Dansk i kontakt med andre sprog

Dansk har aldrig udviklet sig isoleret.

Gennem hele sprogets historie har danske sprogbrugere været i kontakt med mennesker, der talte andre sprog.

Handel, religion, uddannelse, migration, politik, kultur og teknologi har alle skabt sprogkontakt.

DANSK
  │
  ├── latin
  ├── nedertysk
  ├── fransk
  ├── tysk
  ├── engelsk
  └── andre sprog

Kontakten har især sat tydelige spor i ordforrådet, men andre dele af sproget kan også påvirkes.

Når vi undersøger, hvilke sprog der har påvirket dansk på forskellige tidspunkter, undersøger vi derfor samtidig en del af Danmarks kultur- og samfundshistorie.

Sprogkontakt følger historien

Forskellige sprog har haft betydning for dansk i forskellige historiske perioder.

Meget forenklet kan udviklingen fremstilles sådan:

MIDDELALDER
│
├── latin
│   └── kirke, lærdom
│       og skriftkultur
│
└── nedertysk
    └── handel, byliv
        og håndværk


SENERE PERIODER
│
├── tysk
│   └── kultur, administration
│       og nære forbindelser
│
└── fransk
    └── hof, mode, kultur
        og prestige


MODERNE TID
│
└── engelsk
    └── forskning, teknologi,
        medier og international
        kommunikation

Det betyder ikke, at påvirkningen fra ét sprog pludselig stoppede, da et andet fik større betydning.

De forskellige historiske lag findes stadig side om side i moderne dansk.

Kristendommen bragte dansk i kontakt med latin

Med kristendommens udbredelse blev latin et vigtigt sprog i Danmark.

Latin var kirkens sprog og spillede samtidig en central rolle i lærdom og skriftkultur.

KRISTENDOM
     │
     ↓
LATIN
│
├── kirke
├── lærdom
├── uddannelse
└── skriftkultur
     │
     ↓
DANSK

Kontakten med latin førte til, at en række ord blev optaget i dansk.

Særligt områder som religion, uddannelse og lærdom blev påvirket.

Latin kunne også påvirke dansk gennem andre sprog

Et ord med latinsk oprindelse behøver ikke være kommet direkte fra latin til dansk.

Ord kan bevæge sig gennem flere sprog.

LATIN
  │
  ↓
ANDET EUROPÆISK
SPROG
  │
  ↓
DANSK

Når vi undersøger et ords etymologi, er det derfor vigtigt at skelne mellem:

• det sprog, hvor ordet har sin fjernere oprindelse
• det sprog, som dansk direkte har lånt ordet fra.

Et dansk ord kan altså have latinsk oprindelse uden at være et direkte lån fra latin.

Nedertysk fik meget stor betydning

En af de vigtigste kontaktsituationer i dansk sproghistorie fandt sted i middelalderen.

Danske byer og købmænd havde omfattende kontakt med det nordtyske handelsområde.

Hanseforbundet spillede en vigtig rolle i handelen omkring Østersøen og Nordsøen, og mange nedertysktalende købmænd og håndværkere opholdt sig i danske byer.

NORDTYSKE
HANDELSBYER
     │
     ↓
HANDEL OG
HÅNDVÆRK
     │
     ↓
DANSKE BYER
     │
     ↓
OMFATTENDE
SPROGKONTAKT

Det sprog, der havde særlig betydning i denne kontakt, var nedertysk.

Nedertysk er plattysk

Nedertysk kaldes også plattysk.

Det er vigtigt ikke at forveksle nedertysk med højtysk.

VESTGERMANSKE
SPROGFORMER
│
├── NEDERTYSK
│   └── plattysk
│
└── HØJTYSKE
    SPROGFORMER
        │
        ↓
    grundlag for
    moderne
    standardtysk

Betegnelserne nedertysk og højtysk handler oprindeligt om geografi.

