Præsupposition

På den foregående side arbejdede vi med underforstået mening.

Her så vi, hvordan en modtager kan udlede en mening, som en afsender ikke siger direkte.

Men der findes en anden måde, hvorpå information kan ligge under overfladen.

Se:

Peter er holdt op med at ryge.

Afsenderen siger direkte:

Peter ryger ikke længere.

Men ytringen tager samtidig noget for givet:

Peter røg tidligere.

Denne information kaldes en forudsat information.

Hvad er en præsupposition?

En forudsat information er information, som en ytring tager for givet som baggrund for det, der bliver sagt.

Se:

Sofie er begyndt at løbe om morgenen.

Ytringen siger, at Sofie nu er begyndt at løbe om morgenen.

Samtidig tages det for givet:

Sofie løb ikke om morgenen før.

Vi kan vise det sådan:

YTRING
"Sofie er begyndt at løbe
om morgenen."
        │
        ├── DET SAGTE
        │   Sofie er nu begyndt
        │   at løbe om morgenen.
        │
        └── TAGET FOR GIVET
            Sofie gjorde det
            ikke tidligere.
                  │
                  ▼
            PRÆSUPPOSITION

Præsuppositionen står altså ikke nødvendigvis direkte i ytringen.

Men den ligger som en forudsætning i formuleringen.

At tage noget for givet

Ordet præsupposition kan virke abstrakt.

Grundideen er:

Afsenderen formulerer sig, som om noget allerede gælder eller er kendt.

Se:

Emmas bror bor i Aarhus.

Ytringen handler direkte om, hvor Emmas bror bor.

Men formuleringen tager samtidig for givet:

Emma har en bror.

Afsenderen stopper ikke op og siger:

Emma har en bror, og han bor i Aarhus.

Eksistensen af broren bliver behandlet som baggrundsinformation.

Det sagte og det forudsatte

Det hjælper at skelne mellem:

DET SAGTE
Hvad hævder ytringen?

DET FORUDSATTE
Hvad tager ytringen for givet?

Se:

Peters hund er syg.

Det sagte

Hunden er syg.

Det forudsatte

Peter har en hund.

Den sidste oplysning er ikke ytringens hovedbudskab.

Den ligger i baggrunden.

Præsupposition og eksplicit mening

Præsupposition hænger derfor sammen med vores skel mellem eksplicit mening og implicit mening.

Se:

Maria er begyndt at cykle på arbejde.

Eksplicit bliver der sagt noget om Marias nuværende situation:

Maria er begyndt at cykle på arbejde.

Men formuleringen bærer samtidig en baggrundsantagelse:

Maria cyklede ikke på arbejde tidligere.

Præsuppositionen er altså ikke ytringens hovedpåstand.

Den behandles som noget, der allerede kan lægges til grund.

Bestemte udtryk kan skabe præsuppositioner

Nogle sproglige formuleringer giver ofte anledning til bestemte præsuppositioner.

Se:

Peters cykel er punkteret.

Formuleringen:

Peters cykel

lægger op til:

Peter har en cykel.

På samme måde:

Rektoren på skolen er syg.

lægger op til:

Skolen har en rektor.

Bestemte beskrivelser kan altså få en person eller ting til at fremstå som allerede etableret i samtalen.

Ord om begyndelse og ophør

Ord og udtryk som:

begynde
holde op
fortsætte

kan også skabe tydelige præsuppositioner.

Se:

Anna er begyndt at spille tennis.

Præsupposition:

Anna spillede ikke tennis tidligere.

Se:

Peter er holdt op med at ryge.

Præsupposition:

Peter røg tidligere.

Se:

Sofie fortsætter med at cykle på arbejde.

Præsupposition:

Sofie cyklede allerede på arbejde.

Vi kan samle det:

BEGYNDE
→ noget gjaldt ikke tidligere

HOLDE OP
→ noget gjaldt tidligere

FORTSÆTTE
→ noget gjaldt allerede

Gentagelse kan også forudsætte noget

Se:

Peter kom for sent igen.

Ordet igen lægger op til:

Peter er kommet for sent tidligere.

Det direkte budskab handler om den aktuelle situation.

Men igen forbinder den med noget tidligere.

Se også:

Maria vandt endnu en gang.

Her tages det for givet:

Maria har vundet før.

Små ord kan altså bære vigtig baggrundsinformation.

Spørgsmål kan indeholde præsuppositioner

Præsuppositioner findes ikke kun i fremsættende sætninger.

Se:

Hvornår holdt Peter op med at ryge?

Spørgsmålet efterspørger et tidspunkt.

Men det tager samtidig for givet:

Peter har røget.

og:

Peter er holdt op.

Modtageren kan derfor være nødt til at afvise selve forudsætningen.

For eksempel:

Det gjorde han ikke. Han har aldrig røget.

Her svarer modtageren ikke på hvornår.

Modtageren afviser i stedet den præsupposition, som spørgsmålet bygger på.

Et spørgsmål kan bygge på en forkert forudsætning

Forestil dig:

Hvorfor kom Anna for sent?

Spørgsmålet tager for givet:

Anna kom for sent.

