nutid er en verbform, der viser tid.
Den bruges ofte om noget, der sker nu, men også om noget, der sker regelmæssigt, gælder generelt eller er planlagt til senere.
nutid er en finit verbform.
Den viser, at handlingen eller tilstanden ses fra nutiden.
Eksempler:
- Hunden løber.
- Peter læser.
- Det regner.
- Hun er glad.
I alle sætningerne står udsagnsordet i nutid.
En verbform i nutid står i almindelige udsagn normalt også i fremsættende udsagnsmåde og aktiv handleform.
Eksempel:
| verbform | Analyse |
|---|---|
| løber | nutid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
nutid kan bruges på flere forskellige måder.
1. Noget, der sker nu
- Peter læser en bog.
- Hunden sover.
- Det regner.
- Børnene leger i haven.
Handlingen foregår, mens vi taler om den.
2. Noget, der sker regelmæssigt
- Jeg cykler i skole hver dag.
- Vi spiser klokken seks.
- Hun spiller fodbold om tirsdagen.
- Biblioteket åbner klokken ti.
Handlingen gentager sig.
3. Noget, der gælder generelt
- Vand fryser ved 0 grader.
- Jorden kredser om Solen.
- Fugle har fjer.
- En trekant har tre sider.
Her beskriver nutid noget, der normalt eller altid gælder.
4. Noget, der ligger i fremtiden
nutid kan også bruges om en handling, der først sker senere.
Det sker især, når tidspunktet allerede er kendt.
Eksempler:
- Toget afgår klokken otte.
- Vi mødes i morgen.
- Skolen begynder på mandag.
- Filmen starter om ti minutter.
Selv om handlingen ligger i fremtiden, står udsagnsordet i nutid.
Tidspunktet vises af ord som:
- i morgen
- på mandag
- om ti minutter
De fleste danske udsagnsord danner nutid ved at føje -r til navnemåde.
| navnemåde | nutid | Dannelse |
|---|---|---|
| løbe | løber | løbe + -r |
| læse | læser | læse + -r |
| spise | spiser | spise + -r |
| købe | køber | købe + -r |
| høre | hører | høre + -r |
Disse udsagnsord følger det almindelige bøjningsmønster og kaldes regelmæssigt udsagnsord.
Nogle udsagnsord har en navnemåde, der ikke ender på -e.
Disse udsagnsord danner stadig nutid ved at tilføje -r.
At et udsagnsord ikke ender på -e, betyder altså ikke i sig selv, at det er et uregelmæssigt udsagnsord.
Det afgørende er, om udsagnsordet følger det almindelige bøjningsmønster.
Nogle almindelige udsagnsord danner ikke nutid ved blot at føje -r til navnemåde.
De kaldes uregelmæssigt udsagnsord.
Disse former må læres sammen med navnemåde.
Hvis du møder en bøjet verbform, kan du undersøge, om den står i nutid.
1. Find udsagnsordet
Eksempel:
- Peter læser en bog.
2. Find navnemåde
Brug metoden fra den forrige side.
Sæt infinitivmærkeet at foran:
- at læse
navnemåde er læse.
3. Sammenlign formerne
| navnemåde | Form i sætningen |
|---|---|
| læse | læser |
Formen læser er dannet ved at føje -r til navnemåde.
Derfor står udsagnsordet i nutid.
Eksempel 1
- Hunden løber hurtigt.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| Hunden | grundled |
| løber | udsagnsled, nutid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
| hurtigt | adverbialled |
Eksempel 2
- Peter har en bog.
| Ord | Analyse |
|---|---|
| Peter | grundled |
| har | udsagnsled, nutid, fremsættende udsagnsmåde, aktiv handleform |
| en bog | genstandsled |
udsagnsordet har kommer fra navnemåde have, men er et uregelmæssigt udsagnsord.
Eksempel 3
- Brevet skrives af Peter.
Én verbform kan altså vise flere grammatiske kategorier samtidig.
nutid fortæller, hvilken grammatisk tid udsagnsordet står i.
Det betyder ikke nødvendigvis, at handlingen foregår lige nu.
Eksempel:
- Vi rejser i morgen.
udsagnsordet rejser står i nutid.
Udtrykket i morgen viser, at handlingen ligger i fremtiden.
Det er derfor vigtigt at skelne mellem:
- udsagnsordets grammatiske tid
- det tidspunkt, hele sætningen handler om
Både dansk og latin har nutid.
På moderne dansk har udsagnsordet normalt samme form ved alle personer.
| person | Eksempel |
|---|---|
| første person, ental | jeg løber |
| anden person, ental | du løber |
| tredje person, ental | han eller hun løber |
| første person, flertal | vi løber |
| anden person, flertal | I løber |
| tredje person, flertal | de løber |
På latin ændrer udsagnsordets form sig efter både person og tal.
Det lærer du senere.
| Almindeligt dansk | Dansk fagterm | Engelsk | Latin |
|---|---|---|---|
| nutid | præsens | present tense | praesens |
nutid er en verbform, der viser tid.
Den bruges blandt andet om:
- noget, der sker nu
- noget, der sker regelmæssigt
- noget, der gælder generelt
- noget, der ligger i fremtiden
De fleste danske udsagnsord danner nutid ved at føje -r til navnemåde og er derfor regelmæssigt udsagnsorder.
Nogle almindelige udsagnsord følger ikke dette mønster og er uregelmæssigt udsagnsorder.
På næste side ser vi på datid.
Her lærer du, hvordan udsagnsord bøjes, når handlingen eller tilstanden placeres før nutiden.
Begreber på denne side
- nutid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til nutiden.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- navnemåde – Verbets ubøjede grundform.
- finit verbform – En verbform, der bærer sætningens tempus og modus og kan fungere som den finitte del af udsagnsleddet.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- fremsættende udsagnsmåde – Den modus, der normalt bruges til udsagn, spørgsmål og oplysninger, som fremstilles som virkelige.
- aktiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, der udfører handlingen.
- regelmæssigt udsagnsord – Et verbum, der bøjes efter de almindelige bøjningsregler.
- uregelmæssigt udsagnsord – Et verbum, der ikke følger de almindelige bøjningsregler.
- infinitivmærke – Et ord, der ofte står foran infinitiv på dansk, men som ikke er en del af selve verbformen.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- adverbialled – Et sætningsled, der giver flere oplysninger om handlingen, for eksempel hvor, hvornår, hvordan eller hvorfor noget sker.
- genstandsled – Et led, som handlingen eller forholdet retter sig mod.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- passiv handleform – En form, hvor grundleddet typisk fremstilles som den, handlingen retter sig mod.
- person – En grammatisk kategori, der viser, om der tales om den talende, den tiltalte eller en tredje part.
- første person – Den person, der henviser til den eller de talende: jeg eller vi.
- ental – Den form, der normalt betegner én.
- anden person – Den person, der henviser til den eller de tiltalte: du eller I.
- tredje person – Den person, der henviser til den eller det, der tales om: han, hun, den, det eller de.
- flertal – Den form, der normalt betegner flere.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- datid – En tempusform, der typisk knytter udsagnet til fortiden.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side