Sprogforståelse

Hvad er latin?

Latin er et sprog, der blev talt i det antikke Rom og det omkringliggende område. Med Romerrigets udbredelse spredte latin sig over store dele af Europa og Middelhavsområdet.

Latin tales ikke længere som modersmål, men sproget har haft enorm betydning for de europæiske sprog og bruges stadig inden for blandt andet videnskab, jura og kirke.

På Sprogforståelse arbejder vi især med latin, fordi sprogets grammatik gør det meget tydeligt, hvordan ordformer og sætningsstruktur hænger sammen.


Latin er et indoeuropæisk sprog

Latin tilhører den indoeuropæiske sprogfamilie.

INDOEUROPÆISK
      │
      └── italisk
            │
            └── latin

Latin er dermed beslægtet med blandt andet græsk, de germanske sprog og de slaviske sprog.

Dansk og latin er altså fjerne slægtninge. De stammer fra et fælles ursprog, men har udviklet sig ad forskellige veje gennem flere tusinde år.


Fra latin til de romanske sprog

Latin forsvandt ikke pludseligt, da Romerriget gik i opløsning.

Det talte latin udviklede sig forskelligt i forskellige områder. Gennem århundrederne opstod der nye sprog.

                    LATIN
                      │
          ┌───────────┼───────────┐
          │           │           │
          ↓           ↓           ↓
       italiensk    fransk      spansk
          │
          └── sammen med bl.a.
              portugisisk og rumænsk

Disse sprog kaldes romanske sprog.

Latin er derfor ikke blot et gammelt sprog. Det er også udgangspunktet for en hel gren af Europas moderne sprog.


Latin har også påvirket dansk

Dansk stammer ikke fra latin. Dansk er et germansk sprog.

Alligevel findes der mange danske ord med latinsk oprindelse.

Det gælder blandt andet ord, der gennem historien er kommet ind i dansk gennem kirke, uddannelse, videnskab og andre europæiske sprog.

Latin har derfor betydning for både dansk og mange andre moderne europæiske sprogs ordforråd.


Hvorfor arbejder vi med latin?

Latin er interessant i sprogforståelse, fordi sproget viser grammatiske forskelle meget tydeligt.

På dansk kan rækkefølgen af ordene være afgørende:

Pigen ser drengen.
Drengen ser pigen.

Ordene pigen og drengen ændrer ikke form. Vi bruger blandt andet ordstilling til at forstå, hvem der ser hvem.

Latin fungerer anderledes.

Her kan et ords endelse fortælle os om dets grammatiske funktion.

Et substantiv kan eksempelvis have forskellige former:

puella
puellam
puellae
puellā

Det er ikke fire forskellige ord.

Det er forskellige bøjningsformer af det samme ord.


Latin er et bøjningsrigt sprog

I latin kan et ords form indeholde meget grammatisk information.

Et navneord kan blandt andet bøjes efter:

og latinske substantiver tilhører et grammatisk køn.

Et tillægsord bøjes, så det kan stå i kongruens med det ord, det hører til.

Et udsagnsord kan blandt andet vise:

Det betyder, at vi ofte kan få meget information ud af selve ordformen.

LATINSK ORDFORM
      │
      ├── hvilken ordklasse?
      ├── hvordan er ordet bøjet?
      ├── hvilken funktion kan det have?
      │
      ↓
FORSTÅELSE AF SÆTNINGEN

Form og funktion er ikke det samme

Når vi arbejder med latin, bliver en skelnen fra grammatikken særlig vigtig:

FORM                         FUNKTION

kasus                        sætningsled
nominativ                    subjekt
akkusativ                    direkte objekt
dativ                        indirekte objekt

Men de to sider må ikke forveksles.

kasus beskriver ordets grammatiske form.

Et sætningsled beskriver ordets eller leddets funktion i sætningen.

Der er ofte en forbindelse mellem dem, men forbindelsen er ikke altid én til én.

Det bliver et centralt princip, når vi senere analyserer latinske sætninger.


Latin kan analyseres systematisk

Når man første gang ser en latinsk sætning, kan den virke vanskelig, fordi ordstillingen ikke nødvendigvis ligner dansk.

Men bøjningsformerne giver os spor.

Vi kan spørge:

  1. Hvilke ordklasser består sætningen af?
  2. Hvordan er ordene bøjet?
  3. Hvilket ord er det finitte verbal?
  4. Hvilke sætningsled kan vi finde?
  5. Hvordan hænger sætningsleddene sammen?
  6. Hvordan kan betydningen udtrykkes naturligt på dansk?

Arbejdet med latin bliver dermed en kombination af morfologisk analyse, syntaktisk analyse og oversættelse.


Latin gør grammatikken synlig

Mange af de grammatiske begreber, du møder i latin, kender du allerede fra dansk grammatik:

ordklasse
bøjning
stamme
endelse

genus
numerus
kasus

person
tempus
modus
diatese

subjekt
verbal
objekt
adverbial

Forskellen er, at latin bruger disse grammatiske systemer mere omfattende end moderne dansk.

Latin giver os derfor mulighed for at se noget meget konkret:

Grammatik handler om forbindelsen mellem ordenes form, deres funktion og sætningens betydning.

På de næste sider skal vi se nærmere på, hvordan dette fungerer.


Næste skridt

På næste side ser vi nærmere på, hvad det betyder, at latin er et bøjningssprog.

Her begynder vi at undersøge, hvordan stammer og endelser kan fortælle os, hvilken grammatisk form et latinsk ord har.

Latin som bøjningssprog →


Begreber på denne side

  • ursprog – Et tidligere eller rekonstrueret sprog, som beslægtede sprog har udviklet sig fra.
  • ordstilling – Den rækkefølge, som ord og sætningsled står i i en sætning.
  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
  • tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
  • køn – En grammatisk kategori, der blandt andet opdeler substantiver.
  • tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
  • kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
  • tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
  • udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
  • handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
  • sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side