Præpositioner med flere kasus

Nogle latinske forholdsordene kan styre mere end én kasus.

Det vigtigste eksempel er:

in

Sammenlign:

Puer in urbem currit.
↓
Drengen løber ind i byen.

med:

Puer in urbe manet.
↓
Drengen bliver i byen.

I den første sætning har vi:

in urbem
↓
in + genstandsfald
↓
ind i byen

I den anden:

in urbe
↓
in + ablativ
↓
i byen

Den samme forholdsord kan altså stå med forskellige kasus.

Kasusvalget er med til at vise, hvilken relation præpositionsforbindelsen udtrykker.

Det grundlæggende mønster på denne side er:

SAMME forholdsord
↓
FORSKELLIG kasus
↓
FORSKELLIG RELATION

In med akkusativ og ablativ

forholdsordet:

in

kan styre både genstandsfaldet og ablativen.

Som et vigtigt grundmønster har vi:

in + genstandsfald
↓
bevægelse ind i / hen på

mens:

in + ablativ
↓
sted: i / på

Sammenlign:

in urbem
↓
ind i byen

med:

in urbe
↓
i byen

Vi kan stille forskellen op sådan:

Hvorhen? og hvor?

En nyttig måde at forstå forskellen på er at spørge:

HVORHEN?

eller:

HVOR?

Se:

Puer in urbem currit.
↓
Drengen løber ind i byen.

Spørgsmålet er:

HVORHEN
løber drengen?
↓
ind i byen

Her bruges:

in + genstandsfald
↓
in urbem

Men:

Puer in urbe manet.
↓
Drengen bliver i byen.

Her spørger vi:

HVOR
bliver drengen?
↓
i byen

Og vi får:

in + ablativ
↓
in urbe

Det giver et nyttigt grundmønster:

HVORHEN?
↓
in + genstandsfald

HVOR?
↓
in + ablativ

Kasusvalget er en del af betydningen

Hvis vi kun ser:

in

ved vi endnu ikke præcist, hvilken relation forbindelsen udtrykker.

Vi må også undersøge:

HVILKEN kasus
FØLGER?

Sammenlign:

in urbem

og:

in urbe

forholdsordet er den samme:

in

Men det styrede navneord står i forskellig kasus:

urbem
↓
genstandsfald

urbe
↓
ablativ

Dermed ændres relationen:

in + genstandsfald
↓
bevægelse ind i

in + ablativ
↓
placering i

Kasus er altså ikke blot en form, der skal identificeres.

Den er også en del af fortolkningen.

Det kender du måske fra tysk

Hvis du kender tysk, er dette system meget genkendeligt.

På tysk:

in die Stadt
↓
ind i byen
↓
akkusativ

men:

in der Stadt
↓
i byen
↓
dativ

På latin:

in urbem
↓
ind i byen
↓
genstandsfald

men:

in urbe
↓
i byen
↓
ablativ

Sammenlign:

Vi får:

HVORHEN?

TYSK
↓
akkusativ

LATIN
↓
genstandsfald

og:

HVOR?

TYSK
↓
dativ

LATIN
↓
ablativ

Princippet er altså meget ens:

SAMME forholdsord
↓
FORSKELLIG kasus
↓
FORSKELLIG RELATION

Men den konkrete kasus er ikke altid den samme på de to sprog.

Derfor:

OVERFØR PRINCIPPET
↓
IKKE AUTOMATISK
DEN KONKRETE kasus

In + akkusativ

Se:

Puer in urbem ambulat.
↓
Drengen går ind i byen.

Her er:

in
↓
forholdsord

og:

urbem
↓
urbs
↓
by
↓
navneord
↓
singularis
↓
genstandsfald

Vi får:

in + genstandsfald
↓
in urbem
↓
ind i byen

Hele forbindelsen udtrykker en bevægelse mod og ind i et sted.

In + ablativ

Se:

Puer in urbe habitat.
↓
Drengen bor i byen.

Her er:

in
↓
forholdsord

og:

urbe
↓
urbs
↓
by
↓
navneord
↓
singularis
↓
ablativ

Vi får:

in + ablativ
↓
in urbe
↓
i byen

Her udtrykker forbindelsen placering på et sted.

Sammenlign direkte

Det er nyttigt at stille formerne direkte ved siden af hinanden:

urbs
↓
by

in urbem
↓
ind i byen
↓
genstandsfald

in urbe
↓
i byen
↓
ablativ

Det samme navneord ændrer altså form:

urbs
↓
urbem
↓
urbe

og forholdsordet fortæller sammen med kasusen, hvilken relation der udtrykkes.

