Trinvis semantisk analyse

En semantisk analyse undersøger, hvordan betydning skabes i ord, udtryk, sætninger og hele tekster.

På de foregående sider har vi lært en række begreber.

Nu samler vi dem i en praktisk analysemetode.

Målet er ikke at gennemgå alle semantiske begreber hver gang.

Målet er at kunne bevæge sig systematisk fra teksten til en begrundet analyse.

Vi bruger seks trin:

1. FORSTÅ TEKSTENS EMNE
          │
          ▼
2. FIND BETYDNINGSBÆRENDE ORD OG UDTRYK
          │
          ▼
3. UNDERSØG ORDENES BETYDNING
          │
          ▼
4. FIND BETYDNINGSRELATIONER OG MØNSTRE
          │
          ▼
5. UNDERSØG OVERFØRT BETYDNING OG FLERTYDIGHED
          │
          ▼
6. SAML DEN SEMANTISKE ANALYSE

De seks trin er en arbejdsmodel.

Hvis et bestemt fænomen ikke findes i teksten, springer vi det over.

Trin 1: Forstå tekstens emne

Før vi begynder at analysere enkelte ord, skal vi vide, hvad teksten grundlæggende handler om.

Spørg:

Hvad er tekstens emne?

og:

Hvilken situation eller problemstilling beskrives?

En tekst kan for eksempel handle om:

• skole
• klima
• politik
• kærlighed
• teknologi
• krig
• identitet
• økonomi

Det første trin giver os en ramme for resten af analysen.

Hvis vi ikke forstår tekstens grundlæggende indhold, kan vi heller ikke vurdere, hvilke betydningsvalg der er interessante.

Trin 2: Find betydningsbærende ord og udtryk

Nu ser vi efter de ord og formuleringer, der virker særligt vigtige for tekstens betydning.

Vi leder ikke efter alle ord.

Vi leder især efter ord, der:

• gentages
• virker værdiladede
• er usædvanlige
• har tydelige medbetydninger
• indgår i modsætninger
• tilhører samme betydningsområde
• bruges billedligt eller overført
• kan forstås på flere måder

Spørg:

Hvilke ord eller udtryk bærer særlig meget betydning i denne tekst?

Eksempel

Se:

Regeringen lancerede en ny økonomisk plan, som skal være en motor for væksten og bringe landet tilbage på rette spor.

Interessante udtryk kunne være:

lancerede

motor for væksten

tilbage på rette spor

Vi behøver ikke analysere hvert eneste ord.

Vi udvælger de steder, hvor betydningen er særlig interessant.

Trin 3: Undersøg ordenes betydning

Når vi har fundet de vigtige ord, undersøger vi deres konkrete betydning i teksten.

Vi kan blandt andet spørge:

Hvad er ordets grundbetydning?

Hvilke medbetydning har ordet?

Har ordet flere mulige betydninger?

Hvilken betydning passer i denne sammenhæng?

Kunne teksten have valgt et andet ord?

Hvad ville ændre sig ved et andet ordvalg?

Grundbetydning og medbetydning

Tag ordet:

reform

Vi kan først spørge:

Hvad betegner ordet?

Derefter:

Hvilke medbetydninger kan ordet have?

Det kan for eksempel forbindes med:

fornyelse · ændring · modernisering

Et alternativ kunne være:

forringelse

Det ville ændre vurderingen markant.

Vi kan derfor analysere:

ORDVALG
   │
   ▼
GRUNDBETYDNING
   │
   ▼
MEDBETYDNINGER
   │
   ▼
VIRKNING I TEKSTEN

Betydning i sammenhæng

Et flerbetydende ord skal altid undersøges i sin kontekst.

Se:

Han gik hen til banken.

Ordet bank kan have flere betydninger.

Men hvis teksten fortsætter:

Han skulle hæve penge.

bliver én betydning relevant.

Spørg derfor:

Hvad betyder ordet netop her?

Ikke kun:

Hvad kan ordet betyde?

Sammenlign med alternativer

En god metode er at erstatte et vigtigt ord med et muligt alternativ.

Se:

Demonstranterne stormede bygningen.

Mulige alternativer:

gik ind i

trængte ind i

bevægede sig ind i

Sammenligningen gør det lettere at se, hvad stormede tilfører.

Det kan fremhæve:

fart · voldsomhed · angreb

Denne metode er særlig nyttig ved medbetydning og ensbetydning.

Trin 4: Find betydningsrelationer og mønstre

Nu går vi fra enkelte ord til relationer mellem ordene.

Vi kan spørge:

Findes der ensbetydning?

Findes der modsætning?

Findes der overbegreb og underbegreb?

