Sprogforståelse

Dativ

dativ er en af de seks latinske kasus.

Dativ er en bøjningsform, som vi blandt andet finder ved navneord og stedord.

Et substantiv eller pronomen i dativ indgår ofte i sætningens hensynsled.

Dativ bruges også til andre grammatiske relationer, som vi efterhånden møder i latinske tekster.

Som ved de andre kasus skal vi holde ordets bøjning og sætningens led adskilt:

DET ENKELTE ORD                    SÆTNINGEN

dativ                              hensynsled
  │                                    │
  │                                    │
en bøjningsform                    et sætningsled

Dativ fortæller altså, hvordan et ord er bøjet.

Hensynsled fortæller, hvilket sætningsled ordet eller ordgruppen indgår i.


Dativ ved hensynsled

En central anvendelse af dativ er ved hensynsled.

Se:

Puella puero librum dat.

Sætningen betyder:

Pigen giver drengen en bog.

Hvis vi først analyserer ordet puero, får vi:

puero
│
├── ordklasse: substantiv
├── genus: maskulinum
├── numerus: singularis
└── kasus: dativ

Derefter analyserer vi sætningen:

Puella     puero     librum     dat.
  ×          □          Δ         ○

Her indgår puero i hensynsleddet.

Vi kan altså gå fra ordanalyse til sætningsanalyse:

ORD
puero
   │
   ↓
BØJNING
dativ singularis
   │
   ↓
SÆTNING
puero indgår
i hensynsleddet

Hvad er hensynsleddet?

hensynsleddet betegner typisk den person eller størrelse, som noget gives, siges, vises eller på anden måde rettes til.

Se igen:

Puella puero librum dat.

Vi kan spørge:

Hvem giver?

puella
↓
grundled


Hvad giver hun?

librum
↓
direkte genstandsled


Hvem giver hun bogen til?

puero
↓
hensynsled

Sætningen indeholder altså tre forskellige nominale led:

PUELLA ─────→ DAT ─────→ LIBRUM
   ×           ○            Δ
grundled     verbal       direkte
                         genstandsled

                 │
                 ↓
               PUERO
                 □
             hensynsled

Det er ordet, der står i dativ

Vi kan sige:

Puero står i dativ.

Det fortæller noget om ordets bøjning.

Og vi kan sige:

Puero er hensynsled.

Det fortæller noget om sætningens opbygning.

Derfor skal vi ikke tænke:

dativ = hensynsled

De to betegnelser hører til forskellige niveauer:

DATIV
│
└── kasus
    │
    └── bøjning af ord


HENSYNSLED
│
└── sætningsled
    │
    └── opbygning af sætningen

Der er en tæt forbindelse mellem dem, fordi substantiver og pronominer i dativ ofte indgår i hensynsleddet.

Men dativ er en bøjningsform, ikke et sætningsled.


Et hensynsled kan bestå af flere ord

Hensynsleddet kan ligesom andre sætningsled bestå af mere end ét ord.

Se:

Puella puero bono librum dat.

Sætningen kan betyde:

Pigen giver den gode dreng en bog.

Her hører puero og bono sammen:

Puella     puero bono     librum     dat.
  ×             □            Δ         ○

Hele:

puero bono

udgør hensynsleddet.

Men de enkelte ord analyseres hver for sig:

puero
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── singularis
└── dativ


bono
│
├── adjektiv
├── maskulinum
├── singularis
└── dativ

På ordniveau har vi altså to ord i dativ.

På sætningsniveau indgår de tilsammen i ét hensynsled:

ORDNIVEAU

puero        dativ
bono         dativ


SÆTNINGSNIVEAU

puero bono
     □
     │
     └── hensynsled

Adjektivet følger substantivet

tillægsordet bono hører til substantivet puero.

Derfor står de i kongruens:

             PUERO         BONO

genus        maskulinum    maskulinum

numerus      singularis    singularis

kasus        dativ         dativ

Adjektivet passer altså til substantivet i:

genus
+
numerus
+
kasus

Igen kan bøjningsformerne hjælpe os med at se, hvilke ord der hører sammen i sætningen.


På dansk bruger vi ofte en præposition

Sammenlign:

Pigen giver drengen en bog.

Pigen giver en bog til drengen.

På dansk kan vi altså udtrykke omtrent den samme relation på forskellige måder:

drengen

til drengen

Latin kan bruge dativformen:

puero

Derfor kan en latinsk dativ ofte oversættes til dansk med en forbindelse med til eller for.

Men det betyder ikke:

dativ = til

eller:

dativ = for

Til og for er danske ord.

Dativ er en latinsk grammatisk bøjningskategori.

Den rigtige danske formulering afhænger af sammenhængen.


Dativ er ikke altid hensynsled

Ligesom nominativ ikke altid svarer til grundled, og akkusativ ikke altid svarer til direkte genstandsled, bruges dativ også på andre måder.

Dativ kan blandt andet udtrykke forskellige relationer til den person eller størrelse, som noget:

gælder for

er til fordel eller ulempe for

tilhører eller står i relation til

Vi behøver ikke lære alle disse anvendelser på én gang.