In kan også betyde på

in behøver ikke altid oversættes med:

i

Det kan også svare til:

på

afhængigt af det sted eller den relation, der beskrives.

Det afgørende er ikke at oversætte forholdsordet isoleret.

Man skal læse:

forholdsord
+
kasus
+
DET STYREDE ORD

som en samlet forbindelse.

Derfor er arbejdsvejen ikke:

in
↓
i

men snarere:

in
+
kasus
+
SAMMENHÆNG
↓
NATURLIG DANSK
OVERSÆTTELSE

Sub kan også bruges med flere kasus

En anden vigtig forholdsord er:

sub
↓
under

Den kan også bruges med både genstandsfaldet og ablativen.

Som grundmønster kan vi sammenligne:

sub murum
↓
hen under muren
↓
genstandsfald

med:

sub muro
↓
under muren
↓
ablativ

Vi får igen:

sub + genstandsfald
↓
bevægelse hen under

sub + ablativ
↓
placering under

Sammenlign:

Ikke en regel for alle præpositioner

Forskellen mellem:

HVORHEN?
↓
genstandsfald

og:

HVOR?
↓
ablativ

er meget nyttig ved forholdsordene som:

in

og:

sub

Men den må ikke gøres til en regel for alle latinske forholdsordene.

For eksempel styrer:

ad
↓
genstandsfald

uanset at systemet ikke fungerer som et valg mellem genstandsfald og ablativ.

Og:

cum
↓
ablativ

har heller ikke en alternativ brug med genstandsfald efter det samme mønster.

Derfor skal vi skelne:

forholdsordene
MED FAST KASUSSTYRING

fra:

forholdsordene
DER KAN STYRE
FLERE KASUS

Denne side handler om den sidste gruppe.

Kasusvalget ændrer relationen – ikke ordklassen

Se:

in urbem

og:

in urbe

I begge forbindelser er:

in
↓
forholdsord

Ordklassen ændrer sig altså ikke.

Det, der ændrer sig, er kasusen på det styrede ord:

urbem
↓
genstandsfald

urbe
↓
ablativ

Dermed ændres den relation, hele præpositionsforbindelsen udtrykker.

Vi får:

SAMME ORDKLASSE
↓
forholdsord

men:

FORSKELLIG kasus
↓
FORSKELLIG RELATION

Præpositionen styrer – den står ikke selv i kasus

Det er stadig vigtigt at holde forholdsordet og det styrede ord adskilt.

Se:

in urbem

Her siger vi:

in
↓
styrer genstandsfaldet

og:

urbem
↓
står i genstandsfald

Ved:

in urbe

siger vi:

in
↓
styrer ablativen

og:

urbe
↓
står i ablativ

Det er altså ikke forholdsordet selv, der står i genstandsfald eller ablativ.

forholdsordet styrer kasus på det tilknyttede led.

Samme ord – forskellige former

Se substantivet:

urbs
↓
by

Når det står efter in, kan vi få:

urbem
↓
genstandsfald

eller:

urbe
↓
ablativ

Det giver:

in urbem
↓
ind i byen

og:

in urbe
↓
i byen

Kasusbøjningen er derfor direkte relevant for forståelsen af præpositionsforbindelsen.

Vi går fra:

ORDSTAMME / OPSLAGSFORM
↓
urbs

til:

KASUSFORM
↓
urbem / urbe

og derefter:

forholdsord
+
KASUSFORM
↓
BETYDNINGSRELATION

Fra ordniveau til sætningsniveau

Se:

Puer in urbem currit.
↓
Drengen løber ind i byen.

På ordniveau:

in
↓
forholdsord

urbem
↓
navneord
↓
genstandsfald

Men hele forbindelsen:

in urbem
↓
ind i byen

kan på sætningsniveau fungere som:

adverbialled

Vi kan analysere:

Puer     in urbem     currit.
 ×           ∼           ○

Her er:

Puer
↓
grundled

currit
↓
udsagnsled

in urbem
↓
adverbialled

Samme gælder med ablativ

Se:

Puer in urbe habitat.
↓
Drengen bor i byen.

På ordniveau:

in
↓
forholdsord

urbe
↓
navneord
↓
ablativ

På sætningsniveau:

in urbe
↓
adverbialled

Altså:

in urbem
↓
genstandsfald
på ordniveau

og:

in urbe
↓
ablativ
på ordniveau

mens begge hele præpositionsforbindelser kan indgå som:

adverbialled
↓
på sætningsniveau

Kasus og sætningsled er forskellige ting

Det er derfor vigtigt ikke at tænke:

genstandsfald
=
adverbialled

eller:

ablativ
=
adverbialled

genstandsfald og ablativ er begge:

kasusene
↓
MORFOLOGI

adverbialled er:

sætningsled
↓
SYNTAX

Se:

in urbem

Her er:

urbem
↓
genstandsfald

men hele:

in urbem
↓
adverbialled

På samme måde:

in urbe

har:

urbe
↓
ablativ

mens:

in urbe
↓
adverbialled

på sætningsniveau.

