Numeraler

Et talord er et ord, der udtrykker antal eller rækkefølge.

På dansk har vi fx:

en
to
tre
ti
hundrede

og:

første
anden
tredje
tiende

Det samme findes på latin.

Sammenlign:

duo pueri
↓
to drenge

og:

secundus puer
↓
den anden dreng

I det første eksempel fortæller:

duo
↓
to
↓
talord

hvor mange drenge der er.

I det andet fortæller:

secundus
↓
anden
↓
talord

hvilken plads i en rækkefølge drengen har.

Vi kan derfor begynde med to centrale grupper:

MÆNGDETAL
↓
hvor mange?

og:

ORDENSTAL
↓
hvilken nummer
i rækken?

Mængdetal

Mængdetal er talordene, der angiver antal.

For eksempel:

unus
↓
én

duo
↓
to

tres
↓
tre

quattuor
↓
fire

quinque
↓
fem

Se:

Duo pueri ambulant.
↓
To drenge går.

Her fortæller:

duo
↓
to
↓
talord

hvor mange:

pueri
↓
drenge

der er.

Ordenstal

Ordenstal er talordene, der angiver rækkefølge.

For eksempel:

primus
↓
første

secundus
↓
anden

tertius
↓
tredje

quartus
↓
fjerde

quintus
↓
femte

Se:

Primus puer venit.
↓
Den første dreng kommer.

Her fortæller:

primus
↓
første
↓
talord

ikke hvor mange drenge der er.

Det fortæller, hvilken plads drengen har i en rækkefølge.

Mængdetal og ordenstal

Sammenlign:

Forskellen kan sammenfattes:

duo pueri
↓
to drenge
↓
ANTAL
↓
MÆNGDETAL

men:

secundus puer
↓
den anden dreng
↓
RÆKKEFØLGE
↓
ORDENSTAL

Begge er altså talordene, men de udtrykker forskellige typer talbetydning.

De vigtigste mængdetal

De første ti mængdetal er:

Her er en vigtig forskel:

1
2
3
↓
talordene
der kan bøjes

mens:

4
5
6
7
8
9
10
↓
normalt ubøjelige
talordene

Det betyder, at de første tre kræver særlig opmærksomhed.

Unus – én

talordet:

unus, una, unum
↓
én / et

bøjes efter:

køn
tal
kasus

Det har tre former i nævnefald singularis:

unus
↓
maskulinum

una
↓
femininum

unum
↓
neutrum

For eksempel:

unus puer
↓
én dreng

una puella
↓
én pige

unum donum
↓
én gave

Her tilpasses formen af talordet til det navneord, det hører til.

Unus bøjes næsten som et adjektiv

unus minder meget om et tillægsord af 1./2. deklination.

Men det har nogle særlige former.

Vigtige former i singularis er:

Især skal man lægge mærke til:

genitiv
↓
-ius

og:

dativ
↓
-i

Altså:

unus
↓
unius
↓
uni

Duo – to

talordet:

duo
↓
to

bøjes også.

I nævnefald har vi:

duo
↓
maskulinum

duae
↓
femininum

duo
↓
neutrum

For eksempel:

duo pueri
↓
to drenge

duae puellae
↓
to piger

duo dona
↓
to gaver

Formen afhænger altså af kønnet på det navneord, talordet hører til.

Bøjning af duo

De vigtigste former er:

Sammenlign:

duo pueri
↓
to drenge

med:

duos pueros
↓
to drenge
↓
genstandsfald

Både talordet og navneordet ændrer altså form.

Tres – tre

talordet:

tres
↓
tre

har to grundformer:

tres
↓
maskulinum og femininum

tria
↓
neutrum

For eksempel:

tres pueri
↓
tre drenge

tres puellae
↓
tre piger

tria dona
↓
tre gaver

Bøjning af tres

De centrale former er:

Man kan genkende mønstret fra 3. deklination.

For eksempel:

cum tribus amicis
↓
med tre venner

Her er:

tribus
↓
talord
↓
ablativ pluralis

og:

amicis
↓
navneord
↓
ablativ pluralis

fordi hele forbindelsen står efter forholdsordet:

cum
↓
styrer ablativen

Fra fire og opefter

Mange af de almindelige mængdetal fra quattuor og opefter er ubøjelige.

