Relative pronominer

de henførende stedord indleder en relativsætning og henviser tilbage til et ord eller en størrelse i den overordnede sætning.

På dansk bruger vi blandt andet:

som
der
hvilken
hvilket
hvilke

På latin er det centrale relative pronomen:

qui, quae, quod
som / der / hvilken

Det bøjes efter:

GENUS
+
NUMERUS
+
KASUS

Men her kommer en meget vigtig regel:

GENUS + NUMERUS
bestemmes af det ord,
pronomenet henviser tilbage til

KASUS
bestemmes af pronomenets rolle
inde i relativsætningen

Det er denne kombination, der gør relative pronominer særligt interessante.

Et første eksempel

Se:

Puella, quae venit, bona est.

Pigen, som kommer, er god.

Det relative pronomen:

quae

henviser tilbage til:

puella

Puella er:

femininum
singularis

Derfor er quae også:

femininum
singularis

Inde i relativsætningen:

quae venit

er quae grundled til venit.

Derfor står pronomenet i:

nominativ

Hele analysen bliver:

quae
│
├── relativt pronomen
├── femininum
├── singularis
└── nominativ

Henvisningsord og relativt pronomen

Det ord, som det relative pronomen henviser tilbage til, kaldes ofte dets antecedent.

Vi kan vise forbindelsen:

Puella, quae venit, bona est.
  │       │
  └───────┘
   henvisning

Her er:

puella
↓
femininum
singularis

og derfor:

quae
↓
femininum
singularis

Det relative pronomen står altså i kongruens med sit henvisningsord i:

GENUS
+
NUMERUS

Men ikke nødvendigvis i kasus.

Kasus bestemmes inde i relativsætningen

Det er den vigtigste regel på siden.

Sammenlign:

Puella, quae venit, bona est.

Pigen, som kommer, er god.

Her er:

quae
↓
nominativ

fordi pronomenet indgår i grundleddet i:

quae venit

Men se nu:

Puella, quam puer videt, bona est.

Pigen, som drengen ser, er god.

Pronomenet henviser stadig tilbage til:

puella

så det er stadig:

femininum
singularis

Men inde i relativsætningen:

quam puer videt

er pronomenet direkte genstandsled.

Derfor står det i:

akkusativ

Vi får altså:

HENVISNINGSORD
puella
│
├── femininum
└── singularis
        │
        ↓
RELATIVT PRONOMEN
quam
│
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ
    ↑
    │
    bestemmes af rollen
    i relativsætningen

Bøjningen af qui, quae, quod

Singularis

Pluralis

Læg især mærke til singularis:

GENITIV
cuius

DATIV
cui

De samme former bruges for alle tre genera.

Neutrumreglen kan genkendes

Også her ser vi neutrumreglen:

NOMINATIV
=
AKKUSATIV

I singularis:

quod

I pluralis:

quae

For eksempel:

bellum, quod incipit
krigen, som begynder

Her er quod:

neutrum
singularis
nominativ

Men i:

bellum, quod Romani gerunt
krigen, som romerne fører

er samme form:

quod

nu:

neutrum
singularis
akkusativ

Samme synlige form – forskellig kasus.

Genus og numerus kommer fra henvisningsordet

Se:

rex, qui venit
kongen, som kommer

Henvisningsordet:

rex
↓
maskulinum
singularis

Derfor er pronomenet:

qui
↓
maskulinum
singularis

Se:

puella, quae venit
pigen, som kommer

Her er:

puella
↓
femininum
singularis

Derfor:

quae
↓
femininum
singularis

Og:

bella, quae incipiunt
krigene, som begynder

Her er:

bella
↓
neutrum
pluralis

Derfor:

quae
↓
neutrum
pluralis

Reglen er:

HENVISNINGSORD
        │
        ↓
     GENUS
     NUMERUS
        │
        ↓
RELATIVT PRONOMEN

Kasus kommer fra relativsætningen

Se nu tre sætninger med samme henvisningsord:

Puella, quae venit, bona est.

