Nogle ord har betydninger, der ligner hinanden.
Andre ord har betydninger, der står i modsætning til hinanden.
Disse to betydningsrelationer kaldes:
- ensbetydning – samme eller næsten samme betydning
- modsætning – modsatrettede betydninger
De virker umiddelbart enkle, men når vi undersøger konkrete ord, opdager vi hurtigt, at både lighed og modsætning kan findes i forskellige grader og former.
Synonymi
ensbetydning er en betydningsrelation mellem ord med samme eller næsten samme betydning.
Ordene kaldes synonymer.
Et enkelt eksempel er:
begynde – starte
Sammenlign:
Filmen begynder klokken otte.
Filmen starter klokken otte.
Her kan ordene udskiftes, uden at sætningens grundlæggende betydning ændrer sig ret meget.
Vi kan derfor beskrive begynde og starte som synonymer.
Synonymer betyder sjældent præcis det samme
Definitionen:
Synonymer er ord, der betyder det samme.
er nyttig som en første forklaring.
Men den er lidt for enkel.
Helt perfekte synonymer er sjældne.
To ord kan have meget ens betydninger, men være forskellige med hensyn til:
- stil
- styrke
- situation
- medbetydning
- hvilke andre ord de normalt bruges sammen med
Det er derfor ofte mere præcist at sige:
Synonymer har samme eller næsten samme betydning i en bestemt sammenhæng.
Sammenhængen er vigtig
Tag igen:
begynde – starte
Vi kan sige:
Undervisningen begynder klokken otte.
og:
Undervisningen starter klokken otte.
Begge formuleringer fungerer fint.
Men det betyder ikke, at ordene kan udskiftes overalt.
Vi kan for eksempel sige:
Han startede bilen.
Her kan vi ikke uden videre skrive:
Han begyndte bilen.
Det viser, at to ord kan være synonymer i én betydning eller sammenhæng uden at være udskiftelige i alle andre.
Synonymi er derfor ofte en relation mellem bestemte betydninger af ord, ikke nødvendigvis mellem ordene i alle deres anvendelser.
Flerbetydning påvirker synonymi
Her kan vi forbinde synonymi med det, vi tidligere lærte om flerbetydning.
Et flerbetydende ord kan have ét synonym i én betydning og et andet synonym i en anden.
Tag:
gå
I:
Mødet gik godt.
kan gik nærme sig betydningen:
forløb
Men i:
Hun gik hjem.
kan vi ikke erstatte gik med forløb.
Det er altså ikke nok at spørge:
Hvad er synonymet til dette ord?
Vi bør snarere spørge:
Hvilket ord har omtrent samme betydning som dette ord i denne konkrete sammenhæng?
Synonymer kan have forskellige medbetydninger
To ord kan have næsten samme grundbetydning, men forskellige medbetydning.
Sammenlign:
slank
og:
tynd
Begge ord kan beskrive en person med forholdsvis lidt kropsmasse.
Men ordene kan opleves forskelligt.
Slank kan i mange sammenhænge have positive medbetydninger.
Tynd kan være mere neutralt eller i nogle sammenhænge have negative medbetydninger.
Det betyder, at ordene ikke nødvendigvis har samme virkning:
Hun er slank.
Hun er tynd.
Den grundlæggende beskrivelse ligner hinanden, men ordvalget kan påvirke, hvordan personen fremstilles.
Synonymer kan have forskellig stil
Ord med lignende betydning kan også høre til forskellige sproglige stilarter.
Sammenlign:
spise
indtage et måltid
æde
Udtrykkene kan i visse sammenhænge beskrive beslægtede handlinger, men de bruges ikke på samme måde.
Spise er almindeligt og neutralt.
Indtage et måltid er mere formelt.
Æde bruges normalt om dyr, men kan også bruges om mennesker med en særlig virkning.
Hvis vi skrev:
Gæsterne åd middagen.
ville ordvalget fremstille gæsterne anderledes end:
Gæsterne spiste middagen.
Synonymer giver os derfor mulighed for at undersøge ikke blot hvad en tekst siger, men også hvordan den vælger at sige det.
Synonymi er ofte gradvis
Vi kan derfor ikke altid opdele ord i:
SYNONYM eller IKKE SYNONYM
Der kan være forskellige grader af betydningsmæssig lighed.
Se:
glad
lykkelig
tilfreds
begejstret
Ordene tilhører et beslægtet betydningsområde, men de betyder ikke præcis det samme.
Begejstret udtrykker for eksempel noget andet end tilfreds.
Det er derfor vigtigt at kunne forklare både:
hvad ordene har til fælles
og:
hvordan deres betydninger adskiller sig
Hvorfor har et sprog synonymer?
