Bøjning

Ord kan ændre form alt efter, hvordan de bruges.

I grammatikken kalder vi det bøjning, når et ord får forskellige former, der udtrykker grammatiske forskelle som for eksempel tal, bestemthed, kasus, tid, person, udsagnsmåde eller handleform.

Fra ordklasse til bøjningsform

Ikke alle ord bøjes på samme måde.

Hvordan et ord kan bøjes, hænger sammen med dets ordklasse. Et navneord har andre bøjningsmuligheder end et udsagnsord, og nogle ordklasser bøjes slet ikke.

ORDKLASSE
Hvilken type ord er det?
        ↓
GRAMMATISK KATEGORI
Hvad kan ordet bøjes efter?
        ↓
VÆRDI
Hvilken grammatisk forskel udtrykkes?
        ↓
BØJNINGSFORM
Hvilken form får ordet?

Grammatiske kategorier og værdier

Når et ord bøjes, vælger sproget mellem forskellige værdier inden for en grammatisk kategori.

Et navneord kan for eksempel stå i ental eller flertal. Her er tal den grammatiske kategori, mens ental og flertal er kategoriens værdier.

På samme måde kan forskellige ordklasser bøjes efter kategorier som køn, bestemthed, kasus, grad, person og tid.

En grammatisk kategori beskriver, hvilken grammatisk forskel der udtrykkes. Kategoriens værdier er de muligheder, sproget skelner mellem.

Forskellige ordklasser bøjes forskelligt

Hvilke grammatiske kategorier der er relevante, afhænger af ordklassen.

På de følgende sider ser vi derfor både på:

• hvad bøjning betyder
• hvordan navneord bøjes
• hvad kasus er
• hvordan udsagnsord bøjes
• hvordan tillægsord bøjes
• hvordan stedord bøjes.

Under udsagnsord arbejder vi desuden med blandt andet tempus, udsagnsmåde og handleform.

Bøjning hjælper os med at forstå formen

Når vi analyserer et bøjet ord, er det derfor nyttigt at stille spørgsmålene i en bestemt rækkefølge:

Hvilken ordklasse?
        ↓
Hvilken grammatisk kategori?
        ↓
Hvilken værdi?
        ↓
Hvilken bøjningsform?

På den måde kan vi beskrive både hvad der er sket med ordets form, og hvilken grammatisk information formen udtrykker.

Videre

Begynd med Hvad betyder bøjning?. Derefter kan du gå videre til bøjningen af de enkelte ordklasser og de grammatiske kategorier, der hører til dem.