Posse

Et af de vigtigste uregelmæssige verber i latin er:

possum, posse, potui
↓
kunne

possum bruges meget ofte sammen med en navnemåde:

Puer currere potest.
↓
Drengen kan løbe.

Her er:

potest
↓
han kan

mens:

currere
↓
at løbe

possum hænger tæt sammen med:

sum, esse
↓
være

Det kan man stadig se i mange af bøjningsformerne.

Sammenlign:

sum
↓
jeg er

med:

possum
↓
jeg kan

og:

est
↓
han / hun er

med:

potest
↓
han / hun kan

Bøjningsmønstre

Som ved andre finite verber kan formerne af possum analyseres efter:

person
tal
tid
udsagnsmåde

Men selve bøjningsmønstret er uregelmæssigt.

Vi begynder med de seks tempora i fremsættende udsagnsmåde:

PRÆSENSSYSTEMET
│
├── nutid
├── imperfektum
└── fremtid

PERFEKTSYSTEMET
│
├── førnutid
├── førdatid
└── førfremtid

fremsættende udsagnsmåde – præsenssystemet

Person	nutid	imperfektum	fremtid
1. person singularis	possum	poteram	potero
2. person singularis	potes	poteras	poteris
3. person singularis	potest	poterat	poterit
1. person pluralis	possumus	poteramus	poterimus
2. person pluralis	potestis	poteratis	poteritis
3. person pluralis	possunt	poterant	poterunt

I nutid:

possum
↓
jeg kan

potes
↓
du kan

potest
↓
han / hun kan

possumus
↓
vi kan

potestis
↓
I kan

possunt
↓
de kan

I imperfektum:

poteram
↓
jeg kunne

poterat
↓
han / hun kunne

poterant
↓
de kunne

I fremtid:

potero
↓
jeg vil kunne

poterit
↓
han / hun vil kunne

poterunt
↓
de vil kunne

Hvorfor hedder det både possum og potest?

Præsensbøjningen har et karakteristisk skift:

possum
potes
potest
possumus
potestis
possunt

Vi møder altså både:

poss-

og:

pot-

Det hænger sammen med verbets forbindelse til sum.

Historisk er possum dannet af et ord med betydningen i stand til sammen med sum.

I de former, hvor formen af sum begynder med s, får vi:

possum
possumus
possunt

Sammenlign:

sum
sumus
sunt

I andre former ser vi:

pot-

for eksempel:

potes
potest
potestis

Sammenlign:

es
est
estis

Det giver et praktisk mønster:

SUM        POSSUM

sum   →    possum
es    →    potes
est   →    potest
sumus →    possumus
estis →    potestis
sunt  →    possunt

Det er en vigtig hjælp til at lære formerne.

fremsættende udsagnsmåde – perfektsystemet

Tredje hovedform er:

potui
↓
jeg kunne /
har kunnet

Herfra får vi perfektstammen:

potu-

Perfektsystemet følger derefter det almindelige aktive perfektmønster:

Person	førnutid	førdatid	førfremtid
1. person singularis	potui	potueram	potuero
2. person singularis	potuisti	potueras	potueris
3. person singularis	potuit	potuerat	potuerit
1. person pluralis	potuimus	potueramus	potuerimus
2. person pluralis	potuistis	potueratis	potueritis
3. person pluralis	potuerunt	potuerant	potuerint

For eksempel:

potuit
↓
han / hun kunne /
har kunnet

potuerat
↓
han / hun havde kunnet

potuerit
↓
han / hun vil have kunnet

Vi får altså:

PRÆSENSSYSTEM

poss- / pot-
↓
possum
potes
potest
poteram
potero

men:

PERFEKTSYSTEM

potu-
↓
potui
potueram
potuero

Bøjningsformerne i sætninger

possum står meget ofte sammen med en infinitiv.

Vi kan derfor bruge samme grundsætning gennem de seks tempora:

tid	Latinsk tekst	Dansk tekst
nutid	Puer currere potest.	Drengen kan løbe.
imperfektum	Puer currere poterat.	Drengen kunne løbe.
fremtid	Puer currere poterit.	Drengen vil kunne løbe.
førnutid	Puer currere potuit.	Drengen kunne / har kunnet løbe.
førdatid	Puer currere potuerat.	Drengen havde kunnet løbe.
førfremtid	Puer currere potuerit.	Drengen vil have kunnet løbe.

Alle de finite verbformer er:

3. person
singularis
fremsættende udsagnsmåde

Det, der ændrer sig, er tid:

potest
↓
nutid

poterat
↓
imperfektum

poterit
↓
fremtid

potuit
↓
førnutid

potuerat
↓
førdatid

potuerit
↓
førfremtid

Infinitiven:

currere
↓
at løbe

forbliver den samme.

Posse står ofte med infinitiv

Det centrale mønster er:

POSSUM
+
INFINITIV

For eksempel:

Puer currere potest.
↓
Drengen kan løbe.

Puella cantare potest.
↓
Pigen kan synge.

Pueri venire possunt.
↓
Drengene kan komme.

Puellae legere poterant.
↓
Pigerne kunne læse.

