Når du analyserer en latinsk tekst, bruger du den grammatik, du har lært, til at finde ud af, hvordan teksten er bygget op, og hvad den betyder.
Først derefter kan du oversætte den til naturligt dansk.
LATINSK TEKST ↓ GRAMMATISK ANALYSE ↓ FORSTÅELSE ↓ OVERSÆTTELSE
Analyse og oversættelse hænger derfor tæt sammen.
Analysen er ikke målet i sig selv. Den er et redskab til at gå fra latinske ordformer til struktur, fra struktur til betydning og fra betydning til en naturlig dansk oversættelse.
Du skal samle det, du allerede har lært
Indtil nu har du mødt den latinske grammatik område for område.
Du har blandt andet arbejdet med:
- ordklasserne
- verbformerne
- kasus
- køn
- tal
- person
- tid
- udsagnsmåde
- handleform
- sætningsleddene
- kongruens
- syntaks
- hoved- og ledsætninger
- participium coniunctum
- ablativus absolutus
- AcI-konstruktion
I en rigtig latinsk sætning optræder disse fænomener ikke ét ad gangen.
De virker sammen.
ORDFORMER + BØJNING + SÆTNINGSLED + SYNTAKTISKE RELATIONER + KONSTRUKTIONER ↓ EN SAMMENHÆNGENDE LATINSK SÆTNING
At analysere latin betyder derfor ikke blot at sætte grammatiske betegnelser på ordene.
Det betyder at bruge de grammatiske oplysninger til at afdække sammenhængen mellem dem.
Fra helhed til dele – og fra dele til helhed
I grammatisk analyse arbejder vi grundlæggende fra helheden mod delene.
SÆTNING ↓ HOVED- OG LEDSÆTNINGER ↓ SÆTNINGSLED ↓ ORD ↓ ORDKLASSE ↓ BØJNING
Det princip gælder også for latin.
Men latin er et stærkt bøjet sprog. Derfor kan oplysningerne i de enkelte ordformer samtidig hjælpe os med at afdække helheden.
HELHED
↓
HVORDAN ER
SÆTNINGEN
BYGGET?
↕
DELE
↓
HVAD FORTÆLLER
ORDFORMERNE?Analysen bevæger sig derfor frem og tilbage mellem form og struktur.
Ordformen giver spor
Se på:
Puella puerum videt. Pigen ser drengen.
Vi kan begynde med de enkelte former:
puella ↓ navneord nævnefald ental puerum ↓ navneord genstandsfald ental videt ↓ udsagnsord 3. person ental nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
Det er oplysninger om ordene og deres former.
Men de fortæller ikke alene, hvordan hele sætningen er bygget.
Derfor må vi forbinde den morfologiske analyse med den syntaktiske analyse.
Ordform og sætningsled er ikke det samme
Et af de vigtigste principper i latinsk analyse er:
ORDETS FORM ≠ ORDETS ELLER LEDDETS ROLLE I SÆTNINGEN
For eksempel er kasus en egenskab ved en bøjet ordform.
Et sætningsled beskriver derimod et leds syntaktiske rolle.
Derfor gælder:
I:
Puella puerum videt. Pigen ser drengen.
kan vi analysere:
puella ↓ nævnefald ↓ INDGÅR I grundleddet puerum ↓ genstandsfald ↓ INDGÅR I det direkte genstandsled videt ↓ finit verbform ↓ INDGÅR I udsagnsleddet
Kasusformerne hjælper os med analysen, men kasus og sætningsled er to forskellige grammatiske niveauer.
Den finitte verbform er et vigtigt holdepunkt
Når du møder en latinsk sætning, er den finitte verbform et af de vigtigste steder at begynde.
En finit verbform kan blandt andet analyseres efter:
person + tal + tid + udsagnsmåde + handleform
I:
Puella puerum videt. Pigen ser drengen.
er videt:
videt ↓ 3. person ental nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
Disse oplysninger hjælper os med at forstå sætningen.
Men også her skal niveauerne holdes adskilt.
- person er en egenskab ved verbformen.
grundleddet er et sætningsled.
