På de almene grammatiksider har vi allerede set, hvad et adverbialled er.
Her er spørgsmålet derfor ikke:
HVAD ER ET adverbialled?
men:
HVORDAN GENKENDER OG ANALYSERER VI adverbialleddet I LATIN?
I latin kan adverbialleddet komme til udtryk på flere forskellige måder.
Især gennem:
biordene forholdsordene + kasus SELVSTÆNDIGE KASUSFORMER
Derfor er denne side vigtig for sammenhængen mellem:
MORFOLOGI ↓ kasus ↓ syntaks ↓ adverbialled
Det centrale princip er:
adverbialled ≠ EN BESTEMT kasus
Et adverbialled er et sætningsled.
Det kan realiseres på flere forskellige måder.
Et enkelt adverbial
Se:
Puella celeriter currit. ↓ Pigen løber hurtigt.
Her er:
celeriter ↓ hurtigt ↓ biord
På ordniveau:
celeriter ↓ biord
På sætningsniveau:
celeriter ↓ adverbialled
Vi har altså:
CELERITER ↓ biord ↓ adverbialled
Det viser forskellen mellem ordklasse og syntaks:
Adverb er ordklasse – adverbial er sætningsled
Se igen:
Puella celeriter currit. ↓ Pigen løber hurtigt.
celeriter er:
biord ↓ ORDKLASSE
men i sætningen fungerer det som:
Det samme princip kender vi allerede fra:
og:
Vi skal altså hele tiden skelne mellem:
HVAD ER ORDET? ↓ MORFOLOGI / ORDKLASSE
og:
HVAD GØR LEDDET I SÆTNINGEN? ↓ syntaks
Find først verbalet
Som i den øvrige sætningsanalyse begynder vi med udsagnsleddet.
Se:
Puella celeriter currit. ↓ Pigen løber hurtigt.
Vi finder først:
currit ↓ finit verbform ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
På sætningsniveau:
currit ↓ udsagnsled
Derefter:
Så undersøger vi:
celeriter ↓ biord ↓ beskriver måden, der løbes på ↓ adverbialled
Arbejdsgangen bliver altså:
udsagnsled ↓ grundled ↓ HVAD TILFØJER OPLYSNINGER OM HANDLINGEN ELLER SITUATIONEN? ↓ adverbialled
Adverbialet kan udtrykke måde
Se:
Puer celeriter currit. ↓ Drengen løber hurtigt.
Her fortæller:
celeriter ↓ hurtigt
noget om måden, der løbes på.
På sætningsniveau:
celeriter ↓ adverbialled
Et andet eksempel:
Puella bene cantat. ↓ Pigen synger godt.
Her:
bene ↓ godt ↓ biord ↓ adverbialled
Adverbialet kan udtrykke tid
Se:
Puella nunc cantat. ↓ Pigen synger nu.
Her:
nunc ↓ nu ↓ biord ↓ adverbialled
Det fortæller hvornår handlingen finder sted.
Et andet eksempel:
Puer semper laborat. ↓ Drengen arbejder altid.
Her:
semper ↓ altid ↓ adverbialled
Adverbialet kan altså tilføje tidsoplysninger til sætningen.
Adverbialet kan udtrykke sted
Se:
Puer ibi manet. ↓ Drengen bliver dér.
Her:
ibi ↓ dér ↓ biord ↓ adverbialled
Det fortæller hvor drengen befinder sig.
Men latin kan også udtrykke sted gennem en præpositionsforbindelse.
Se:
Puer in urbe manet. ↓ Drengen bliver i byen.
Her har vi:
in ↓ forholdsord
og:
urbe ↓ ablativ
Hele forbindelsen:
in urbe ↓ i byen ↓ adverbialled
En præpositionsforbindelse kan være adverbial
Se:
Puella ad urbem ambulat. ↓ Pigen går hen imod byen.
Her har vi:
ad ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
og:
urbem ↓ navneord ↓ femininum singularis genstandsfald
På ordniveau kan vi altså analysere:
ad + urbem
Men på sætningsniveau fungerer hele forbindelsen:
ad urbem ↓ hen imod byen ↓ adverbialled
Det er vigtigt:
urbem ↓ genstandsfald
men:
ad urbem ↓ adverbialled
Kasus og adverbial er ikke det samme
Se:
Puella ad puerum ambulat. ↓ Pigen går hen imod drengen.
