En forholdsord står sammen med et andet led og viser en relation.
Se:
Puer cum amico ambulat. ↓ Drengen går sammen med vennen.
Her er:
cum ↓ med ↓ forholdsord
forholdsordet hører sammen med:
amico ↓ vennen
De danner tilsammen:
cum amico ↓ med vennen
Det særlige ved latinske forholdsordene er, at de normalt styrer en bestemt kasus.
Det betyder:
forholdsord ↓ STYRER kasusen ↓ DET TILKNYTTEDE LED SKAL STÅ I DEN kasus
Det er derfor ikke nok at vide, hvad en forholdsord betyder.
Man skal også spørge:
HVILKEN kasus STYRER DEN?
Præpositioner findes også på dansk
På dansk bruger vi hele tiden forholdsordene:
med vennen
i byen
til byen
fra huset
Ordene:
med i til fra
er forholdsordene.
På latin møder vi det samme grundprincip:
cum amico ↓ med vennen
in urbe ↓ i byen
ad urbem ↓ til byen
Men i latin bliver kasusen på det tilknyttede ord en vigtig del af analysen.
Præpositionen styrer kasus
Se igen:
cum amico ↓ med vennen
Her er:
cum ↓ forholdsord ↓ med
cum styrer ablativen.
Derfor står:
amicus ↓ ven
som:
amico ↓ ablativ
Vi får altså:
cum + amico ↓ forholdsord + ablativ ↓ med vennen
Et andet eksempel er:
ad urbem ↓ til byen
Her er:
ad ↓ forholdsord ↓ til / hen imod
ad styrer genstandsfaldet.
Derfor står:
urbs ↓ by
som:
urbem ↓ genstandsfald
Vi får:
ad + urbem ↓ forholdsord + genstandsfald ↓ til byen
Det er det, vi mener, når vi siger:
EN forholdsord STYRER kasusen
Kasus er en del af forbindelsen
Når du lærer en latinsk forholdsord, er det derfor en fordel at lære dens kasusstyring samtidig.
Ikke kun:
cum ↓ med
men:
cum + ablativ ↓ med
Ikke kun:
ad ↓ til
men:
ad + genstandsfald ↓ til / hen imod
På den måde lærer du fra begyndelsen:
forholdsord ↓ BETYDNING + KASUSSTYRING
Det gør det lettere både at analysere og oversætte latin.
To centrale kasus
Ved latinske forholdsordene møder vi især to kasus:
og:
Nogle forholdsordene styrer:
Andre styrer:
Og nogle kan forbindes med mere end én kasus, så kasusvalget er med til at udtrykke forskellige relationer.
Det giver tre hovedgrupper:
forholdsordene MED FLERE KASUS
De tre grupper behandles hver for sig på undersiderne.
Præpositioner med akkusativ
Nogle forholdsordene styrer genstandsfaldet.
Et enkelt eksempel er:
ad urbem ↓ til byen
Her er:
ad ↓ forholdsord
og:
urbem ↓ genstandsfald
Mønstret er:
På undersiden Præpositioner med akkusativ ser vi systematisk på de vigtigste forholdsordene, der styrer genstandsfaldet, og hvordan forbindelserne bruges og oversættes.
Præpositioner med ablativ
Andre forholdsordene styrer ablativen.
Et enkelt eksempel er:
cum amico ↓ med vennen
Her er:
cum ↓ forholdsord
og:
amico ↓ ablativ
Mønstret er:
På undersiden Præpositioner med ablativ ser vi systematisk på de vigtigste forholdsordene, der styrer ablativen.
Præpositioner med flere kasus
Nogle forholdsordene kan forbindes med mere end én kasus.
Et vigtigt eksempel er:
in
Sammenlign:
in urbem ↓ ind i byen
med:
in urbe ↓ i byen
Her har vi:
in urbem ↓ in + genstandsfald ↓ ind i byen
men:
in urbe ↓ in + ablativ ↓ i byen
Kasusvalget er altså med til at vise, hvilken relation forbindelsen udtrykker.
I dette eksempel kan forskellen fremstilles sådan:
in + genstandsfald ↓ BEVÆGELSE IND I
in + ablativ ↓ STED
Det er et vigtigt mønster, men det skal ikke gøres til en generel regel for alle latinske forholdsordene.
På undersiden Præpositioner med flere kasus ser vi nærmere på de forholdsordene, hvor kasusvalget er en del af betydningsforskellen.
Det kender du måske fra tysk
Hvis du kender tysk, kender du allerede det grundlæggende princip:
forholdsord ↓ STYRER kasusen
På tysk:
mit dem Freund ↓ med vennen
Her styrer:
mit ↓ dativ
På latin:
cum amico ↓ med vennen
Her styrer:
cum ↓ ablativ
Sammenlign:
TYSK mit dem Freund ↓ mit + dativ
med:
LATIN cum amico ↓ cum + ablativ
Den konkrete kasus er altså ikke nødvendigvis den samme.
