Konjunktioner

En bindeord forbinder ord, led eller sætninger.

Se:

Puer et puella veniunt.
↓
Drengen og pigen kommer.

Her er:

et
↓
og
↓
bindeord

et forbinder:

puer
↓
drengen

og:

puella
↓
pigen

Vi kan derfor tænke:

Puer
+
et
+
puella
↓
Drengen
+
og
+
pigen

bindeordene kan imidlertid forbinde mere end enkelte ord.

De kan også vise forholdet mellem hele sætninger:

Puer venit, sed puella manet.
↓
Drengen kommer,
men pigen bliver.

Her viser:

sed
↓
men
↓
bindeord

forholdet mellem:

Puer venit.
↓
Drengen kommer.

og:

puella manet.
↓
pigen bliver.

bindeordene er derfor små ord med en meget vigtig opgave:

DE VISER,
HVORDAN DELE AF
SPROGET HÆNGER SAMMEN

Konjunktioner findes også på dansk

På dansk bruger vi hele tiden bindeordene:

og
men
eller
fordi
hvis
selvom
at

Sammenlign:

Drengen og pigen kommer.

Drengen kommer, men pigen bliver.

Drengen bliver hjemme, fordi han er træt.

Hvis pigen kommer, bliver drengen glad.

bindeordene viser forskellige relationer:

og
↓
tilføjelse

men
↓
modsætning

fordi
↓
årsag

hvis
↓
betingelse

Det samme grundprincip findes på latin.

Vigtige latinske konjunktioner

Nogle meget almindelige latinske bindeordene er:

De skal ikke kun læres som isolerede oversættelser.

Det er bedre at spørge:

HVAD FORBINDER
bindeordet?
↓
HVILKEN RELATION
UDTRYKKER DEN?
↓
HVORDAN ER
SÆTNINGEN BYGGET?

To grundtyper

Det er nyttigt at skelne mellem to hovedmåder, bindeordene kan forbinde på.

De kan:

FORBINDE TO DELE
PÅ SAMME NIVEAU

eller:

INDLEDE EN SÆTNING,
DER ER UNDERORDNET
EN ANDEN

Vi kan kalde det:

SIDEORDNING

og:

UNDERORDNING

Sideordnende konjunktioner

En sideordnende bindeord forbinder elementer på samme grammatiske niveau.

Se:

Puer et puella veniunt.
↓
Drengen og pigen kommer.

Her forbindes:

puer

og:

puella

Begge er navneordene.

De indgår sammen i:

Puer et puella
↓
Drengen og pigen

som på sætningsniveau fungerer som grundled.

bindeordet:

et

er altså ikke selv grundleddet.

Den forbinder de to dele, der tilsammen indgår som grundled.

Det er en vigtig forskel.

Et – og

En meget almindelig latinsk bindeord er:

et
↓
og

Den kan forbinde enkelte ord:

puer et puella
↓
drengen og pigen

men også større led:

in urbe et in villa
↓
i byen og på landet / i landstedet

eller hele sætninger:

Puer venit et puella manet.
↓
Drengen kommer,
og pigen bliver.

et viser altså grundlæggende en tilføjelse eller sammenkobling:

A
+
B

Sed – men

bindeordet:

sed
↓
men

viser en modsætning eller kontrast.

Se:

Puer venit, sed puella manet.
↓
Drengen kommer,
men pigen bliver.

Vi har to sætninger:

Puer venit.

og:

Puella manet.

sed viser forholdet mellem dem:

A
↓
sed
↓
B

A
MEN
B

bindeordet fortæller altså ikke, hvad der sker.

Det gør især udsagnsordene:

venit
↓
kommer

manet
↓
bliver

sed fortæller derimod, hvordan de to udsagn forholder sig til hinanden.

Aut – eller

bindeordet:

aut
↓
eller

viser et alternativ.

For eksempel:

Puer aut puella venit.
↓
Drengen eller pigen kommer.

Vi kan tænke:

PUER
ELLER
PUELLA

Latin har flere ord, der kan oversættes med dansk eller, og deres nuancer kan variere.

På begynderniveau er det vigtigste at genkende:

aut
↓
eller
↓
alternativ

Neque og nec

Latin bruger:

neque

og den kortere form:

nec

i betydninger som:

og ikke

eller:

heller ikke

For eksempel:

Puer non venit neque puella.
↓
Drengen kommer ikke,
og pigen heller ikke.

Det præcise danske udtryk afhænger af sammenhængen.

Det vigtige er at genkende den negative forbindelse:

NEGERING
+
FORBINDELSE

Konjunktioner kan forbinde hele sætninger

Se:

Puer laborat, quia pecuniam desiderat.
↓
Drengen arbejder,
fordi han ønsker penge.