Her er:
puerum ↓ genstandsfald
Men puerum er ikke derfor det direkte genstandsled.
Det står efter:
ad ↓ forholdsord
Hele forbindelsen:
ad puerum ↓ adverbialled
Derfor:
og samtidig:
genstandsfaldet er en kasus.
adverbialleddet er et sætningsled.
Det samme gælder ablativ
Se:
Puella cum amico ambulat. ↓ Pigen går sammen med en ven.
Her:
cum ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
og:
amico ↓ ablativ
Hele:
cum amico ↓ sammen med en ven ↓ adverbialled
Derfor:
Men ablativen kan indgå i et led, der fungerer som adverbialled.
Præpositionen styrer kasus – ikke sætningsleddet
Det er vigtigt at se rækkefølgen rigtigt.
Se:
in urbe ↓ i byen
Her er:
in ↓ forholdsord ↓ styrer ablativen
Derfor står:
urbe ↓ ablativ
Det er altså præpositionen, der bestemmer kasusen.
Derefter analyserer vi hele forbindelsens syntaks:
in urbe ↓ adverbialled
Arbejdsgangen er:
forholdsord ↓ STYRER kasusen ↓ DANNER EN PRÆPOSITIONSFORBINDELSE ↓ HELE FORBINDELSENS syntaks ↓ adverbialled
Samme præposition kan stå med forskellig kasus
Se:
in urbem ↓ ind i byen
Her:
in + genstandsfald
Men:
in urbe ↓ i byen
har:
in + ablativ
Den forskellige kasus hjælper med at vise forskellen:
in urbem ↓ RETNING
in urbe ↓ STED
Begge forbindelser kan på sætningsniveau fungere som:
Så:
FORSKELLIG kasus ↓ SAMME TYPE sætningsled
Sammenlign retning og sted
Se:
Puer in urbem ambulat. ↓ Drengen går ind i byen.
Her:
in urbem ↓ adverbialled
og:
urbem ↓ genstandsfald
Men:
Puer in urbe manet. ↓ Drengen bliver i byen.
Her:
in urbe ↓ adverbialled
og:
urbe ↓ ablativ
Det viser:
adverbialled ↓ KAN REALISERES MED FORSKELLIG kasus
afhængigt af den konkrete konstruktion.
Adverbialet kan også udtrykkes uden præposition
Latin kan også bruge kasusformer adverbielt uden en forholdsord.
Det betyder, at en nominal form kan tilføje oplysninger om eksempelvis:
TID MÅDE MIDDEL ÅRSAG OMSTÆNDIGHED
uden at stå i en præpositionsforbindelse.
Derfor kan vi ikke bruge reglen:
Et adverbialled kan have flere former.
Ablativ bruges ofte adverbielt
ablativen har mange anvendelser i latin.
Se:
Gladio pugnat. ↓ Han kæmper med et sværd.
Her er:
gladio ↓ sværd ↓ ablativ
Der står ingen forholdsord.
Formen fortæller, hvilket middel der bruges:
gladio ↓ med et sværd
På sætningsniveau fungerer det som:
Vi får altså:
gladio ↓ navneord ↓ ablativ ↓ adverbialled
Men igen:
Kasusformen er det morfologiske udtryk.
adverbialleddet er den syntaktiske funktion.
Kasus kan derfor selv bære betydning
Sammenlign:
cum gladio ↓ med et sværd
med:
gladio ↓ med et sværd / ved hjælp af et sværd
I den anden konstruktion står der ingen forholdsord.
kasusen hjælper selv med at udtrykke relationen.
Det er karakteristisk for latin som bøjningssprog:
Adverbialet kan bestå af flere ord
Se:
Puer in magna urbe habitat. ↓ Drengen bor i en stor by.
