Ord kan være forbundet, fordi det ene ord har en mere generel betydning end det andet.
Se for eksempel:
dyr – hund
En hund er en bestemt slags dyr.
Vi kan derfor sige, at:
- dyr er et overbegreb – et overbegreb
- hund er et underbegreb – et underbegreb
Forholdet mellem overbegreber og underbegreber hjælper os med at se, hvordan betydninger kan organiseres i hierarkier.
Fra det generelle til det specifikke
Se disse fire ord:
levende væsen
dyr
fugl
ørn
Ordene bliver gradvist mere specifikke.
Vi kan opstille dem sådan:
LEVende væsen
│
▼
dyr
│
▼
fugl
│
▼
ørnEn ørn er en fugl.
En fugl er et dyr.
Et dyr er et levende væsen.
Jo længere vi bevæger os ned gennem hierarkiet, desto mere specifik bliver betydningen.
Overbegreb – hyperonym
Et overbegreb er et ord med en mere generel betydning end et eller flere andre ord.
På dansk kalder vi det et overbegreb.
Tag:
frugt
Det er et overbegreb til blandt andet:
æble
pære
banan
appelsin
Vi kan opstille relationen sådan:
frugt
│
┌────────┼────────┐
▼ ▼ ▼
æble pære bananFrugt har en bredere betydning end æble.
Alle æbler er frugter, men ikke alle frugter er æbler.
Underbegreb – hyponym
Et underbegreb er et ord med en mere specifik betydning end et andet ord.
På dansk kalder vi det et underbegreb.
I:
køretøj
│
┌─────────┼─────────┐
▼ ▼ ▼
bil bus cykeler:
bil
bus
cykel
underbegreber til:
køretøj
De betegner forskellige typer af køretøjer.
Den enkle test: “X er en slags Y”
En praktisk måde at undersøge relationen på er at bruge sætningen:
X er en slags Y.
Prøv:
En hund er en slags dyr.
Det giver mening.
Derfor er:
hund = underbegreb
dyr = overbegreb
Prøv også:
En rose er en slags blomst.
Det giver mening.
Derfor er:
rose = underbegreb
blomst = overbegreb
Eller:
En violin er en slags musikinstrument.
Derfor er:
violin = underbegreb
musikinstrument = overbegreb
Vi kan altså bruge modellen:
X ER EN SLAGS Y X = underbegreb Y = overbegreb
Relationen går begge veje
Hvis:
hund
er et underbegreb til:
dyr
så er:
dyr
samtidig overbegreb til:
hund
overbegreb og underbegreb beskriver altså den samme relation set fra hver sin retning.
dyr
│
│ overbegreb til
▼
hund
▲
│ underbegreb til
│Vi kan derfor ikke bare sige:
dyr er et overbegreb.
Vi bør egentlig spørge:
Overbegreb til hvad?
Et ord er over- eller underbegreb i forhold til et andet ord.
Det samme ord kan være både overbegreb og underbegreb
Et ord kan være overbegreb i én relation og underbegreb i en anden.
Tag:
fugl
I forhold til:
ørn
er fugl et overbegreb.
Men i forhold til:
dyr
er fugl et underbegreb.
Vi får:
dyr
│
▼
fugl
│
▼
ørnHer er fugl altså:
underbegreb til dyr men overbegreb til ørn
Begreberne beskriver derfor ikke en fast egenskab ved ordet.
De beskriver forholdet mellem betydninger.
Betydningshierarkier kan have mange niveauer
Vi kan udbygge et hierarki:
levende væsen
│
▼
dyr
│
▼
fugl
│
┌────────┼────────┐
▼ ▼ ▼
ørn and ugle
│
▼
havørnHer kan vi for eksempel sige:
En havørn er en slags ørn.
En ørn er en slags fugl.
En fugl er en slags dyr.
Hierarkiet bevæger sig fra meget generelle kategorier til mere specifikke kategorier.
Flere underbegreber kan have samme overbegreb
Se:
møbel
│
┌───────────┼───────────┐
▼ ▼ ▼
stol bord sofaStol, bord og sofa er alle underbegreber til møbel.
De står derfor på samme niveau i dette hierarki.
De betyder ikke det samme.
De er heller ikke modsætninger.
