En semantisk analyse undersøger betydningen i sproget.
Vi bruger de begreber, vi har lært, til at gøre præcise iagttagelser om:
- ords betydning
- ordvalg
- betydningsrelationer
- bogstavelig og overført betydning
- betydning i sætninger
- mønstre gennem en tekst
Målet er ikke at finde så mange fagbegreber som muligt.
Målet er at kunne forklare:
Hvad er interessant ved betydningen i denne tekst, og hvordan kan vi beskrive det præcist?
Fra begreb til analyse
På de foregående sider har vi lært en række semantiske begreber.
For eksempel:
- grundbetydning
- medbetydning
- flertydighed
- flerbetydning
- homonymi
- ensbetydning
- modsætning
- overbegreb
- underbegreb
- betydningsfelt
- bogstavelig betydning
- overført betydning
- metafor
- sammenligning
Men det er ikke en analyse bare at finde et eksempel på hvert begreb.
En god analyse bruger de begreber, der faktisk hjælper os med at forstå teksten.
Vi kan derfor skelne mellem:
BEGREBSKENDSKAB
"Dette er en metafor."
↓
SEMANTISK ANALYSE
"Metaforen fremstiller den politiske konflikt som krig
og fremhæver dermed kamp, modstandere og sejr."Det første identificerer et fænomen.
Det andet forklarer betydningen.
Vi analyserer ikke alt
En tekst kan indeholde tusindvis af sproglige detaljer.
Det giver ikke mening at kommentere dem alle.
Forestil dig en tekst uden nogen interessant flertydighed.
Så behøver vi ikke forsøge at finde flertydighed.
Hvis teksten derimod gentager ord som:
kamp · angreb · forsvar · strategi · sejr
kan et betydningsfelt omkring krig være centralt.
Hvis teksten siger:
økonomien er ved at drukne
kan metafor være vigtig.
Hvis teksten konsekvent vælger ord med stærke negative medbetydninger, kan medbetydning være relevant.
En semantisk analyse kræver derfor:
udvælgelse
Vi vælger de sproglige forhold, der er betydningsmæssigt interessante i netop denne tekst.
Første spørgsmål: Hvad er teksten om?
Før vi undersøger enkelte ord, skal vi forstå tekstens overordnede emne.
Hvis vi ikke ved, hvad teksten handler om, kan vi heller ikke afgøre, hvilke betydningsvalg der er interessante.
Spørg derfor først:
Hvad handler teksten grundlæggende om?
Det kan for eksempel være:
skole
klima
politik
kærlighed
krig
teknologi
identitet
Det giver os en ramme for den semantiske analyse.
Andet spørgsmål: Hvilke ord er betydningsmæssigt vigtige?
Derefter kan vi se på ordvalget.
Ikke alle ord er lige interessante.
Se:
Regeringen fremlagde et forslag.
Sammenlign:
Regeringen lancerede et forslag.
Regeringen pressede et forslag igennem.
Regeringen påtvang befolkningen et forslag.
Ordvalget ændrer den måde, handlingen fremstilles på.
Vi kan derfor spørge:
Hvilke ord bærer særligt meget betydning eller vurdering?
Grundbetydning og medbetydning
Når et vigtigt ord er fundet, kan vi undersøge det gennem grundbetydning og medbetydning.
Tag:
reform
Ordets grundbetydning handler om en ændring eller omformning.
Men ordet kan i mange sammenhænge forbindes med:
fornyelse
forbedring
modernisering
Et andet ord om den samme ændring kunne være:
forringelse
Det har helt andre medbetydninger.
En semantisk analyse kan derfor spørge:
Hvilken vurdering eller hvilke associationer følger med ordvalget?
Sammenlign med mulige alternativer
En meget nyttig metode er at spørge:
Hvad kunne teksten ellers have skrevet?
Se:
Demonstranterne stormede bygningen.
Mulige alternativer kunne være:
gik ind i
bevægede sig ind i
trængte ind i
indtog
Ordene beskriver ikke situationen på samme måde.
Ved at sammenligne med alternativer bliver det lettere at se, hvad det valgte ord tilfører.
Det er særlig nyttigt ved:
- medbetydning
- ensbetydning
- vurderende ordvalg
- metaforisk sprog
Se efter mønstre – ikke kun enkelte ord
En semantisk analyse bliver ofte stærkere, når vi opdager flere ord, der arbejder i samme retning.
