På de forrige sider lærte du, hvordan navneord kan bøjes.
Nu skal vi se på bøjning af udsagnsord.
Et udsagnsord kan ændre form.
De forskellige former kaldes verbformer.
Se på disse former:
løbe
løber
løb
vil løbe
har løbet
havde løbet
vil have løbet
løb!
De kommer alle fra det samme udsagnsord, men de fortæller ikke det samme.
Et udsagnsord kan bøjes efter tre grammatiske kategorier.
| Grammatisk kategori | Hvad fortæller den? | Senere side |
|---|---|---|
| tid | Hvornår handlingen ses | ✓ |
| udsagnsmåde | Hvordan udsagnet fremstilles | Senere i kapitlet |
| handleform | Forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere | Senere i kapitlet |
Disse grammatiske kategorier kommer til udtryk gennem forskellige verbformer.
tid fortæller, hvordan en handling eller tilstand placeres i tid.
Når vi taler, kan vi fortælle om noget:
- der sker nu
- der skete tidligere
- der kommer til at ske senere
Det kaldes tid.
Sammenlign:
Hunden løber.
Hunden løb.
Hunden vil løbe.
Hunden har løbet.
Hunden havde løbet.
Hunden vil have løbet.
| verbform | tid |
|---|---|
| løber | nutid |
| løb | datid |
| vil løbe | fremtid |
| har løbet | førnutid |
| havde løbet | førdatid |
| vil have løbet | førfremtid |
Tempusformer på dansk
| Dansk | Fagterm | Eksempel |
|---|---|---|
| nutid | nutid | løber |
| datid | datid | løb |
| fremtid | fremtid | vil løbe |
| førnutid | førnutid | har løbet |
| førdatid | førdatid | havde løbet |
| førfremtid | førfremtid | vil have løbet |
De seks former viser alle tid.
Bemærk
fremtid og førfremtid dannes normalt med et hjælpeverbum (vil) sammen med et hovedverbum.
De er derfor sammensatte verbformer.
udsagnsmåde fortæller, hvordan taleren fremstiller handlingen.
Et udsagn kan for eksempel være:
- en oplysning
- en opfordring eller befaling
- et ønske eller noget muligt
Sammenlign:
Du løber.
Løb!
I moderne dansk bruger vi især fremsættende udsagnsmåde og bydemåde.
Når du senere lærer latin, møder du også konjunktiv.
handleform fortæller, hvordan handlingen fremstilles i forhold til sætningens deltagere.
Sammenlign:
Peter skriver brevet.
Brevet skrives af Peter.
| handleform | Eksempel | Betydning |
|---|---|---|
| aktiv handleform | Peter skriver brevet. | Grundleddet udfører handlingen. |
| passiv handleform | Brevet skrives af Peter. | Grundleddet udsættes for handlingen. |
navnemåde er verbets ubøjede grundform.
Den bruges blandt andet, når man slår et udsagnsord op.
Eksempler:
- at løbe
- at skrive
- at læse
navnemåde viser ikke selv tid, udsagnsmåde eller handleform.
De grammatiske kategorier og de konkrete verbformer hænger sammen på denne måde.
| Grammatisk kategori | verbformer |
|---|---|
| tid | nutid, datid, fremtid, førnutid, førdatid, førfremtid |
| udsagnsmåde | fremsættende udsagnsmåde, bydemåde, senere også konjunktiv |
| handleform | aktiv handleform, passiv handleform |
| Grundform | navnemåde |
En verbform kan vise flere grammatiske kategorier samtidig.
Eksempel:
Brevet skrives.
Når du møder et udsagnsord, kan du stille disse spørgsmål:
- Hvilken tid står verbet i?
- Hvilken udsagnsmåde har verbet?
- Hvilken handleform har verbet?
- Er verbformen simpel eller sammensat?
Hvis verbformen er sammensat, kan du også spørge:
- Hvad er hjælpeverbum?
- Hvad er hovedverbum?
Nogle verbformer består af ét ord.
Eksempler:
- løber
- løb
- skrives
Andre består af flere ord.
Eksempler:
- har løbet
- havde løbet
- vil løbe
- vil have løbet
- bliver skrevet
I sammensatte verbformer indgår der normalt et hjælpeverbum og et hovedverbum.
| Verbform | hjælpeverbum | hovedverbum |
|---|---|---|
| har løbet | har | løbet |
| vil løbe | vil | løbe |
| bliver skrevet | bliver | skrevet |
Den finitte del er normalt hjælpeverbet.
Hovedverbet står som navnemåde eller kort tillægsform.
Det er vigtigt at skelne mellem verbform og udsagnsled.
| verbform | udsagnsled |
|---|---|
| Beskriver verbets grammatiske form. | Beskriver verbets rolle i sætningen. |
| Hører til morfologi. | Hører til syntaks. |
Eksempel:
Peter har læst bogen.
Udtrykket har læst er:
- en verbform i førnutid
- sætningens udsagnsled
Begge beskrivelser er rigtige, men de beskriver forskellige sider af sproget.
På dansk viser verbets form især:
I latin viser én verbform ofte også:
Derfor kan én latinsk verbform indeholde flere grammatiske oplysninger end en dansk.
Det er derfor en god idé allerede nu at vænne sig til at analysere en verbform trin for trin.
| Dansk | Fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| verbform | verbform | verb form | forma verbi |
| tid | tid | tense | tempus |
| måde | udsagnsmåde | mood | modus |
| handleform | handleform | voice | genus verbi |
Et udsagnsord kan bøjes efter tre grammatiske kategorier:
Disse kategorier kommer til udtryk gennem forskellige verbformer.
En verbform kan:
- bestå af ét eller flere ord
- være simpel eller sammensat
- indeholde et hjælpeverbum og et hovedverbum
- vise flere grammatiske oplysninger samtidig
På de næste sider ser vi nærmere på de enkelte verbformer.
Vi begynder med navnemåde – verbets ubøjede grundform.
Begreber på denne side
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
- fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
- førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
- førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
- førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
- hjælpeverbum – Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
- hovedverbum – Det verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.
- konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
- navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
- kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- morfologi – Den del af grammatikken, der handler om ordenes opbygning og bøjning.
- syntaks – Den del af grammatikken, der handler om, hvordan ord sættes sammen til sætninger.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side