Sprogforståelse

Bestemt/ubestemt

bestemthed er en grammatisk kategori.

For tillægsord viser bestemthed, hvilken form tillægsordet har, når det beskriver et navneord i bestemt eller ubestemt form.

Denne tilpasning kaldes kongruens.


Når et tillægsord beskriver et navneord, tilpasses det typisk navneordets bestemthed.

Sammenlign:

  • en stor bil
  • den store bil

Tillægsordet beskriver det samme navneord.

Men formen ændrer sig, fordi navneordet står henholdsvis i ubestemt og bestemt form.


bestemthed og kongruens hænger tæt sammen, men de er ikke det samme.

bestemthed er en grammatisk kategori, som beskriver, om et ord står i bestemt eller ubestemt form.

kongruens beskriver, at tillægsordet tilpasses navneordets grammatiske egenskaber.

Eksempel:

navneordbestemthedtillægsord
en bilubestemtstor
den bilbestemtstore

Tillægsordets form vælges altså, så den passer til navneordets bestemthed.


Ved bestemthed skelner danske tillægsord typisk mellem to former.

bestemthedRegelEksempel
ubestemtgrundformen brugesen stor bil
bestemt-e-formen brugesden store bil

De fleste danske tillægsord danner den bestemte form ved at bruge -e-formen.

De mest almindelige mønstre er:

UbestemtBestemt
storstore
grøngrønne
højhøje
gammelgamle
smuksmukke

Nogle tillægsord ændrer ikke form.

Eksempler:

  • et moderne hus
  • det moderne hus

Bemærk: Den samme -e-form bruges også ved flertal.

Derfor kan formen store både skyldes flertal og bestemthed.

Det er navneordets grammatiske kategorier, der afgør, hvorfor netop denne form bruges.


Når du analyserer et tillægsord, kan du bruge denne fremgangsmåde.

1. Find tillægsord

Eksempel:

den store bil

Tillægsordet er:

store


2. Find det navneord, som tillægsordet beskriver

Her beskriver store navneordet:

bil


3. Bestem navneordets bestemthed

bil står i bestemt form.


4. Kontroller tillægsordets form

Tillægsordet står derfor også i den bestemte form.


Se på sætningen:

Den gamle mand købte det røde hus.

Eksempel 1

Find tillægsord:

gamle

Det beskriver:

mand

Tillægsordet står derfor i den bestemte form.


Eksempel 2

Find tillægsord:

røde

Det beskriver:

hus

Tillægsordet står derfor også i den bestemte form.


Dansk skelner mellem bestemt og ubestemt form.

bestemthedEksempel
ubestemten stor bil
bestemtden store bil

Den bestemte form bruges også ved:

  • det store hus
  • de store biler

Tillægsordets form følger navneordets bestemthed gennem kongruens.


Engelsk bøjer normalt ikke tillægsord efter bestemthed.

Eksempler:

  • a big car
  • the big car

Tillægsordet big ændrer ikke form.


På tysk bøjes tillægsord blandt andet efter bestemthed.

Sammenlign:

  • ein großer Hund
  • der große Hund

Tillægsordets endelse ændrer sig blandt andet efter, om navneordet står i ubestemt eller bestemt form.


Latin har ikke en grammatisk kategori, der svarer til dansk bestemthed.

Der findes ingen bestemte eller ubestemte artikler.

Tillægsord bøjes derfor ikke efter bestemthed, men blandt andet efter:


SprogBøjes tillægsord efter bestemthed?
DanskJa
EngelskTypisk nej
TyskJa
LatinNej

Dansk og tysk lader bestemthed påvirke tillægsordets form.

Engelsk og latin gør det normalt ikke.


Almindeligt danskDansk fagtermEngelskLatin
bestemthedbestemtheddefiniteness

bestemthed er en grammatisk kategori.

Når et tillægsord beskriver et navneord, tilpasses det typisk navneordets bestemthed.

Denne tilpasning kaldes kongruens.

Når du analyserer:

  1. Find tillægsord.
  2. Find det navneord, som beskrives.
  3. Bestem navneordets bestemthed.
  4. Kontroller, at tillægsordets form passer.

På næste side ser vi på grad.

køn, tal og bestemthed handler om, at tillægsord tilpasses navneordet gennem kongruens.

grad er anderledes.

Den bruges, når vi sammenligner egenskaber.

Undersider vises her af temaet eller en senere Builder-blok.


Begreber på denne side

  • bestemthed – En grammatisk kategori, der viser, om noget fremstilles som bestemt eller ubestemt.
  • tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
  • grammatisk kategori – Et system til at beskrive en grammatisk egenskab ved ord eller ordformer, for eksempel tal, kasus, tempus eller diatese.
  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
  • flertal – Den form, der normalt betegner flere.
  • køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
  • tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
  • kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
  • grad – En grammatisk kategori, der bruges til at sammenligne egenskaber.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side