På de almene grammatiksider har vi allerede set, hvad et omsagnsled er.
Her er spørgsmålet derfor ikke:
HVAD ER ET omsagnsled?
men:
HVORDAN GENKENDER OG ANALYSERER VI omsagnsleddet I LATIN?
I latin er især disse ting vigtige:
udsagnsled ↓ HVILKET LED omsagnsleddet KNYTTER SIG TIL ↓ kasus ↓ kongruens ↓ syntaks
Latin gør ofte forbindelsen mellem et omsagnsled og det led, prædikativet beskriver, synlig gennem kasusen og kongruensen.
Et almindeligt prædikativ
Se:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
På ordniveau har vi:
og:
laetus ↓ tillægsord ↓ maskulinum singularis nævnefald
På sætningsniveau:
puer ↓ grundled
mens:
laetus ↓ omsagnsled
Verbformen:
est ↓ er ↓ udsagnsled
forbinder de to led.
Vi får altså:
Puer laetus est. × ? ○
hvor:
laetus ↓ omsagnsled
Det afgørende er, at laetus siger noget om:
puer ↓ grundleddet
Kasus og sætningsled er ikke det samme
Se igen:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
Både:
puer
og:
laetus
står i nævnefald.
Men deres syntaks er forskellig:
mens:
laetus ↓ nævnefald ↓ omsagnsled
Derfor:
og mere generelt:
kasusen hører til ordets morfologiske form.
grundleddet og omsagnsleddet hører til sætningens syntaks.
Kasus er et vigtigt spor
Selv om kasus ikke er det samme som syntaks, hjælper kasusformen os med at se forbindelserne i sætningen.
Se:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Her står:
og:
laeta ↓ femininum singularis nævnefald ↓ omsagnsled
omsagnsleddet står her i samme kasus som grundleddet.
Det er et vigtigt latinsk mønster.
Kongruens gør forbindelsen synlig
Når omsagnsleddet er et tillægsord, har vi normalt kongruens mellem prædikativet og det led, det beskriver.
Se:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Her er:
puella ↓ femininum singularis nævnefald
og:
laeta ↓ femininum singularis nævnefald
De har altså kongruens i:
Vi kan vise forbindelsen sådan:
puella ↕ kongruens ↕ laeta
kongruensen er derfor et stærkt morfologisk spor mod den rigtige syntaktiske analyse.
Formen ændrer sig sammen med subjektet
Sammenlign:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Pueri laeti sunt. ↓ Drengene er glade.
Puellae laetae sunt. ↓ Pigerne er glade.
Vi får:
puer ↔ laetus
puella ↔ laeta
pueri ↔ laeti
puellae ↔ laetae
Formerne viser kongruens.
Når prædikativet er et tillægsord, følger det altså grundleddet i:
Find først verbalet
Som i den øvrige latinske sætningsanalyse begynder vi med udsagnsleddet.
Se:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Vi finder først:
est ↓ finit verbform ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform
På sætningsniveau:
est ↓ udsagnsled
Derefter finder vi:
Så undersøger vi:
laeta ↓ tillægsord ↓ nævnefald ↓ kongruens med puella ↓ siger noget om puella ↓ omsagnsled
Arbejdsgangen er altså:
udsagnsled ↓ grundled ↓ MULIGT omsagnsled ↓ kasus ↓ kongruens ↓ syntaks
Sum, esse er særlig vigtigt
omsagnsleddene forekommer ofte sammen med former af:
sum, esse ↓ være
For eksempel:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
Puella magistra est. ↓ Pigen er lærer.
Pueri amici sunt. ↓ Drengene er venner.
Formerne:
est
og:
sunt
forbinder her grundleddet med et omsagnsled.
Derfor er en form af sum, esse et vigtigt signal:
FORM AF sum, esse ↓ FIND grundleddet ↓ UNDERSØG OM ET ANDET LED BESKRIVER ELLER IDENTIFICERER grundleddet
Prædikativet kan være et adjektiv
Se:
Marcus laetus est. ↓ Marcus er glad.