Den finite form af possum viser:

person
tal
tid
udsagnsmåde

mens infinitiven udtrykker den handling, der er mulig.

Se:

Puer currere potest.

Her er:

potest
↓
3. person singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

og:

currere
↓
nutid
navnemåde
aktiv handleform

På dansk oversætter vi naturligt:

currere potest
↓
kan løbe

ikke:

kan at løbe

Hovedformerne

possum angives normalt:

possum, posse, potui
↓
kunne

De tre centrale former er:

Form	Grammatisk form
possum	1. person singularis nutid fremsættende udsagnsmåde
posse	nutid navnemåde
potui	1. person singularis førnutid fremsættende udsagnsmåde

Sammenlign med:

sum, esse, fui

Vi kan se forbindelsen:

sum
↓
possum

esse
↓
posse

fui
↓
potui

Men possum har sit eget uregelmæssige bøjningsmønster og skal læres som et selvstændigt verbum.

Posse har ikke et almindeligt passiv

Ved et transitivt verbum kan vi have en modsætning som:

amat
↓
elsker
↓
aktiv handleform

amatur
↓
elskes
↓
passiv handleform

En tilsvarende bøjningsmodsætning findes ikke ved possum.

Vi har:

potest
↓
han / hun kan

men ikke et almindeligt passivt paradigme med betydningen:

*kan-es

Derfor er handleform ikke en almindelig bøjningsmodsætning ved possum.

Konjunktiv

Brugen af konjunktiv er behandlet på siden om udsagnsmåde.

Her koncentrerer vi os om formerne af possum.

nutid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	possim	possimus
2. person	possis	possitis
3. person	possit	possint

Sammenlign med sum:

sim
sis
sit
simus
sitis
sint

og possum:

possim
possis
possit
possimus
possitis
possint

For eksempel:

possit
↓
3. person singularis
nutid
konjunktiv

imperfektum konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	possem	possemus
2. person	posses	possetis
3. person	posset	possent

Disse former kan praktisk forbindes med infinitiven:

posse
↓
at kunne

posse-m
↓
possem

posse-t
↓
posset

posse-nt
↓
possent

For eksempel:

possent
↓
3. person pluralis
imperfektum
konjunktiv

førnutid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	potuerim	potuerimus
2. person	potueris	potueritis
3. person	potuerit	potuerint

Her genfinder vi:

potu-
↓
perfektstamme

Bemærk:

potuerit

kan være:

3. person singularis
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde

eller:

3. person singularis
førnutid
konjunktiv

På samme måde kan:

potuerint

have mere end én analyse.

Sammenhængen afgør analysen.

førdatid konjunktiv

Person	Singularis	Pluralis
1. person	potuissem	potuissemus
2. person	potuisses	potuissetis
3. person	potuisset	potuissent

For eksempel:

potuisset
↓
3. person singularis
førdatid
konjunktiv

Infinitiv

Præsens navnemåde er:

posse
↓
at kunne

Perfektum infinitiv er:

potuisse
↓
at have kunnet

Sammenlign:

esse
↓
at være

med:

posse
↓
at kunne

og:

fuisse
↓
at have været

med:

potuisse
↓
at have kunnet

Forbindelsen mellem sum og possum er altså synlig flere steder i bøjningssystemet.

Posse har ikke en almindelig imperativ

Ved mange verber kan vi danne en bydemåde:

ama!
↓
elsk!

audi!
↓
hør!

Ved sum har vi:

es!
↓
vær!

Men possum har ikke et almindeligt imperativparadigme.

Det passer godt med betydningen:

kunne

At kunne noget beskriver en mulighed eller evne og egner sig ikke på samme måde til en direkte befaling.

Fra tekstform til opslagsform

Se:

poterant
↓
de kunne

Vi kan genkende:

-nt
↓
3. person pluralis

og hele formen:

poterant
↓
imperfektum
af possum

Derefter forbinder vi den med:

possum, posse, potui
↓
kunne

Den samlede analyse bliver:

poterant
│
├── possum, posse, potui
├── kunne
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
└── fremsættende udsagnsmåde

Et eksempel fra perfektsystemet

Se:

potuerunt
↓
de kunne /
har kunnet

Vi genkender:

potu-
↓
perfektstamme

og:

-erunt
↓
3. person pluralis
førnutid

Den samlede analyse er:

potuerunt
│
├── possum, posse, potui
├── kunne
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── pluralis
├── førnutid
└── fremsættende udsagnsmåde

Fra verbform til sætningsanalyse

Se:

Puer librum legere potest.

Drengen kan læse bogen.

Der er to verbalformer:

legere

og:

potest

Først analyserer vi dem på ordniveau.

potest
│
├── possum, posse
├── kunne
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
└── fremsættende udsagnsmåde

og:

legere
│
├── lego, legere
├── læse
├── nutid
├── navnemåde
└── aktiv handleform

Derefter ser vi på sætningen:

Puer     librum     legere potest.
 ×          Δ              ○

Her er:

Puer
↓
grundled

librum
↓
direkte genstandsled

mens:

legere potest
↓
hører til udsagnsleddet

Det viser igen forskellen mellem:

ORDNIVEAU
↓
potest er
3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

og:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
legere potest
indgår samlet
i udsagnsleddet

Person og infinitiv skal holdes adskilt

Se igen:

Puer currere potest.
↓
Drengen kan løbe.