Men måske gjorde hun ikke det.

Modtageren kan så svare:

Det gjorde hun heller ikke.

Det viser noget vigtigt:

En præsupposition behøver ikke være sand.

Det afgørende er, at ytringen behandler informationen som forudsat.

Negationstesten

Et nyttigt redskab til at finde præsuppositioner er at se på, hvad der sker, når vi benægter en ytring.

Se:

Peter er holdt op med at ryge.

Præsupposition:

Peter røg tidligere.

Negér nu ytringen:

Peter er ikke holdt op med at ryge.

Vi tager stadig normalt for givet:

Peter røg tidligere.

Sammenlign:

Peter er holdt op med at ryge.
              ↓
       Peter røg tidligere.


Peter er IKKE holdt op med at ryge.
              ↓
       Peter røg tidligere.

Præsuppositionen overlever negationen.

Det er et vigtigt kendetegn.

Et eksempel mere

Se:

Annas bror bor i Odense.

Præsupposition:

Anna har en bror.

Negér ytringen:

Annas bror bor ikke i Odense.

Vi tager stadig normalt for givet:

Anna har en bror.

Det, der ændrer sig, er påstanden om, hvor broren bor.

Baggrundsantagelsen består.

Negationstesten er et redskab – ikke en maskine

Negationstesten er nyttig, men sproglig fortolkning er ikke altid helt mekanisk.

Vi skal stadig undersøge:

• den konkrete formulering
• sammenhæng
• hvad der faktisk bliver taget for givet

Testen hjælper os med at stille spørgsmålet:

Består denne information, selv om hovedpåstanden benægtes?

Hvis svaret er ja, kan vi have fundet en præsupposition.

Præsupposition og implikatur

Nu kan vi tydeliggøre forskellen til underforstået mening.

Se først:

Peter er holdt op med at ryge.

Her får vi præsuppositionen:

Peter røg tidligere.

Se derefter en samtale:

A: Vil Peter med ud og ryge?

B: Han er holdt op med at ryge.

B's svar kan implicere:

Peter vil sandsynligvis ikke med ud og ryge.

Der er altså både en præsupposition og en mulig implikatur:

YTRING
"Peter er holdt op med at ryge."
          │
          ├── PRÆSUPPOSITION
          │   Peter røg tidligere.
          │
          └── I DENNE SAMTALE
              MULIG IMPLIKATUR
              Peter vil sandsynligvis
              ikke med ud og ryge.

De to fænomener ligger begge under overfladen, men de fungerer forskelligt.

Implikatur udledes – præsupposition forudsættes

En nyttig huskeregel er:

IMPLIKATUR
Hvad kan modtageren
udlede?

PRÆSUPPOSITION
Hvad tager ytringen
for givet?

Se:

A: Skal Sofie med til festen?

B: Hun skal tidligt op.

Mulig underforstået mening:

Sofie kommer sandsynligvis ikke med.

Men:

Sofie er holdt op med at gå til fester.

har blandt andet præsuppositionen:

Sofie gik tidligere til fester.

Den første fortolkning opstår gennem samtalen og sammenhæng.

Den anden er tæt knyttet til selve formuleringen holdt op med.

Ophævelighed viser også en forskel

På siden om implikatur så vi:

Nogle af eleverne kommer.

Det kan implicere:

Ikke alle eleverne kommer.

Men afsenderen kan fortsætte:

Faktisk kommer de alle sammen.

Implikaturen kan altså ophæves.

Prøv det samme med:

Peter er holdt op med at ryge.

og fortsæt:

… men han har aldrig røget.

Nu opstår der en tydelig konflikt.

Hvorfor?

Fordi holdt op med at ryge allerede tager for givet:

Peter røg tidligere.

Præsuppositioner er derfor typisk mere fast knyttet til formuleringen end samtaleimplikaturer.

Præsupposition og fælles viden

Præsuppositioner kan også bruges til at behandle information som allerede kendt eller accepteret.

Se:

Jeg skal hente min søster på stationen.

Formuleringen min søster kan præsentere eksistensen af søsteren som noget, der ikke behøver yderligere forklaring.

Hvis modtageren ikke kendte denne oplysning, kan vedkommende ofte blot indarbejde den:

Nå, afsenderen har altså en søster.

Vi behøver ikke altid have kendt præsuppositionen på forhånd.

Vi kan acceptere ny baggrundsinformation

Forestil dig, at Anna siger til Peter:

Min hund skal til dyrlægen.

Peter vidste ikke, at Anna havde en hund.

Alligevel behøver han ikke svare:

Vent. Du har aldrig tidligere fortalt mig, at du har en hund.

Han kan uden problemer forstå:

Anna har en hund.

og fortsætte samtalen:

Hvad er der galt med den?

Modtageren kan altså acceptere en præsupposition som ny baggrundsinformation.

Det gør almindelig kommunikation meget effektiv.

Præsuppositioner kan påvirke, hvordan noget fremstilles

Fordi præsuppositioner behandles som baggrundsinformation, kan formuleringen påvirke, hvad modtageren inviteres til at tage for givet.