Forestil dig:
angreb
forsvar
front
strategi
sejr
nederlag
Ét af ordene kunne være tilfældigt.
Men hvis mange af dem optræder i samme tekst, kan vi identificere et betydningsfelt omkring:
krig og kamp.
Nu har vi fundet et mønster.
Det kan være mere interessant end det enkelte ord.
Semantiske felter kan vise tekstens perspektiv
Forestil dig en tekst om politik.
Hvis den bruger:
kamp · angreb · fjende · sejr
fremstilles politik måske som:
konflikt.
En anden tekst kunne bruge:
dialog · samarbejde · løsning · fællesskab
og dermed fremstille politik gennem et helt andet betydningsområde.
Vi kan opstille:
TEKST A kamp angreb fjende sejr │ ▼ POLITIK SOM KONFLIKT TEKST B dialog samarbejde løsning fællesskab │ ▼ POLITIK SOM SAMARBEJDE
Semantiske mønstre kan altså fortælle noget om tekstens måde at fremstille sit emne på.
Bogstavelig og overført betydning
Vi skal også være opmærksomme på overført betydning.
Se:
Virksomheden står ved en skillevej.
Der er ikke nødvendigvis nogen fysisk vej.
Udtrykket beskriver en situation, hvor virksomheden skal vælge mellem forskellige muligheder.
Vi kan spørge:
Hvilket betydningsområde kommer billedet fra?
Her:
vej og rejse.
Og:
Hvad overføres?
Her:
bevægelse fremad
valg af retning
flere mulige veje
Metaforer kan være enkelte eller gennemgående
Nogle tekster indeholder én tydelig metafor.
Andre bruger et helt metaforisk mønster.
Se:
økonomien mistede fart
væksten gik i stå
regeringen forsøger at få økonomien op i gear
Her bruges et betydningsområde omkring:
maskiner og bevægelse
til at beskrive:
økonomi.
Vi kan opstille:
MASKINE / BEVÆGELSE
│
▼
ØKONOMI
fart
gå i stå
gearDet er en stærkere semantisk iagttagelse end blot at pege på ét billedligt ord.
Sammenligninger kan også forme betydningen
En sammenligning kan gøre en bestemt egenskab tydelig.
Se:
Byen bredte sig som et sår i landskabet.
Sammenligningen forbinder:
byen
med:
et sår.
Det kan aktivere medbetydninger som:
skade
smerte
noget uønsket
noget, der ødelægger en overflade
Analysen bør derfor ikke stoppe ved:
Der er en sammenligning.
Den bør forklare:
Hvordan fremstiller sammenligningen byen?
Modsætninger kan organisere en tekst
modsætning kan også skabe større mønstre.
Se en tekst, der gentagne gange arbejder med:
lys – mørke
frihed – kontrol
os – dem
fortid – fremtid
Sådanne modsætninger kan organisere tekstens måde at fremstille verden på.
Vi kan derfor spørge:
Hvilke begreber stiller teksten over for hinanden?
Og:
Er modsætningen naturlig, eller skaber teksten selv denne opdeling?
Overbegreber og underbegreber kan vise graden af præcision
overbegreb og underbegreb kan være relevante, hvis teksten vælger mellem brede og specifikke betegnelser.
Sammenlign:
et dyr
en fugl
en ørn
eller:
et køretøj
en bil
en sort varebil
Jo mere specifikt ordet er, desto mere præcis information får læseren.
En analyse kan derfor spørge:
Hvor generelt eller specifikt vælger teksten at betegne personer, ting og fænomener?
Flertydighed kan være relevant – men kun hvis den faktisk er der
flertydighed er interessant, når en formulering giver flere rimelige fortolkninger.
Se:
Peter så manden med kikkerten.
Vi kan analysere:
Hvem havde kikkerten?
Men vi skal ikke lede efter flertydighed for enhver pris.
Hvis sammenhængen gør betydningen helt klar, er det ikke nødvendigvis et vigtigt analysepunkt.
Det er igen et eksempel på, at semantisk analyse kræver udvælgelse.
Grammatik og semantik kan arbejde sammen
En semantisk analyse kan nogle gange kræve grammatisk analyse.
Se:
Peter så manden med kikkerten.
For at forklare de to betydninger må vi undersøge, hvor:
med kikkerten
kan høre til i sætningen.
