Latin og græsk

Dansk har gennem mange århundreder optaget ord fra latin og græsk.

Påvirkningen er særlig tydelig inden for områder som:

• religion
• uddannelse
• videnskab
• medicin
• politik
• filosofi.

LATIN OG GRÆSK
      │
      ↓
kirke
lærdom
videnskab
uddannelse
      │
      ↓
DANSK ORDFORRÅD

Mange af ordene er så almindelige i moderne dansk, at vi ikke nødvendigvis tænker over deres historie.

Men latin og græsk har ikke påvirket dansk på helt samme måde.

Latin var et internationalt sprog

Latin var oprindeligt sproget i Rom og det romerske rige.

Men sprogets betydning sluttede ikke med Romerriget.

I store dele af Europas historie blev latin brugt som fælles sprog inden for blandt andet:

LATIN
│
├── kirke
├── uddannelse
├── videnskab
├── administration
└── lærdom

Det betød, at mennesker med forskellige modersmål kunne bruge latin til at kommunikere.

Latin fungerede dermed i lange perioder som et internationalt sprog i Europa.

Kristendommen bragte latin til Danmark

Latin fik særlig betydning i Danmark med kristendommens indførelse.

Den kristne kirke var en del af en international organisation, hvor latin spillede en central rolle.

KRISTENDOMMEN
       │
       ↓
KIRKEN
       │
       ↓
LATIN
       │
       ↓
DANMARK

Med kirken fulgte ikke kun en ny religion.

Der fulgte også:

• bøger
• skriftkultur
• uddannelse
• institutioner
• nye begreber.

Det skabte behov for et nyt ordforråd.

Kirken bragte nye ord

Mange ord med forbindelse til kristendom og kirkeliv har deres historiske oprindelse i latin eller græsk.

Ord som:

alter
kloster
messe
præst

viser spor efter den kristne kultur, som blev en del af Danmark.

Men ordenes vej til dansk kan være forskellig.

Et ord med latinsk eller græsk oprindelse behøver ikke være blevet lånt direkte fra latin eller græsk.

Et ord kan rejse gennem flere sprog

låneord kan bevæge sig gennem flere sprog.

Et forenklet eksempel kan se sådan ud:

GRÆSK
  │
  ↓
LATIN
  │
  ↓
ANDET EUROPÆISK
SPROG
  │
  ↓
DANSK

Derfor er spørgsmålet:

Hvor kommer ordet fra?

ikke altid så enkelt, som det ser ud.

Vi kan skelne mellem:

ORDETS
FJERNERE OPRINDELSE
        │
        ≠
        │
DET SPROG DANSK
DIREKTE LÅNTE
ORDET FRA

Det er netop sådanne historiske forbindelser, man undersøger, når man arbejder med etymologi.

Latin blev lærdommens sprog

Latin blev også vigtigt uden for kirken.

I middelalderen og langt ind i nyere tid spillede sproget en central rolle inden for uddannelse og videnskab.

LATIN
  │
  ├── skoler
  ├── universiteter
  ├── videnskab
  └── lærde tekster

En lærd person kunne skrive på latin og blive læst af andre lærde i forskellige europæiske lande.

Det gjorde latin til en vigtig kilde til faglige ord og begreber.

Latin fortsatte, selv om ingen havde det som modersmål

Det er en vigtig forskel mellem latin og mange andre kontaktsprog.

Latin blev ved med at spille en stor rolle, selv efter at det ikke længere var almindeligt modersmål.

TALT LATIN
     │
     ↓
forandres gennem tiden
     │
     ├──→ romanske sprog
     │
     └──→ latin fortsætter
          som kirke-, lærdoms-
          og skriftsprog

Latin kunne derfor påvirke dansk gennem skrift, uddannelse og institutioner uden at være almindeligt hverdagssprog i Danmark.

De romanske sprog udviklede sig fra latin

Latin har også en anden vigtig plads i sproghistorien.

De romanske sprog udviklede sig fra talte former af latin.

LATIN
  │
  ↓
talte former
af latin
  │
  ├── fransk
  ├── spansk
  ├── italiensk
  ├── portugisisk
  └── rumænsk

Når dansk senere har lånt ord fra eksempelvis fransk, kan nogle af disse ord derfor have en endnu ældre historie, der fører tilbage til latin.

Græsk fik en anden vej ind i dansk

Dansk har ikke haft samme direkte historiske kontakt med græsktalende områder som med eksempelvis nedertysk.

Alligevel findes der meget græsk sprogligt materiale i dansk.

En vigtig forklaring er, at græsk gennem historien har haft stor betydning for europæisk:

• filosofi
• videnskab
• medicin
• religion
• lærdom.