Puella, quam puer videt, bona est.

Puella, cui puer rosam dat, bona est.

I alle tre tilfælde henviser pronomenet til:

puella

Derfor er pronomenet hver gang:

femininum
singularis

Men kasus ændrer sig:

Det er altså relativsætningen, der bestemmer kasus.

Et eksempel med genitiv

Se:

Puella, cuius liber novus est, venit.

Pigen, hvis bog er ny, kommer.

Pronomenet:

cuius

henviser til:

puella

så genus og numerus er:

femininum
singularis

Men inde i relativsætningen udtrykker pronomenet en relation til:

liber

Derfor står det i:

genitiv

Vi får:

cuius
│
├── relativt pronomen
├── femininum
├── singularis
└── genitiv

Et eksempel med ablativ

Se:

Puella, cum qua Marcus ambulat, venit.

Pigen, som Marcus går med, kommer.

Her styrer:

cum

ablativ.

Derfor står det relative pronomen som:

qua

Det henviser stadig til:

puella

så det er:

femininum
singularis
ablativ

Vi kan analysere:

cum qua
│    │
│    └── relativt pronomen
│        femininum
│        singularis
│        ablativ
│
└── præposition
    der styrer ablativ

Samme henvisningsord – forskellige kasus

Det er værd at se mønstret samlet:

puella, quae ...
↓
nominativ


puella, quam ...
↓
akkusativ


puella, cuius ...
↓
genitiv


puella, cui ...
↓
dativ


puella, qua ...
↓
ablativ

Pronomenets:

GENUS
+
NUMERUS

er hele tiden:

femininum
singularis

mens kasus ændrer sig efter rollen inde i relativsætningen.

Relativsætningen er en ledsætning

Et relativt pronomen indleder en ledsætning.

Se:

Puella venit.

Det er en hel sætning.

Men:

quae venit

kan ikke stå på samme måde alene i denne konstruktion.

Den fungerer som en relativsætning, der knytter sig til:

puella

Vi får:

Puella, quae venit, bona est.
│       └─────────┘
│        relativsætning
│
└── henvisningsord

Relativsætningen giver ekstra information om puella.

Pronomenet har selv et sætningsled inde i relativsætningen

Det relative pronomen forbinder altså ikke bare to sætninger.

Det har også en grammatisk rolle inde i relativsætningen.

Se:

quae venit

Her kan vi analysere:

quae     venit
 ×         ○

Pronomenet indgår i grundleddet.

Men:

quam puer videt

har:

quam     puer     videt
 Δ        ×         ○

Pronomenet udgør her det direkte genstandsled.

Det er netop denne sætningsanalyse, der bestemmer kasus.

En meget vigtig arbejdsmetode

Ved et relativt pronomen skal vi altså stille spørgsmålene i den rigtige rækkefølge.

1. Find henvisningsordet

Spørg:

HVEM ELLER HVAD
HENVISER PRONOMENET TIL?

Det giver:

GENUS
+
NUMERUS

2. Analysér relativsætningen

Spørg:

HVILKET SÆTNINGSLED
UDGØR PRONOMENET
INDE I RELATIVSÆTNINGEN?

Det giver:

KASUS

Hele metoden er:

HENVISNINGSORD
      │
      ↓
GENUS + NUMERUS
      │
      ↓
RELATIVT PRONOMEN
      │
      ↓
ROLLE I RELATIVSÆTNINGEN
      │
      ↓
KASUS

Pronomenet har ikke nødvendigvis samme kasus som henvisningsordet

Det er en almindelig fejlkilde.

Se:

Puella, quam puer videt, venit.

Henvisningsordet:

puella

står i nominativ i hovedsætningen:

Puella venit.

Men pronomenet:

quam

står i akkusativ inde i relativsætningen:

puer quam videt

Vi får altså:

puella
↓
nominativ


quam
↓
akkusativ

selv om quam henviser til puella.