For eksempel:

quattuor
↓
fire

quinque
↓
fem

sex
↓
seks

septem
↓
syv

octo
↓
otte

novem
↓
ni

decem
↓
ti

Se:

quattuor pueri
↓
fire drenge

og:

quattuor puellas
↓
fire piger

talordet:

quattuor

ændrer ikke form.

Men navneordet gør:

pueri
↓
nævnefald pluralis

puellas
↓
genstandsfald pluralis

Derfor:

talord
↓
quattuor
↓
uændret

mens:

navneord
↓
bøjes efter sin
grammatiske funktion

Tal fra 11 til 20

Nogle almindelige former er:

Ved 18 og 19 ser vi en konstruktion, der bogstaveligt kan forstås som:

duodeviginti
↓
to fra tyve
↓
18

og:

undeviginti
↓
én fra tyve
↓
19

Det er en anden måde at bygge talordene på end moderne dansk.

Tiere

De vigtigste tiere er:

Disse talordene er nyttige både i tekster, årstal og historiske oplysninger.

Sammensatte tal

Latin kan kombinere talordene på flere måder.

For eksempel:

viginti unus
↓
enogtyve

eller:

unus et viginti
↓
én og tyve
↓
enogtyve

Man kan altså møde variation i rækkefølgen.

På begynderniveau er det vigtigste først at genkende de enkelte bestanddele:

viginti
↓
20

unus
↓
1

og derefter samle dem:

20 + 1
↓
21

Hundreder

centum betyder:

centum
↓
hundrede

talordet er ubøjeligt.

Men de højere hundreder har former, der bøjes som pluralis af tillægsordene.

For eksempel:

ducenti
↓
to hundrede

trecenti
↓
tre hundrede

quadringenti
↓
fire hundrede

De kan tilpasses kønnet:

ducenti
↓
maskulinum

ducentae
↓
femininum

ducenta
↓
neutrum

Det viser, at talordene kan have meget forskellig morfologisk opførsel.

Mille – tusind

Et vigtigt talord er:

mille
↓
tusind

I singularis er mille normalt ubøjeligt.

For eksempel:

mille milites
↓
tusind soldater

Men pluralis:

milia
↓
tusinder

opfører sig anderledes.

For eksempel:

duo milia militum
↓
to tusind soldater

Her har vi:

duo milia
↓
to tusinder

og:

militum
↓
af soldater
↓
genitiv pluralis

Man kan derfor forstå konstruktionen mere bogstaveligt:

duo milia militum
↓
to tusinder af soldater
↓
to tusind soldater

Dette er en vigtig særlig konstruktion.

Ordenstal bøjes som adjektiver

Ordenstal som:

primus
↓
første

secundus
↓
anden

tertius
↓
tredje

er talordene, men de opfører sig morfologisk som tillægsordene.

Det betyder, at de kongruerer med det navneord, de hører til, i:

køn
tal
kasus

Sammenlign:

primus puer
↓
den første dreng

prima puella
↓
den første pige

primum donum
↓
den første gave

talordet ændrer form:

primus
prima
primum

fordi det kongruerer med navneordet.

Ordenstal i forskellige kasus

Se:

primus puer
↓
den første dreng
↓
nævnefald

men:

primum puerum
↓
den første dreng
↓
genstandsfald

Begge ord bøjes:

primus
↓
primum

og:

puer
↓
puerum

Det skyldes kongruens:

talord
+
navneord
↓
SAMME
køn
tal
kasus

De vigtigste ordenstal

Mange ordenstal er forholdsvis lette at forbinde med deres tilsvarende mængdetal:

quattuor
↓
fire

quartus
↓
fjerde

quinque
↓
fem

quintus
↓
femte

men de første former:

unus
↓
primus

duo
↓
secundus

skal læres særskilt.

Mængdetal og kongruens

Ikke alle talordene opfører sig på samme måde.

Sammenlign:

duo pueri
↓
to drenge

Her bøjes:

duo
↓
talord

efter køn og kasus.

Men:

quattuor pueri
↓
fire drenge

har:

quattuor
↓
talord

som ubøjelig form.

Vi skal derfor undgå reglen:

ALLE talordene
KONGRUERER SOM
tillægsordene

Det gør de ikke.

I stedet skal man spørge:

HVILKET talord
ER DET?
↓
ER DET BØJELIGT?
↓
HVORDAN BØJES
NETOP DEN FORM?

Talord og numerus er ikke det samme

Det er vigtigt at skelne mellem et talord og tal.

