Substantiver og kasus

Latinske navneord bøjes.

Det betyder, at det samme substantiv kan have forskellige former alt efter blandt andet tal og kasus.

For at kunne analysere et latinsk substantiv skal vi især kende tre ting:

SUBSTANTIV
│
├── genus
├── numerus
└── kasus

Derudover skal vi vide, hvilken deklination substantivet tilhører, så vi kan genkende dets bøjningsformer.

Når vi arbejder med substantiver i en latinsk sætning, skal vi samtidig lære at holde to forskellige analyser adskilt:

ORDNIVEAU                         SÆTNINGSNIVEAU

Hvordan er det enkelte            Hvilke ord hører sammen?
ord bøjet?                        Hvilke sætningsled danner de?

        │                                   │
        ↓                                   ↓

genus                              grundled
numerus                            genstandsled
kasus                              hensynsled
                                   osv.

Det enkelte ord bøjes. Ord og ordgrupper indgår i sætningsled.

Kasusformerne giver os vigtige oplysninger, som hjælper os med at komme fra analysen af de enkelte ord til analysen af hele sætningen.

I dette afsnit ser vi først på substantiverne, derefter på kasussystemet og til sidst på de fem deklinationer.

Substantiver i latin

Et latinsk substantiv har et fast køn:

maskulinum
femininum
neutrum

Det kan stå i to tal:

singularis
pluralis

og det kan bøjes i seks kasus:

nominativ
akkusativ
genitiv
dativ
ablativ
vokativ

Det betyder, at et substantiv kan optræde i mange forskellige former.

Se eksempelvis nogle former af puella, pige:

puella
puellae
puellam
puellā
puellārum
puellīs

Det er ikke forskellige ord.

Det er forskellige bøjningsformer af det samme substantiv.

Når vi møder en af formerne i en tekst, skal vi derfor kunne genkende det substantiv, formen hører til, og analysere dets bøjning.

Substantiver i latin →

Kasus er bøjning af det enkelte ord

kasus er en grammatisk kategori.

Når vi siger, at et substantiv står i eksempelvis nævnefald, genstandsfald eller dativ, beskriver vi hvordan det enkelte ord er bøjet.

Se:

Puella puerum videt.

Sætningen betyder:

Pigen ser drengen.

Vi kan først analysere de enkelte ord.

Puella:

puella
│
├── ordklasse: substantiv
├── genus: femininum
├── numerus: singularis
└── kasus: nominativ

Puerum:

puerum
│
├── ordklasse: substantiv
├── genus: maskulinum
├── numerus: singularis
└── kasus: akkusativ

Her arbejder vi på ordniveau.

Vi undersøger de enkelte ord og deres grammatiske former.

Derefter analyserer vi sætningsleddene

Når vi har undersøgt ordene, kan bøjningsoplysningerne hjælpe os med at analysere sætningen:

Puella     puerum     videt.
  ×           Δ          ○

Her indgår puella i grundled, mens puerum indgår i direkte genstandsled.

Nu arbejder vi på sætningsniveau.

Vi kan stille de to analyser ved siden af hinanden:

ORDNIVEAU                         SÆTNINGSNIVEAU

puella                            puella
├── substantiv                      ×
├── singularis                      │
└── nominativ                       └── grundled


puerum                            puerum
├── substantiv                      Δ
├── singularis                      │
└── akkusativ                       └── direkte genstandsled

Kasusformerne hjælper os altså med at finde sætningsleddene.

Men kasus og sætningsled er ikke det samme.

Ordbøjning og sætningsled skal holdes adskilt

Denne forskel er grundlæggende, når vi arbejder med latin.

DET ENKELTE ORD                    SÆTNINGEN

Hvordan er ordet bøjet?            Hvilke ord hører sammen?
                                   Hvilke sætningsled danner de?

        │                                   │
        ↓                                   ↓

kasus                              grundled
numerus                            direkte genstandsled
genus                              hensynsled
                                   osv.

Vi skal derfor ikke sætte lighedstegn mellem:

nominativ = grundled

akkusativ = direkte genstandsled

dativ = hensynsled

Der er ganske vist nogle meget almindelige forbindelser:

NOMINATIV
     │
     ↓
bruges typisk ved ord,
der indgår i grundleddet


AKKUSATIV
     │
     ↓
bruges ofte ved ord,
der indgår i det direkte
genstandsled


DATIV
     │
     ↓
bruges ofte ved ord,
der indgår i hensynsleddet

Men de to analyseniveauer skal stadig holdes adskilt.