NEDERTYSK
     │
     ↓
nordlige,
lavtliggende områder


HØJTYSK
     │
     ↓
sydligere,
højereliggende områder

Høj betyder altså ikke, at højtysk blev betragtet som et bedre eller finere sprog.

Middelalderens tyske påvirkning var især nedertysk

Når vi taler om den stærke tyske påvirkning af dansk i middelalderen, er det derfor vigtigt at være præcis.

Det var i høj grad nedertysk – plattysk – der påvirkede dansk.

MIDDELALDER

NEDERTYSK
(PLATTYSK)
     │
     ↓
DANSK

Det moderne tyske standardsprog bygger derimod hovedsageligt på højtyske sprogformer.

HØJTYSKE
SPROGFORMER
     │
     ↓
MODERNE
STANDARDTYSK

Det er altså ikke det samme tyske sprogstadium eller den samme sprogform, vi taler om.

Hvorfor blev påvirkningen så stor?

Sprogkontakt bliver særlig betydningsfuld, når mennesker har omfattende og langvarig kontakt.

Det var tilfældet med dansk og nedertysk.

Kontakten omfattede blandt andet:

HANDEL
   +
BYLIV
   +
HÅNDVÆRK
   +
PERSONLIG KONTAKT
   │
   ↓
LANGVARIG
SPROGKONTAKT

Det var altså ikke blot enkelte fremmede ord, der blev kendt gennem bøger.

Danske og nedertyske sprogbrugere kommunikerede direkte med hinanden.

Mange nedertyske ord blev en del af dansk

Den tætte kontakt førte til omfattende lån.

NEDERTYSK
     │
     ↓
mange låneord
     │
     ↓
DANSK

Lånene kom blandt andet fra områder, der havde forbindelse med:

• handel
• håndværk
• byliv
• administration
• sociale relationer.

Påvirkningen var så omfattende, at mange gamle nedertyske låneord i dag opleves som helt almindelige danske ord.

Gamle låneord føles sjældent fremmede

Når et ord har været brugt på dansk gennem mange generationer, tænker sprogbrugerne normalt ikke over, hvor det oprindeligt kom fra.

NYT LÅNEORD
     │
     ↓
bruges gennem
generationer
     │
     ↓
tilpasses dansk
     │
     ↓
ALMINDELIGT
DANSK ORD

Et ord bliver dog ikke til et arveord, fordi det har været i dansk længe.

Historisk er det stadig et låneord.

Forskellen mellem arveord og låneord handler om ordets vej ind i sproget, ikke om hvor dansk ordet føles i dag.

Tysk påvirkning fortsatte efter middelalderen

Den tyske påvirkning af dansk sluttede ikke med middelalderen.

Danmark havde gennem lange perioder tætte politiske, kulturelle og geografiske forbindelser med tysktalende områder.

DANSK
  ↕
TYSK

langvarige
politiske
kulturelle
og geografiske
forbindelser

Senere tysk påvirkning skal dog ikke uden videre blandes sammen med den middelalderlige nedertyske påvirkning.

Der er tale om forskellige historiske perioder og forskellige former for tysk.

Fransk blev et prestigefyldt sprog

I 1600-, 1700- og 1800-tallet havde fransk stor kulturel betydning i Europa.

Fransk blev blandt andet forbundet med:

• hofliv
• mode
• mad
• kunst
• kultur
• dannelse.

FRANSK
     │
     ↓
kulturel
sproglig prestige
     │
     ↓
DANSK

Denne kontakt satte også spor i dansk ordforråd.

Prestige kan føre til lån

Man låner ikke kun ord, fordi der mangler en betegnelse.

Et sprog med høj sproglig prestige kan også påvirke et andet sprog, selv om der allerede findes ord for de ting, man taler om.

SPROG MED
HØJ PRESTIGE
      │
      ↓
ord og udtryk
efterlignes
      │
      ↓
LÅN

Det viser, at ordforrådet ikke kun ændrer sig på grund af praktiske behov.