På ordniveau:
in ↓ forholdsord
magna ↓ tillægsord ↓ femininum singularis ablativ
Der er kongruens mellem:
magna ↔ urbe
i:
Hele forbindelsen:
in magna urbe ↓ i en stor by ↓ adverbialled
Kongruens hjælper med at samle præpositionsforbindelsen
Se igen:
in magna urbe
Vi har:
magna ↓ femininum singularis ablativ
og:
urbe ↓ femininum singularis ablativ
Der er:
magna ↔ urbe ↓ kongruens
Det hjælper os med at se, hvilke ord der hører sammen.
Arbejdsgangen bliver:
forholdsord ↓ STYRER kasusen ↓ kongruens SAMLer ORDENE ↓ in magna urbe ↓ HELE LEDDETS syntaks ↓ adverbialled
Et adverbial kan stå mange steder i sætningen
Latin har friere ordstilling.
Se:
Puella celeriter currit. ↓ Pigen løber hurtigt.
Men vi kan også møde:
Celeriter puella currit.
eller:
Puella currit celeriter.
adverbialleddet behøver altså ikke stå på en bestemt plads.
Det samme gælder præpositionsforbindelser:
Puer in urbe habitat.
og:
In urbe puer habitat.
kan begge have:
in urbe ↓ adverbialled
Derfor kan vi ikke identificere adverbialleddet alene ud fra ordstillingen.
Adverbialet er ikke nødvendigvis knyttet til ét enkelt ord
Se:
Puella heri celeriter cucurrit. ↓ Pigen løb hurtigt i går.
Her har vi to adverbialleddene:
heri ↓ i går ↓ TID
og:
celeriter ↓ hurtigt ↓ MÅDE
Begge tilføjer oplysninger til den situation, som sætningen udtrykker.
Vi kan altså have flere adverbialleddene i samme sætning.
Flere adverbialer kan stå sammen
Se:
Puer hodie in urbe laborat. ↓ Drengen arbejder i byen i dag.
Her er:
hodie ↓ i dag ↓ adverbialled
og:
in urbe ↓ i byen ↓ adverbialled
Vi har altså:
Puer hodie in urbe laborat. × ∼ ∼ ○
Det viser, at en sætning godt kan indeholde flere led af samme syntaktiske type.
Adverbial og prædikativ skal skelnes
Sammenlign:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Her er:
laeta ↓ omsagnsled
Men:
Puella laete cantat. ↓ Pigen synger glad / muntert.
Her er:
laete ↓ biord ↓ adverbialled
Forskellen er vigtig.
laeta:
beskriver puella ↓ har kongruens med puella ↓ omsagnsled
laete:
beskriver måden, der synges på ↓ ingen kongruens med puella ↓ adverbialled
Kongruens kan hjælpe med at skelne
Se:
Puella laeta est.
Her:
puella ↔ laeta ↓ kongruens
i:
Men:
Puella celeriter currit.
har:
celeriter ↓ biord
Adverbiet bøjes ikke efter puella.
Der er derfor ingen kongruens mellem:
puella
og:
celeriter
Dette kan være et vigtigt spor:
kongruens ↓ KAN PEGE MOD EN NOMINAL FORBINDELSE ELLER omsagnsled
mens:
MANGLENDE kongruens + ADVERBIEL BETYDNING ↓ KAN PEGE MOD adverbialled
Adverbial og direkte objekt skal skelnes
Se:
Puella urbem videt. ↓ Pigen ser byen.
Her:
urbem ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
Men:
Puella ad urbem ambulat. ↓ Pigen går hen imod byen.
Her er urbem stadig:
men hele:
ad urbem ↓ adverbialled
Derfor:
Det er præcis den forskel, der er central i hele afsnittet om sætningsled og kasus.
Adverbial og indirekte objekt skal også skelnes
Se:
Puella puero librum dat. ↓ Pigen giver drengen en bog.
Her er:
puero ↓ dativ ↓ hensynsled
Men en nominal form i en anden kasus kan i andre konstruktioner fungere adverbielt.
