Verber i 1. konjugation følger det samme grundlæggende bøjningsmønster.

Du kan kende dem på præsens infinitiv aktiv:

-āre

For eksempel:

amāre
laudāre
vocāre
portāre

I tekster uden markeret vokallængde skrives:

amare
laudare
vocare
portare

Derfor:

-āre
↓
1. konjugation

På denne side ser vi først på bøjningsmønstrene.

Derefter bruger vi modelverbet:

amo, amare, amavi, amatum
elske

til at se mønstrene i konkrete former.

De følgende skemaer giver et samlet overblik over de vigtigste finitte former i 1. konjugation.

Skemaerne viser den del af formen, der føjes til den praktiske stamme:

ama-

Derfor kan vi for eksempel læse:

-nt
↓
ama-nt
↓
amant

og:

-bant
↓
ama-bant
↓
amabant

Skemaerne er først og fremmest bøjningsskemaer.

Senere på siden opdeler vi formerne mere præcist i:

STAMME
+
TEMPUS-/MODUSMÆRKE
+
PERSONENDELSE

Præsenssystemet

Anvendt på:

ama-

får vi:

Bemærk 1. person singularis nutid:

amo

Vi skal ikke mekanisk danne formen som:

*amao

Den form, der faktisk bruges, er:

amo

Perfektsystemet aktiv

I perfektsystemet bruger vi ikke præsensstammen:

ama-

men perfektstammen:

amav-

Den finder vi ved hjælp af tredje hovedform:

amavi
↓
amav-

Bøjningsmønstret er:

Anvendt på:

amav-

får vi:

Dermed har vi hele fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform samlet:

PRÆSENSSYSTEM
│
├── nutid
├── imperfektum
└── fremtid

PERFEKTSYSTEM
│
├── førnutid
├── førdatid
└── førfremtid

I passiv handleform skal vi skelne mellem præsenssystemet og perfektsystemet.

I præsenssystemet bøjes verbet med passive personendelser.

I perfektsystemet dannes formerne med:

PERFEKTUM PARTICIPIUM
+
en form af sum

Præsenssystemet passiv

Bøjningsmønstret er:

Anvendt på modelverbet får vi:

I 2. person singularis findes også former på -re, fx:

amare

ved siden af:

amaris

I en konkret tekst må sammenhængen derfor være med til at vise, hvilken form der er tale om.

Perfektsystemet passiv

Det passive perfektsystem dannes anderledes.

Her bruger latin:

PERFEKTUM PARTICIPIUM
+
sum

For modelverbet får vi blandt andet:

amatus
amata
amatum

Participiet kongruerer med grundleddet i genus, numerus og kasus.

Hvis grundleddet fx er maskulinum singularis, får vi:

Hvis grundleddet er femininum, ændres participiet:

Puella amata est.

Pigen blev elsket / er blevet elsket.

I pluralis:

Puellae amatae sunt.

Pigerne blev elsket / er blevet elsket.

Det er altså ikke hele den passive verbalforbindelse, der står i én bøjet form:

amata est
│     │
│     └── finit form af sum
│
└──────── perfektum participium

Nu kan vi se nærmere på det verbum, som bøjningsmønstrene anvendes på:

amo, amare, amavi, amatum
elske

De fire hovedformer er:

Hovedformerne er allerede forklaret på siden Verber i latin.

Her bruger vi dem som nøgler til bøjningssystemet:

amo, amare
↓
ama-
↓
præsenssystem

amavi
↓
amav-
↓
perfektsystem aktiv

amatum
↓
amat-
↓
bl.a. participialstamme

Det vigtigste kendetegn er præsens infinitiv aktiv:

amāre

Den ender på:

-āre

Derfor:

amāre
↓
1. konjugation

Det samme gælder:

laudāre
rose

vocāre
kalde

portāre
bære

laborāre
arbejde

Uden markeret vokallængde skrives:

amare
laudare
vocare
portare
laborare

Når du møder et nyt verbum i ordbogen, kan du derfor bruge infinitiven:

-āre
↓
1. konjugation

Ved regelmæssige verber i 1. konjugation kan vi praktisk finde præsensstammen ved at tage:

amare

og fjerne:

-re

Så får vi:

ama-

Tilsvarende:

laudare
↓
lauda-

portare
↓
porta-

vocare
↓
voca-

Denne praktiske stamme genfinder vi i store dele af præsenssystemet.