Bøjningen viser også, hvilke ord der hører sammen
Latin bruger ikke kun bøjning til at markere kasus eller verbformer.
Bøjningen kan også vise forbindelser mellem ord.
Se på:
Bona puella puerum videt. Den gode pige ser drengen.
bona og puella står begge i femininum, singularis og nominativ.
bona ↕ puella ↓ kongruens
Dermed hjælper kongruensen os med at se, at ordene hører sammen:
bona puella ↓ ÉT SAMLET LED ↓ grundled
Morfologiske oplysninger kan altså være spor til den syntaktiske struktur.
Nogle ord skal forstås som dele af større konstruktioner
En analyse kan ikke altid foretages ord for ord.
Se på:
Dico puerum venire. Jeg siger, at drengen kommer.
puerum står i genstandsfald.
Men det betyder ikke, at puerum derfor skal analyseres som et almindeligt direkte genstandsled.
Sammen med infinitiven venire indgår det i:
puerum + venire ↓ AcI-konstruktion
Her må vi altså bevæge os fra enkeltformerne til en større grammatisk konstruktion.
Det samme gælder blandt andet:
Derfor spørger vi ikke kun:
HVILKEN FORM HAR DETTE ORD?
men også:
HVILKE ORD HØRER SAMMEN? OG HVILKEN STRUKTUR DANNER DE?
Den samlede analysemetode
Når du analyserer en latinsk tekst, kan du arbejde gennem otte overordnede trin:
LATINSK TEKST ↓ 1 AFGRÆNS SÆTNINGERNE ↓ 2 FIND DE de finitte verbformer ↓ 3 ANALYSÉR VERBALER OG ORDFORMER ↓ 4 FIND SÆTNINGSLEDDENE OG DERES RELATIONER ↓ 5 GENKEND KONSTRUKTIONER OG STRUKTURER ↓ 6 FORSTÅ HELE syntaksen ↓ 7 FORSTÅ BETYDNINGEN ↓ 8 OVERSÆT TIL NATURLIGT DANSK
Trinnene giver dig en arbejdsrækkefølge, men analysen er ikke altid helt lineær.
Du kan blive nødt til at gå tilbage.
ANALYSÉR ↓ DAN EN HYPOTESE ↓ UNDERSØG RESTEN ↓ BEKRÆFT ELLER JUSTER
En senere oplysning kan ændre den analyse, du først troede var rigtig.
1. Afgræns sætningerne
Begynd med helheden.
En latinsk tekst kan indeholde flere hoved- og ledsætninger, og de forskellige sætninger skal ikke blandes sammen.
Se især efter de finitte verbformer og ord, der forbinder eller indleder sætninger.
Spørg:
HVOR MANGE SÆTNINGER ER DER? HVORDAN HÆNGER DE SAMMEN? HVILKEN FINIT VERBFORM HØRER TIL HVILKEN SÆTNING?
Først når den overordnede struktur begynder at blive synlig, giver det mening at analysere detaljerne.
2. Analysér verbaler og ordformer
Derefter undersøger du de grammatiske former.
Ved en finit verbform kan du blandt andet bestemme:
Ved substantiver, adjektiver og pronominer kan du blandt andet undersøge:
Du kan også møde infinitte verbformer som:
Målet er ikke blot at registrere formerne.
Spørgsmålet er hele tiden:
Hvad fortæller denne form mig om resten af sætningen?
3. Find sætningsleddene og relationerne
Når ordformerne er undersøgt, bruger du dem til at afdække sætningens syntaks.
Du undersøger blandt andet:
Her skal morfologi og syntaks holdes adskilt, men bruges sammen.
MORFOLOGISK OPLYSNING ↓ ET SPOR SYNTAKTISK ANALYSE ↓ HVILKEN ROLLE HAR LEDET?
En kasusform kan være et stærkt spor.
Den er ikke i sig selv svaret.
4. Genkend konstruktioner og strukturer
Derefter undersøger du, om dele af sætningen indgår i større strukturer.