Sociale og kulturelle forhold spiller også en rolle.

Hvilket sprog der har prestige, ændrer sig

sproglig prestige er ikke en permanent egenskab ved et bestemt sprog.

Det afhænger af historiske forhold.

ÉN PERIODE

fransk
   │
   ↓
stor kulturel
prestige


EN SENERE PERIODE

engelsk
   │
   ↓
stor international
prestige

Et sprogs indflydelse hænger derfor sammen med de samfund, institutioner og kulturelle miljøer, sproget forbindes med.

Engelsk har fået en særlig position

I moderne tid er engelsk blevet det vigtigste internationale kontaktsprog for dansk på mange områder.

Danske sprogbrugere møder engelsk gennem blandt andet:

ENGELSK
│
├── forskning
├── uddannelse
├── erhvervsliv
├── teknologi
├── film og tv
├── musik
├── computerspil
├── internet
└── sociale medier
       │
       ↓
     DANSK

Derfor kan engelske ord og udtryk brede sig meget hurtigt.

Moderne sprogkontakt er anderledes

Tidligere krævede omfattende sprogkontakt ofte direkte kontakt mellem mennesker.

Handel, migration eller bosættelse bragte sprogbrugerne sammen.

I dag kan kontakten også foregå digitalt.

TIDLIGERE

fysisk kontakt
     │
     ↓
sprogkontakt


I DAG

fysisk kontakt
      +
internet
      +
medier
      +
global kultur
      │
      ↓
sprogkontakt

En dansk sprogbruger kan derfor møde engelsk mange timer om dagen uden at befinde sig i et engelsktalende land.

Engelske ord kommer hurtigt ind i dansk

Engelsk påvirkning er særlig synlig inden for områder, hvor udviklingen går hurtigt.

Det gælder eksempelvis teknologi og digitale medier.

NY TEKNOLOGI
     │
     ↓
engelsk betegnelse
     │
     ↓
danske sprogbrugere
møder ordet
     │
     ↓
ordet bruges
på dansk

Nogle af disse ord bliver varige låneord.

Andre bruges kun i en periode og forsvinder igen.

Danske og engelske ord kan konkurrere

Når et engelsk ord begynder at blive brugt på dansk, kan der allerede findes en dansk betegnelse.

DANSK ORD
     +
ENGELSK LÅNEORD

Flere udviklinger er mulige:

TO ORD
│
├── begge overlever
│
├── får forskellige
│   betydninger
│
├── bruges i forskellige
│   situationer
│
├── det danske ord
│   bliver dominerende
│
└── låneordet
    bliver dominerende

Et nyt låneord erstatter altså ikke automatisk et eksisterende dansk ord.

Engelske låneord skal passe ind i dansk grammatik

Når et engelsk substantiv bliver en del af dansk, skal det også kunne bruges i danske sætninger.

Det skal blandt andet kunne bøjes.

ENGELSK ORD
     │
     ↓
bruges på dansk
     │
     ↓
skal passe ind i
danske grammatiske
mønstre

Det bliver særlig tydeligt, når vi skal danne flertal.

Hvad hedder det i flertal?

Engelsk bruger meget ofte -s som flertalsendelse.

Dansk har flere forskellige muligheder.

DANSK

bil  → biler

dag  → dage

hus  → huse

sko  → sko

Når et engelsk ord kommer ind i dansk, kan der derfor opstå et valg:

ENGELSK
LÅNEORD
    │
    ↓
FLERTAL?
│
├── -s
│
└── dansk
    bøjningsmønster

Det er en af grundene til, at nyere engelske låneord kan skabe usikkerhed om flertalsformen.

Flere flertalsformer kan eksistere samtidig

For nogle låneord kan sprogbrugerne bruge forskellige bøjningsformer.

