Ord kan hænge betydningsmæssigt sammen uden at betyde det samme, være modsætninger eller stå i et forhold mellem overbegreb og underbegreb.
Se ordene:
skole · lærer · elev · klasse · tavle · undervisning · lektier · eksamen
Ordene betyder forskellige ting.
Alligevel oplever vi tydeligt, at de hører sammen.
De er alle knyttet til betydningsområdet:
skole og undervisning
En gruppe af ord, der er knyttet til et fælles betydningsområde, kaldes et betydningsfelt.
Semantiske felter hjælper os med at undersøge både, hvordan ordforrådet hænger sammen, og hvilke betydningsområder der bliver fremtrædende i en tekst.
Hvad er et semantisk felt?
Et betydningsfelt består af ord, der gennem deres betydning kan forbindes med et fælles område.
Tag betydningsområdet:
søfart
Her kunne vi blandt andet finde:
skib · havn · kaptajn · besætning · sejl · anker · bølge · kaj
Ordene har ikke samme betydning.
De betegner blandt andet:
- personer
- genstande
- steder
- fænomener
Men de kan alle forbindes med søfart.
Vi kan derfor samle dem i et semantisk felt.
Ordene behøver ikke tilhøre samme ordklasse
Et semantisk felt er baseret på betydning, ikke på grammatik.
Et felt omkring:
krig
kan for eksempel indeholde substantiver:
soldat · våben · fjende · sejr
verber:
angribe · kæmpe · forsvare · besejre
og adjektiver:
fjendtlig · voldelig · militær
Ordene kan altså tilhøre forskellige ordklasse, men stadig være betydningsmæssigt forbundet.
Det er en vigtig forskel mellem en grammatisk og en semantisk inddeling:
GRAMMATISK INDELING
substantiver
verber
adjektiver
osv.
↕
SEMANTISK INDELING
krig
natur
følelser
skole
økonomi
osv.Ordklassen fortæller os noget om ordets grammatiske egenskaber.
Det semantiske felt fortæller os noget om, hvilket betydningsområde ordet kan forbindes med.
Et semantisk felt er ikke en liste over synonymer
Se:
læge · patient · hospital · sygdom · behandling · medicin
Ordene kan samles i et semantisk felt omkring:
sygdom og behandling
Men ordene er ikke ensbetydning.
En læge betyder ikke det samme som et hospital.
Medicin betyder ikke det samme som behandling.
Det fælles er ikke, at ordenes betydninger er ens.
Det fælles er:
at betydningerne kan forbindes med det samme område.
Vi kan derfor skelne:
SYNONYMI
begynde ───── starte
næsten samme betydning
SEMANTISK FELT
læge ─ patient ─ hospital ─ medicin
│
▼
fælles betydningsområdeEt semantisk felt er heller ikke et hierarki
Vi skal også skelne semantiske felter fra overbegreb og underbegreb.
Se:
dyr
│
┌───────┼───────┐
▼ ▼ ▼
hund kat hestHer har vi et betydningshierarki.
Hund, kat og hest er forskellige slags dyr.
Men se:
hund · snor · hundehus · gø · gåtur · ejer
Disse ord kan også forbindes betydningsmæssigt.
Men:
En snor er en slags hund.
giver ikke mening.
En gåtur er en slags hund.
giver heller ikke mening.
Ordene kan i stedet indgå i et semantisk felt omkring:
hunde og hundehold
Et semantisk felt er derfor bredere end et overbegreb med sine underbegreber.
Forskellige betydningsrelationer kan findes inden for samme felt
Et semantisk felt kan samtidig indeholde andre betydningsrelationer.
Tag feltet:
temperatur
Her kan vi finde:
varm · kold · kølig · lun · hed
Inden for feltet findes blandt andet modsætning:
varm – kold
Vi kan derfor forestille os:
SEMANTISK FELT:
TEMPERATUR
kold ─ kølig ─ lun ─ varm ─ hed
▲ ▲
└──── modsætning ────┘Det semantiske felt fortæller os, at ordene hører til samme betydningsområde.
Antonymien fortæller os mere præcist, hvordan bestemte betydninger inden for feltet forholder sig til hinanden.