Her er:
Marcus ↓ grundled
laetus ↓ tillægsord ↓ omsagnsled
est ↓ udsagnsled
Adjektivet beskriver grundleddet.
Samtidig har vi:
Prædikativet kan være et substantiv
Se:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Her er:
mens:
magister ↓ navneord ↓ nævnefald ↓ omsagnsled
Begge ord står altså i samme kasus:
men deres syntaks er forskellig.
Marcus ↓ grundled
magister ↓ omsagnsled
Det viser endnu en gang:
Et substantiv kongruerer ikke helt som et adjektiv
Ved et tillægsord kan kongruensen normalt ses i:
For eksempel:
Puella laeta est.
Her har vi:
puella ↔ laeta
i alle tre kategorier.
Men et navneord har sit eget grammatiske køn.
Se:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Her er det især kasusen og sætningens syntaks, der viser forbindelsen.
Ved sum, esse står både grundleddet og et nominalt omsagnsled normalt i nævnefald.
Flere nominativformer betyder ikke flere subjekter
Se:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Vi har:
Marcus ↓ nævnefald
og:
magister ↓ nævnefald
Hvis vi brugte reglen:
ville vi få to subjekter.
Det er forkert.
I stedet undersøger vi sætningens syntaks:
Marcus ↓ DEN PERSON, DER TALES OM ↓ grundled
mens:
magister ↓ DET, MARCUS IDENTIFICERES SOM ↓ omsagnsled
Verbformen:
est
forbinder de to.
Prædikativet kan udtrykke identitet
Se:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Her identificeres:
Marcus
som:
magister ↓ lærer
Et andet eksempel:
Roma urbs est. ↓ Rom er en by.
Her er:
og:
urbs ↓ nævnefald ↓ omsagnsled
omsagnsleddet fortæller her, hvad subjektet er.
Prædikativet kan udtrykke en egenskab
Se:
Roma magna est. ↓ Rom er stor.
Her er:
Roma ↓ grundled
og:
magna ↓ omsagnsled
magna fortæller en egenskab ved Roma.
Samtidig har vi:
kongruensen hjælper os dermed med at se den syntaktiske forbindelse.
Adjektiv i et led eller selvstændigt prædikativ?
Sammenlign:
Bona puella cantat. ↓ Den gode pige synger.
med:
Puella bona est. ↓ Pigen er god.
I den første sætning hører:
bona
direkte sammen med:
puella
Hele forbindelsen:
bona puella ↓ den gode pige ↓ grundled
I den anden:
Puella bona est.
er:
puella ↓ grundled
mens:
bona ↓ omsagnsled
Morfologien er meget ens.
syntaksen er forskellig.
Kongruens er derfor ikke nok alene
Se igen:
Bona puella cantat.
og:
Puella bona est.
I begge tilfælde har bona og puella:
femininum singularis nævnefald
Der er altså kongruens i begge konstruktioner.
Men:
Bona puella cantat.
har:
bona puella ↓ ÉT SAMLET sætningsled ↓ grundled
mens:
Puella bona est.
har:
puella ↓ grundled
og:
bona ↓ omsagnsled
Derfor skal kongruensen altid fortolkes sammen med sætningens syntaks.
Ordstillingen afgør ikke analysen
Latin har friere ordstilling end dansk.
Se:
Puella laeta est.
men også:
Laeta puella est.
Begge kan efter sammenhængen betyde:
Pigen er glad.
Vi kan derfor ikke bruge en simpel regel som:
ADJEKTIV FØR SUBSTANTIV ↓ IKKE omsagnsled
eller:
ADJEKTIV EFTER SUBSTANTIV ↓ omsagnsled
I stedet må vi undersøge:
udsagnsled ↓ kasus ↓ kongruens ↓ syntaks
Verbet hjælper med at skelne konstruktionerne
Sammenlign:
Bona puella cantat. ↓ Den gode pige synger.
Her er:
cantat ↓ synger ↓ udsagnsled
og:
bona puella ↓ grundled
Men:
Puella bona est. ↓ Pigen er god.
har:
est ↓ er ↓ udsagnsled
Her forbinder est:
puella
med:
bona
Dermed er:
bona ↓ omsagnsled
Det konkrete udsagnsord og hele sætningens syntaks er altså afgørende.