NYT LÅNEORD
     │
     ↓
FORM A
   +
FORM B

Det er et eksempel på sproglig variation.

Hvis forholdet mellem formerne ændrer sig over tid:

TIDLIGT

mest A
lidt B


SENERE

lidt A
mest B

kan variationen samtidig være en del af en grammatisk forandring.

Usikkerhed om bøjningsformen kan derfor være interessant sproghistorisk:

Vi kan se tilpasningen af et låneord, mens den foregår.

Flertals-s og genitiv-s er ikke det samme

Et -s kan have forskellige grammatiske funktioner.

I:

elevens bog

har -s forbindelse med genitiv.

I et engelskpræget flertal har -s en anden funktion.

-s
│
├── genitiv
│
└── flertal i
    visse låneord

At to former ser ens ud i skriften, betyder altså ikke, at de har samme grammatiske funktion eller samme historie.

Et låneord kan blive mere integreret med tiden

Tilpasningen kan ske på flere niveauer.

LÅNEORD
│
├── udtale
├── stavning
├── bøjning
└── betydning

Et ord behøver ikke blive tilpasset på alle niveauer samtidig.

Det kan eksempelvis have en stavning, der tydeligt viser den engelske oprindelse, men samtidig bøjes efter et dansk mønster.

Et låneord er derfor ikke enten "fremmed" eller "dansk".

Integration kan ske gradvist.

Betydningen kan også ændre sig

Når et ord først er blevet en del af dansk, kan det udvikle sig videre uafhængigt af kildesproget.

ENGELSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
lånes
    │
    ↓
DANSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
betydningsændring
    │
    ↓
betydning B

Et engelsk låneord i dansk behøver derfor ikke fortsat have præcis samme betydning som det tilsvarende engelske ord.

Dansk låner også ud

Sprogkontakt går ikke nødvendigvis kun én vej.

Dansk og andre nordiske sprog har også gennem historien leveret ord til andre sprog.

DANSK /
NORDISKE SPROG
      │
      ↓
andre sprog

Hvor omfattende påvirkningen er, afhænger af den konkrete historiske kontaktsituation.

At moderne dansk låner mange ord fra engelsk betyder derfor ikke, at lån som sprogligt fænomen er noget særligt for dansk.

Alle levende sprog kan både modtage og afgive sprogligt materiale.

Kontakt er ikke det samme som slægtskab

Dansk har gennem historien haft meget tæt kontakt med tysk.

Dansk og tysk er samtidig beslægtede sprog.

Men de to forhold skal holdes adskilt.

SLÆGTSKAB

fælles ældre
sprogligt ophav
      │
      ↓
dansk og tysk


KONTAKT

danske og tyske
sprogbrugere mødes
      │
      ↓
gensidig påvirkning

Slægtskab handler om fælles afstamning.

sprogkontakt handler om kontakt mellem sprogbrugere.

Lighed kan derfor have forskellige årsager

Hvis dansk og et andet sprog har lignende ord, kan ligheden blandt andet skyldes:

LIGNENDE ORD
      │
      ↓
│
├── FÆLLES ARV
│
└── LÅN

Det er en afgørende forskel i sproghistorien.

Et arveord fortæller om fælles sproglig afstamning.

Et låneord fortæller om historisk kontakt.

Begge dele er værdifulde historiske spor, men de fortæller ikke den samme historie.

Låneord kan fortælle, hvem vi har været i kontakt med

Hvis vi undersøger et stort antal danske låneord, begynder der at tegne sig historiske mønstre.

LATINSKE ORD
     │
     ↓
kirke og lærdom


NEDERTYSKE ORD
     │
     ↓
handel og byliv


FRANSKE ORD
     │
     ↓
kultur og prestige


ENGELSKE ORD
     │
     ↓
moderne international
kontakt

Ordforrådet kan dermed bruges som en slags historisk arkiv.

Men ord alene fortæller ikke hele historien. De må sammenholdes med det, vi ved om samfundet og kontakten mellem sprogbrugerne.