For eksempel:

ama-t

ama-ba-t

ama-bi-t

Det er dog vigtigt, at bøjningsformerne ikke altid kan dannes ved blot mekanisk at sætte én fast endelse efter stammen.

Formerne følger et bøjningsmønster.

Se igen paradigmet:

Vi kan genkende personendelserne:

ama-s

ama-t

ama-mus

ama-tis

ama-nt

For eksempel:

amat
│
├── amo, amare
├── 1. konjugation
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

I imperfektum møder vi tempusmærket:

-ba-

Se:

amabam
amabas
amabat
amabamus
amabatis
amabant

Vi kan analysere:

ama-ba-t
│    │   │
│    │   └── 3. person singularis
│    │
│    └────── imperfektum
│
└─────────── præsensstamme

og:

ama-ba-nt
│    │   │
│    │   └── 3. person pluralis
│    │
│    └────── imperfektum
│
└─────────── præsensstamme

Derfor:

amabant
│
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

I 1. konjugation dannes fremtid med et b-mønster:

amabo
amabis
amabit
amabimus
amabitis
amabunt

Se:

amabit

Den kan analyseres:

ama-bi-t
│    │  │
│    │  └── 3. person singularis
│    │
│    └───── futurummærke
│
└────────── præsensstamme

Dermed:

amabit
│
├── 3. person
├── singularis
├── fremtid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Det samme b-baserede futurummønster findes i 2. konjugation.

1. og 4. konjugation danner derimod fremtid på en anden måde.

Når vi går fra præsenssystemet til det aktive perfektsystem, skal vi bruge en anden stamme.

Se hovedformerne:

amo, amare, amavi, amatum

Den tredje hovedform er:

amavi

Herfra får vi:

amav-

Det er perfektstammen.

Derfor:

amav-i

amav-isti

amav-it

og:

amav-eram

amav-erat

amav-erant

Det viser, hvorfor vi ikke kan nøjes med at kende:

amo, amare

hvis vi vil kunne analysere hele verbets bøjningssystem.

Konjugationen fortæller os det grundlæggende bøjningsmønster.

Hovedformerne giver os de stammer, som systemet bruger.

førnutid dannes på perfektstammen:

amav-

med sit eget sæt personendelser:

amavi
amavisti
amavit
amavimus
amavistis
amaverunt

Se:

amavit

Vi kan analysere:

amav-it
│     │
│     └── 3. person singularis
│
└──────── perfektstamme

Den samlede analyse er:

amavit
│
├── amo, amare, amavi, amatum
├── 1. konjugation
├── 3. person
├── singularis
├── førnutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Efter sammenhængen kan:

amavit

fx oversættes:

han / hun elskede

eller:

han / hun har elsket

førdatid dannes også på perfektstammen:

amav-

Se:

amaveram
amaveras
amaverat
amaveramus
amaveratis
amaverant

For eksempel:

amaverat

er:

3. person
singularis
førdatid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

og kan typisk oversættes:

han / hun havde elsket

Også førfremtid bygger på:

amav-

Se:

amavero
amaveris
amaverit
amaverimus
amaveritis
amaverint

For eksempel:

amaverit

kan være:

3. person
singularis
førfremtid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Men formen:

amaverit

kan også være:

3. person
singularis
førnutid
konjunktiv
aktiv handleform

Derfor kan vi ikke altid bestemme en latinsk verbform ud fra formen alene.

Sammenhæng og syntaks kan være afgørende.

Sammenlign:

amat
↓
aktiv handleform

med:

amatur
↓
passiv handleform

Begge er:

3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

Forskellen er handleform.

Se:

Marcus puellam amat.

Marcus elsker pigen.

Her er:

amat
↓
aktiv handleform

Men:

Puella a Marco amatur.

Pigen elskes af Marcus.

Her er:

amatur
↓
passiv handleform

Konjugationen er den samme:

amo, amare
↓
1. konjugation

Det er diatesen, der er forskellig.

Det passive perfektsystem ser anderledes ud end det aktive.

Sammenlign:

amavit

med:

amata est

Begge kan stå i:

førnutid
fremsættende udsagnsmåde

men:

amavit
↓
aktiv handleform

mens:

amata est
↓
passiv handleform

Den aktive form bygger på perfektstammen:

amav-

Den passive konstruktion bruger:

perfektum participium
+
sum

For eksempel:

Puella Marcum amavit.

