dativ er en af de seks latinske kasus.
Dativ er en bøjningsform, som vi blandt andet finder ved navneord og stedord.
Et substantiv eller pronomen i dativ indgår ofte i sætningens hensynsled.
Dativ bruges også til andre grammatiske relationer, som vi efterhånden møder i latinske tekster.
Som ved de andre kasus skal vi holde ordets bøjning og sætningens led adskilt:
DET ENKELTE ORD SÆTNINGEN dativ hensynsled │ │ │ │ en bøjningsform et sætningsled
Dativ fortæller altså, hvordan et ord er bøjet.
Hensynsled fortæller, hvilket sætningsled ordet eller ordgruppen indgår i.
Dativ ved hensynsled
En central anvendelse af dativ er ved hensynsled.
Se:
Puella puero librum dat.
Sætningen betyder:
Pigen giver drengen en bog.
Hvis vi først analyserer ordet puero, får vi:
puero │ ├── ordklasse: substantiv ├── genus: maskulinum ├── numerus: singularis └── kasus: dativ
Derefter analyserer vi sætningen:
Puella puero librum dat. × □ Δ ○
Her indgår puero i hensynsleddet.
Vi kan altså gå fra ordanalyse til sætningsanalyse:
ORD puero │ ↓ BØJNING dativ singularis │ ↓ SÆTNING puero indgår i hensynsleddet
Hvad er hensynsleddet?
hensynsleddet betegner typisk den person eller størrelse, som noget gives, siges, vises eller på anden måde rettes til.
Se igen:
Puella puero librum dat.
Vi kan spørge:
Hvem giver? puella ↓ grundled Hvad giver hun? librum ↓ direkte genstandsled Hvem giver hun bogen til? puero ↓ hensynsled
Sætningen indeholder altså tre forskellige nominale led:
PUELLA ─────→ DAT ─────→ LIBRUM
× ○ Δ
grundled verbal direkte
genstandsled
│
↓
PUERO
□
hensynsledDet er ordet, der står i dativ
Vi kan sige:
Puero står i dativ.
Det fortæller noget om ordets bøjning.
Og vi kan sige:
Puero er hensynsled.
Det fortæller noget om sætningens opbygning.
Derfor skal vi ikke tænke:
dativ = hensynsled
De to betegnelser hører til forskellige niveauer:
DATIV
│
└── kasus
│
└── bøjning af ord
HENSYNSLED
│
└── sætningsled
│
└── opbygning af sætningenDer er en tæt forbindelse mellem dem, fordi substantiver og pronominer i dativ ofte indgår i hensynsleddet.
Men dativ er en bøjningsform, ikke et sætningsled.
Et hensynsled kan bestå af flere ord
Hensynsleddet kan ligesom andre sætningsled bestå af mere end ét ord.
Se:
Puella puero bono librum dat.
Sætningen kan betyde:
Pigen giver den gode dreng en bog.
Her hører puero og bono sammen:
Puella puero bono librum dat. × □ Δ ○
Hele:
puero bono
udgør hensynsleddet.
Men de enkelte ord analyseres hver for sig:
puero │ ├── substantiv ├── maskulinum ├── singularis └── dativ bono │ ├── adjektiv ├── maskulinum ├── singularis └── dativ
På ordniveau har vi altså to ord i dativ.
På sætningsniveau indgår de tilsammen i ét hensynsled:
ORDNIVEAU
puero dativ
bono dativ
SÆTNINGSNIVEAU
puero bono
□
│
└── hensynsledAdjektivet følger substantivet
tillægsordet bono hører til substantivet puero.
Derfor står de i kongruens:
PUERO BONO genus maskulinum maskulinum numerus singularis singularis kasus dativ dativ
Adjektivet passer altså til substantivet i:
genus + numerus + kasus
Igen kan bøjningsformerne hjælpe os med at se, hvilke ord der hører sammen i sætningen.
På dansk bruger vi ofte en præposition
Sammenlign:
Pigen giver drengen en bog. Pigen giver en bog til drengen.
På dansk kan vi altså udtrykke omtrent den samme relation på forskellige måder:
drengen til drengen
Latin kan bruge dativformen:
puero
Derfor kan en latinsk dativ ofte oversættes til dansk med en forbindelse med til eller for.
Men det betyder ikke:
dativ = til
eller:
dativ = for
Til og for er danske ord.
Dativ er en latinsk grammatisk bøjningskategori.
Den rigtige danske formulering afhænger af sammenhængen.
Dativ er ikke altid hensynsled
Ligesom nominativ ikke altid svarer til grundled, og akkusativ ikke altid svarer til direkte genstandsled, bruges dativ også på andre måder.
Dativ kan blandt andet udtrykke forskellige relationer til den person eller størrelse, som noget:
gælder for er til fordel eller ulempe for tilhører eller står i relation til
Vi behøver ikke lære alle disse anvendelser på én gang.