Påvirkning går længere end ordforrådet

sprogkontakt forbindes ofte med låneord, fordi lån i ordforrådet er lette at få øje på.

Men tæt kontakt kan også påvirke andre dele af sproget.

SPROGKONTAKT
│
├── ordforråd
├── betydning
├── udtale
└── grammatiske
    mønstre

Det er dog vanskeligere at påvise grammatisk påvirkning end at identificere et låneord.

Ligheder i grammatik kan have flere historiske forklaringer.

Kontakt ændrer ikke dansk til et andet sprog

Dansk har optaget meget sprogligt materiale udefra gennem historien.

Alligevel er dansk fortsat dansk.

MODERNE DANSK
│
├── gamle
│   arveord
│
├── nedertyske
│   låneord
│
├── franske
│   låneord
│
├── engelske
│   låneord
│
└── lån fra
    mange andre sprog

Et sprogs historiske identitet afhænger altså ikke af, at ordforrådet skal være "rent".

Et levende sprog kan optage store mængder nyt materiale og samtidig fortsætte sin egen historiske udvikling.

Lån er ikke tegn på sprogligt forfald

Nye låneord bliver ofte diskuteret.

Det gælder især i perioder, hvor påvirkningen fra et bestemt sprog er meget synlig.

Men lån er ikke et nyt fænomen.

MIDDELALDER
nedertysk
    │
    ↓
   dansk


SENERE
fransk og tysk
    │
    ↓
   dansk


I DAG
engelsk
    │
    ↓
   dansk

Det særlige ved nutidens engelske påvirkning er derfor ikke, at dansk for første gang bliver påvirket af et andet sprog.

Det er snarere kontaktens omfang, hastighed og de moderne måder, den foregår på.

Det fremmede kan blive almindeligt

Et ords status kan ændre sig gennem generationerne.

FREMMED ORD
     │
     ↓
NYT LÅNEORD
     │
     ↓
ALMINDELIGT
LÅNEORD
     │
     ↓
ordets fremmede
oprindelse mærkes
måske ikke længere

Mange af de ord, der engang kom ind gennem kontakt med nedertysk, opleves i dag som en selvfølgelig del af dansk.

Det samme kan ske med nogle af nutidens engelske lån.

Vi ved blot endnu ikke hvilke.

Overblik

Nogle af de vigtigste historiske kontaktsprog kan meget forenklet placeres sådan:

DANSK I KONTAKT
MED ANDRE SPROG
│
├── LATIN
│   └── kirke, lærdom
│       og skriftkultur
│
├── NEDERTYSK
│   └── handel, byliv
│       og håndværk
│
├── TYSK
│   └── langvarige
│       politiske og
│       kulturelle forbindelser
│
├── FRANSK
│   └── kultur, mode
│       og prestige
│
└── ENGELSK
    └── teknologi, forskning,
        medier og international
        kommunikation

Kontakten har især sat tydelige spor i ordforrådet:

SPROGKONTAKT
      │
      ↓
LÅN
      │
      ↓
tilpasning
│
├── udtale
├── stavning
├── bøjning
└── betydning
      │
      ↓
DEL AF DANSK

Det centrale er:

Dansk har gennem hele sin historie været i kontakt med andre sprog. Hvilke sprog der har påvirket dansk mest, har ændret sig med handel, religion, politik, kultur og teknologi. Derfor rummer moderne dansk spor efter mange forskellige historiske kontaktsituationer.

Videre

Sprogkontakt viser, at sproglig udvikling hænger tæt sammen med samfundets historie.

Men samfundet påvirker ikke kun, hvilke andre sprog vi møder.

Geografi, sociale grupper, generationer, uddannelse, medier og normer kan også påvirke, hvordan dansk bruges inden for selve sprogsamfundet.

På næste side ser vi nærmere på samfund og sprogforandring.