Det afgørende er derfor ikke bare:
HVILKEN kasus?
men:
HVILKEN RELATION HAR LEDDET TIL RESTEN AF SÆTNINGEN? ↓ syntaks
Adverbialet kan udtrykke forskellige relationer
Et adverbialled kan blandt andet udtrykke:
TID STED RETNING MÅDE MIDDEL ÅRSAG OMSTÆNDIGHED
For eksempel:
nunc ↓ nu ↓ TID
in urbe ↓ i byen ↓ STED
ad urbem ↓ hen imod byen ↓ RETNING
celeriter ↓ hurtigt ↓ MÅDE
gladio ↓ med et sværd ↓ MIDDEL
Alle kan på sætningsniveau fungere som:
Den samme syntaktiske funktion kan have forskellig form
Vi kan derfor samle nogle af mulighederne:
biord ↓ celeriter ↓ adverbialled
forholdsord + genstandsfald ↓ ad urbem ↓ adverbialled
forholdsord + ablativ ↓ in urbe ↓ adverbialled
ablativ UDEN forholdsord ↓ gladio ↓ adverbialled
Det viser et vigtigt princip:
SAMME syntaks ↓ KAN REALISERES MED FORSKELLIG MORFOLOGI
Og den samme kasus kan have forskellig syntaks
Det modsatte gælder også.
Se genstandsfaldet:
Puella urbem videt. ↓ urbem ↓ direkte genstandsled
men:
Puella ad urbem ambulat. ↓ ad urbem ↓ adverbialled
Og ablativen kan indgå i forskellige typer konstruktioner.
Derfor:
Det er netop derfor, at:
Fra morfologi til adverbial
Se:
Puer in magna urbe habitat. ↓ Drengen bor i en stor by.
Vi kan analysere trin for trin.
Først:
habitat ↓ finit verbform ↓ udsagnsled
Så:
Derefter:
in ↓ forholdsord
in står her med:
Vi får:
magna ↓ tillægsord ↓ femininum singularis ablativ
Der er:
magna ↔ urbe ↓ kongruens
Så samler vi:
in magna urbe
og undersøger hele forbindelsens syntaks:
in magna urbe ↓ i en stor by ↓ adverbialled
Eksempel: adverbium
Se:
Puer fortiter pugnat. ↓ Drengen kæmper modigt.
Først:
pugnat ↓ finit verbform ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform ↓ udsagnsled
Derefter:
Så:
fortiter ↓ biord ↓ modigt ↓ adverbialled
Analysen bliver:
Puer fortiter pugnat. × ∼ ○
Eksempel: præposition med akkusativ
Se:
Puer ad urbem currit. ↓ Drengen løber hen imod byen.
Vi finder:
currit ↓ udsagnsled
puer ↓ grundled
Derefter:
ad ↓ forholdsord ↓ styrer genstandsfaldet
urbem ↓ genstandsfald
Vi samler:
ad urbem ↓ hen imod byen ↓ adverbialled
Analysen bliver:
Puer ad urbem currit. × ∼ ○
Eksempel: præposition med ablativ
Se:
Puer in urbe habitat. ↓ Drengen bor i byen.
Her:
in ↓ forholdsord
og:
urbe ↓ ablativ
Hele forbindelsen:
in urbe ↓ i byen ↓ adverbialled
Analysen bliver:
Puer in urbe habitat. × ∼ ○
Eksempel: ablativ uden præposition
Se:
Miles gladio pugnat. ↓ Soldaten kæmper med et sværd.
Her:
Der står ingen forholdsord.
Men betydningen er:
med et sværd ↓ ved hjælp af et sværd
På sætningsniveau:
gladio ↓ adverbialled
Analysen bliver:
Miles gladio pugnat. × ∼ ○
Eksempel: flere adverbialer
Se:
Puer hodie celeriter in urbe currit. ↓ Drengen løber hurtigt i byen i dag.
Her har vi:
hodie ↓ i dag ↓ adverbialled
celeriter ↓ hurtigt ↓ adverbialled
in urbe ↓ i byen ↓ adverbialled
Vi får altså:
Puer hodie celeriter in urbe currit. × ∼ ∼ ∼ ○
Et adverbialled er altså ikke en fast plads i sætningen, og en sætning kan have flere af dem.