Se:

duo pueri
↓
to drenge

duo fortæller:

ANTAL
↓
to
↓
talord

Men:

pueri

står grammatisk i:

pluralis
↓
tal

Det er to forskellige begreber:

talord
↓
ORDKLASSE
↓
fx to

tal
↓
BØJNINGSKATEGORI
↓
singularis / pluralis

De hænger ofte sammen, men de er ikke det samme.

Et talord er ikke numerus

Sammenlign:

tres pueri
↓
tre drenge

Her er:

tres
↓
talord
↓
tre

mens:

pueri
↓
navneord
↓
pluralis
↓
tal

Man skal derfor ikke sætte lighedstegn mellem:

talord

og:

tal

Det ene er en ordklasse.

Det andet er en grammatisk bøjningskategori.

Talord og sætningsled

Et talord er en ordklasse.

Det er ikke i sig selv et bestemt sætningsled.

Se:

Duo pueri veniunt.
↓
To drenge kommer.

Her er:

duo
↓
talord

pueri
↓
navneord

Men hele forbindelsen:

duo pueri
↓
to drenge

fungerer som:

grundled

Vi skal derfor skelne:

ORDNIVEAU

duo
↓
talord

fra:

SÆTNINGSNIVEAU

duo pueri
↓
grundled

Talord kan indgå i forskellige sætningsled

Se:

Duo pueri veniunt.
↓
To drenge kommer.

Her er:

duo pueri
↓
grundled

Men:

Puella duos pueros videt.
↓
Pigen ser to drenge.

Her har vi:

duos pueros
↓
direkte genstandsled

På ordniveau:

duos
↓
talord
↓
maskulinum
pluralis
genstandsfald

pueros
↓
navneord
↓
maskulinum
pluralis
genstandsfald

På sætningsniveau:

duos pueros
↓
direkte genstandsled

Det viser endnu en gang:

MORFOLOGI
↓
køn
tal
kasus

er noget andet end:

SYNTAX
↓
sætningsled

Et ordenstal kan indgå som del af et sætningsled

Se:

Primus puer venit.
↓
Den første dreng kommer.

På ordniveau:

primus
↓
talord
↓
ordenstal

puer
↓
navneord

Begge står i:

maskulinum
singularis
nævnefald

Hele:

primus puer
↓
den første dreng

er på sætningsniveau:

grundled

talordet kongruerer altså med navneordet, mens hele forbindelsen får sin syntaktiske funktion i sætningen.

Tal kan også skrives med romertal

Latin forbindes naturligt med romertal.

De vigtigste tegn er:

Man bygger tal ved at kombinere tegnene.

For eksempel:

III
↓
3

VIII
↓
8

XII
↓
12

XX
↓
20

XXX
↓
30

Når et mindre tegn står før et større

Et mindre tegn foran et større kan trækkes fra.

For eksempel:

IV
↓
5 - 1
↓
4

IX
↓
10 - 1
↓
9

XL
↓
50 - 10
↓
40

XC
↓
100 - 10
↓
90

CD
↓
500 - 100
↓
400

CM
↓
1000 - 100
↓
900

Eksempler på romertal

Romertal og talordene er ikke det samme.

Sammenlign:

III
↓
SKRIFTTEGN FOR TALLET 3

med:

tres
↓
talord
↓
tre

Det ene er en måde at skrive et tal på.

Det andet er et ord i sproget.

Tal i romerske navne

Ordenstal er særlig synlige i navne på herskere, paver og andre historiske personer.

For eksempel kan et romertal efter et navn vise:

I
↓
den første

II
↓
den anden

III
↓
den tredje

Det svarer altså til talordene i form af ordenstal:

primus
↓
første

secundus
↓
anden

tertius
↓
tredje

Her bruges romertallet som en kompakt notation for rækkefølgen.

Andre slags taludtryk i latin

Latin har også mere specialiserede talordene.

Man kan blandt andet udtrykke:

HVOR MANGE
TIL HVER?

og:

HVOR MANGE GANGE?

For eksempel findes særlige former svarende til betydninger som:

én til hver

to til hver

og:

én gang

to gange

Disse former er en del af det latinske numeralsystem, men ved grundlæggende analyse er de vigtigste først:

MÆNGDETAL
↓
unus, duo, tres ...

og:

ORDENSTAL
↓
primus, secundus, tertius ...

Fra ord til sætningsanalyse

Se:

Tres puellae in urbe ambulant.

Tre piger går i byen.