Kasus hjælper med oversættelsen

Ved forholdsordene med flere kasus kan man ikke altid oversætte korrekt, før man har bestemt kasusen.

Hvis du ser:

in + ...

kan du arbejde sådan:

FIND FORMEN
↓
BESTEM kasusen
↓
genstandsfald
ELLER
ablativ
↓
BESTEM RELATIONEN
↓
OVERSÆT

For eksempel:

in urbem
↓
urbem = genstandsfald
↓
bevægelse ind i
↓
ind i byen

mens:

in urbe
↓
urbe = ablativ
↓
sted
↓
i byen

Her er kasusanalysen direkte nødvendig for oversættelsen.

Fra en form til to mulige forbindelser

Forestil dig, at du slår op:

urbs
↓
by

I teksten kan du møde:

in urbem

eller:

in urbe

Hvis du kun oversætter:

in
↓
i

mister du en vigtig del af informationen.

Du skal i stedet spørge:

HVILKEN kasus
STÅR navneordet I?

Så kan du gå videre:

urbem
↓
genstandsfald
↓
in urbem
↓
ind i byen

eller:

urbe
↓
ablativ
↓
in urbe
↓
i byen

En praktisk metode

Når du møder en forholdsord, der kan styre flere kasus, kan du arbejde sådan:

1. FIND forholdsordet

          ↓

2. FIND DET ORD ELLER LED,
   DER HØRER TIL DEN

          ↓

3. ANALYSER FORMEN

          ↓

4. BESTEM kasusen

   fx:

   genstandsfald

   eller

   ablativ

          ↓

5. SPØRG:

   HVILKEN RELATION
   UDTRYKKER KASUSVALGET?

          ↓

6. VED in OG sub
   KAN DU OFTE SPØRGE:

   HVORHEN?

   eller

   HVOR?

          ↓

7. SE PÅ HELE
   PRÆPOSITIONSFORBINDELSEN

          ↓

8. GÅ TIL
   SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

9. BESTEM HVILKET
   sætningsled
   FORBINDELSEN INDGÅR SOM

          ↓

10. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

forholdsord
↓
STYRET LED
↓
BESTEM kasusen
↓
FORTOLK RELATIONEN
↓
PRÆPOSITIONSFORBINDELSE
↓
sætningsled
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

De vigtigste mønstre på denne side er:

Grundmønstret er ofte:

genstandsfald
↓
BEVÆGELSE MOD /
IND I ET STED

ablativ
↓
PLACERING
PÅ ET STED

Men denne modsætning gælder kun ved bestemte forholdsordene, der kan styre flere kasus.

Den skal ikke bruges som en universel regel for genstandsfald og ablativ.

Husk

Nogle latinske forholdsordene kan styre mere end én kasus.

Det vigtigste eksempel er:

in

Sammenlign:

in urbem
↓
in + genstandsfald
↓
ind i byen

med:

in urbe
↓
in + ablativ
↓
i byen

Et andet eksempel er:

sub murum
↓
sub + genstandsfald
↓
hen under muren

med:

sub muro
↓
sub + ablativ
↓
under muren

Husk mønstret:

SAMME forholdsord
↓
FORSKELLIG kasus
↓
FORSKELLIG RELATION

Hvis du kender tysk, er parallellen særlig tydelig:

TYSK

in die Stadt
↓
akkusativ
↓
ind i byen

in der Stadt
↓
dativ
↓
i byen

LATIN

in urbem
↓
genstandsfald
↓
ind i byen

in urbe
↓
ablativ
↓
i byen

Men:

SAMME PRINCIP
≠
SAMME KASUS

Og hold fortsat ordniveau og sætningsniveau adskilt:

in
↓
forholdsord
↓
ORDKLASSE

urbem
↓
genstandsfald

urbe
↓
ablativ
↓
MORFOLOGI

mens:

in urbem

og:

in urbe

kan være:

adverbialled
↓
sætningsled
↓
SYNTAX

Arbejdsvejen er:

FIND forholdsordet
↓
FIND DET STYREDE LED
↓
BESTEM kasusen
↓
FORTOLK RELATIONEN
↓
ANALYSER HELE
PRÆPOSITIONSFORBINDELSEN
↓
BESTEM sætningsleddet
↓
OVERSÆT