Men det grammatiske princip er:
forholdsord ↓ STYRER kasusen
Man kan derfor overføre selve analysemetoden fra tysk:
FIND forholdsordet ↓ FIND DET LED, DER HØRER TIL DEN ↓ BESTEM HVILKEN kasus forholdsordet STYRER ↓ ANALYSER KASUSFORMEN
In viser parallellen særlig tydeligt
Parallellen mellem tysk og latin bliver særlig tydelig ved:
in
På tysk:
in die Stadt ↓ ind i byen ↓ akkusativ
men:
in der Stadt ↓ i byen ↓ dativ
På latin:
in urbem ↓ ind i byen ↓ genstandsfald
men:
in urbe ↓ i byen ↓ ablativ
Sammenlign:
| Betydning | Tysk | Latin |
|---|---|---|
| ind i byen | in die Stadt | in urbem |
| i byen | in der Stadt | in urbe |
Vi får:
HVORHEN? ↓ bevægelse ind i TYSK ↓ akkusativ LATIN ↓ genstandsfald
men:
HVOR? ↓ sted TYSK ↓ dativ LATIN ↓ ablativ
Det er en nyttig parallel, fordi princippet ligner hinanden meget.
Men:
SAMME PRINCIP ≠ SAMME KASUS
Man kan altså bruge sin forståelse af tysk kasusstyring som hjælp til at forstå systemet.
Man skal stadig lære, hvilken kasus den enkelte latinske forholdsord styrer.
Præpositionen bøjes ikke
En forholdsord bøjes ikke selv efter:
Se:
cum amico ↓ med vennen
og:
cum amicis ↓ med vennerne
forholdsordet er begge steder:
cum
Det er det tilknyttede navneord, der ændrer form:
amico ↓ singularis ablativ
amicis ↓ pluralis ablativ
Det er derfor vigtigt at skelne:
forholdsordet STYRER kasusen
fra:
forholdsordet STÅR I kasusen
Det sidste er ikke den rigtige analyse.
Det er det ord eller led, som forholdsordet styrer, der står i den pågældende kasus.
Kasusstyring hjælper analysen
En latinsk form kan nogle gange have flere mulige grammatiske analyser.
I en præpositionsforbindelse giver forholdsordet os vigtig information.
Se:
cum amico
Vi ved:
cum ↓ styrer ablativen
Derfor kan vi analysere:
amico ↓ ablativ
Præpositionen hjælper os altså med at gå fra:
ORD FORM ↓ MULIGE ANALYSER
til:
forholdsord + KASUSSTYRING ↓ MERE PRÆCIS GRAMMATISK ANALYSE
Kasusstyring er derfor ikke kun noget, man skal kunne udenad.
Det er et praktisk redskab, når man læser latin.
Præposition er ordklasse – ikke sætningsled
Det er vigtigt at holde ordklasse og sætningsled adskilt.
Se:
Puer in urbe manet. ↓ Drengen bliver i byen.
På ordniveau har vi:
in ↓ forholdsord
og:
Men:
in urbe ↓ i byen
skal også ses som en samlet forbindelse.
På sætningsniveau kan hele forbindelsen være:
Vi kan derfor analysere:
Puer in urbe manet. × ∼ ○
Her er:
Puer ↓ grundled
manet ↓ udsagnsled
in urbe ↓ adverbialled
Vi har altså to analyseniveauer:
ORDNIVEAU in ↓ forholdsord urbe ↓ navneord ↓ ablativ
og:
SÆTNINGSNIVEAU in urbe ↓ adverbialled
Præpositionsforbindelsen
En forholdsord og det led, den styrer, danner tilsammen en præpositionsforbindelse.
For eksempel:
cum amico ↓ med vennen
ad urbem ↓ til byen
in urbe ↓ i byen
Vi kan tænke strukturen sådan:
forholdsord + STYRET LED ↓ PRÆPOSITIONSFORBINDELSE
For eksempel:
cum + amico ↓ cum amico
På ordniveau analyserer vi:
cum ↓ forholdsord
På sætningsniveau undersøger vi derefter, hvilket sætningsled hele forbindelsen indgår som.
Det er altså ikke forholdsordet alene, der automatisk er et bestemt sætningsled.
Sammenlign med et adverbium
Forskellen mellem ordklasse og sætningsled bliver endnu tydeligere, hvis vi sammenligner:
Puer hic manet. ↓ Drengen bliver her.
med:
Puer in urbe manet. ↓ Drengen bliver i byen.
I den første sætning:
hic ↓ biord ↓ ORDKLASSE
og på sætningsniveau:
hic ↓ adverbialled
I den anden:
in ↓ forholdsord
men hele:
in urbe ↓ adverbialled
Vi kan altså få samme slags sætningsled bygget på forskellige måder:
hic ↓ biord ↓ adverbialled
in urbe ↓ præpositionsforbindelse ↓ adverbialled
Det er endnu et eksempel på den grundlæggende forskel mellem:
ORDKLASSE
og:
Fra ord til sætningsanalyse
Se:
Puer cum amico ambulat.
