førnutid er en sammensat verbform, der viser tid.
Den bruges om handlinger eller tilstande, der er sket før nutiden, men som stadig har betydning eller forbindelse til nutiden.
| navnemåde | kort tillægsform | Denne side |
|---|---|---|
| løbe | løbet | har løbet |
førnutid dannes ved at sætte et hjælpeverbum sammen med et kort tillægsform.
Eksempel:
- Peter har løbet.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| har | hjælpeverbum, finit verbform |
| løbet | kort tillægsform, hovedverbum |
Sammen danner de førnutid.
førnutid bruges om noget, der er sket før nutiden, men som stadig har betydning for nutiden.
1. En afsluttet handling
- Peter har læst bogen.
- Hun har skrevet brevet.
2. Resultatet gælder stadig
- Jeg har mistet mine nøgler.
- Hun har brækket armen.
3. Erfaringer
- Jeg har været i Italien.
- Vi har set filmen.
4. Noget der lige er sket
- Hun har netop ringet.
- Toget har lige forladt stationen.
førnutid dannes normalt med:
Bemærk
Nogle udsagnsord danner førnutid med er.
Eksempler:
Disse former må læres sammen med udsagnsordet.
- Find hjælpeverbumet.
- Find kort tillægsform.
- Sammen danner de førnutid.
Eksempel:
| Del | Analyse |
|---|---|
| har | hjælpeverbum |
| skrevet | kort tillægsform |
Begge former beskriver noget før nutiden.
Forskellen er forbindelsen til nutiden.
| datid | førnutid |
|---|---|
| Peter læste bogen i går. | Peter har læst bogen. |
| Handlingen hører til i fortiden. | Handlingen har betydning for nutiden. |
Peter har skrevet brevet.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| Peter | grundled |
| har skrevet | udsagnsled, førnutid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
| brevet | genstandsled |
Opbygning af verbalet
| Ord | Funktion |
|---|---|
| har | hjælpeverbum |
| skrevet | hovedverbum, kort tillægsform |
Brevet er kommet frem.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| Brevet | grundled |
| er kommet | udsagnsled, førnutid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
Både dansk og latin har førnutid.
På dansk dannes førnutid med et hjælpeverbum og et kort tillægsform.
På latin bøjes selve udsagnsordet.
Det lærer du senere.
| Almindeligt dansk | Dansk fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| førnutid | perfektum | present perfect | perfectum |
førnutid er en sammensat verbform.
Den dannes med:
førnutid bruges om handlinger eller tilstande, der:
- er afsluttet
- stadig har betydning for nutiden
- beskriver erfaringer
- eller lige er sket.
På næste side ser vi på førdatid – førdatid.
Her lærer du, hvordan dansk beskriver noget, der allerede var sket før et andet tidspunkt i fortiden.
Begreber på denne side
- førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
- kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
- hjælpeverbum – Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- hovedverbum – Det verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- genstandsled – Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
- førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side