Her forbinder:

quia
↓
fordi
↓
bindeord

ikke blot to ord.

bindeordet viser forholdet mellem:

Puer laborat.
↓
Drengen arbejder.

og:

pecuniam desiderat.
↓
han ønsker penge.

Relationen er:

HANDLING
↓
ÅRSAG

Drengen arbejder.
↓
HVORFOR?
↓
fordi han ønsker penge.

bindeordet hjælper os altså med at se sætningsstrukturen.

Underordnende konjunktioner

Nogle bindeordene indleder en sætning, der er grammatisk afhængig af en anden sætning.

Se:

Puer manet, quia pluit.
↓
Drengen bliver,
fordi det regner.

Vi har:

Puer manet.
↓
Drengen bliver.

og:

quia pluit
↓
fordi det regner

Den sidste del forklarer årsagen til den første.

Vi kan tænke:

HOVEDSÆTNING
↓
Puer manet.
↓
Drengen bliver.

UNDERORDNET SÆTNING
↓
quia pluit
↓
fordi det regner

bindeordet:

quia

markerer den relation, den underordnede sætning har til resten.

Quia – fordi

quia
↓
fordi
↓
bindeord

kan indlede en årsagssætning.

For eksempel:

Puer manet, quia pluit.
↓
Drengen bliver,
fordi det regner.

Spørgsmålet er:

HVORFOR
bliver drengen?

Svaret er:

quia pluit
↓
fordi det regner

Relationen er altså:

ÅRSAG

Si – hvis

bindeordet:

si
↓
hvis

udtrykker en betingelse.

Se:

Si puella venit, puer laetus est.
↓
Hvis pigen kommer,
er drengen glad.

Vi kan analysere relationen:

BETINGELSE
↓
si puella venit
↓
hvis pigen kommer

FØLGE
↓
puer laetus est
↓
er drengen glad

Altså:

HVIS A
↓
SÅ B

si fortæller os, at den ene situation fremstilles som en betingelse for den anden.

Quamquam – selvom

bindeordet:

quamquam
↓
selvom

kan udtrykke en indrømmelse eller modsætning.

For eksempel:

Quamquam pluit, puer ambulat.
↓
Selvom det regner,
går drengen.

Vi forventer måske:

DET REGNER
↓
DERFOR BLIVER
HAN HJEMME

men sætningen siger:

DET REGNER
↓
ALLIGEVEL GÅR
HAN

quamquam viser denne relation.

Konjunktion og modus

Ved nogle latinske bindeordene er det ikke nok blot at genkende selve bindeordet.

Man skal også undersøge udsagnsmåden i den finit verbform, der hører til sætningen.

Det er særlig vigtigt ved ord som:

ut
cum
ne
si

Det skyldes, at den grammatiske betydning ofte afhænger af en kombination af:

bindeord
+
udsagnsmåde
+
SAMMENHÆNG

Man skal derfor undgå en for simpel regel som:

BESTEMT bindeord
=
ALTID konjunktiv

eller:

LEDSÆTNING
=
konjunktiv

Det er ikke sådan det latinske system fungerer.

Ut kan betyde forskellige ting

En særlig vigtig bindeord er:

ut

Den kan bruges på flere måder.

Den kan fx betyde:

som

men den kan også indlede konstruktioner, der på dansk oversættes med:

at
for at
så at

Derfor er:

ut

alene ikke nok til at bestemme analysen.

Man skal undersøge:

ut
↓
HVAD KOMMER EFTER?
↓
HVILKET udsagnsmåde
HAR den finitte verbform?
↓
HVAD ER RELATIONEN
TIL RESTEN AF SÆTNINGEN?

Ut + konjunktiv kan udtrykke formål

Se:

Puer laborat ut pecuniam habeat.
↓
Drengen arbejder,
for at han kan have / få penge.

Her har vi:

ut
↓
bindeord

sammen med en finit verbform i konjunktiv:

habeat

Forbindelsen kan i denne sammenhæng udtrykke formål:

Puer laborat.
↓
Drengen arbejder.

HVORFOR / MED HVILKET FORMÅL?
↓
ut pecuniam habeat
↓
for at få penge

Det afgørende er ikke ut alene.

Vi analyserer:

bindeord
+
konjunktiv
+
SAMMENHÆNG
↓
FORMÅL

Ne kan udtrykke negativt formål

Ved negativt formål bruges ofte bindeordet:

ne

Sammenlign:

ut
↓
for at

med:

ne
↓
for at ... ikke

For eksempel kan strukturen være:

HANDLING
↓
FORMÅL
↓
AT NOGET IKKE SKER

Her er det igen vigtigt at undersøge:

bindeord
+
udsagnsmåde
+
SAMMENHÆNG

frem for blot at oversætte ét ord mekanisk.

