Sprogforståelse

Før datid

førdatid er en sammensat verbform, der viser tid.

Den bruges om handlinger eller tilstande, der var sket før et andet tidspunkt i fortiden.

navnemådekort tillægsformDenne side
løbeløbethavde løbet

førdatid er en sammensat finit verbform.

Den dannes med:

Eksempel:

  • Peter havde løbet.
OrdAnalyse
havdehjælpeverbum, finit verbform
løbetkort tillægsform, hovedverbum

Sammen danner de førdatid.


førdatid bruges, når vi fortæller om noget, der allerede var sket før en anden handling i fortiden.

1. En handling før en anden handling

  • Peter havde spist, før filmen begyndte.
  • Hun havde skrevet brevet, inden posten kom.
  • Vi havde pakket bilen, før regnen begyndte.

Den første handling skete før den anden.


2. En tilstand før et tidspunkt i fortiden

  • Hun havde været syg hele ugen.
  • Huset havde stået tomt i flere år.
  • De havde boet i Aarhus siden 2018.

Tilstanden gjaldt før et bestemt tidspunkt i fortiden.


3. En forklaring på noget i fortiden

  • Peter var træt, fordi han havde arbejdet hele natten.
  • Hun var glad, fordi hun havde bestået prøven.
  • Vi kom for sent, fordi vi havde overset bussen.

førdatid forklarer ofte årsagen til noget, der skete senere.


førdatid dannes normalt med:

navnemådeførdatid
løbehavde løbet
læsehavde læst
skrivehavde skrevet
købehavde købt

Nogle udsagnsord danner førdatid med være.

navnemådeførdatid
kommevar kommet
blivevar blevet
rejsevar rejst

Disse former må læres sammen med udsagnsordet.


1. Find hjælpeverbumet

Eksempel:

  • Peter havde læst bogen.

2. Find kort tillægsform

  • læst

3. Analyser verbformen

DelAnalyse
havdehjælpeverbum
læstkort tillægsform

Sammen danner de førdatid.


Peter havde skrevet brevet.

OrdAnalyse
Petergrundled
havde skrevetudsagnsled, førdatid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform
brevetgenstandsled

Brevet var kommet frem.

OrdAnalyse
Brevetgrundled
var kommetudsagnsled, førdatid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform

Begge former beskriver handlinger, der ligger før et andet tidspunkt.

Forskellen er, hvilket tidspunkt de ser tilbage fra.

førnutidførdatid
Peter har læst bogen.Peter havde læst bogen.
Handlingen ses fra nutiden.Handlingen ses fra et tidspunkt i fortiden.

En tidslinje kan gøre forskellen lettere at forstå.

TidEksempel
FortidPeter havde læst bogen.
Senere i fortidenFilmen begyndte.
NutidNu fortæller vi historien.

førdatid beskriver altså det, der allerede var sket.


Både dansk og latin har førdatid.

På dansk dannes førdatid med et hjælpeverbum og et kort tillægsform.

På latin bøjes selve udsagnsordet.

Det lærer du senere.


Almindeligt danskDansk fagtermEngelskLatin
førdatidpluskvamperfektumpast perfectplusquamperfectum

førdatid er en sammensat verbform, der viser tid.

Den dannes med:

førdatid bruges om handlinger eller tilstande, der var sket før et andet tidspunkt i fortiden.


På næste side ser vi på førfremtid.

Her lærer du, hvordan dansk beskriver noget, der vil være sket før et tidspunkt i fremtiden.

Undersider vises her af temaet eller en senere Builder-blok.


Begreber på denne side

  • førdatid – En sammensat tempusform for noget, der ligger før et andet tidspunkt i fortiden.
  • verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
  • tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
  • navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
  • kort tillægsform – En ikke-finit verbform, der blandt andet bruges til førnutid, førdatid og visse passive former.
  • finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
  • hjælpeverbum – Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
  • hovedverbum – Det verbum i en sammensat verbform, der bærer den centrale betydning.
  • udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
  • grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
  • udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
  • fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
  • aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
  • genstandsled – Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
  • førnutid – En sammensat tempusform, der forbinder en tidligere handling med nutiden.
  • førfremtid – En tempusform for noget, der vil være afsluttet før et andet tidspunkt i fremtiden.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side