Det, de har til fælles, er:
De er forskellige typer af det samme overbegreb.
Det er en anden betydningsrelation end både ensbetydning og modsætning.
Overbegreb er ikke det samme som fælles emne
Det er vigtigt.
Se ordene:
skole
lærer
elev
tavle
Ordene hænger tydeligt sammen.
Men skole er ikke overbegreb til lærer.
Vi kan nemlig ikke sige:
En lærer er en slags skole.
Det giver ikke mening.
Ordene tilhører i stedet det samme betydningsområde.
Det skal vi senere beskrive med betydningsfelt.
Sammenlign:
OVERBEGREB/UNDERBEGREB
dyr
│
┌─────┴─────┐
▼ ▼
hund kat
Hund ER EN SLAGS dyr.
SAMME BETYDNINGSOMRÅDE
skole ─ lærer ─ elev ─ tavle
Lærer er IKKE EN SLAGS skole.Det er to forskellige måder, ord kan være betydningsmæssigt forbundet på.
Type er ikke det samme som del
Der er en anden forskel, som er let at overse.
Se:
bil – hjul
Ordene hænger sammen.
Men er hjul et underbegreb til bil?
Prøv testen:
Et hjul er en slags bil.
Nej.
Et hjul er en del af en bil.
Det er ikke en type bil.
Sammenlign:
En lastbil er en slags bil.
Her fungerer testen.
Derfor kan vi opstille:
TYPE-RELATION bil │ └── lastbil En lastbil er en slags bil. DEL-HELHED-RELATION bil │ └── hjul Et hjul er en del af en bil.
Kun den første er den overbegreb-underbegreb-relation, vi arbejder med her.
Flere eksempler på forskellen
Se:
træ – eg
En eg er en slags træ.
Det er et forhold mellem overbegreb og underbegreb.
Men:
træ – gren
En gren er ikke en slags træ.
En gren er en del af et træ.
Eller:
hus – villa
En villa er en slags hus.
Men:
hus – tag
Et tag er ikke en slags hus.
Det er en del af et hus.
Vi kan derfor bruge to forskellige spørgsmål:
Er X en SLAGS Y?
│
└── overbegreb/underbegreb
Er X en DEL AF Y?
│
└── del-helhedDet hjælper os med ikke at blande forskellige betydningsrelationer sammen.
Kategorier afhænger af, hvad vi vil beskrive
Betydningshierarkier kan virke som noget, der bare findes færdigt i sproget.
Men kategorier kan opstilles på forskellige måder.
Tag:
bil
Vi kan klassificere biler efter for eksempel:
- størrelse
- anvendelse
- energikilde
- konstruktion
Vi kunne derfor få:
bil │ ├── personbil ├── varebil └── lastbil
men i en anden sammenhæng:
bil │ ├── benzinbil ├── dieselbil ├── elbil └── hybridbil
Begge hierarkier kan være meningsfulde.
De organiserer blot kategorien efter forskellige egenskaber.
Det betyder, at vi altid bør være opmærksomme på:
Hvilket princip bruger vi til at inddele kategorien?
Overbegreber kan gøre sproget mere generelt
Valget mellem et overbegreb og et underbegreb påvirker, hvor præcis en beskrivelse er.
Sammenlign:
Der stod et dyr på vejen.
Der stod en fugl på vejen.
Der stod en ørn på vejen.
Sætningerne bliver gradvist mere specifikke:
dyr │ ▼ fugl │ ▼ ørn generelt ↓ specifikt
Alle tre udsagn kan være sande om den samme ørn.
Men de giver ikke læseren lige meget information.
Valget mellem generelt og specifikt kan være vigtigt
Forestil dig:
Et køretøj forlod stedet.
sammenlignet med:
En sort varebil forlod stedet.
Den første formulering placerer genstanden i en bred kategori.
Den anden er langt mere specifik.
En tekst kan vælge et overbegreb, fordi:
- den præcise type er ukendt
- typen ikke er vigtig
- teksten ønsker at generalisere
Den kan vælge et mere specifikt underbegreb, fordi:
- præcision er vigtig
- typen har betydning
- teksten ønsker at skabe et mere konkret billede
Over- og underbegreber kan derfor også være relevante i tekstanalyse.