Cum kan være både præposition og konjunktion

cum er et særlig godt eksempel på, at man ikke altid kan bestemme ordklassen ud fra ordformen alene.

Vi har allerede mødt:

cum amico
↓
med vennen

Her er:

cum
↓
forholdsord

og cum styrer:

ablativ

Men cum kan også indlede en sætning.

For eksempel kan det betyde:

da
når
eftersom
selvom

afhængigt af sammenhængen.

Her er cum ikke forholdsordet.

Det er:

cum
↓
bindeord

Sammenlign:

cum amico
↓
med vennen
↓
forholdsord
+
ablativ

med:

cum puer venit ...
↓
da / når drengen kommer ...
↓
bindeord
+
sætning

Det er altså omgivelserne, der afslører ordklassen.

Sådan genkender du forskellen ved cum

Når du møder:

cum

kan du spørge:

FØLGER DER
ET LED I ablativ?

Hvis ja, kan du have:

cum amico
↓
med vennen
↓
forholdsord

Men hvis der følger en sætning med en finit verbform, kan cum være:

bindeord

Altså:

cum + ablativ
↓
forholdsord

mens:

cum + SÆTNING
↓
bindeord

Det viser, hvorfor grammatisk analyse ikke bør bygge på ordformen alene.

Konjunktion og modus skal analyseres hver for sig

Se en forbindelse med:

ut

Det er forkert at analysere:

ut
↓
konjunktiv

for konjunktiv er ikke en egenskab ved bindeordet.

konjunktiv er udsagnsmåden på en finit verbform.

Vi skal altså holde de grammatiske niveauer adskilt:

ut
↓
bindeord
↓
ORDKLASSE

mens:

habeat
↓
udsagnsord
↓
finit verbform
↓
konjunktiv

Her beskriver:

bindeord

ordklassen for ut, mens:

konjunktiv

beskriver verbformens udsagnsmåde.

Konjunktion er ikke sætningsled

En bindeord er en ordklasse.

Den er normalt ikke i sig selv et sætningsled.

Se:

Puer et puella veniunt.

Her er:

et
↓
bindeord

Men:

et

er ikke:

grundled
udsagnsled
direkte genstandsled
adverbialled

Det forbinder:

puer
+
puella

som tilsammen fungerer som:

grundled

Altså:

bindeord
↓
FORBINDER

mens:

sætningsled
↓
BESKRIVER
SÆTNINGENS OPBYGNING

Et eksempel på ordniveau og sætningsniveau

Se:

Puer et puella veniunt.
↓
Drengen og pigen kommer.

På ordniveau:

Puer
↓
navneord

et
↓
bindeord

puella
↓
navneord

veniunt
↓
udsagnsord

På sætningsniveau:

Puer et puella     veniunt.
      ×                ○

Her er:

Puer et puella
↓
grundled

og:

veniunt
↓
udsagnsled

bindeordet et hjælper med at bygge grundleddet, men er ikke selv grundleddet.

Konjunktionen viser relationen

Sammenlign tre sætninger:

Puer venit et puella manet.
↓
Drengen kommer,
og pigen bliver.

Puer venit, sed puella manet.
↓
Drengen kommer,
men pigen bliver.

Puer venit aut puella manet.
↓
Drengen kommer,
eller pigen bliver.

De to sætninger omkring bindeordet kan være næsten de samme.

Men bindeordet ændrer relationen:

et
↓
TILFØJELSE

sed
↓
MODSÆTNING

aut
↓
ALTERNATIV

Det viser, hvorfor bindeordene er så vigtige for forståelsen af en tekst.

Konjunktioner er vigtige ved oversættelse

Det kan være fristende først at oversætte de store bøjelige ord:

navneordene
udsagnsordene
tillægsordene

og overse små ord som:

et
sed
si
quia
ut
cum

Men disse bindeordene kan være afgørende for sammenhængen.

Sammenlign:

Puer venit.
↓
Drengen kommer.

med:

Si puer venit ...
↓
Hvis drengen kommer ...

Det ene lille ord:

si
↓
bindeord

ændrer hele den grammatiske relation.

På samme måde:

Puer manet.
↓
Drengen bliver.

og:

Puer manet quia pluit.
↓
Drengen bliver,
fordi det regner.

bindeordet fortæller os, hvordan informationerne skal forbindes.

