Sprogforståelse

Passiv

passiv handleform er en handleform.

Den bruges, når grundled ikke udfører handlingen, men udsættes for den, eller når handlingen er vigtigere end den, der udfører den.

udsagnsordDenne side
skrivesskrives
bliver skrevetbliver skrevet

I passiv handleform udfører grundled ikke handlingen.

Sammenlign:

  • Peter skriver brevet.
  • Brevet skrives.
  • Brevet bliver skrevet.

Alle tre sætninger beskriver den samme handling.

I den første udfører grundled handlingen.

I de to sidste er det brevet, der er grundled, men brevet udfører ikke handlingen.

Fokus er flyttet fra den, der handler, til selve handlingen eller dens resultat.


passiv handleform bruges blandt andet:

Når den handlende er ukendt

  • Cyklen blev stjålet.
  • Vinduet er blevet knust.

Når den handlende ikke er vigtig

  • Broen bygges næste år.
  • Vejen bliver udvidet.

Når handlingen er vigtigere end den handlende

  • Opgaven afleveres fredag.
  • Billetter sælges ved indgangen.
  • Rapporten bliver offentliggjort næste uge.

I regler, vejledninger og skilte

  • Døren holdes lukket.
  • Hjelm skal bæres.
  • Billetter købes her.

På dansk findes der to almindelige måder at danne passiv handleform.

Begge udtrykker passiv handleform, men de dannes på forskellige måder.


s-passiv dannes ved at føje -s til udsagnsordet.

aktiv handleforms-passiv
skriverskrives
byggerbygges
sælgersælges
læserlæses

s-passiv bruges især i:

Eksempler:

  • Brevet skrives.
  • Brevet skal skrives.

s-passiv ses ofte i regler, vejledninger og generelle beskrivelser.


blive-passiv dannes med:

aktiv handleformblive-passiv
skriverbliver skrevet
byggerbliver bygget
sælgerbliver solgt
læserbliver læst

udsagnsordet blive bøjes efter den tid, sætningen står i.

tidEksempel
nutidBrevet bliver skrevet.
datidBrevet blev skrevet.
fremtidBrevet vil blive skrevet.
førnutidBrevet er blevet skrevet.
førdatidBrevet var blevet skrevet.
førfremtidBrevet vil være blevet skrevet.

Tabellen viser, at passiv handleform ikke er en tid.

Den samme handleform kan bruges i alle tider.


Begge former er korrekte.

Valget afhænger ofte af sammenhængen.

s-passivblive-passiv
Brevet skrives.Brevet bliver skrevet.
Huset sælges.Huset bliver solgt.
Vejen lukkes.Vejen bliver lukket.

Generelt gælder:

  • s-passiv bruges ofte i regler, vejledninger og generelle udsagn.
  • blive-passiv bruges ofte, når handlingen eller forandringen fremhæves, eller når handlingen placeres tydeligt i en bestemt tid.

Når du analyserer et udsagnsord, kan du spørge:

Udfører grundled handlingen?

Hvis svaret er ja, står udsagnsordet i aktiv handleform.

Hvis svaret er nej, står udsagnsordet normalt i passiv handleform.

Derefter kan du afgøre, om der er tale om:


Brevet skrives.

OrdAnalyse
Brevetgrundled
skrivesudsagnsled, nutid, fremsættende udsagnsmåde, passiv handleform, s-passiv

Brevet bliver skrevet.

OrdAnalyse
Brevetgrundled
bliver skrevetudsagnsled, nutid, fremsættende udsagnsmåde, passiv handleform, blive-passiv

Opbygning af verbalet

OrdFunktion
bliverhjælpeverbum
skrevethovedverbum, kort tillægsform

Brevet vil være blevet skrevet.

OrdAnalyse
Brevetgrundled
vil være blevet skrevetudsagnsled, førfremtid, fremsættende udsagnsmåde, passiv handleform, blive-passiv

Her viser vil være blevet tid, mens hele verbforbindelsen står i passiv handleform.


Sammenlign:

aktiv handleformpassiv handleform
Peter skriver brevet.Brevet skrives.
Anna bagte kagen.Kagen blev bagt.
Eleverne afleverer opgaven.Opgaven afleveres.

Handlingen er den samme.

Det er handleformen, der ændrer sig.


Både dansk og latin har passiv handleform.

På dansk kan passiv handleform dannes på to forskellige måder:

På latin dannes passiv handleform gennem verbets bøjningsformer.

Det lærer du senere.


Almindeligt danskDansk fagtermEngelskLatin
passiv handleformpassivpassive voicepassivum

passiv handleform er en handleform.

Den fortæller, at grundled ikke udfører handlingen.

På dansk findes to almindelige passive konstruktioner:

Begge kan kombineres med forskellige tid-former.


På næste side samler vi de to handleformer i et Overblik over handleform.

Her ser du, hvordan aktiv handleform og passiv handleform hænger sammen som de to handleformer på moderne dansk.

Undersider vises her af temaet eller en senere Builder-blok.


Begreber på denne side

  • passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
  • handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • s-passiv – En dansk passivform, der dannes ved at føje -s til verbet.
  • blive-passiv – En dansk passivkonstruktion, der dannes med en form af blive og hovedverbet i kort tillægsform.
  • aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
  • nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
  • navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
  • kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
  • tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
  • datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
  • fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
  • førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
  • førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
  • førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
  • udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
  • fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
  • hjælpeverbum – Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
  • hovedverbum – Det verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side