Eller:
Kun Peter læste bogen.
sammenlignet med:
Peter læste kun bogen.
Placeringen af kun ændrer betydningen.
Vi kan derfor ikke altid holde grammatik og semantik helt adskilt.
Grammatikken fortæller os:
hvordan sproget er bygget op.
Semantikken undersøger:
hvilken betydning denne opbygning skaber.
Konteksten bestemmer den konkrete fortolkning
Vi skal også altid se på sammenhængen.
Et ord som:
mus
kan have flere betydninger.
Men:
Katten fangede musen.
gør én betydning sandsynlig.
Og:
Klik med musen.
gør en anden betydning sandsynlig.
En semantisk analyse undersøger derfor ikke bare ordets mulige betydninger.
Den undersøger:
hvilken betydning ordet har i denne konkrete tekst.
Fra observation til forklaring
En almindelig svag analyse kan se sådan ud:
Der er mange ord om krig.
Det er en observation.
En stærkere analyse er:
Ordene angreb, forsvar, front og sejr danner et semantisk felt omkring krig.
Nu har vi brugt et fagbegreb.
Men vi kan gå endnu længere:
Det semantiske felt omkring krig fremstiller den politiske konflikt som en kamp mellem modstandere, hvor der kan være vindere og tabere.
Nu forklarer vi tekstens betydning.
Vi kan altså tænke:
FIND │ ▼ NAVNGIV │ ▼ FORKLAR │ ▼ FORTOLK
Det er en central model for semantisk analyse.
En analyse skal kunne dokumenteres
Hvis vi skriver:
Teksten fremstiller situationen som truende.
skal vi kunne vise:
hvilke sproglige valg skaber denne betydning?
For eksempel:
fare
trussel
kollaps
katastrofe
eller en metafor som:
landet står på kanten af afgrunden.
Analysen skal altså have forbindelse til konkrete ord og formuleringer i teksten.
Vi bør kunne bevæge os:
FORTOLKNING
▲
│
FORKLARING
▲
│
SPROGLIGT EKSEMPELHvis vi ikke kan pege på sproget, bliver analysen let løs.
Et samlet eksempel
Se denne korte tekst:
Regeringen lancerede i går sin nye økonomiske plan. Planen skal være en motor for væksten og bringe landet tilbage på rette spor efter flere år med økonomisk modvind.
Vi kan undersøge flere semantiske forhold.
Ordvalg
lancerede
kan give en mere aktiv eller positiv fremstilling end et neutralt:
offentliggjorde.
Metafor 1
en motor for væksten
Her bruges et område omkring:
maskiner.
Planen fremstilles som noget, der kan:
drive udviklingen frem.
Metafor 2
tilbage på rette spor
Her bruges:
transport og bevægelse.
Det antyder, at landet har bevæget sig væk fra den rigtige retning.
Metafor 3
økonomisk modvind
Her bruges:
vejr og bevægelse.
Økonomiske problemer fremstilles som noget, der gør fremdrift vanskelig.
Samlet semantisk mønster
Flere af udtrykkene handler om:
bevægelse og fremdrift.
Vi kan derfor sige, at teksten fremstiller økonomisk udvikling som en bevægelse fremad, hvor regeringens plan skal skabe fart og bringe landet i den rigtige retning.
Det er en samlet semantisk analyse.
Flere analyser kan være mulige
Semantisk analyse er ikke altid et spørgsmål om én facitliste.
To elever kan lægge mærke til forskellige forhold.
Den ene kan fokusere på:
metaforer.
Den anden kan fokusere på:
ordvalg og konnotationer.
Begge analyser kan være gode, hvis de:
- bygger på teksten
- bruger begreberne korrekt
- forklarer deres iagttagelser
- viser, hvorfor de er relevante
Det betyder ikke, at alle fortolkninger er lige gode.
En analyse skal kunne begrundes sprogligt.
Semantisk analyse og tekstanalyse
Semantisk analyse er en del af en bredere tekstanalyse.
Semantikken spørger især:
Hvad betyder ordene og formuleringerne?
Hvilke betydningsrelationer findes?
Hvilke betydningsmønstre opstår?
Tekstanalysen kan gå videre og spørge:
Hvad betyder disse sproglige valg for tekstens budskab, argumentation, stil eller virkning?