Læs ikke konjunktionen isoleret

En god analyse stopper derfor ikke ved:

quia
↓
fordi

eller:

ut
↓
at

Man bør i stedet undersøge:

bindeord
↓
HVAD INDLEDER
ELLER FORBINDER DEN?
↓
HVILKEN RELATION
UDTRYKKER DEN?
↓
HVILKEN finit verbform
FINDES I SÆTNINGEN?
↓
HVILKET udsagnsmåde
HAR VERBFORMEN?
↓
HVORDAN SKAL HELE
FORBINDELSEN FORSTÅS?

Det er især vigtigt ved bindeordene med flere anvendelser.

Fra konjunktion til sætningsstruktur

Se:

Si puella venit, puer laetus est.

Hvis pigen kommer, er drengen glad.

Først identificerer vi:

si
↓
bindeord
↓
hvis

Derefter finder vi den sætning, den indleder:

puella venit
↓
pigen kommer

Vi kan analysere denne del:

puella
↓
grundled

venit
↓
udsagnsled

Derefter ser vi på resten:

puer laetus est
↓
drengen er glad

Til sidst bestemmer vi relationen:

si puella venit
↓
BETINGELSE

puer laetus est
↓
DET, DER GÆLDER
UNDER BETINGELSEN

Arbejdsvejen går altså fra:

bindeord
↓
SÆTNING
↓
RELATION
↓
HELHEDSFORSTÅELSE

En praktisk metode

Når du møder en bindeord, kan du arbejde sådan:

1. FIND bindeordet

          ↓

2. FIND BETYDNINGEN

   fx:

   et
   ↓
   og

   sed
   ↓
   men

   quia
   ↓
   fordi

   si
   ↓
   hvis

          ↓

3. SPØRG:

   HVAD FORBINDER
   DEN?

   ord?

   led?

   hele sætninger?

          ↓

4. BESTEM OM DEN
   SIDEORDNER ELLER
   UNDERORDNER

          ↓

5. HVIS DEN INDLEDER
   EN SÆTNING:

   find grundleddet
   og udsagnsleddet

          ↓

6. ANALYSER
   den finitte verbform

          ↓

7. BESTEM BLANDT ANDET
   udsagnsmåden

          ↓

8. SPØRG:

   HVILKEN RELATION
   UDTRYKKER
   bindeordet?

   tilføjelse?
   modsætning?
   alternativ?
   årsag?
   betingelse?
   formål?
   indrømmelse?

          ↓

9. SE PÅ HELE
   SÆTNINGSSTRUKTUREN

          ↓

10. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

bindeord
↓
HVAD FORBINDER DEN?
↓
SIDEORDNING /
UNDERORDNING
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
udsagnsmåde
↓
RELATION
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

Nogle vigtige latinske bindeordene:

En grundlæggende forskel er:

SIDEORDNENDE
bindeordene

et
sed
aut
...
↓
forbinder elementer
på samme niveau

og:

UNDERORDNENDE
bindeordene

quia
si
cum
ut
...
↓
indleder en sætning,
der står i relation
til en anden

Husk

En bindeord er en ordklasse.

Dens vigtigste opgave er:

AT FORBINDE

Den kan forbinde:

ORD

LED

eller:

SÆTNINGER

For eksempel:

puer et puella
↓
drengen og pigen

Puer venit, sed puella manet.
↓
Drengen kommer,
men pigen bliver.

Puer manet, quia pluit.
↓
Drengen bliver,
fordi det regner.

De vigtigste relationer er blandt andet:

et
↓
TILFØJELSE

sed
↓
MODSÆTNING

aut
↓
ALTERNATIV

quia
↓
ÅRSAG

si
↓
BETINGELSE

quamquam
↓
INDRØMMELSE

Ved nogle bindeordene skal du også være særlig opmærksom på udsagnsmåden:

ut
cum
ne
si

Men husk:

bindeord
≠
udsagnsmåde

bindeordet er en ordklasse.

udsagnsmåden er en grammatisk egenskab ved en finit verbform.

Derfor:

ut
↓
bindeord

mens:

habeat
↓
finit verbform
↓
konjunktiv

Og:

bindeord
≠
sætningsled

I:

Puer et puella veniunt.

er:

et
↓
bindeord

mens:

Puer et puella
↓
grundled

Arbejdsvejen er derfor:

FIND bindeordet
↓
FIND DET,
DEN FORBINDER
↓
SIDEORDNING
ELLER UNDERORDNING?
↓
ANALYSER SÆTNINGEN
↓
UNDERSØG EVENTUELT
udsagnsmåden
↓
BESTEM RELATIONEN
↓
OVERSÆT

Næste ordklasse er:

NUMERALER
↓
talord