Danner flere ord et betydningsfelt?

Det vigtigste er at se efter mønstre.

Synonymi

Hvis to ord har samme eller næsten samme betydning, kan vi undersøge:

Hvor ens er betydningerne?

Kan ordene udskiftes?

Hvilke medbetydninger er forskellige?

Eksempel:

begynde – starte

Men husk:

Synonymi er ofte afhængig af sammenhængen.

Antonyymi

Hvis ord står i modsætning til hinanden, kan vi spørge:

Hvilken type modsætning er der?

For eksempel:

varm – kold

levende – død

købe – sælge

Modsætninger kan også strukturere større dele af en tekst.

Overbegreb og underbegreb

Vi kan bruge testen:

X er en slags Y.

Hvis:

en ørn er en slags fugl

så er:

ørn = underbegreb

og:

fugl = overbegreb

Denne relation kan vise, hvor generelt eller specifikt teksten vælger at betegne noget.

Semantiske felter

Hvis flere ord samler sig omkring et fælles betydningsområde, kan vi have et betydningsfelt.

Se:

angreb · forsvar · strategi · sejr · nederlag

Fælles område:

krig og kamp

Spørg derefter:

Hvorfor er netop dette betydningsområde vigtigt i teksten?

Se efter flere felter

En tekst kan have flere semantiske felter.

Se:

FELT 1                    FELT 2

lys                       mørke
varme                     kulde
liv                       død
håb                       frygt

Felterne kan stå i kontrast til hinanden.

Så bliver forholdet mellem felterne en del af analysen.

Trin 5: Undersøg overført betydning og flertydighed

Nu ser vi efter steder, hvor betydningen ikke blot er direkte og bogstavelig.

Vi kan spørge:

Findes der overført betydning?

Findes der metafor?

Findes der sammenligning?

Findes der flertydighed?

Vi undersøger kun de fænomener, der faktisk er relevante.

Metafor

Se:

Økonomien er på vej mod afgrunden.

Her kan vi analysere:

Hvad beskrives?

økonomien

Hvilket billede bruges?

bevægelse mod en afgrund

Hvad overføres?

fare · fald · katastrofe · svært at vende om

Hvilken virkning har det?

Økonomien fremstilles som:

alvorligt truet.

Vi kan altså arbejde:

KILDEOMRÅDE
     │
     ▼
EGENSKABER
     │
     ▼
MÅLOMRÅDE
     │
     ▼
VIRKNING

Sammenligning

Se:

Byen bredte sig som et sår i landskabet.

Spørg:

Hvad beskrives?

Hvad sammenlignes det med?

Hvilken lighed fremhæves?

Hvilke medbetydninger følger med?

Her kan sår blandt andet forbindes med:

skade · smerte · noget uønsket

Sammenligningen fremstiller derfor byen negativt.

Flertydighed

Se:

Peter så manden med kikkerten.

Spørg:

Hvilke fortolkninger er mulige?

Fortolkning 1

Peter brugte kikkerten.

Fortolkning 2

Manden havde kikkerten.

Derefter spørger vi:

Hvorfor er begge fortolkninger mulige?

Her skyldes det den grammatiske struktur.

Til sidst:

Gør konteksten én fortolkning mere sandsynlig?

Trin 6: Saml den semantiske analyse

Nu har vi måske fundet flere interessante forhold.

Men analysen er ikke færdig, før vi samler dem.

Vi skal spørge:

Hvad fortæller de semantiske iagttagelser samlet om teksten?

Det er her, vi bevæger os fra:

enkelte observationer

til:

en samlet analyse.

Fra observation til samlet analyse

Forestil dig, at vi har fundet:

angreb

forsvar

front

sejr

og:

regeringen står ved en skillevej

Vi kan først beskrive:

Ordene angreb, forsvar, front og sejr danner et semantisk felt omkring krig.

Vi kan dernæst analysere metaforen:

står ved en skillevej fremstiller situationen som et valg mellem forskellige veje.

Så kan vi samle:

Teksten fremstiller politik både som kamp og som en bevægelse, hvor aktørerne skal vælge retning. Det gør konflikten tydelig og giver samtidig indtryk af, at der står afgørende valg på spil.

Nu har vi en samlet semantisk analyse.

En analyse skal bygge på konkrete eksempler

Vi bør altid kunne pege tilbage på teksten.

Hvis vi skriver:

Teksten virker truende.

skal vi kunne vise hvorfor.

For eksempel:

fare, kollaps og katastrofe har negative medbetydninger og danner et semantisk felt omkring trussel og ødelæggelse.