De forskellige begreber konkurrerer altså ikke med hinanden.
De beskriver forskellige sider af ordforrådets betydningsrelationer.
Hvor stort er et semantisk felt?
Der findes ikke nødvendigvis kun én rigtig måde at afgrænse et semantisk felt på.
Vi kunne opstille et bredt felt:
natur
med:
skov · hav · bjerg · dyr · plante · flod · jord · himmel
Men vi kunne også vælge et smallere felt:
skov
med:
træ · gren · blad · mos · skovbund · lysning · gran · bøg
Eller endnu mere specifikt:
træets dele
med:
rod · stamme · gren · bark · blad
Vi kan altså bevæge os mellem brede og snævre betydningsområder:
NATUR
│
▼
SKOV
│
▼
TRÆ
│
▼
TRÆETS DELEHvilken afgrænsning der er nyttig, afhænger af, hvad vi ønsker at undersøge.
Et ord kan indgå i flere semantiske felter
Semantiske felter er heller ikke faste kasser, hvor hvert ord kun kan placeres ét sted.
Tag:
skole
Ordet kan naturligt indgå i et felt omkring:
undervisning
Men i en bestemt tekst kan det også indgå i et felt omkring:
barndom
eller:
uddannelse
eller:
arbejde
eller:
offentlige institutioner
Det afhænger af sammenhængen.
På samme måde kan:
hav
indgå i et felt omkring:
natur
men også:
ferie
søfart
fiskeri
fare
Det betyder, at et ords placering i et semantisk felt ikke nødvendigvis er en fast egenskab ved ordet.
Vi undersøger, hvilke betydningsforbindelser der er relevante i den konkrete sammenhæng.
Semantiske felter i en tekst
Semantiske felter bliver særlig interessante, når flere ord fra det samme betydningsområde optræder i en tekst.
Forestil dig en tekst med formuleringerne:
Partiet gik til angreb på regeringens forslag.
Ministeren forsvarede reformen.
Oppositionen valgte en ny strategi.
De to parter gjorde sig klar til næste politiske slag.
Ordene:
angreb · forsvarede · strategi · slag
kan forbindes med et semantisk felt omkring:
krig og kamp
Men teksten handler ikke nødvendigvis om en virkelig krig.
Den handler måske om politik.
Det semantiske felt bliver derfor interessant, fordi ord fra ét betydningsområde bruges til at fremstille et andet.
Fra at finde ord til at analysere teksten
Det er ikke nok blot at skrive:
Der er et semantisk felt om krig.
Det er kun den første iagttagelse.
Vi kan derefter spørge:
Hvad gør dette betydningsfelt ved fremstillingen?
I eksemplet kan ordvalget få politik til at fremstå som:
- kamp
- konflikt
- konkurrence
- et spørgsmål om sejr og nederlag
Vi bevæger os dermed fra:
FIND ORDENE
│
▼
FIND DET FÆLLES
BETYDNINGSOMRÅDE
│
▼
UNDERSØG HVORDAN
FELTET FREMSTILLER
TEKSTENS EMNEDet sidste trin er det, der gør observationen analytisk interessant.
Flere semantiske felter kan optræde i samme tekst
En tekst indeholder sjældent kun ét betydningsområde.
Forestil dig en tekst om en storby med ord som:
asfalt · trafik · beton · støj · biler
men også:
træer · fugle · park · græs · blomster
Vi kan identificere mindst to semantiske felter:
BY NATUR asfalt træer trafik fugle beton park støj græs biler blomster
Når to felter optræder sammen, kan forholdet mellem dem være interessant.
Teksten kan for eksempel fremstille:
by ↔ natur
som en modsætning.
Semantiske felter kan derfor være med til at afdække større betydningsmønstre i en tekst.
Semantiske felter kan understøtte modsætninger
Forestil dig en tekst, der beskriver to steder.
Det første beskrives med:
lys · varme · latter · blomster · liv
Det andet med:
mørke · kulde · stilhed · visne · død
Her finder vi ikke bare enkelte antonymer som:
lys – mørke
varme – kulde
liv – død
Ordene samler sig også i to større betydningsområder:
FELT A FELT B
lys mørke
varme kulde
latter stilhed
blomster visne
liv død
│ │
└────── kontrast ──────┘Det betyder, at modsætningen ikke kun findes mellem enkelte ord.