Det vigtige er at forstå princippet:
DATIV │ ↓ giver os grammatisk information om det enkelte ord │ ↓ men fortæller ikke alene, hvilket sætningsled eller hvilken betydningsrelation vi har i sætningen
Derfor må vi altid se på sammenhængen.
Samme dativform kan indgå i forskellige strukturer
Tag formen:
puero
Vi kan bestemme den som dativ singularis af puer.
Det er en analyse af ordets bøjning.
Men derfra skal vi videre:
puero
│
└── dativ singularis
│
↓
UNDERSØG SÆTNINGEN
│
↓
Hvordan hænger ordet
sammen med verbet og
de øvrige led?Kasusbestemmelsen er altså ikke slutningen på analysen.
Den er et redskab til den videre sætningsanalyse.
Pronominer kan også stå i dativ
Også stedord bøjes i dativ.
Det betyder, at et hensynsled ikke behøver at være et substantiv.
På dansk kan vi eksempelvis sige:
Pigen giver ham bogen.
Her er ham et pronomen, som indgår i hensynsleddet.
På latin vil pronominets kasusform kunne vise den grammatiske relation mere direkte.
Vi møder de konkrete former senere under de latinske pronominer.
Dativ og akkusativ kan stå i samme sætning
Ved verber som give er det særligt nyttigt at kunne skelne mellem dativ og akkusativ.
Se igen:
Puella puero librum dat.
På ordniveau:
puella └── nominativ singularis puero └── dativ singularis librum └── akkusativ singularis
På sætningsniveau:
Puella puero librum dat. × □ Δ ○
Vi kan stille spørgsmålene:
HVEM GIVER? puella → grundled HVAD GIVES? librum → direkte genstandsled HVEM GIVES DET TIL? puero → hensynsled
Her hjælper kasusformerne os med at se relationerne mellem de enkelte led.
Bøjning hjælper, når ordstillingen ændres
Fordi latin bruger kasus, kan sætningsleddene i mange tilfælde genkendes, selv om ordstillingen ændres.
Sammenlign:
Puella puero librum dat. Librum puero puella dat.
De enkelte ord beholder deres bøjningsformer:
puella nominativ puero dativ librum akkusativ
Derfor kan vi stadig finde:
puella grundled puero hensynsled librum direkte genstandsled
Kasus gør altså noget af det arbejde, som ordstillingen ofte gør på dansk.
To analyser skal holdes adskilt
Også ved dativ arbejder vi på to niveauer.
1. Analysér de enkelte ord
For eksempel:
puero │ ├── substantiv ├── maskulinum ├── singularis └── dativ
Her analyserer vi ordets bøjning.
2. Analysér sætningen
Derefter undersøger vi:
Hvilke ord hører sammen? Hvilke sætningsled danner de? Indgår dativformen i hensynsleddet? Eller bruges dativen på en anden måde?
For eksempel:
Puella puero bono librum dat. × □ Δ ○
Her står både puero og bono i dativ, og de indgår tilsammen i hensynsleddet.
Fra bøjning til sætningsanalyse
Når du møder en dativform, kan du derfor arbejde sådan:
ORDET STÅR I DATIV
│
↓
HVILKE ORD HØRER SAMMEN?
│
↓
UNDERSØG SÆTNINGEN
│
├── indgår ordet i
│ hensynsleddet?
│
└── bruges dativen
på en anden måde?Kasusformen giver et vigtigt spor.
Men det er analysen af hele sætningen, der viser, hvordan dativen bruges.
Husk
Det vigtigste om dativ er:
DATIV er en kasus og dermed en bøjningsform KASUS hører til analysen af det enkelte ord SÆTNINGSLED hører til analysen af sætningen DATIV BRUGES OFTE VED ord, der indgår i hensynsleddet ET HENSYNSLED kan bestå af flere ord, som bøjes og analyseres hver for sig DATIV KAN OFTE oversættes med en dansk forbindelse med fx til eller for MEN dativ betyder ikke i sig selv "til" eller "for" DATIV har også andre anvendelser end hensynsled
Det centrale skel er igen:
ORD SÆTNING
Hvordan er det bøjet? Hvilket sætningsled
indgår det i?
dativ fx hensynsledPå næste side ser vi på ablativ.
Ablativ har flere forskellige anvendelser end de kasus, vi hidtil har arbejdet med, og bliver derfor et særlig tydeligt eksempel på, hvorfor kasus ikke kan sættes lig med et bestemt sætningsled.
Begreber på denne side
- dativ – Den kasus, der blandt andet kan bruges ved indirekte objekt.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- hensynsled – Det sætningsled, der angiver modtageren eller den person eller ting, som handlingen sker til fordel for eller går ud over.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- ablativ – En latinsk kasus, der blandt andet kan udtrykke middel, årsag, måde, sted eller adskillelse.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side