Eller:

Metaforen på kanten af afgrunden gør situationen dramatisk og fremstiller den som tæt på katastrofe.

Vi bevæger os altså:

TEKSTEKSEMPEL
      │
      ▼
FAGBEGREB
      │
      ▼
FORKLARING
      │
      ▼
FORTOLKNING

Brug ikke fagbegreber uden forklaring

En svag analyse kan se sådan ud:

Der er en metafor og et semantisk felt.

Det fortæller meget lidt.

En bedre analyse er:

Ordene angreb, forsvar og sejr danner et semantisk felt omkring krig. Samtidig bruges krigsområdet metaforisk om den politiske konflikt, så politik fremstilles som en kamp mellem modstandere.

Her gør fagbegreberne faktisk analytisk arbejde.

Vælg kun relevante begreber

Det er vigtigt:

Alle analysebegreber skal ikke bruges hver gang.

En tekst kan have:

• interessante konnotationer
• men ingen vigtig flertydighed

En anden tekst kan have:

• en tydelig metafor
• men ingen interessante over- og underbegreber

En tredje kan være organiseret omkring:

• to stærke semantiske felter

Analysen skal følge teksten.

Ikke omvendt.

En praktisk arbejdsliste

Når du sidder med en tekst, kan du bruge denne arbejdsliste:

TRIN 1
Hvad handler teksten om?

TRIN 2
Hvilke ord og udtryk virker særligt vigtige?

TRIN 3
Hvad betyder de i denne sammenhæng?
- grundbetydning
- medbetydning
- flere mulige betydninger
- interessante ordvalg

TRIN 4
Hvordan hænger ordenes betydninger sammen?
- synonymi
- antonymi
- over-/underbegreber
- semantiske felter

TRIN 5
Er der særlige betydningsfænomener?
- bogstavelig / overført betydning
- metaforer
- sammenligninger
- flertydighed

TRIN 6
Hvad betyder disse iagttagelser samlet for teksten?

Denne liste er en hjælp.

Den er ikke en formular, hvor alle punkter skal udfyldes.

Et komplet analyseeksempel

Vi analyserer denne korte tekst:

Klimakrisen ruller stadig hurtigere mod os. Politikerne må nu vælge, om de vil bremse udviklingen eller fortsætte ad den samme farlige vej. Hvis vi venter, bliver regningen kun større.

Trin 1: Hvad handler teksten om?

Teksten handler om:

klimakrisen og politisk handling.

Trin 2: Hvilke ord og udtryk er interessante?

Vi kan fremhæve:

klimakrisen

ruller mod os

bremse udviklingen

farlige vej

regningen

Ordene og udtrykkene virker centrale for den måde, problemet fremstilles på.

Trin 3: Hvad betyder ordene?

Ordet:

krise

har negative medbetydning og signalerer noget alvorligt.

Ordet:

farlig

giver også en tydelig negativ vurdering.

Teksten fremstiller altså ikke klimaudviklingen neutralt.

Trin 4: Hvilke betydningsmønstre findes?

Flere ord kommer fra et område omkring:

bevægelse og transport.

Vi har:

ruller

bremse

vej

De kan derfor danne et betydningsfelt omkring:

bevægelse og transport.

Trin 5: Er der overført betydning?

Ja.

Klimakrisen ruller mod os.

En krise kan ikke bogstaveligt rulle.

bremse udviklingen

bruger også et billede fra bevægelse.

fortsætte ad den samme farlige vej

fremstiller politiske valg som en rejse eller bevægelse.

Teksten bruger altså flere metafor fra samme betydningsområde.

Vi kan opstille:

BEVÆGELSE / TRANSPORT
          │
          ▼
    KLIMAPOLITIK

rulle
bremse
vej

Trin 6: Samlet analyse

Nu kan vi formulere:

Teksten fremstiller klimakrisen gennem et semantisk felt og flere metaforer knyttet til bevægelse og transport. Krisen ruller mod os, udviklingen kan bremses, og politikerne må vælge en vej. Det får klimaproblemet til at fremstå som en udvikling i bevægelse, hvor der stadig kan handles, men hvor fortsættelse i samme retning fremstilles som farlig. Ordene krise og farlig tilfører samtidig stærke negative medbetydninger.

Her har vi bevæget os fra enkelte ord til en samlet fortolkning.

Samme tekst kan analyseres på flere niveauer

Vi kunne også undersøge:

regningen bliver større.

Her bruges regning måske overført om:

de senere konsekvenser eller omkostninger.

Hvis det er vigtigt for analysen, kan vi tage det med.

Hvis vores analyse allerede har et tydeligt hovedmønster omkring bevægelse og politiske valg, behøver vi ikke nødvendigvis analysere alt.