Et sætningsled kan bestå af flere ord

Forskellen bliver særlig tydelig, når et sætningsled består af flere ord.

Se:

Puella bona puerum videt.

Sætningen betyder:

Den gode pige ser drengen.

På ordniveau kan vi analysere puella:

puella
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
└── nominativ

og bona:

bona
│
├── adjektiv
├── femininum
├── singularis
└── nominativ

Det er altså to forskellige ord, som begge står i nominativ.

Men når vi analyserer sætningsleddene, hører de sammen:

Puella bona     puerum     videt.
     ×             Δ          ○

Hele:

puella bona

udgør grundleddet.

Vi kan derfor vise forskellen sådan:

ORDNIVEAU

puella
└── nominativ

bona
└── nominativ


SÆTNINGSNIVEAU

puella bona
     ×
     │
     └── grundled

Det er altså ikke grundleddet som sådan, der »står i nominativ«.

Det er de enkelte bøjelige ord i grundleddet, der står i nominativ.

Kasus giver spor til sætningsanalysen

Kasus er alligevel meget vigtig for sætningsanalysen.

Fordi latin bøjer ordene, kan deres former hjælpe os med at se, hvordan ordene hænger sammen.

Sammenlign:

Puella puerum videt.

Puerum puella videt.

I begge sætninger har vi:

puella
└── nominativ singularis


puerum
└── akkusativ singularis

Derfor kan vi i begge tilfælde analysere:

puella
└── indgår i grundleddet


puerum
└── indgår i det direkte genstandsled

Latin er derfor mindre afhængigt af en fast ordstilling end dansk.

Bøjningsformerne giver os oplysninger, som hjælper os med at finde sætningens struktur.

En kasus svarer ikke til ét bestemt sætningsled

Når vi begynder at lære kasus, er det praktisk at kende nogle typiske forbindelser:

KASUS                        TYPISKE ANVENDELSER

nominativ                    ord i grundled
                             omsagnsled til grundled

akkusativ                    ord i direkte genstandsled
                             efter visse præpositioner

genitiv                      forskellige relationer,
                             fx tilhørsforhold

dativ                        ord i hensynsled
                             og andre anvendelser

ablativ                      middel, måde, årsag,
                             sted, tid og meget andet

vokativ                      direkte tiltale

Men tabellen er ikke en oversættelsesnøgle.

Den viser nogle almindelige forbindelser mellem bøjningsformer og deres anvendelse.

Når vi møder en kasusform i en rigtig sætning, skal vi stadig undersøge, hvordan ordet eller ordgruppen hænger sammen med resten af sætningen.

Kasus i latin →

Genitiv viser forskellen særlig tydeligt

Se forbindelsen:

liber puellae

pigens bog

Her står:

liber
└── nominativ


puellae
└── genitiv

Men i en sætning kan de to ord høre til det samme sætningsled:

Liber puellae magnus est.

Pigens bog er stor.

Her indgår hele:

liber puellae

i grundleddet:

Liber puellae     magnus     est.
      ×                        ○

På ordniveau har vi altså både nominativ og genitiv:

liber        nominativ

puellae      genitiv

På sætningsniveau indgår begge ord i samme grundled.

Det viser igen:

KASUS
│
└── bøjning af det enkelte ord


SÆTNINGSLED
│
└── et eller flere ord,
    der fungerer sammen
    i sætningen

Deklinationer er bøjningsmønstre

Hvordan ved vi så, hvilke kasusformer et substantiv kan have?

Latinske substantiver er organiseret i fem deklinationer.

En deklination er et bøjningsmønster.

LATINSKE SUBSTANTIVER
│
├── 1. deklination
├── 2. deklination
├── 3. deklination
├── 4. deklination
└── 5. deklination

Substantiver inden for samme deklination følger beslægtede bøjningsmønstre.

Det betyder, at vi ikke behøver lære alle former af hvert eneste substantiv som isolerede ord.

Når vi kender deklinationen, kan vi genkende et system af endelser.

Deklinationer →

Ordbogsformen hjælper os

Når man lærer et latinsk substantiv, er den danske betydning ikke nok.

Man skal også have oplysninger, der gør det muligt at bestemme substantivets stamme, deklination og genus.