Det kan blandt andet være:
- hoved- og ledsætninger
- relativsætninger
- præpositionsforbindelser
- participialkonstruktioner
- participium coniunctum
- ablativus absolutus
- AcI-konstruktion
Her bliver det særlig vigtigt ikke at analysere hvert ord isoleret.
ENKELTFORMER ↓ FORBINDELSER MELLEM FORMERNE ↓ STØRRE STRUKTUR
Først når konstruktionen er genkendt, kan dens enkelte dele analyseres rigtigt.
Fra form til struktur
De første dele af analysen kan sammenfattes sådan:
ORDFORMER ↓ MORFOLOGISK ANALYSE ↓ GRAMMATISKE FORBINDELSER ↓ SÆTNINGSLED ↓ KONSTRUKTIONER ↓ syntaks
Men analysen stopper ikke her.
At vide, hvordan en sætning er bygget, er ikke nødvendigvis det samme som at have forstået, hvad den siger.
Derfor skal vi videre fra struktur til betydning.
Fra struktur til betydning
Når den grammatiske struktur er på plads, kan du begynde at samle betydningen.
Her mødes flere sproglige niveauer:
MORFOLOGI ↓ ORDFORMER syntaks ↓ RELATIONER MELLEM ORD OG LED SEMANTIK ↓ BETYDNING KONTEKST ↓ FORTOLKNING ↓ FORSTÅELSE
Du bruger altså både den grammatiske analyse, ordenes betydning og sammenhængen.
Spørg for eksempel:
HVAD BETYDER VERBET? HVEM ELLER HVAD INDGÅR I HANDLINGEN? HVORDAN ER DE FORSKELLIGE DELE RELATERET? HVAD BETYDER KONSTRUKTIONEN I DENNE SAMMENHÆNG? HVAD SIGER SÆTNINGEN SOM HELHED?
Det er overgangen fra grammatisk analyse til forståelse.
Grammatisk rolle og betydning skal holdes adskilt
Sammenlign:
Puer puellam laudat. Drengen roser pigen.
med:
Puella a puero laudatur. Pigen roses af drengen.
I den første sætning er puer en del af grundleddet.
I den anden sætning er puella en del af grundleddet.
Men i begge sætninger er det drengen, der roser, og pigen, der bliver rost.
Det viser, hvorfor en grammatisk analyse ikke alene kan reduceres til spørgsmålet om, hvem der gør hvad.
Vi må skelne mellem den syntaktiske struktur og den betydning, som strukturen udtrykker.
Konstruktionen giver ikke altid hele betydningen
Se på:
Urbe capta, milites discesserunt. Efter at byen var blevet indtaget, drog soldaterne bort.
Grammatisk kan vi identificere:
urbe capta ↓ ablativus absolutus
Men den grammatiske betegnelse fortæller ikke nødvendigvis alene, hvordan forbindelsen skal gengives på dansk.
I sammenhængen kan vi for eksempel forstå forholdet tidsligt:
BYEN BLEV INDTAGET ↓ DEREFTER DROG SOLDATERNE BORT
I andre sammenhænge kan en tilsvarende konstruktion få en anden fortolkning.
Derfor gælder:
GRAMMATISK STRUKTUR + ORDENES BETYDNING + KONTEKST ↓ FORSTÅELSE
Fra forståelse til oversættelse
Når du har forstået den latinske sætning, kan du begynde at formulere den på dansk.
Det betyder ikke, at den latinske struktur skal kopieres.
Se igen:
Dico puerum venire. Jeg siger, at drengen kommer.
På latin finder vi:
puerum venire ↓ AcI-konstruktion
På dansk gengiver vi den samme overordnede betydning naturligt med en at-sætning:
LATIN ↓ AKKUSATIV + INFINITIV DANSK ↓ AT-SÆTNING MED FINIT VERBFORM
Derfor gælder:
SAMME BETYDNING ≠ SAMME GRAMMATISKE STRUKTUR
Oversættelse handler ikke om at bevare den latinske grammatik.
Den handler om at gengive den forståede betydning på naturligt dansk.
Oversæt ikke mekanisk ord for ord
En meget tæt gengivelse kan være nyttig under analysen.