GRÆSK
   │
   ↓
latin og europæisk
lærdomstradition
   │
   ↓
faglige ord
og orddannelser
   │
   ↓
DANSK

Græsk påvirkning er derfor ofte kommet indirekte.

Græsk og latin hænger historisk sammen

De to sprog har forskellige historier, men i europæisk lærdomshistorie er de tæt forbundne.

Græsk kultur og videnskab påvirkede romerne, og mange græske ord blev optaget i latin.

GRÆSK
   │
   ↓
LATIN
   │
   ↓
EUROPÆISKE SPROG
   │
   ↓
DANSK

Det betyder, at et moderne dansk ord kan indeholde græsk materiale, selv om dansk ikke har lånt ordet direkte fra oldgræsk.

Mange fagord bygger på græsk

Græsk er særlig synligt i videnskabeligt og teknisk ordforråd.

Vi møder græske elementer i ord som:

biologi
geologi
demokrati
filosofi
psykologi

Ordene tilhører forskellige fagområder, men deres bestanddele har rødder i græsk.

Det gør græsk til en vigtig kilde til det internationale videnskabelige ordforråd.

Orddelene går igen

Noget særligt ved det græske og latinske materiale er, at de samme elementer kan optræde i mange forskellige ord.

For eksempel møder vi:

bio-
   │
   ├── biologi
   └── biografi


geo-
   │
   ├── geologi
   └── geografi

Når man kender betydningen af sådanne elementer, bliver det lettere at gennemskue nye fagord.

Det er en af grundene til, at kendskab til græske og latinske orddele stadig er nyttigt.

Nye ord kan bygges af gamle elementer

Et ord behøver ikke være flere tusinde år gammelt, blot fordi det består af græske eller latinske dele.

Det er en vigtig pointe.

GAMLE GRÆSKE
ELLER LATINSKE
ORDDELE
      │
      ↓
kombineres
i nyere tid
      │
      ↓
NYT FAGORD

Græsk og latin fungerer derfor ikke kun som kilder til gamle låneord.

Materiale fra sprogene kan også bruges til at danne nye internationale fagord.

Det kan ligne et gammelt græsk ord uden at være det

Forestil dig et moderne videnskabeligt begreb, der er dannet af to græske elementer.

GRÆSK ELEMENT A
        +
GRÆSK ELEMENT B
        │
        ↓
MODERNE FAGORD

Selve ordet behøver aldrig at have eksisteret i oldgræsk.

Det kan være dannet langt senere af forskere, der brugte græsk sprogligt materiale.

Derfor skal vi skelne mellem:

ORD LÅNT FRA
OLDGRÆSK

        og

NYERE ORD DANNET
AF GRÆSKE ELEMENTER

Begge kan have græsk oprindelse, men deres historie er forskellig.

Det samme gælder latin

Latinske ord og orddele bruges også i nyere faglige betegnelser.

LATINSK
SPROGMATERIALE
      │
      ↓
bruges i
international
fagterminologi
      │
      ↓
NYE ORD

Latin er altså ikke kun interessant, fordi dansk engang lånte ord fra sproget.

Latinsk materiale lever videre som en ressource i moderne terminologi.

Derfor ligner fagord hinanden på tværs af sprog

Græske og latinske elementer bruges i mange europæiske sprog.

Det kan give tydelige ligheder.

DANSK
   │
   │
ENGELSK
   │
   │
TYSK
   │
   │
FRANSK
   │
   ↓
fælles græsk
og latinsk
fagligt materiale

Ligheden betyder ikke nødvendigvis, at dansk har lånt hvert enkelt ord direkte fra ét bestemt af disse moderne sprog.

Ordene kan være en del af et større internationalt fagligt ordforråd.

Fagord kan blive hverdagssprog

Ord kan begynde i et specialiseret miljø og senere brede sig.

FAGSPROG
    │
    ↓
uddannelse
medier
samfund
    │
    ↓
ALMINDELIGT
ORDFORRÅD

På den måde kan ord med græske eller latinske rødder ende som helt almindelige danske ord.

Det viser igen, at grænsen mellem fremmed og hjemligt ordforråd kan ændre sig gennem tiden.

Latin har også påvirket grammatiske betegnelser

Når vi arbejder med grammatik, møder vi mange betegnelser med latinsk baggrund.

Eksempelvis:

substantiv
adjektiv
verbum
pronomen

Det skyldes den lange europæiske tradition for at beskrive grammatik med udgangspunkt i latin.

Latin har derfor ikke kun leveret ord til det almindelige sprog.