Det er et spørgsmål om relevans.

Semantisk analyse og grammatisk analyse

De to analyseformer kan arbejde sammen.

Grammatisk analyse spørger for eksempel:

Hvad er grundled?

Hvad er udsagnsled?

Hvordan er sætningen opbygget?

Semantisk analyse spørger:

Hvad betyder ordvalget?

Hvordan påvirker strukturen betydningen?

Hvilke betydningsrelationer findes?

Vi kan derfor opstille:

GRAMMATISK ANALYSE
        │
        ▼
HVORDAN ER SPROGET BYGGET?
        │
        └──────────────┐
                       ▼
                SAMLET FORSTÅELSE
                       ▲
        ┌──────────────┘
        │
        ▼
SEMANTISK ANALYSE
        │
        ▼
HVORDAN SKABES BETYDNING?

De to analyseformer supplerer hinanden.

Semantisk analyse og pragmatik

Semantisk analyse stopper ikke alle steder, hvor fortolkning begynder.

Se:

Det er koldt herinde.

Semantisk kan vi analysere sætningens betydning.

Men hvis den bruges som en indirekte opfordring til:

Luk vinduet.

skal vi undersøge kommunikationssituationen.

Det hører til pragmatik.

Vi kan derfor foreløbig skelne:

SEMANTIK

Hvad betyder sproget?


PRAGMATIK

Hvad mener eller gør en person
med sproget i denne situation?

Denne grænse bliver vigtig i næste hovedområde.

Den samlede analysemodel

Vi kan nu samle hele metoden i én figur:

                         TEKST
                           │
                           ▼
                1. HVAD HANDLER DEN OM?
                           │
                           ▼
             2. HVILKE ORD OG UDTRYK ER
                    BETYDNINGSBÆRENDE?
                           │
                           ▼
                 3. HVAD BETYDER DE?
                           │
              ┌────────────┼────────────┐
              ▼            ▼            ▼
        DENOTATION      KONNOTATION    KONTEKST
              │            │            │
              └────────────┼────────────┘
                           ▼
               4. HVORDAN HÆNGER
                 BETYDNINGERNE SAMMEN?
                           │
          ┌────────────────┼────────────────┐
          ▼                ▼                ▼
       SYNONYMI          ANTONYMI      OVER-/UNDER-
                                       BEGREBER
                           │
                           ▼
                    SEMANTISKE FELTER
                           │
                           ▼
               5. ER DER SÆRLIGE
                BETYDNINGSFÆNOMENER?
                           │
             ┌─────────────┼─────────────┐
             ▼             ▼             ▼
          METAFOR      SAMMENLIGNING  FLERTYDIGHED
             │             │             │
             └─────────────┼─────────────┘
                           ▼
                6. HVAD BETYDER DET
                 SAMLET FOR TEKSTEN?
                           │
                           ▼
                  SEMANTISK ANALYSE

Figuren viser hele analysevejen.

Men husk:

Du skal kun bruge de grene, der er relevante for den konkrete tekst.

Seks spørgsmål du kan huske

Hvis den store model virker omfattende, kan hele metoden koges ned til seks spørgsmål:

1. Hvad handler teksten om?

2. Hvilke ord og udtryk er vigtige?

3. Hvad betyder de netop her?

4. Hvordan hænger deres betydninger sammen?

5. Er der overført betydning eller flere mulige fortolkninger?

6. Hvad betyder disse sproglige valg samlet for teksten?

Kan du besvare disse seks spørgsmål med konkrete eksempler, er du allerede langt i en semantisk analyse.

Kort opsummering

En trinvis semantisk analyse består af seks hovedtrin:

Trin 1

Forstå tekstens emne.

Trin 2

Find betydningsbærende ord og udtryk.

Trin 3

Undersøg ordenes betydning i sammenhængen.

Trin 4

Find betydningsrelationer og semantiske mønstre.

Trin 5

Undersøg overført betydning og flertydighed.

Trin 6

Saml iagttagelserne til en samlet semantisk analyse.

Vi skal ikke finde alle fænomener i alle tekster.

Vi skal finde de relevante fænomener.

Den vigtigste bevægelse er:

TEKST
  │
  ▼
IAGTTAGELSE
  │
  ▼
FAGBEGREB
  │
  ▼
FORKLARING
  │
  ▼
SAMLET FORTOLKNING

En god semantisk analyse siger derfor ikke kun:

Hvilke semantiske fænomener findes?

Den svarer også på:

Hvordan skaber de betydning i netop denne tekst?

Dermed er hele vores grundlæggende forløb om semantik samlet i én praktisk analysemetode.