Hvis to ord betød præcis det samme i alle sammenhænge, kunne man spørge, hvorfor sproget overhovedet havde brug for begge.
Men synonymer giver os mulighed for at vælge mellem forskellige:
- nuancer
- stilarter
- vurderinger
- styrkegrader
- medbetydninger
Sammenlign:
Han sagde, at han var utilfreds.
Han påstod, at han var utilfreds.
Han erklærede, at han var utilfreds.
Han mumlede, at han var utilfreds.
Verberne har alle forbindelse med det at ytre noget, men de giver læseren forskellig information.
Et stort ordforråd gør det muligt at udtrykke sådanne forskelle præcist.
Synonymi i tekstanalyse
Synonymi bliver særlig nyttig, når vi sammenligner det ord, teksten faktisk bruger, med et muligt alternativ.
Se:
Regeringen gennemførte ændringen.
Vi kunne spørge:
Kunne teksten have skrevet lavede, indførte eller pressede igennem?
Ordene er ikke perfekte synonymer.
Netop derfor er sammenligningen interessant.
Hvis teksten vælger:
pressede igennem
frem for:
gennemførte
kan ordvalget give andre medbetydning og fremstille handlingen anderledes.
En god semantisk analyse nøjes derfor ikke med:
Ordene er synonymer.
Den spørger også:
Hvilken betydningsforskel er der mellem dem, og hvorfor kan den være vigtig i teksten?
Hvor synonymer har samme eller lignende betydning, har modsætning med modsætninger at gøre.
Ord med modsatrettede betydninger kaldes antonymer.
Eksempler er:
varm – kold
stor – lille
levende – død
købe – sælge
Men disse ordpar viser faktisk forskellige former for modsætning.
Modsætninger på en skala
Se:
varm – kold
De to ord er modsætninger, men der findes mange muligheder imellem dem.
For eksempel:
kold ─── kølig ─── lun ─── varm
Det samme gælder:
stor – lille
Noget kan være:
meget lille · lille · mellemstort · stort · meget stort
Denne type antonymer beskriver modsatte ender af en skala.
Vi kan derfor have mellemformer.
Modsætninger uden en skala
Se nu:
levende – død
Her er relationen anderledes.
Vi tænker normalt ikke:
levende ─── lidt levende ─── lidt død ─── død
I den almindelige betydning udelukker kategorierne hinanden.
Hvis noget er levende, er det ikke dødt.
Hvis det er dødt, er det ikke levende.
Sådanne modsætninger fungerer derfor anderledes end varm – kold.
Modsætninger, der forudsætter hinanden
En tredje type kan ses i:
købe – sælge
Ordene beskriver ikke to ender af en skala.
De beskriver den samme relation fra forskellige perspektiver.
Hvis:
Anna sælger en cykel til Peter.
så gælder samtidig:
Peter køber en cykel af Anna.
Den ene handling forudsætter den anden.
Andre eksempler er:
give – modtage
låne ud – låne
forælder – barn
lærer – elev
Relationerne er ikke ens i alle detaljer, men de viser, at nogle betydningsmæssige modsætninger eller modpar opstår, fordi deltagerne indtager forskellige roller i den samme relation.
Tre måder at være modsætninger på
Vi kan derfor foreløbig skelne mellem:
| Type | Eksempel | Kendetegn |
|---|---|---|
| Modsatte ender af en skala | varm – kold | Der findes mellemformer |
| Gensidigt udelukkende kategorier | levende – død | Den ene udelukker normalt den anden |
| Modsatte roller i en relation | købe – sælge | Den samme situation ses fra to sider |
Alle tre kan beskrives som former for modsætning, men betydningsrelationen er ikke den samme.
Det er derfor mere præcist end blot at sige:
Ordene betyder det modsatte.
Antonymer afhænger også af betydningen
Ligesom ved synonymi kan et ords flerbetydning påvirke, hvilket antonym der er relevant.
Tag:
let
I:
Tasken er let.
er en naturlig modsætning:
tung
Men i:
Opgaven er let.
er en naturlig modsætning:
svær
Vi får altså:
let = ikke tung
↕
tung
let = ikke svær
↕
sværDet samme ord kan have forskellige antonymer afhængigt af, hvilken betydning der bruges.
Det viser igen, hvorfor vi altid må undersøge ord i sammenhæng.
Modsætninger kan strukturere en tekst
Antonymer er ikke kun interessante som enkelte ordpar.
Modsætninger kan være med til at organisere hele tekster.
En tekst kan for eksempel opstille modsætninger som:
gammel – ny
os – dem
frihed – kontrol
natur – kultur
tradition – forandring
Hvis sådanne modsætninger gentages gennem en tekst, kan de være med til at strukturere den måde, emnet fremstilles på.