Det har også påvirket det fagsprog, vi bruger, når vi beskriver sprog.

Latin og dansk grammatik er ikke det samme

At mange grammatiske betegnelser kommer fra latin, betyder ikke, at dansk grammatik fungerer ligesom latin.

Latin har eksempelvis et langt mere omfattende kasussystem end moderne dansk.

LATIN

omfattende
kasusbøjning


MODERNE DANSK

langt mindre
kasusbøjning

De latinske fagbetegnelser er redskaber til sproglig beskrivelse.

De gør ikke dansk til et latinsk sprog.

Latin og græsk er indoeuropæiske sprog

Der findes også en anden forbindelse mellem dansk, latin og græsk.

De tilhører alle den indoeuropæiske sprogfamilie.

        INDOEUROPÆISK
             │
      ┌──────┼───────┐
      ↓      ↓       ↓
 GERMANSK  ITALISK  GRÆSK
      │      │
      ↓      ↓
    dansk   latin

Det betyder, at nogle ligheder mellem sprogene kan skyldes fælles arv.

Andre ligheder skyldes lån.

Slægtskab og lån skal holdes adskilt

Dette er vigtigt, når vi undersøger ordenes historie.

DANSK OG LATIN
      │
      ↓
kan have lignende
sprogligt materiale
      │
      ↓
to forskellige
forklaringer
│
├── fælles
│   indoeuropæisk arv
│
└── senere
    sprogkontakt
    og lån

Et arveord og et låneord fortæller to forskellige historier.

Arveordet peger tilbage mod et fælles ursprog.

Låneordet fortæller om senere kontakt mellem sprogsamfund.

Et ords historie kan være lang

Når vi undersøger etymologi, kan vi derfor finde meget lange udviklingsforløb.

ÆLDRE SPROG
     │
     ↓
LATIN ELLER
GRÆSK
     │
     ↓
senere
europæiske sprog
     │
     ↓
DANSK
     │
     ↓
moderne betydning

Undervejs kan ordet have ændret:

• udtale
• stavning
• bøjning
• betydning.

Et moderne dansk ord kan derfor være resultatet af mange forskellige historiske processer.

Latin og græsk har påvirket dansk på forskellige måder

Vi kan forenkle forskellen sådan:

LATIN
│
├── kirke
├── uddannelse
├── lærdom
├── skriftkultur
└── videnskab


GRÆSK
│
├── filosofi
├── videnskab
├── medicin
└── moderne
    fagterminologi

Men der er stor overlapning.

Græsk materiale er ofte kommet gennem latin, og både latin og græsk bruges som grundlag for international terminologi.

Påvirkningen fortsætter

Latin og oldgræsk bruges ikke som almindelige modersmål i Danmark.

Alligevel er deres sproglige materiale stadig produktivt.

GAMLE SPROG
     │
     ↓
ord og orddele
     │
     ↓
moderne
fagterminologi
     │
     ↓
NYE ORD

Det er et interessant eksempel på, at sprogkontakt ikke kun handler om to grupper af moderne modersmålstalere, der mødes ansigt til ansigt.

Sprog kan også påvirke senere sprog gennem tekster, uddannelse og faglige traditioner.

Overblik

Latin og græsk har sat dybe spor i dansk.

LATIN
│
├── kristendom
├── kirke
├── lærdom
├── uddannelse
├── grammatiske
│   betegnelser
└── videnskab


GRÆSK
│
├── filosofi
├── medicin
├── videnskab
└── faglige
    orddele

Ordene kan være kommet til dansk ad forskellige veje:

DIREKTE LÅN

LATIN
  │
  ↓
DANSK


INDIREKTE LÅN

GRÆSK
  │
  ↓
LATIN
  │
  ↓
ANDET SPROG
  │
  ↓
DANSK


NYERE ORDDANNELSE

GRÆSKE/LATINSKE
ELEMENTER
      │
      ↓
MODERNE FAGORD

Det centrale er:

Latin og græsk har især påvirket dansk gennem religion, lærdom, uddannelse og videnskab. Mange ord er kommet til dansk gennem andre europæiske sprog, og græske og latinske elementer bruges stadig til at danne nye fagord. Derfor er deres betydning for dansk ikke kun et levn fra fortiden, men også en del af moderne sprogudvikling.

Videre

Latin og græsk viser, hvordan religion, lærdom og videnskab kan føre sprogligt materiale fra ét sprog til et andet.

En anden kontaktsituation fik endnu større betydning for det almindelige danske ordforråd.

I middelalderen førte handel og byliv til meget tæt kontakt mellem danske og nedertyske sprogbrugere.

På næste side ser vi nærmere på nedertysk påvirkning.