Kongruensen gælder:

GENUS
+
NUMERUS

ikke nødvendigvis kasus.

Et endnu tydeligere eksempel

Se:

Puer puellam, quae venit, videt.

Drengen ser pigen, som kommer.

Henvisningsordet:

puellam

står i:

femininum
singularis
akkusativ

fordi det indgår i direkte genstandsled i hovedsætningen.

Men det relative pronomen:

quae

står i:

femininum
singularis
nominativ

fordi det indgår i grundleddet i relativsætningen:

quae venit

Altså:

HOVEDSÆTNING

Puer     puellam     videt.
 ×          Δ          ○
           │
           │
           ↓
       femininum
       singularis
       akkusativ


RELATIVSÆTNING

quae     venit
 ×         ○
 │
 ↓
femininum
singularis
nominativ

Dette eksempel viser meget tydeligt, hvorfor kasus ikke overtages fra henvisningsordet.

Relative pronominer og kongruens

Vi kan sammenfatte kongruens sådan:

HENVISNINGSORD       RELATIVT PRONOMEN

genus          =     genus

numerus        =     numerus

kasus          ≠     behøver ikke være samme kasus

Kasus bestemmes i hver sin sætning:

HENVISNINGSORDETS KASUS
↓
bestemmes af rollen
i hovedsætningen


PRONOMENETS KASUS
↓
bestemmes af rollen
i relativsætningen

Det er et af de vigtigste analyseprincipper ved relative pronominer.

Samme form kan have flere analyser

Se formen:

quae

Den kan blandt andet være:

femininum
singularis
nominativ

eller:

femininum
pluralis
nominativ

eller:

neutrum
pluralis
nominativ

eller:

neutrum
pluralis
akkusativ

Vi kan derfor ikke bare se:

quae

og vælge én analyse.

Vi må undersøge:

HENVISNINGSORDET
+
RELATIVSÆTNINGEN

qui, quae, quod kan stå med en præposition

Som vi så med:

cum qua

kan et relativt pronomen stå efter en forholdsord.

For eksempel:

cum quo
med hvem / med hvilken

in quo
i hvilken / hvori

de qua
om hvilken

Kasus bestemmes da blandt andet af den præposition, der styrer pronomenet.

Det gør præpositionen til et vigtigt spor i analysen.

Det relative pronomen kan også henvise til mere end ét ord

Henvisningsordet kan stå i pluralis.

Se:

Puellae, quae veniunt, bonae sunt.

Pigerne, som kommer, er gode.

Henvisningsordet:

puellae

er:

femininum
pluralis

Derfor er:

quae

også:

femininum
pluralis

Inde i relativsætningen er pronomenet grundled:

quae veniunt

så kasus er:

nominativ

Verbets numerus kan hjælpe

Se:

quae venit

og:

quae veniunt

Formen:

quae

kan i begge tilfælde være mulig.

Men verbet hjælper os:

venit
↓
singularis

mens:

veniunt
↓
pluralis

Hvis quae er grundled, skal den den finitte verbform passe i numerus.

Vi kan derfor bruge flere grammatiske spor samtidig:

HENVISNINGSORD
+
PRONOMENFORM
+
VERBFORM

til at finde den rigtige analyse.

Relative pronominer skaber sammenhæng i teksten

Relative pronominer har både en grammatisk og en tekstlig funktion.

Se:

Marcus videt puellam.
Puella venit.

De to oplysninger kan forbindes:

Marcus videt puellam, quae venit.

Marcus ser pigen, som kommer.

Pronomenet:

quae

forbinder:

puellam

med:

venit

Det relative pronomen hjælper altså med at bygge længere og mere komplekse sætninger.

Sammenligning med dansk

På dansk bruger vi ofte:

som

uden at formen ændrer sig:

pigen, som kommer

pigen, som drengen ser

pigen, som drengen giver en bog

Det danske:

som

ser ens ud i alle tre konstruktioner.