Det vigtige er at forstå princippet:

DATIV
   │
   ↓
giver os grammatisk information
om det enkelte ord
   │
   ↓
men fortæller ikke alene,
hvilket sætningsled eller
hvilken betydningsrelation
vi har i sætningen

Derfor må vi altid se på sammenhængen.


Samme dativform kan indgå i forskellige strukturer

Tag formen:

puero

Vi kan bestemme den som dativ singularis af puer.

Det er en analyse af ordets bøjning.

Men derfra skal vi videre:

puero
│
└── dativ singularis
        │
        ↓
UNDERSØG SÆTNINGEN
        │
        ↓
Hvordan hænger ordet
sammen med verbet og
de øvrige led?

Kasusbestemmelsen er altså ikke slutningen på analysen.

Den er et redskab til den videre sætningsanalyse.


Pronominer kan også stå i dativ

Også stedord bøjes i dativ.

Det betyder, at et hensynsled ikke behøver at være et substantiv.

På dansk kan vi eksempelvis sige:

Pigen giver ham bogen.

Her er ham et pronomen, som indgår i hensynsleddet.

På latin vil pronominets kasusform kunne vise den grammatiske relation mere direkte.

Vi møder de konkrete former senere under de latinske pronominer.


Dativ og akkusativ kan stå i samme sætning

Ved verber som give er det særligt nyttigt at kunne skelne mellem dativ og akkusativ.

Se igen:

Puella puero librum dat.

På ordniveau:

puella
└── nominativ singularis

puero
└── dativ singularis

librum
└── akkusativ singularis

På sætningsniveau:

Puella     puero     librum     dat.
  ×          □          Δ         ○

Vi kan stille spørgsmålene:

HVEM GIVER?
puella
→ grundled


HVAD GIVES?
librum
→ direkte genstandsled


HVEM GIVES DET TIL?
puero
→ hensynsled

Her hjælper kasusformerne os med at se relationerne mellem de enkelte led.


Bøjning hjælper, når ordstillingen ændres

Fordi latin bruger kasus, kan sætningsleddene i mange tilfælde genkendes, selv om ordstillingen ændres.

Sammenlign:

Puella puero librum dat.

Librum puero puella dat.

De enkelte ord beholder deres bøjningsformer:

puella     nominativ

puero      dativ

librum     akkusativ

Derfor kan vi stadig finde:

puella     grundled

puero      hensynsled

librum     direkte genstandsled

Kasus gør altså noget af det arbejde, som ordstillingen ofte gør på dansk.


To analyser skal holdes adskilt

Også ved dativ arbejder vi på to niveauer.

1. Analysér de enkelte ord

For eksempel:

puero
│
├── substantiv
├── maskulinum
├── singularis
└── dativ

Her analyserer vi ordets bøjning.

2. Analysér sætningen

Derefter undersøger vi:

Hvilke ord hører sammen?

Hvilke sætningsled danner de?

Indgår dativformen
i hensynsleddet?

Eller bruges dativen
på en anden måde?

For eksempel:

Puella     puero bono     librum     dat.
  ×             □            Δ         ○

Her står både puero og bono i dativ, og de indgår tilsammen i hensynsleddet.


Fra bøjning til sætningsanalyse

Når du møder en dativform, kan du derfor arbejde sådan:

ORDET STÅR I DATIV
         │
         ↓
HVILKE ORD HØRER SAMMEN?
         │
         ↓
UNDERSØG SÆTNINGEN
         │
         ├── indgår ordet i
         │   hensynsleddet?
         │
         └── bruges dativen
             på en anden måde?

Kasusformen giver et vigtigt spor.

Men det er analysen af hele sætningen, der viser, hvordan dativen bruges.


Husk

Det vigtigste om dativ er:

DATIV
er en kasus
og dermed en bøjningsform


KASUS
hører til analysen
af det enkelte ord


SÆTNINGSLED
hører til analysen
af sætningen


DATIV BRUGES OFTE VED
ord, der indgår
i hensynsleddet


ET HENSYNSLED
kan bestå af flere ord,
som bøjes og analyseres
hver for sig


DATIV KAN OFTE
oversættes med en dansk
forbindelse med fx
til eller for


MEN
dativ betyder ikke
i sig selv "til" eller "for"


DATIV
har også andre anvendelser
end hensynsled

Det centrale skel er igen:

ORD                         SÆTNING

Hvordan er det bøjet?       Hvilket sætningsled
                            indgår det i?

dativ                       fx hensynsled

På næste side ser vi på ablativ.

Ablativ har flere forskellige anvendelser end de kasus, vi hidtil har arbejdet med, og bliver derfor et særlig tydeligt eksempel på, hvorfor kasus ikke kan sættes lig med et bestemt sætningsled.

Ablativ →


Begreber på denne side

  • dativ – Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
  • kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
  • navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
  • stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
  • hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
  • tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
  • kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
  • ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side