Drengen går sammen med vennen.
Først arbejder vi på ordniveau:
Puer ↓ navneord
cum ↓ forholdsord
ambulat ↓ udsagnsord
Så samler vi:
cum + amico ↓ cum amico ↓ med vennen
Derefter går vi til sætningsniveauet:
Puer cum amico ambulat. × ∼ ○
Her er:
Puer ↓ grundled
ambulat ↓ udsagnsled
cum amico ↓ adverbialled
Arbejdsvejen bliver:
ORD ↓ ORDKLASSE ↓ kasus ↓ PRÆPOSITIONSFORBINDELSE ↓ sætningsled ↓ BETYDNING
En praktisk metode
Når du møder en forholdsord, kan du arbejde sådan:
1. FIND forholdsordet ↓ 2. FIND DET ORD ELLER LED, DER HØRER TIL DEN ↓ 3. SPØRG: HVILKEN kasus STYRER forholdsordet? ↓ 4. BESTEM OM DET FX ER: genstandsfald eller ablativ ↓ 5. ANALYSER DET STYREDE ORD ↓ 6. SE PÅ HELE PRÆPOSITIONSFORBINDELSEN ↓ 7. FIND BETYDNINGEN I SAMMENHÆNGEN ↓ 8. GÅ TIL SÆTNINGSNIVEAUET ↓ 9. BESTEM HVILKET sætningsled FORBINDELSEN INDGÅR SOM ↓ 10. OVERSÆT NATURLIGT
Kortere:
forholdsord ↓ STYRET LED ↓ kasus ↓ PRÆPOSITIONSFORBINDELSE ↓ sætningsled ↓ OVERSÆTTELSE
Tre grupper af præpositioner
De næste sider behandler tre grupper:
PRÆPOSITIONER MED genstandsfald ↓ fx ad urbem ↓ til byen
PRÆPOSITIONER MED ablativ ↓ fx cum amico ↓ med vennen
PRÆPOSITIONER MED FLERE KASUS ↓ fx in urbem / in urbe ↓ ind i byen / i byen
Her på oversigtssiden er det vigtigste at forstå selve systemet:
forholdsord ↓ STYRER kasusen ↓ DANNER FORBINDELSE MED DET STYREDE LED ↓ HELE FORBINDELSEN ANALYSERES I SÆTNINGEN
De konkrete forholdsordene, deres kasusstyring og deres forskellige betydninger behandles på undersiderne.
Hurtigt overblik
En forholdsord:
viser en relation
og står sammen med et styret led:
forholdsord + STYRET LED
På latin styrer forholdsordet normalt kasusen.
De vigtigste muligheder i dette afsnit er:
| Gruppe | Eksempel | Dansk |
|---|---|---|
| forholdsord + genstandsfald | ad urbem | til byen |
| forholdsord + ablativ | cum amico | med vennen |
| forholdsord + flere kasus | in urbem / in urbe | ind i byen / i byen |
Hvis du kender tysk, kender du allerede princippet:
forholdsord ↓ STYRER kasusen
Men:
SAMME PRINCIP ≠ SAMME KASUS
Den konkrete kasusstyring skal læres på latin.
Husk
En forholdsord er en ordklasse.
Det centrale princip er:
forholdsord ↓ STYRER kasusen
For eksempel:
ad urbem ↓ ad + genstandsfald ↓ til byen
cum amico ↓ cum + ablativ ↓ med vennen
Nogle forholdsordene kan forbindes med flere kasus:
in urbem ↓ in + genstandsfald ↓ ind i byen
in urbe ↓ in + ablativ ↓ i byen
Lær derfor ikke kun:
forholdsord ↓ BETYDNING
men:
forholdsord ↓ BETYDNING + KASUSSTYRING
Og hold de grammatiske niveauer adskilt:
ORDNIVEAU in ↓ forholdsord urbe ↓ navneord ↓ ablativ
SÆTNINGSNIVEAU in urbe ↓ adverbialled ↓ sætningsled
Arbejdsvejen er:
FIND forholdsordet ↓ FIND DET STYREDE LED ↓ BESTEM kasusen ↓ ANALYSER FORBINDELSEN ↓ BESTEM sætningsleddet ↓ OVERSÆT
Herfra går vi videre til de tre grupper:
PRÆPOSITIONER MED genstandsfald ↓ PRÆPOSITIONER MED ablativ ↓ PRÆPOSITIONER MED FLERE KASUS
Begreber på denne side
- forholdsord – Et ord, der angiver et forhold mellem led i en sætning.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
- genstandsfald – Den kasus, der ofte bruges ved direkte objekt.
- køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- biord – Et ord, der blandt andet kan beskrive et verbum, et adjektiv eller et andet adverbium.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side