Forestil dig en tekst, der konsekvent forbinder:
fortiden med tryghed
og:
fremtiden med usikkerhed
Så bliver modsætningen mellem fortid og fremtid en vigtig del af tekstens betydningsstruktur.
Modsætninger kan forenkle virkeligheden
Det er også værd at være opmærksom på, at sproglige modsætninger kan få noget til at fremstå mere enkelt, end det er.
Forestil dig en formulering:
Man må vælge mellem frihed og kontrol.
Sætningen opstiller to begreber som modsætninger.
Men i virkeligheden kan der måske findes mange mellemformer og kombinationer.
En tekst kan altså skabe eller fremhæve en modsætning gennem sit ordvalg.
I en analyse kan vi derfor spørge:
Er disse begreber nødvendigvis modsætninger, eller fremstiller teksten dem som modsætninger?
Det er et vigtigt skridt fra at genkende antonymer til at analysere, hvordan betydningsrelationer bruges i tekster.
Synonymi og antonymi på tværs af sprog
Når vi sammenligner sprog, skal vi igen være forsigtige med at antage, at betydningsrelationerne passer præcist sammen.
Et dansk ord kan have flere mulige synonymer, som oversættes forskelligt på et andet sprog.
Et ord kan også have forskellige antonymer afhængigt af betydningen.
Vi kan derfor ikke altid lave simple lister som:
dansk ord = fremmedsprogligt ord
Vi må spørge:
Hvilken betydning bruges her?
Hvilke ord ligger tæt på denne betydning på det andet sprog?
Har ordene de samme medbetydninger?
Bruges de i de samme sammenhænge?
Det er især vigtigt ved oversættelse, hvor to ord kan ligne hinanden i ordbogen uden at være udskiftelige i alle sammenhænge.
Sådan undersøger du synonymer
Når to ord ser ud til at have samme eller næsten samme betydning, kan du stille fire spørgsmål.
1. Hvad har betydningerne til fælles?
Find den fælles betydning.
2. Kan ordene udskiftes i den konkrete sætning?
Prøv at erstatte det ene med det andet.
3. Hvad ændrer sig?
Undersøg blandt andet:
- betydningsnuance
- stil
- styrke
- medbetydning
4. Hvorfor kan teksten have valgt netop dette ord?
Det sidste spørgsmål fører fra beskrivelse til analyse.
Sådan undersøger du antonymer
Når to ord ser ud til at være modsætninger, kan du først spørge:
På hvilken måde er de modsætninger?
Er de:
Modsatte ender af en skala?
varm – kold
Gensidigt udelukkende?
levende – død
Modsatte roller i samme relation?
købe – sælge
Derefter kan du undersøge:
Hvordan bruges modsætningen i den konkrete tekst?
En samlet analysemodel
Vi kan samle de to betydningsrelationer sådan:
TO ORD
│
▼
HVORDAN HÆNGER BETYDNINGERNE
SAMMEN?
│
┌─────────┴─────────┐
▼ ▼
LIGNER DE? ER DE MODSATTE?
│ │
▼ ▼
SYNONYMI ANTONYMI
│ │
▼ ▼
Kan de udskiftes? Hvilken slags
Hvad ændrer sig? modsætning?
│ │
└─────────┬─────────┘
▼
HVORDAN BRUGES
RELATIONEN I
TEKSTEN?Det afgørende er altså ikke blot at sætte en etiket på ordparret.
Vi skal undersøge hvilken betydningsrelation der findes, og hvad den betyder i sammenhængen.
Kort opsummering
ensbetydning er en relation mellem ord med samme eller næsten samme betydning.
Synonymer:
- betyder sjældent præcis det samme i alle sammenhænge
- kan have forskellige medbetydning
- kan tilhøre forskellige stilarter
- kan kun være synonyme i bestemte betydninger
- kan bruges til at undersøge betydningen af et ordvalg
modsætning er en relation mellem modsatrettede betydninger.
Modsætninger kan blandt andet være:
- modsatte ender af en skala: varm – kold
- gensidigt udelukkende: levende – død
- forskellige roller i samme relation: købe – sælge
Både synonymi og antonymi viser, at betydning ikke kun findes inde i det enkelte ord.
Ord får også deres plads i sproget gennem relationerne til andre ord.
På næste side undersøger vi en anden type betydningsrelation:
overbegreb og underbegreb – overbegreber og underbegreber.
Begreber på denne side
- ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
- modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
- medbetydning – De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
- flerbetydning – Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
- grundbetydning – Den grundlæggende betydning eller det, som et sprogligt udtryk direkte betegner.
- overbegreb – Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
- underbegreb – Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side