På latin ændrer pronomenet form:

quae
↓
nominativ


quam
↓
akkusativ


cui
↓
dativ

Latin gør altså pronomenets rolle i relativsætningen synlig gennem bøjningsformen.

Det samme princip findes delvist på andre sprog

Hvis man kender tysk, er idéen om et bøjet relativt pronomen genkendelig.

Også dér må man skelne mellem:

hvad pronomenet
henviser til

og:

hvilken rolle pronomenet
har i relativsætningen

Den latinske analyse bliver dog sin egen, fordi kasusformerne og paradigmet er latinske.

Det vigtigste er selve princippet:

GENUS + NUMERUS
fra henvisningsordet

KASUS
fra relativsætningen

Fra ordform til analyse

Se:

quam

Vi genkender:

qui, quae, quod

Derefter analyserer vi formen:

quam
│
├── ordklasse
│   └── pronomen
│
├── type
│   └── relativt pronomen
│
├── genus
│   └── femininum
│
├── numerus
│   └── singularis
│
└── kasus
    └── akkusativ

Men for at forstå hvorfor formen er sådan, skal vi se på hele konstruktionen:

Puella, quam puer videt, venit.

Henvisningsordet:

puella
↓
femininum
singularis

giver:

femininum
singularis

mens:

puer quam videt

viser, at quam er direkte genstandsled og derfor står i akkusativ.

Fra ordanalyse til sætningsanalyse

Se hele sætningen:

Puella, quam puer videt, venit.

Hovedsætningen

Puella     venit.
  ×          ○

Relativsætningen

quam     puer     videt
 Δ        ×         ○

På ordniveau er:

quam
│
├── relativt pronomen
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ

På sætningsniveau udgør quam:

direkte genstandsled

inde i relativsætningen.

Samtidig henviser det tilbage til:

puella

Vi har altså tre analyser på én gang:

ORDFORM
↓
quam
femininum
singularis
akkusativ


SÆTNINGSLED
↓
direkte genstandsled
i relativsætningen


HENVISNING
↓
puella

En praktisk metode

Når du møder et relativt pronomen, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND

   qui, quae, quod

        │
        ↓
2. FIND HENVISNINGSORDET

        │
        ↓
3. BESTEM HENVISNINGSORDETS

   genus
   numerus

        │
        ↓
4. OVERFØR

   genus
   numerus

   til pronomenet

        │
        ↓
5. ANALYSÉR RELATIVSÆTNINGEN

        │
        ↓
6. BESTEM PRONOMENETS
   SÆTNINGSLED

        │
        ↓
7. BESTEM KASUS

Kort sagt:

GENUS + NUMERUS
← henvisningsordet


KASUS
← relativsætningen

Husk

Det centrale relative pronomen er:

qui, quae, quod
som / der / hvilken

Det bøjes efter:

GENUS
NUMERUS
KASUS

Men de tre oplysninger kommer ikke fra samme sted.

Den vigtigste regel er:

GENUS
+
NUMERUS

bestemmes af
henvisningsordet

mens:

KASUS

bestemmes af
pronomenets rolle
i relativsætningen

Derfor kan vi have:

Puella, quae venit ...

hvor:

quae
→ femininum
→ singularis
→ nominativ

men:

Puella, quam puer videt ...

hvor:

quam
→ femininum
→ singularis
→ akkusativ

og:

Puella, cui puer rosam dat ...

hvor:

cui
→ femininum
→ singularis
→ dativ

Det relative pronomen står altså i kongruens med henvisningsordet i:

GENUS
+
NUMERUS

men ikke nødvendigvis i kasus.

Arbejdsreglen kan samles sådan:

HENVISNINGSORD
      │
      ↓
GENUS + NUMERUS
      │
      ↓
RELATIVT PRONOMEN
      │
      ↓
ROLLE I RELATIVSÆTNINGEN
      │
      ↓
KASUS

På næste side ser vi på de interrogative pronominer, der bruges til at spørge:

hvem?
hvad?
hvilken?

Interrogative pronominer →