Kategorisering er en del af sproget
Når vi bruger et ord om noget, placerer vi det ofte samtidig i en kategori.
Hvis vi kalder noget:
en rose
placerer vi det blandt andet i kategorien:
blomster
og videre i større kategorier.
Vi kan tænke:
rose │ ▼ blomst │ ▼ plante │ ▼ levende organisme
Sproget hjælper os på den måde med at ordne vores erfaringer i kategorier.
Det er en vigtig del af, hvordan ordforråd og betydning hænger sammen.
Overbegreber og fagligt sprog
Betydningshierarkier spiller en særlig stor rolle i fagligt sprog.
I mange fag organiserer man fænomener i:
- kategorier
- underkategorier
- typer
- undertyper
Det gør det muligt at være præcis.
Vi gør faktisk allerede det samme i grammatikken.
Se for eksempel:
ordklasse
│
▼
verbum
│
┌───────┴───────┐
▼ ▼
finit infinit
verbum verbumEller:
sætningsled
│
┌────────┼────────┐
▼ ▼ ▼
grundled udsagnsled genstandsledNår vi lærer grammatisk terminologi, lærer vi altså samtidig et system af over- og underbegreber.
Det viser, at betydningsrelationen ikke kun findes i hverdagens ordforråd.
Den er også central i opbygningen af faglig viden.
Overbegreber på tværs af sprog
Når vi sammenligner sprog, kan vi ikke altid forvente, at kategorierne passer præcist sammen.
Et sprog kan have ét bredt ord, hvor et andet sprog har flere mere specifikke ord.
Det betyder, at et betydningshierarki på dansk ikke nødvendigvis kan overføres direkte til et andet sprog.
Vi kan forenklet forestille os:
SPROG A
ord A
┌────┴────┐
▼ ▼
type 1 type 2
SPROG B
ord B ord C
│ │
▼ ▼
type 1 type 2Sprog kan altså inddele betydningsområder forskelligt.
Det bliver vigtigt ved både sprogsammenligning og oversættelse.
Sådan finder du overbegreber og underbegreber
Når du vil undersøge, om to ord står i denne relation, kan du bruge tre trin.
Trin 1: Find de to betydninger
Spørg:
Hvad betegner ordene?
Trin 2: Brug “en slags”-testen
Prøv:
X er en slags Y.
Hvis det giver mening:
X = underbegreb Y = overbegreb
Eksempel:
En violin er en slags musikinstrument.
Derfor:
violin = underbegreb
musikinstrument = overbegreb
Trin 3: Kontrollér, at det ikke er en del-helhed-relation
Spørg:
Er X virkelig en type af Y?
eller er X bare:
en del af Y?
Eksempel:
Et hjul er en del af en bil.
Derfor er hjul ikke et underbegreb til bil.
En enkel analysemodel
Vi kan samle metoden sådan:
TO ORD
│
▼
ER X EN SLAGS Y?
│
┌───────┴───────┐
▼ ▼
JA NEJ
│ │
▼ ▼
X = UNDERBEGREB IKKE DENNE
Y = OVERBEGREB RELATION
│
▼
KONTROLLÉR:
ER DET EN TYPE
OG IKKE BLOT
EN DEL AF Y?Denne lille test virker i mange tilfælde og gør relationen lettere at genkende.
Kort opsummering
overbegreb og underbegreb beskriver en betydningsrelation mellem en mere generel og en mere specifik kategori.
Et overbegreb har en bredere betydning:
dyr
Et underbegreb betegner en bestemt type:
hund
Den vigtigste test er:
X er en slags Y.
Hvis:
X er en slags Y
så er:
X = underbegreb
Y = overbegreb
Et ord kan samtidig være underbegreb i én relation og overbegreb i en anden:
dyr │ ▼ fugl │ ▼ ørn
Vi skal også huske forskellen mellem:
en type af noget
og:
en del af noget
En lastbil er en slags bil.
Et hjul er en del af en bil.
Kun den første relation er et forhold mellem overbegreb og underbegreb.
På næste side undersøger vi en bredere måde, ord kan hænge sammen på:
betydningsfelt – semantiske felter.
Begreber på denne side
- overbegreb – Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
- underbegreb – Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
- ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
- modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
- betydningsfelt – En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side