En praktisk metode
Når du skal finde adverbialleddet i en latinsk sætning, kan du arbejde sådan:
1. FIND udsagnsleddet ↓ 2. FIND grundleddet OG EVENTUELLE OBJEKTER ↓ 3. SE EFTER biordene fx: nunc semper bene celeriter ↓ 4. SE EFTER forholdsordene ↓ 5. HVIS DER ER EN forholdsord: BESTEM HVILKEN kasus DEN STYRER ↓ 6. SAML HELE PRÆPOSITIONSFORBINDELSEN fx: ad urbem in magna urbe ↓ 7. BRUG kongruensen TIL AT SE, HVILKE ORD DER HØRER SAMMEN ↓ 8. SE OGSÅ EFTER KASUSFORMER UDEN forholdsord ↓ 9. SPØRG: TILFØJER LEDDET OPLYSNINGER OM TID? STED? RETNING? MÅDE? MIDDEL? ÅRSAG? OMSTÆNDIGHED? ↓ 10. UNDERSØG HELE LEDDETS syntaks ↓ 11. BESTEM adverbialleddet ↓ 12. OVERSÆT NATURLIGT
Kortere:
udsagnsled ↓ biord? ELLER forholdsord + kasus? ELLER SELVSTÆNDIG kasus? ↓ SAML LEDDET ↓ kongruens ↓ syntaks ↓ adverbialled ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
Et adverbialled kan i latin realiseres på flere måder.
Som et biord:
Puella celeriter currit. ↓ celeriter ↓ biord ↓ adverbialled
Som en præpositionsforbindelse med genstandsfaldet:
Puella ad urbem ambulat. ↓ ad urbem ↓ adverbialled
Som en præpositionsforbindelse med ablativen:
Puer in urbe habitat. ↓ in urbe ↓ adverbialled
Og nogle gange som en kasusform uden forholdsord:
Miles gladio pugnat. ↓ gladio ↓ ablativ ↓ adverbialled
Det centrale er derfor ikke én bestemt form.
Det centrale er ledets syntaks.
Husk
adverbialleddet er et sætningsled.
Det kan komme til udtryk gennem forskellige ord og konstruktioner:
biord forholdsord + kasus SELVSTÆNDIG KASUSFORM
Derfor:
og:
Se:
Puella celeriter currit. ↓ celeriter ↓ biord ↓ adverbialled
Men:
Puella ad urbem ambulat. ↓ urbem ↓ genstandsfald
mens hele:
ad urbem ↓ adverbialled
Og:
Puer in urbe habitat. ↓ urbe ↓ ablativ
mens hele:
in urbe ↓ adverbialled
kongruensen kan hjælpe os med at samle ord inde i et adverbial:
in magna urbe
Her:
magna ↔ urbe ↓ kongruens
i:
Men den endelige analyse afgøres af syntaksen:
HVORDAN HÆNGER LEDDET SAMMEN MED RESTEN AF SÆTNINGEN?
Det overordnede mønster er derfor:
ORDFORM ↓ MORFOLOGI ↓ kasus OG EVENTUEL kongruens ↓ SAML LEDDET ↓ syntaks ↓ adverbialled
Husk især forskellen mellem:
Puella urbem videt. ↓ urbem ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
og:
Puella ad urbem ambulat. ↓ urbem ↓ genstandsfald ad urbem ↓ adverbialled
Samt mellem:
Puella laeta est. ↓ laeta ↓ omsagnsled
og:
Puella celeriter currit. ↓ celeriter ↓ adverbialled
Den praktiske arbejdsvej er:
FIND udsagnsleddet ↓ FIND DE CENTRALE SÆTNINGSLED ↓ SE EFTER biordene ↓ SE EFTER forholdsordene OG DERES kasus ↓ SE EFTER SELVSTÆNDIGE KASUSFORMER ↓ BRUG kongruensen TIL AT SAML E ORD ↓ UNDERSØG HELE LEDDETS syntaks ↓ BESTEM adverbialleddet ↓ OVERSÆT
Begreber på denne side
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- biord – Et ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
- forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- omsagnsled – Et led, der beskriver eller identificerer subjektet eller objektet.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side