Prædikativ til subjektet
De hidtidige eksempler har haft et omsagnsled, der knytter sig til grundleddet.
Se:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Her er:
puella ↓ grundled
og:
laeta ↓ omsagnsled
Forbindelsen vises morfologisk:
og ved et tillægsord også gennem:
Dette er det almindelige latinske mønster for et prædikativ til grundleddet.
Prædikativet kan også knytte sig til det direkte objekt
Et omsagnsled kan også sige noget om det direkte genstandsled.
Se:
Romani Ciceronem consulem creaverunt. ↓ Romerne valgte Cicero til konsul.
Her er:
Ciceronem ↓ Cicero ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
consulem ↓ konsul ↓ genstandsfald ↓ omsagnsled
og:
creaverunt ↓ valgte ↓ udsagnsled
Vi får altså:
Romani Ciceronem consulem creaverunt. × Δ ? ○
hvor:
consulem ↓ omsagnsled til det direkte genstandsled
Objekt og prædikativ kan stå i samme kasus
Se igen:
Romani Ciceronem consulem creaverunt. ↓ Romerne valgte Cicero til konsul.
Både:
Ciceronem
og:
consulem
står i genstandsfald.
Men deres syntaks er forskellig:
Ciceronem ↓ direkte genstandsled
mens:
consulem ↓ omsagnsled
Derfor:
Det er samme grundprincip, som vi så ved nævnefaldet:
Prædikativet følger ofte det led, det beskriver, i kasus
Sammenlign de to mønstre.
Til subjektet
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
laeta ↓ nævnefald ↓ omsagnsled
Til det direkte objekt
Romani Ciceronem consulem creaverunt. ↓ Romerne valgte Cicero til konsul.
Ciceronem ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
consulem ↓ genstandsfald ↓ omsagnsled
Et vigtigt latinsk mønster er derfor:
DET LED, omsagnsleddet KNYTTER SIG TIL ↓ HAR EN BESTEMT kasus ↓ omsagnsleddet STÅR OFTE I SAMME kasus
Ved adjektiver ser vi også kongruens
Hvis omsagnsleddet er et tillægsord, kan forbindelsen også vises gennem kongruens.
Se:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
Her:
puer ↔ laetus
i:
maskulinum singularis nævnefald
Ved en konstruktion med genstandsfaldet kan samme princip ses:
puerum ↔ laetum
Her er begge:
maskulinum singularis genstandsfald
Kasus og kongruens hjælper os altså med at se, hvilke ord der syntaktisk hører sammen.
Kasusforbindelsen ændrer sig med syntaksen
Vi kan sammenligne:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
Her:
puer ↓ nævnefald
laetus ↓ nævnefald
Men hvis det samme substantiv indgår som direkte genstandsled, ændres kasusen:
puerum ↓ genstandsfald
Et prædikativt adjektiv, der knytter sig til dette led, vil tilsvarende kunne stå:
laetum ↓ genstandsfald
Så:
og formen hjælper os omvendt med at forstå syntaksen.
Morfologi og syntaks arbejder sammen
Se:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Vi kan analysere laeta morfologisk:
laeta ↓ tillægsord ↓ femininum singularis nævnefald
Men det fortæller endnu ikke alene, hvilket sætningsled ordet er.
Derefter undersøger vi:
laeta ↓ har kongruens med puella ↓ puella er grundled ↓ est forbinder de to ↓ laeta beskriver puella ↓ omsagnsled
Det er altså:
MORFOLOGI ↓ kasus + kongruens ↓ syntaks ↓ omsagnsled
Prædikativ er ikke det samme som adjektiv
Det er vigtigt at skelne ordklasse og syntaks.
Se:
Bona puella cantat. ↓ Den gode pige synger.