Person og numerus aflæses på den finite form:

potest
↓
3. person singularis

Ikke på:

currere

for currere er en ikke-finit navnemåde.

Sammenlign:

Puer currere potest.
↓
Drengen kan løbe.

med:

Pueri currere possunt.
↓
Drengene kan løbe.

Infinitiven er den samme:

currere

men den finite form ændrer sig:

potest
↓
3. person singularis

possunt
↓
3. person pluralis

Det er altså:

DEN FINITE VERBFORM
↓
viser person og numerus

Betydningen afhænger også af infinitiven

possum fortæller, at noget er muligt, eller at nogen er i stand til noget.

Men infinitiven fortæller hvad der kan ske.

Sammenlign:

Puer currere potest.
↓
Drengen kan løbe.

Puer cantare potest.
↓
Drengen kan synge.

Puer venire potest.
↓
Drengen kan komme.

Puer librum legere potest.
↓
Drengen kan læse bogen.

Den finite form:

potest

er den samme.

Det er infinitiven og dens omgivelser, der giver den konkrete handling.

En praktisk metode

Når du møder en form af possum, kan du arbejde sådan:

1. GENKEND FORMEN

   fx:

   possum
   potes
   potest
   possumus
   potestis
   possunt

   eller:

   poteram
   poterit
   potuit

          ↓

2. FORBIND FORMEN MED

   possum, posse,
   potui

          ↓

3. FIND BETYDNINGEN

   kunne

          ↓

4. BESTEM person

          ↓

5. BESTEM tal

          ↓

6. BESTEM tid

          ↓

7. BESTEM udsagnsmåde

          ↓

8. SE EFTER EN
   INFINITIV

   fx:

   currere potest

          ↓

9. ANALYSER OGSÅ
   INFINITIVEN

          ↓

10. GÅ TIL
    SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

11. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

FORM AF POSSUM
↓
GENKEND
possum, posse
↓
PERSON + NUMERUS
↓
TEMPUS + MODUS
↓
FIND EVENTUEL
INFINITIV
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

Hovedformerne er:

possum, posse, potui
↓
kunne

fremsættende udsagnsmåde

Person	nutid	imperfektum	fremtid	førnutid	førdatid	førfremtid
1. sg.	possum	poteram	potero	potui	potueram	potuero
2. sg.	potes	poteras	poteris	potuisti	potueras	potueris
3. sg.	potest	poterat	poterit	potuit	potuerat	potuerit
1. pl.	possumus	poteramus	poterimus	potuimus	potueramus	potuerimus
2. pl.	potestis	poteratis	poteritis	potuistis	potueratis	potueritis
3. pl.	possunt	poterant	poterunt	potuerunt	potuerant	potuerint

konjunktiv

nutid
↓
possim
possis
possit
possimus
possitis
possint

imperfektum
↓
possem
posses
posset
possemus
possetis
possent

førnutid
↓
potuerim
potueris
potuerit
potuerimus
potueritis
potuerint

førdatid
↓
potuissem
potuisses
potuisset
potuissemus
potuissetis
potuissent

Infinitiver

posse
↓
at kunne

potuisse
↓
at have kunnet

Husk

possum betyder:

kunne

Hovedformerne er:

possum, posse, potui

Verbet hænger tæt sammen med:

sum, esse

Det ses tydeligt i nutid:

sum        possum
es         potes
est        potest
sumus      possumus
estis      potestis
sunt       possunt

De vigtigste præsensformer at kunne genkende er:

possum
potes
potest
possumus
potestis
possunt

Fra imperfektum og fremtid møder vi:

poter-

for eksempel:

poterat
↓
han / hun kunne

poterit
↓
han / hun vil kunne

Perfektsystemet bygger på:

potui
↓
potu-

for eksempel:

potuit
↓
kunne /
har kunnet

potuerat
↓
havde kunnet

possum står meget ofte sammen med en navnemåde:

Puer currere potest.
↓
Drengen kan løbe.

Her er det:

potest
↓
den finite verbform
↓
viser person
numerus
tempus
modus

mens:

currere
↓
navnemåde
↓
udtrykker den handling,
der er mulig

Arbejdsvejen er derfor:

FORM AF POSSUM
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
FIND INFINITIVEN
↓
ANALYSER KONSTRUKTIONEN
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Næste uregelmæssige verbum er:

VELLE
↓
volo, velle, volui
↓
ville

Begreber på denne side

navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
imperfektum – En latinsk fortidsform, der typisk fremstiller en handling som igangværende, gentaget eller uafsluttet.
fremtid – En tempusform, der knytter udsagnet til fremtiden.
førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.
aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
konjunktiv – En modus, der blandt andet kan udtrykke mulighed, ønske, hensigt eller noget tænkt.
bydemåde – Den modus, der bruges til befalinger, opfordringer og instruktioner.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side