Hele semantiske felter kan stilles over for hinanden.
Det kan være et stærkt virkemiddel i en tekst.
Semantiske felter kan vise tekstens fokus
Hvis bestemte betydningsområder fylder meget i en tekst, kan det fortælle os noget om, hvordan emnet fremstilles.
Forestil dig en tekst om skole med mange ord som:
karakter · eksamen · præstation · resultat · konkurrence · krav
Den kunne have et semantisk felt omkring:
præstation og vurdering
En anden tekst om skole kunne bruge:
nysgerrighed · forståelse · samtale · opdagelse · udvikling · fællesskab
Her kunne vi finde felter omkring:
læring og udvikling
og:
fællesskab
Begge tekster handler om skole.
Men de semantiske felter kan vise, at de fremstiller skole forskelligt.
Semantiske felter og konnotation
Semantiske felter kan også hænge sammen med medbetydning.
Se ordene:
hjem · tryghed · varme · familie · fællesskab
De kan danne et betydningsområde omkring hjem og familie.
Samtidig kan mange af ordene have positive medbetydninger.
Et andet felt kunne være:
fængsel · kontrol · mur · lås · overvågning
Her kan der være andre medbetydninger.
Når en tekst samler mange ord fra et bestemt semantisk felt, kan ordenes medbetydning derfor være med til at skabe en samlet vurdering eller stemning.
Men begreberne er stadig forskellige:
Semantisk felt beskriver forbindelsen mellem flere ord omkring et betydningsområde.
Konnotation beskriver medbetydninger, der er knyttet til ord.
Semantiske felter og metaforer
Semantiske felter kan også hjælpe os med at opdage systematisk brug af overført betydning.
Se:
Hun kæmpede med opgaven.
Til sidst besejrede hun problemet.
Eksamen blev hendes største sejr.
Ordene:
kæmpe · besejre · sejr
tilhører et semantisk felt omkring:
kamp og krig
Men teksten handler om:
skole og eksamen
Vi får dermed en forbindelse mellem to betydningsområder:
KAMP / KRIG
│
│ bruges til at beskrive
▼
SKOLE / EKSAMENDet kan være et tegn på metafor.
Semantiske felter kan derfor være et nyttigt redskab, når vi senere skal undersøge metaforisk og overført sprog mere systematisk.
Semantiske felter er ikke altid tydeligt afgrænsede
Når vi arbejder med semantiske felter, skal vi være forsigtige med at gøre kategorierne mere præcise, end teksten giver grundlag for.
Tag ordet:
storm
Det kan indgå i et felt omkring:
vejr
Men i:
Der opstod en politisk storm.
kan det samtidig forbindes med:
konflikt og uro
Et ord kan altså aktivere forskellige betydningsområder afhængigt af sin brug.
Derfor bør vi kunne begrunde, hvorfor vi placerer et ord i et bestemt semantisk felt.
Det er ikke nok, at vi selv kan finde en løs association.
Hvornår er der et semantisk felt?
Hvis vi kan forbinde næsten ethvert ord med næsten ethvert andet gennem frie associationer, bliver begrebet ikke særlig nyttigt.
Forestil dig ordene:
cykel · regn · lærer · kaffe
Vi kunne sikkert opfinde en situation, hvor de alle optræder:
En lærer cykler gennem regnen for at købe kaffe.
Men det betyder ikke i sig selv, at ordene danner et meningsfuldt semantisk felt.
Når vi finder et semantisk felt i en tekst, bør der være en tydelig betydningsmæssig fællesnævner.
Vi skal altså kunne svare på:
Hvilket fælles betydningsområde forbinder disse ord?
Og i tekstanalyse:
Hvorfor er netop dette betydningsområde interessant i teksten?
Semantiske felter på tværs af sprog
Semantiske felter findes på tværs af sprog, men de enkelte ord behøver ikke organisere betydningsområdet på samme måde.
Et sprog kan have mange specifikke ord inden for et område, hvor et andet sprog bruger mere generelle betegnelser.
Ord kan også have forskellige medbetydning og kulturelle forbindelser.