Først analyserer vi ordene:

Tres
↓
talord

puellae
↓
navneord

in
↓
forholdsord

urbe
↓
navneord
↓
ablativ

ambulant
↓
udsagnsord

Derefter går vi til sætningsniveauet:

Tres puellae     in urbe     ambulant.
     ×               ∼           ○

Her er:

Tres puellae
↓
grundled

in urbe
↓
adverbialled

ambulant
↓
udsagnsled

talordet:

tres

er altså en del af grundleddet, men er ikke alene selve grundleddet.

Fra form til analyse

Se:

duos pueros
↓
to drenge

Vi kan først analysere:

duos
↓
talord
↓
maskulinum
pluralis
genstandsfald

og:

pueros
↓
navneord
↓
maskulinum
pluralis
genstandsfald

Derefter kan vi møde forbindelsen i:

Puella duos pueros videt.
↓
Pigen ser to drenge.

På sætningsniveau er:

duos pueros
↓
direkte genstandsled

Arbejdsvejen er derfor:

ORD
↓
ORDKLASSE
↓
EVENTUEL BØJNING
↓
SAMMENHÆNG MED
navneordet
↓
sætningsled
↓
OVERSÆTTELSE

En praktisk metode

Når du møder et talord, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND talordet

          ↓

2. SPØRG:

   UDTRYKKER DET
   ANTAL

   eller

   RÆKKEFØLGE?

          ↓

3. BESTEM:

   MÆNGDETAL

   eller

   ORDENSTAL

          ↓

4. SPØRG:

   ER talordet
   BØJELIGT?

          ↓

5. HVIS JA:

   bestem fx

   køn
   tal
   kasus

          ↓

6. FIND DET navneord,
   talordet
   HØRER TIL

          ↓

7. UNDERSØG
   SAMMENHÆNGEN
   MELLEM FORMERNE

          ↓

8. GÅ TIL
   SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

9. BESTEM HVILKET
   sætningsled
   HELE FORBINDELSEN
   INDGÅR SOM

          ↓

10. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

talord
↓
ANTAL ELLER
RÆKKEFØLGE?
↓
EVENTUEL BØJNING
↓
FORBINDELSE MED
navneordet
↓
sætningsled
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

De to vigtigste grupper af talordene er:

MÆNGDETAL
↓
hvor mange?

og:

ORDENSTAL
↓
hvilken plads
i rækken?

Eksempler:

De første mængdetal opfører sig forskelligt:

unus
↓
talord
↓
bøjes

duo
↓
talord
↓
bøjes

tres
↓
talord
↓
bøjes

mens mange højere mængdetal er:

UBØJELIGE
talordene

Ordenstal:

primus
secundus
tertius
...

er talordene, men opfører sig morfologisk som tillægsordene og kongruerer med deres navneord i:

køn
tal
kasus

Husk

Et talord er en ordklasse.

talordene fortæller især:

HVOR MANGE?

eller:

HVILKEN PLADS
I EN RÆKKE?

Derfor skelner vi mellem:

MÆNGDETAL

unus
duo
tres
quattuor
...

og:

ORDENSTAL

primus
secundus
tertius
quartus
...

De første tre mængdetal kræver særlig opmærksomhed:

unus, una, unum
↓
én / et

duo, duae, duo
↓
to

tres, tria
↓
tre

Fra:

quattuor
↓
fire

er mange almindelige talordene ubøjelige.

Ordenstal er talordene, men bøjes som tillægsordene:

primus puer
↓
den første dreng

prima puella
↓
den første pige

primum donum
↓
den første gave

Hold også:

talord

adskilt fra:

tal

For eksempel:

tres pueri

har:

tres
↓
talord
↓
tre

mens:

pueri
↓
pluralis
↓
tal

Og hold ordniveau og sætningsniveau adskilt:

Duo pueri veniunt.

På ordniveau:

duo
↓
talord

pueri
↓
navneord

På sætningsniveau:

duo pueri
↓
grundled

Arbejdsvejen er derfor:

GENKEND talordet
↓
ANTAL ELLER
RÆKKEFØLGE?
↓
BESTEM EVENTUEL
køn, tal
OG kasus
↓
FIND DET navneord,
talordet HØRER TIL
↓
BESTEM sætningsleddet
↓
OVERSÆT

Dermed er de centrale ordklasser under Andre ordklasser behandlet:

biordene
↓
forholdsordene
↓
bindeordene
↓
talordene