Men den er kun et mellemtrin.
Målet er ikke:
LATINSK ORD ↓ DANSK ORD LATINSK ORD ↓ DANSK ORD LATINSK ORD ↓ DANSK ORD
Målet er:
LATINSKE ORDFORMER ↓ GRAMMATISK STRUKTUR ↓ BETYDNING ↓ FORSTÅELSE ↓ NATURLIG DANSK
Derfor skal du ikke først spørge:
Hvilket dansk ord skal stå under hvert latinsk ord?
Spørg først:
Hvad betyder den latinske sætning som helhed?
Brug de sikreste oplysninger først
En vanskelig latinsk sætning behøver ikke blive forstået med det samme.
Begynd med det, du faktisk kan bestemme.
HVAD KAN JEG SE MED SIKKERHED? ↓ HVILKE de finitte verbformer KAN JEG FINDE? ↓ HVAD VISER ORDFORMERNE? ↓ HVILKE ORD HØRER SAMMEN? ↓ HVILKE SÆTNINGSLED KAN JEG FINDE? ↓ ER DER STØRRE KONSTRUKTIONER? ↓ HVILKEN ANALYSE FÅR HELE SÆTNINGEN TIL AT HÆNGE SAMMEN?
På den måde bliver analyse en proces, hvor de enkelte oplysninger gradvist danner en helhed.
Den fulde vej gennem en latinsk tekst
Hele arbejdsprocessen kan samles i én model:
LATINSK TEKST ↓ AFGRÆNS SÆTNINGERNE ↓ FIND DE de finitte verbformer ↓ ANALYSÉR VERBALER OG ORDFORMER ↓ FIND SÆTNINGSLEDDENE OG DERES RELATIONER ↓ GENKEND KONSTRUKTIONER OG STRUKTURER ↓ FORSTÅ HELE syntaksen ↓ FORSTÅ BETYDNINGEN ↓ OVERSÆT TIL NATURLIGT DANSK
Metoden forbinder dermed de forskellige sider af arbejdet med latin:
FORM ↓ STRUKTUR ↓ BETYDNING ↓ FORSTÅELSE ↓ OVERSÆTTELSE
I dette afsnit
På de næste sider arbejder vi med hvert trin for sig:
- Sådan analyserer du en latinsk sætning
- Afgræns sætningerne og find de finitte verbformer
- Analysér verbaler og ordformer
- Find sætningsled og syntaktiske relationer
- Genkend konstruktioner og strukturer
- Fra struktur til betydning
- Fra latin til naturligt dansk
- Samlet analyse og oversættelse
Til sidst samler vi hele metoden og følger analysen fra den første latinske ordform til den færdige danske oversættelse.
Husk
ANALYSE
ER IKKE
SLUTMÅLET
↓
ANALYSE
SKAL FØRE TIL
FORSTÅELSEOg først når du har forstået den latinske tekst, kan du oversætte den godt.
LATIN ↓ FORM ↓ syntaks ↓ BETYDNING ↓ FORSTÅELSE ↓ NATURLIGT DANSK
Analysér for at forstå. Oversæt det, du har forstået.
Begreber på denne side
- ordklasse – En gruppe af ord med fælles grammatiske egenskaber.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- participium coniunctum – En latinsk participialkonstruktion, hvor et participium kongruerer med et led i sætningen og tilføjer en omstændighed til handlingen.
- ablativus absolutus – En latinsk konstruktion i ablativ, som står grammatisk relativt selvstændigt fra resten af sætningen og ofte udtrykker en omstændighed.
- AcI-konstruktion – En latinsk konstruktion, hvor et led i akkusativ fungerer som logisk subjekt for en infinitiv.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- ental – Den form, der normalt betegner én.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- infinit verbform – En verbform, der ikke selv bærer sætningens tempus og modus.
- navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
- participium – En ikke-finit verbform, der kan indgå i sammensatte verbformer eller fungere beskrivende.
- hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
- omsagnsled – Et led, der beskriver eller identificerer subjektet eller objektet.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side