Når vi sammenligner sprog, kan vi derfor spørge:
Hvilke ord bruges inden for dette betydningsområde?
Hvordan opdeler sprogene området?
Findes der direkte tilsvarende ord?
Har ordene de samme medbetydninger?
Det gør semantiske felter relevante for både sprogsammenligning og oversættelse.
Semantiske felter og kultur
Ordforrådet inden for et betydningsområde kan også fortælle noget om de sammenhænge, hvor sproget bruges.
Ord knyttet til:
familie
mad
uddannelse
religion
arbejde
natur
kan være forbundet med forskellige kulturelle kategorier, institutioner og forestillinger.
Det betyder ikke, at vi direkte kan aflæse en hel kultur ud fra en liste af ord.
Men sammenligning af semantiske felter kan hjælpe os med at undersøge:
hvordan forskellige sprog og tekster opdeler og beskriver bestemte områder af erfaringen.
Dermed får semantikken også forbindelse til forholdet mellem sprog og kultur.
Sådan finder du et semantisk felt i en tekst
Når du undersøger en tekst, kan du arbejde i fire trin.
Trin 1: Find ord, der ser ud til at hænge sammen
Marker ord med en tydelig betydningsmæssig forbindelse.
For eksempel:
angreb · forsvar · kamp · sejr · fjende
Trin 2: Find den fælles betydning
Spørg:
Hvilket betydningsområde forbinder ordene?
Her kunne svaret være:
krig og kamp
Trin 3: Kontrollér feltet
Spørg:
Er forbindelsen mellem ordene tydelig og relevant?
Eller bygger den kun på en løs association?
Et semantisk felt skal kunne begrundes ud fra ordenes betydning og deres brug i teksten.
Trin 4: Undersøg funktionen
Spørg:
Hvad betyder dette semantiske felt for den måde, tekstens emne fremstilles på?
Hvis en politisk tekst bruger et felt omkring krig, kan den for eksempel fremstille politik som konflikt og kamp.
En enkel analysemodel
Vi kan samle metoden sådan:
ORD I TEKSTEN
│
▼
ER FLERE ORD KNYTTET
TIL SAMME OMRÅDE?
│
┌──────┴──────┐
▼ ▼
NEJ JA
│
▼
SEMANTISK FELT
│
▼
HVILKET FÆLLES
BETYDNINGSOMRÅDE?
│
▼
HVORDAN BRUGES FELTET
I TEKSTEN?
│
┌─────────┴─────────┐
▼ ▼
FREMHÆVER STÅR DET I
DET NOGET? KONTRAST TIL
ET ANDET FELT?Modellen hjælper os med at gå fra en liste af ord til en egentlig semantisk analyse.
Kort opsummering
Et betydningsfelt er en gruppe af ord, der er knyttet til et fælles betydningsområde.
For eksempel:
SKOLE OG UNDERVISNING lærer elev klasse tavle lektier eksamen
Ordene behøver:
- ikke at være synonymer
- ikke at være antonymer
- ikke at tilhøre samme ordklasse
- ikke at stå i et overbegreb-underbegreb-forhold
De forbindes af et fælles betydningsområde.
Et ord kan indgå i flere semantiske felter afhængigt af sammenhængen, og et felt kan afgrænses bredt eller snævert afhængigt af analysens formål.
I tekstanalyse er det ikke nok blot at finde feltet.
Vi bør bevæge os fra:
ORD ↓ FÆLLES BETYDNINGSOMRÅDE ↓ SEMANTISK FELT ↓ FELTETS FUNKTION I TEKSTEN
Flere semantiske felter kan desuden stå i kontrast til hinanden, og ord fra ét felt kan bruges til at beskrive et helt andet område.
Det sidste bliver særlig vigtigt, når vi går videre til bogstavelig og overført betydning og senere til metafor.
Begreber på denne side
- betydningsfelt – En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
- ordklasse – En gruppe af ord med fælles grammatiske egenskaber.
- ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
- overbegreb – Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
- underbegreb – Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
- modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
- medbetydning – De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
- metafor – Et billedligt udtryk, hvor egenskaber fra ét betydningsområde overføres til noget andet.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side