Vi kan tænke:
SEMANTISK ANALYSE
betydning
ordvalg
relationer
metaforer
semantiske felter
│
▼
BREDDERE TEKSTANALYSE
budskab
perspektiv
virkning
argumentation
stilSemantikken giver altså præcise sproglige redskaber til den bredere analyse.
Semantisk analyse og pragmatik
Vi skal også fastholde grænsen til pragmatik.
Se:
Det er koldt herinde.
En semantisk analyse kan undersøge:
hvad sætningen betyder.
Pragmatikken kan spørge:
Hvorfor siger personen det?
Er det indirekte en opfordring til at lukke vinduet?
Semantikken undersøger altså især den sproglige betydning.
Pragmatikken undersøger betydning i den konkrete kommunikationssituation.
De to områder hænger tæt sammen, men stiller forskellige spørgsmål.
En foreløbig analysemodel
Vi kan nu samle hele semantikafsnittet i en model:
TEKST
│
▼
HVAD HANDLER DEN OM?
│
▼
HVILKE ORD OG UDTRYK
ER INTERESSANTE?
│
▼
HVAD BETYDER DE HER?
│
┌─────────────┼─────────────┐
▼ ▼ ▼
DENOTATION / BETYDNINGS- BOGSTAVELIG /
KONNOTATION RELATIONER OVERFØRT
│ │ │
▼ ▼ ▼
ORDVALG SYNONYMI METAFOR
ANTONYMI SAMMENLIGNING
OVER-/UNDER-
BEGREBER
SEMANTISKE FELTER
│ │ │
└─────────────┼─────────────┘
▼
ER DER FLERTYDIGHED?
│
▼
HVORDAN HÆNGER BETYDNINGEN
SAMMEN GENNEM TEKSTEN?
│
▼
HVAD FREMHÆVES?
│
▼
SAMLET SEMANTISK
ANALYSEDet er ikke en tjekliste, hvor alle kasser skal udfyldes.
Det er et kort over de spørgsmål, vi kan stille.
Hvad kendetegner en god semantisk analyse?
En god semantisk analyse:
- tager udgangspunkt i konkrete ord og formuleringer
- bruger relevante fagbegreber
- vælger de fænomener, der faktisk er interessante
- forklarer betydningen – ikke kun betegnelsen
- ser efter mønstre gennem teksten
- forbinder sproglige valg med tekstens samlede fremstilling
- kan begrunde sine fortolkninger med eksempler
Den bør altså bevæge sig fra:
HVAD SER JEG?
│
▼
HVAD KALDES DET?
│
▼
HVAD BETYDER DET?
│
▼
HVORFOR ER DET
INTERESSANT HER?Kort opsummering
En semantisk analyse undersøger sproglig betydning.
Vi kan blandt andet analysere:
- grundbetydning og medbetydning
- flertydighed
- ensbetydning og modsætning
- overbegreb og underbegreb
- betydningsfelt
- bogstavelig betydning og overført betydning
- metafor
- sammenligning
- betydning skabt gennem grammatisk struktur
- mønstre af betydning gennem en tekst
Men en semantisk analyse er ikke en liste over fagbegreber.
Målet er at gå fra:
iagttagelse
til:
faglig beskrivelse
til:
forklaring af betydningen.
Det vigtigste spørgsmål er derfor stadig:
Hvad er interessant ved betydningen i denne tekst, og hvordan kan vi forklare det præcist?
På de næste to sider arbejder vi videre med selve analysemetoden:
- Hvorfor analyserer vi betydning?
- Trinvis semantisk analyse
Begreber på denne side
- grundbetydning – Den grundlæggende betydning eller det, som et sprogligt udtryk direkte betegner.
- medbetydning – De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
- flertydighed – Det forhold, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.
- flerbetydning – Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
- homonymi – Det forhold, at ord har samme form, men forskellige betydninger uden betydningsmæssig sammenhæng.
- ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
- modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
- overbegreb – Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
- underbegreb – Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
- betydningsfelt – En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
- bogstavelig betydning – Den direkte betydning af et ord eller udtryk, når det ikke bruges billedligt eller overført.
- overført betydning – Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
- metafor – Et billedligt udtryk, hvor egenskaber fra ét betydningsområde overføres til noget andet.
- sammenligning – Et udtryk, hvor noget beskrives ved en tydelig sammenligning med noget andet, ofte med ord som som eller ligesom.
- betydning – Det indhold, som et ord, et udtryk eller en sætning formidler.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side