
audiverimus
audiveritis
audiverint

førdatid
↓
audivissem
audivisses
audivisset
audivissemus
audivissetis
audivissent

bydemåde

audi!
↓
hør!
↓
singularis

audite!
↓
hør!
↓
pluralis

Ikke-finitte former

audire
↓
at høre
↓
navnemåde

audiri
↓
at blive hørt
↓
passiv navnemåde

audiens
↓
hørende
↓
lang tillægsform

auditus, audita, auditum
↓
hørt
↓
kort tillægsform

De fire konjugationer samlet

Nu kan de fire hovedmønstre sammenlignes:

Konjugation	Modelverbum	Præsens infinitiv	Kendetegn
1.	amo, amare	amāre	`-āre`
2.	moneo, monere	monēre	`-ēre`
3.	rego, regere	regere	`-ere`
4.	audio, audire	audīre	`-īre`

Den særlige -io-type hører til 3. konjugation:

capio, capere
↓
3. konjugation på -io

Ikke:

5. konjugation

En vigtig første arbejdsregel er derfor:

amo, amare
↓
1. konjugation

moneo, monere
↓
2. konjugation

rego, regere
↓
3. konjugation

audio, audire
↓
4. konjugation

Husk

konjugation er det fjerde af de fire centrale regelmæssige bøjningsmønstre for latinske verber.

Du genkender den især på:

-īre

i præsens navnemåde aktiv handleform:

audīre
venīre
dormīre
sentīre

I almindelig tekst skriver vi normalt:

audire
venire
dormire
sentire

Modelverbet er:

audio, audire, audivi, auditum
↓
høre

Hovedformerne giver adgang til tre centrale stammer:

audio, audire
↓
audi-
↓
præsensstamme

audivi
↓
audiv-
↓
perfektstamme

auditum
↓
audit-
↓
supin-/participialstamme

Præsensstammen genfinder vi fx i:

audit
↓
han / hun hører

audiebat
↓
han / hun hørte

audiet
↓
han / hun vil høre

Perfektstammen genfinder vi fx i:

audivit
↓
han / hun hørte /
har hørt

audiverat
↓
han / hun havde hørt

audiverit
↓
han / hun vil have hørt

I det passive præsenssystem får vi fx:

auditur
↓
han / hun høres

audiebatur
↓
han / hun blev hørt

audietur
↓
han / hun vil blive hørt

Det passive perfektsystem dannes med:

kort tillægsform
+
sum

for eksempel:

auditus est
↓
han blev /
er blevet hørt

auditus erat
↓
han var blevet hørt

auditus erit
↓
han vil være blevet hørt

konjugation minder på flere punkter om 3. konjugation på -io.

Sammenlign:

capio, capere
↓
3. konjugation på -io

med:

audio, audire
↓
4. konjugation

De ligner hinanden i former som:

capiunt
audiunt

capiebat
audiebat

capiet
audiet

Men infinitiven viser forskellen:

capere
↓
3. konjugation

audire
↓
4. konjugation

Nogle former kan have mere end én grammatisk analyse.

For eksempel:

audiam

kan være:

fremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform
1. person singularis
↓
jeg vil høre

eller:

nutid
konjunktiv
aktiv handleform
1. person singularis

Derfor arbejder vi:

FORM
↓
MULIGE ANALYSER
↓
SAMMENHÆNG
↓
SAMLET ANALYSE

De fire konjugationer er nu:

1. KONJUGATION
amo, amare

        ↓

2. KONJUGATION
moneo, monere

        ↓

3. KONJUGATION
rego, regere

        ↓

4. KONJUGATION
audio, audire

Konjugationen fortæller, hvilket bøjningsmønster verbet følger.

Hovedformerne fortæller, hvilke stammer det konkrete verbum har.

Når du analyserer en form i 4. konjugation, er arbejdsvejen:

GENKENDE FORMEN
↓
FINDE STAMMEN
↓
FINDE OPSLAGSFORMERNE
↓
GENKENDE
4. KONJUGATION
↓
BESTEMME
PERSON
NUMERUS
TEMPUS
MODUS
DIATESE
↓
BRUGE SAMMENHÆNGEN
VED TVETYDIGE FORMER
↓
GÅ VIDERE TIL
SÆTNINGSANALYSEN

Med de fire konjugationer på plads kan vi nu gå videre til verber, som ikke følger disse mønstre regelmæssigt:

UREGELMÆSSIGE VERBER

Begreber på denne side

navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
lang tillægsform – Et participium, der typisk udtrykker en handling eller tilstand, som er samtidig med hovedhandlingens tidspunkt.
sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side