Her er:
bona ↓ tillægsord
men hele:
bona puella ↓ grundled
I:
Puella bona est. ↓ Pigen er god.
er:
bona ↓ tillægsord ↓ omsagnsled
Derfor:
tillægsord ↓ ORDKLASSE
mens:
Samme ordform kan indgå i forskellig syntaks
Sammenlign:
Bona puella venit. ↓ Den gode pige kommer.
og:
Puella bona est. ↓ Pigen er god.
I begge tilfælde er:
bona ↓ tillægsord ↓ femininum singularis nævnefald
Men i første sætning:
bona puella ↓ grundled
I den anden:
puella ↓ grundled
bona ↓ omsagnsled
Det viser:
Prædikativ er ikke det samme som adverbial
Sammenlign:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Her:
laeta ↓ omsagnsled
Men:
Puella celeriter currit. ↓ Pigen løber hurtigt.
Her:
celeriter ↓ biord ↓ adverbialled
Forskellen kan blandt andet ses sådan:
laeta ↓ beskriver puella ↓ har kongruens med puella ↓ omsagnsled
mens:
celeriter ↓ beskriver måden, der løbes på ↓ ingen kongruens med puella ↓ adverbialled
På næste side ser vi nærmere på adverbialleddet.
Eksempel: adjektivisk prædikativ
Se:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Først:
est ↓ finit verbform ↓ 3. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform ↓ udsagnsled
Derefter:
Så:
laeta ↓ tillægsord ↓ femininum singularis nævnefald ↓ kongruens med puella ↓ omsagnsled
Vi har:
Puella laeta est. × ? ○
Eksempel: substantivisk prædikativ
Se:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Først:
est ↓ udsagnsled
Derefter:
og:
magister ↓ navneord ↓ nævnefald ↓ omsagnsled
Her er kasusen den samme:
men syntaksen er forskellig:
Marcus ↓ grundled magister ↓ omsagnsled
Eksempel: pluralis
Se:
Pueri laeti sunt. ↓ Drengene er glade.
Her er:
laeti ↓ tillægsord ↓ maskulinum pluralis nævnefald ↓ omsagnsled
og:
sunt ↓ 3. person pluralis ↓ udsagnsled
Der er:
pueri ↔ laeti ↓ kongruens
i:
Samtidig passer tallet på grundleddet med den finitte verbform:
pueri ↔ sunt ↓ pluralis
Flere morfologiske spor understøtter dermed den samme syntaks.
Eksempel: prædikativ til direkte objekt
Se:
Romani Ciceronem consulem creaverunt. ↓ Romerne valgte Cicero til konsul.
Først:
creaverunt ↓ finit verbform ↓ 3. person pluralis førnutid fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform ↓ udsagnsled
Derefter:
Så:
Ciceronem ↓ genstandsfald singularis ↓ direkte genstandsled
og:
consulem ↓ genstandsfald singularis ↓ omsagnsled
Forbindelsen er:
Ciceronem ↔ consulem ↓ SAMME kasus
og sætningens syntaks viser, at consulem siger noget om Ciceronem.
Fra ordform til prædikativ
En sikker analyse er ikke:
LAETA ↓ nævnefald ↓ DERFOR omsagnsled
I stedet:
LAETA ↓ tillægsord ↓ femininum singularis nævnefald ↓ HAR kongruens MED PUELLA ↓ PUELLA ER grundled ↓ EST FORBINDER DE TO LED ↓ LAETA SIGER NOGET OM PUELLA ↓ omsagnsled
Vi kombinerer altså:
ORDFORM ↓ kasus ↓ kongruens ↓ udsagnsled ↓ syntaks ↓ omsagnsled
En praktisk metode
Når du skal finde omsagnsleddet i en latinsk sætning, kan du arbejde sådan:
1. FIND udsagnsleddet ↓ 2. UNDERSØG DET KONKRETE VERB fx: sum, esse ↓ være ↓ 3. FIND grundleddet ↓ 4. SE EFTER ET ORD ELLER LED, DER BESKRIVER ELLER IDENTIFICERER grundleddet ↓ 5. UNDERSØG kasusen ↓ 6. HVIS DET ER ET tillægsord: UNDERSØG kongruensen I: køn tal kasus ↓ 7. KONTROLLÉR syntaksen ER ADJEKTIVET EN DEL AF SAMME NOMINALE LED? fx: bona puella ↓ ELLER ER DET ET SELVSTÆNDIGT omsagnsled? fx: puella bona est ↓ 8. UNDERSØG OGSÅ, OM omsagnsleddet KNYTTER SIG TIL det direkte genstandsled ↓ 9. KONTROLLÉR kasusen fx: nævnefald ↔ grundled ELLER genstandsfald ↔ direkte genstandsled ↓ 10. BESTEM omsagnsleddet ↓ 11. KONTROLLÉR HELE SÆTNINGENS syntaks ↓ 12. OVERSÆT NATURLIGT
Kortere:
udsagnsled ↓ grundled ELLER direkte genstandsled ↓ MULIGT omsagnsled ↓ kasus ↓ kongruens ↓ syntaks ↓ OVERSÆTTELSE
Hurtigt overblik
Et almindeligt omsagnsled til grundleddet kan se sådan ud:
Puella laeta est. ↓ Pigen er glad.
