Bestemt/ubestemt

Et navneord kan vise, om vi taler om noget bestemt eller ubestemt.

Der findes to former:

ubestemt form

Den ubestemt form form bruges, når vi omtaler en person eller en ting for første gang, eller når det ikke er vigtigt, hvilken person eller ting vi mener.

Form	Betydning
en hund	en vilkårlig hund
en bog	en vilkårlig bog
et hus	et vilkårligt hus

Eksempel:

Jeg så en hund på vejen.

Vi ved endnu ikke, hvilken hund der er tale om.

bestemt form

Den bestemt form form bruges, når det er klart, hvilken person eller ting vi mener.

Form	Betydning
hunden	en bestemt hund
bogen	en bestemt bog
huset	et bestemt hus

Eksempel:

Hunden løb hen til mig.

Nu ved både taleren og lytteren, hvilken hund der menes.

Hvordan danner man bestemt form?

På dansk dannes bestemt form normalt ved at tilføje en endelse til navneordet.

fælleskøn

ubestemt form	bestemt form
en hund	hunden
en stol	stolen
en bil	bilen

Den bestemt form form dannes normalt med endelsen -en.

intetkøn

ubestemt form	bestemt form
et hus	huset
et træ	træet
et brev	brevet

Den bestemt form form dannes normalt med endelsen -et.

Flertal

I flertal bruges ofte endelserne -ne eller -ene.

ubestemt form	bestemt form
hunde	hundene
biler	bilerne
bøger	bøgerne

Når der står et tillægsord

Hvis navneordet står sammen med et tillægsord, bruges normalt en bestemt artikel.

ubestemt form	bestemt form
en stor hund	den store hund
et gammelt hus	det gamle hus
nogle små børn	de små børn

Læg mærke til, at vi skriver:

den store hund

og ikke

den store hunden.

Den bestemte artikel viser allerede, at navneordet er bestemt.

Hvordan ved man, hvilken form man skal bruge?

Den ubestemt form form bruges ofte, når noget nævnes første gang.

Den bestemt form form bruges, når det allerede er kendt, hvad vi taler om.

Sammenlign:

Jeg købte en bog.

Her ved vi endnu ikke hvilken bog.

Senere kan vi sige:

Bogen var spændende.

Nu ved vi, hvilken bog der menes.

Stamme og endelse

Den bestemt form form kan ofte deles i en stamme og en endelse.

Eksempel:

hunden

Del	Funktion
hund-	stamme
-en	endelse, som viser bestemt form

Et andet eksempel:

huset

Del	Funktion
hus-	stamme
-et	endelse, som viser bestemt form

Sammenhæng med latin

Dansk bruger bestemthed.

Latin har derimod ikke bestemt og ubestemt form.

På latin afgør sammenhængen, om et navneord skal forstås som bestemt eller ubestemt.

Det er en af de første forskelle, man møder, når man begynder at læse latin.

Betegnelser

Dansk	Fagterm	Engelsk	Latin
bestemthed	bestemthed	definiteness	determinatio
ubestemt form	ubestemt form	indefinite form	forma indefinita
bestemt form	bestemt form	definite form	forma definita

Husk

bestemthed fortæller, om vi taler om noget:

Den bestemt form form dannes ofte med endelser som:

-en
-et
-ne
-ene

Når der står et tillægsord foran navneordet, bruges normalt en bestemt artikel:

den store hund
det gamle hus
de små børn

Hvad nu?

Nu kender du forskellen mellem ubestemt form og bestemt form.

På næste side lærer du om ejefald og ser, hvordan danske navneord kan vise ejeforhold.

Begreber på denne side

bestemthed – En grammatisk kategori, der viser, om noget fremstilles som bestemt eller ubestemt.
ubestemt form – En form, der præsenterer noget uden at pege på en bestemt kendt referent.
bestemt form – En form, der præsenterer noget som bestemt eller kendt i sammenhængen.
navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
fælleskøn – Det danske grammatiske køn, som normalt forbindes med artiklen en.
intetkøn – Et grammatisk køn, som på dansk normalt forbindes med artiklen et og på latin kaldes neutrum.
flertal – Den form, der normalt betegner flere.
tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
stamme – Den del af et ord, som bøjningsendelser føjes til.
endelse – Den del, der føjes til en ordstamme og kan vise grammatisk form.
ejefald – Den kasus, der blandt andet udtrykker tilhørsforhold.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side