Sammenlign:

Har kommunen spildt penge på projektet?

og:

Hvorfor har kommunen spildt penge på projektet?

Det første spørgsmål undersøger, om kommunen har spildt penge.

Det andet spørgsmål tager allerede som udgangspunkt:

Kommunen har spildt penge på projektet.

og spørger derefter:

Hvorfor?

Det betyder ikke, at præsuppositionen nødvendigvis er sand.

Det betyder, at spørgsmålet er formuleret, som om den er.

Derfor er præsupposition vigtig i tekstanalyse

Præsuppositioner kan være interessante i:

• interviews
• reklamer
• politiske udsagn
• journalistik
• debat
• almindelige samtaler

Se:

Hvornår vil virksomheden endelig begynde at tage problemet alvorligt?

Spørgsmålet kan blandt andet tage for givet:

Der findes et problem.

og:

Virksomheden har ikke hidtil taget det alvorligt.

En analyse kan derfor spørge:

Hvilke oplysninger bliver præsenteret som noget, vi allerede skal acceptere?

Det er ofte lige så interessant som det, der bliver sagt direkte.

Præsupposition er ikke nødvendigvis manipulation

At en ytring indeholder en præsupposition betyder ikke, at afsenderen forsøger at manipulere modtageren.

Se:

Min cykel er punkteret.

Ytringen tager for givet:

Jeg har en cykel.

Det er helt almindelig og effektiv kommunikation.

Præsuppositioner bliver først særligt interessante, når det, der tages for givet:

• er usikkert
• er omstridt
• ikke deles af modtageren
• påvirker, hvordan et spørgsmål eller emne bliver fremstillet

Vi skal derfor analysere funktionen i den konkrete sammenhæng frem for automatisk at tillægge afsenderen en skjult hensigt.

Præsupposition og sandhed

Det er vigtigt at skelne mellem:

at en ytring forudsætter noget

og:

at det forudsatte faktisk er sandt.

Se:

Kongen af øen bor i det gamle slot.

Ytringen kan tage for givet:

Øen har en konge.

Men hvis øen ikke har en konge, er præsuppositionen problematisk.

Pragmatisk analyse handler her om at identificere, hvad ytringen behandler som givet.

Derefter kan vi særskilt undersøge, om det faktisk passer.

Når du analyserer en præsupposition

Du kan bruge denne fremgangsmåde:

1. Find ytringen.

2. Spørg:
   Hvad bliver sagt direkte?

3. Spørg:
   Hvad bliver taget for givet?

4. Find det sproglige udtryk,
   der skaber denne forudsætning.

5. Prøv eventuelt negationstesten.

6. Undersøg:
   Er præsuppositionen vigtig
   for fortolkningen?

Et samlet eksempel

Se:

Journalisten spørger:

Hvorfor er ministeren begyndt at ændre sin forklaring?

1. Hvad spørges der direkte om?

Hvorfor er ministeren begyndt at ændre sin forklaring?

Spørgsmålet efterspørger en årsag.

2. Hvad bliver taget for givet?

Formuleringen lægger blandt andet op til:

Ministeren har ændret sin forklaring.

og:

Ministerens forklaring var anderledes tidligere.

3. Hvad udløser præsuppositionen?

Blandt andet:

begyndt at ændre

4. Hvad sker der ved negation?

Se:

Ministeren er ikke begyndt at ændre sin forklaring.

Der er stadig en forbindelse til en tidligere forklaring, selv om den præcise præsupposition og dens styrke kan afhænge af formuleringen.

5. Hvorfor er præsuppositionen vigtig?

Fordi spørgsmålet ikke neutralt spørger:

Har ministeren ændret sin forklaring?

Det tager ændringen som udgangspunkt og spørger efter årsagen.

Det kan være vigtigt i en pragmatisk analyse.

Implikatur og præsupposition samlet

De to begreber kan sammenlignes sådan:

En kort huskeregel er:

IMPLIKATUR
→ udledt

PRÆSUPPOSITION
→ forudsat

Kort opsummering

En forudsat information er information, som en ytring tager for givet som baggrund for det, der bliver sagt.

Se:

Peter er holdt op med at ryge.

Det sagte handler om Peters situation nu.

Præsuppositionen er:

Peter røg tidligere.

Præsuppositioner kan blandt andet udløses af formuleringer som:

begynde
holde op
fortsætte
igen
bestemte beskrivelser
visse spørgsmål

Et nyttigt analyseredskab er negationstesten:

Peter er holdt op med at ryge.
→ Peter røg tidligere.

Peter er IKKE holdt op med at ryge.
→ Peter røg tidligere.

Præsuppositionen består.

Det hjælper os med at skelne den fra underforstået mening:

IMPLIKATUR
Hvad kan modtageren udlede?

PRÆSUPPOSITION
Hvad tager ytringen for givet?

Men der findes endnu en måde, hvor forholdet mellem det sagte og det mente kan blive særligt interessant.

En person kan sige:

Flot klaret!

efter at nogen lige har tabt hele bakken med glas på gulvet.

Ordene lyder positive.

Men i den rette sammenhæng kan meningen være det modsatte.

Det fører os videre til:

Ironi.