Her:
laeta ↓ nævnefald ↓ omsagnsled
est ↓ udsagnsled
Når omsagnsleddet er et tillægsord, har det kongruens med det led, det beskriver:
puella ↔ laeta ↓ femininum singularis nævnefald
Et omsagnsled kan også være et navneord:
Marcus magister est. ↓ Marcus er lærer.
Marcus ↓ grundled
magister ↓ omsagnsled
Og det kan knytte sig til det direkte genstandsled:
Romani Ciceronem consulem creaverunt. ↓ Romerne valgte Cicero til konsul.
Ciceronem ↓ genstandsfald ↓ direkte genstandsled
consulem ↓ genstandsfald ↓ omsagnsled
Husk
omsagnsleddet er et sætningsled.
kasusen er morfologi.
syntaksen fortæller, hvordan ordene og leddene hænger sammen i sætningen.
Derfor:
og:
Se:
Puer laetus est. ↓ Drengen er glad.
Her står både:
puer
og:
laetus
i nævnefald.
Men:
puer ↓ grundled
mens:
laetus ↓ omsagnsled
kongruensen hjælper os med at se forbindelsen:
puer ↔ laetus ↓ maskulinum singularis nævnefald
Det samme princip kan ses ved et omsagnsled til det direkte genstandsled:
Romani Ciceronem consulem creaverunt. ↓ Romerne valgte Cicero til konsul.
Her står:
Ciceronem
og:
consulem
begge i genstandsfald.
Men:
Ciceronem ↓ direkte genstandsled
mens:
consulem ↓ omsagnsled
Det centrale latinske mønster er derfor:
omsagnsled ↓ KNYTTER SIG TIL ET ANDET LED ↓ FORBINDELSEN KAN VI OFTE SE GENNEM kasus OG kongruens ↓ MEN DEN ENDELIGE ANALYSE AFGØRES AF syntaksen
Husk også forskellen mellem:
Bona puella cantat. ↓ Den gode pige synger.
hvor:
bona puella ↓ grundled
og:
Puella bona est. ↓ Pigen er god.
hvor:
puella ↓ grundled
bona ↓ omsagnsled
Den praktiske arbejdsvej er:
FIND udsagnsleddet ↓ FIND grundleddet OG EVENTUELT det direkte genstandsled ↓ FIND ET ORD ELLER LED, DER BESKRIVER ELLER IDENTIFICERER ET AF DEM ↓ UNDERSØG kasusen ↓ UNDERSØG kongruensen ↓ UNDERSØG syntaksen ↓ BESTEM omsagnsleddet ↓ OVERSÆT
Næste side handler om:
adverbialled ↓ hvordan adverbialled kommer til udtryk i latin ↓ gennem blandt andet biordene forholdsordene + kasus og forskellige kasusanvendelser
Begreber på denne side
- omsagnsled – Et led, der beskriver eller identificerer subjektet eller objektet.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- nævnefald – Den kasus, der typisk bruges ved subjekt og subjektsprædikativ.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- biord – Et ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
- forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side