Et substantiv kan derfor optræde i en ordliste omtrent sådan:

puella, -ae f.    pige

Oplysningerne fortæller mere end blot betydningen:

puella      nominativ singularis

-ae         genitiv singularis

f.          femininum

Genitivformen er særlig nyttig, fordi den hjælper os med at bestemme både stammen og deklinationen.

Se også:

rex, regis m.     konge

Her hjælper genitivformen regis os med at finde stammen:

reg-is
│
└── reg-

Senere skal vi se nærmere på, hvordan man læser sådanne ordbogsoplysninger.

Fra ordbog til tekst

I en tekst møder vi ikke nødvendigvis den form, der står først i ordbogen.

Ordbogen kan eksempelvis give:

puella, -ae f.

mens teksten indeholder:

puellam

Arbejdet går derfor den modsatte vej:

TEKSTFORM
puellam
   │
   ↓
GENKEND STAMME OG ENDELSE
puell-am
   │
   ↓
FIND SUBSTANTIVET
puella
   │
   ↓
BESTEM BØJNINGEN AF ORDET
akkusativ singularis
   │
   ↓
UNDERSØG HVILKE ORD
DER HØRER SAMMEN
   │
   ↓
ANALYSÉR SÆTNINGSLED
fx direkte genstandsled

Vi bevæger os altså fra:

ORDFORM
   ↓
ORDBØJNING
   ↓
ORDGRUPPE
   ↓
SÆTNINGSLED
   ↓
FORSTÅELSE AF SÆTNINGEN

At kunne genkende bøjningsformerne er derfor ikke et mål i sig selv.

Det er et vigtigt redskab til at forstå den latinske sætning.

En grundmodel for latinsk analyse

Vi kan samle arbejdsformen i to hovedtrin.

1. Analysér de enkelte ord

Spørg blandt andet:

Hvilken ordklasse?

Hvilket genus?

Hvilket numerus?

Hvilken kasus?

Hvilken bøjningsform?

For eksempel:

puellam
│
├── substantiv
├── femininum
├── singularis
└── akkusativ

2. Analysér sætningen

Spørg derefter:

Hvilke ord hører sammen?

Hvilke sætningsled danner de?

Hvad er grundled?

Hvad er verbal?

Hvad er genstandsled?

Hvad er hensynsled?

De to analyser hænger tæt sammen:

ORDANALYSE
Hvordan er de enkelte
ord bøjet?
       │
       ↓
SÆTNINGSANALYSE
Hvordan hører ordene sammen,
og hvilke sætningsled danner de?

Men de er ikke den samme analyse.

De tre dele hænger sammen

Afsnittet er derfor bygget op i en bestemt rækkefølge:

SUBSTANTIVER I LATIN
Hvilke grammatiske oplysninger
har det enkelte substantiv?
        │
        ↓
KASUS I LATIN
Hvordan bøjes ord i kasus,
og hvordan hjælper kasus os
med sætningsanalysen?
        │
        ↓
DEKLINATIONER
Hvordan dannes og genkendes
de konkrete kasusformer?

Det giver os tre forskellige spørgsmål:

HVAD KAN VI BESTEMME?
genus, numerus og kasus

        ↓

HVAD KAN OPLYSNINGERNE BRUGES TIL?
blandt andet til at forstå,
hvordan ordene hænger sammen

        ↓

HVORDAN SER FORMERNE UD?
det lærer vi gennem
de fem deklinationer

Husk

Det vigtigste i dette afsnit er:

LATINSKE SUBSTANTIVER
bøjes


DET ENKELTE ORD
kan analyseres efter bl.a.
genus, numerus og kasus


KASUS
er en del af
ordets bøjning


SÆTNINGSLED
hører til analysen
af hele sætningen


ET SÆTNINGSLED
kan bestå af flere ord,
som bøjes og analyseres
hver for sig


KASUSFORMERNE
giver vigtige spor til,
hvordan ordene hænger sammen


DEKLINATIONER
er de bøjningsmønstre,
der viser os,
hvordan kasusformerne dannes

Den grundlæggende forskel kan sammenfattes sådan:

ORD                         SÆTNING

Hvordan er det bøjet?       Hvordan hænger ordene sammen?

kasus                       sætningsled

Det er denne forbindelse mellem ordbøjning og sætningsanalyse, vi nu skal arbejde videre med.

Først: substantiver i latin

Vi begynder med selve substantivet.

Her ser vi nærmere på genus, numerus og kasus samt forskellen mellem stamme og endelse.

Derefter går vi videre til de seks kasus og til sidst til de fem deklinationer.

Substantiver i latin →