Pigen elskede Marcus.

men:

Puella a Marco amata est.

Pigen blev elsket af Marcus.

Det er derfor vigtigt at kunne genkende et finit verbal, selv når det består af flere ord:

amata est

1. konjugation har også former i konjunktiv.

I nutid ser vi en vigtig forskel:

amat
↓
fremsættende udsagnsmåde

men:

amet
↓
konjunktiv

Se nutid konjunktiv aktiv handleform:

Her ændres den karakteristiske a-vokal:

ama-
↓
ame-

For eksempel:

amet
│
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── konjunktiv
└── aktiv handleform

De forskellige anvendelser af konjunktiv behandles på siden om modus.

Her er det vigtigste at kunne genkende formen som en del af 1. konjugations bøjningssystem.

imperfektum konjunktiv

I imperfektum konjunktiv er formerne meget genkendelige:

amarem
amares
amaret
amaremus
amaretis
amarent

De kan praktisk forbindes med infinitiven:

amare

plus personendelser:

amare-m

amare-s

amare-t

amare-mus

amare-tis

amare-nt

For eksempel:

amaret
│
├── 3. person
├── singularis
├── imperfektum
├── konjunktiv
└── aktiv handleform

Perfektsystemet i konjunktiv

I aktiv bruger førnutid konjunktiv perfektstammen:

amav-

og giver:

amaverim
amaveris
amaverit
amaverimus
amaveritis
amaverint

førdatid konjunktiv giver:

amavissem
amavisses
amavisset
amavissemus
amavissetis
amavissent

For eksempel:

amavisset
│
├── 3. person
├── singularis
├── førdatid
├── konjunktiv
└── aktiv handleform

Vi behøver ikke her gennemgå alle anvendelser af disse former.

Det hører til den nærmere behandling af udsagnsmåde og de latinske konstruktioner.

På konjugationssiden er opgaven først og fremmest at kunne genkende bøjningsmønstret.

bydemåde

1. konjugations bydemåde er enkel at genkende.

Singularis:

ama!

elsk!

Pluralis:

amate!

elsk!

Vi kan opstille:

For eksempel:

Ama puellam!

Elsk pigen!

bydemåde behandles nærmere på siden om modus.

Infinitiv

Den form, vi allerede har brugt til at identificere konjugationen, er:

amare

Det er:

præsens infinitiv aktiv

at elske

Den er særlig vigtig på denne side, fordi:

amāre
↓
-āre
↓
1. konjugation

Latin har også andre infinitiver.

De behandles nærmere på den særlige side om infinitiv.

Her er det vigtigste:

amare
↓
præsens infinitiv aktiv
↓
viser 1. konjugation

Participium

Den fjerde hovedform:

amatum

giver os den stamme, som vi blandt andet genfinder i perfektum participium:

amatus

amata

amatum

Participiet bøjes som et adjektiv.

Derfor kan vi få:

amatus
↓
maskulinum singularis

amata
↓
femininum singularis

amatum
↓
neutrum singularis

og fx:

amati

amatae

amata

i nominativ pluralis.

Participier behandles nærmere på deres egen side.

Her er de især vigtige, fordi perfektum participium bruges i det passive perfektsystem:

amata est

amati sunt

Tre stammer giver adgang til store dele af systemet

For modelverbet kan vi nu se:

amo, amare, amavi, amatum

som adgang til forskellige dele af bøjningssystemet.

ama-
│
├── amat
├── amabat
├── amabit
├── amatur
├── amabatur
└── amabitur

amav-
│
├── amavi
├── amavit
├── amaveram
├── amaverat
├── amavero
└── amaverit

amat-
│
├── amatus
├── amata
├── amatum
└── passive former
    som amata est

Det er derfor hovedformerne er så nyttige.

De giver os ikke bare fire former, vi skal huske.

De giver os adgang til verbets bøjningssystem.

Flere verber i 1. konjugation

Det samme grundlæggende mønster finder vi ved mange andre verber.

For eksempel:

Se:

laudat

vocat

portat

laborat

Alle fire former er:

3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

og alle fire verber tilhører:

1. konjugation

Samme mønster, forskellige verber

Se imperfektum:

amabat
↓
elskede

laudabat
↓
roste

vocabat
↓
kaldte

portabat
↓
bar

Vi genkender:

-ba-
↓
imperfektum

og:

-t
↓
3. person singularis

Det samme bøjningsmønster anvendes altså på forskellige verbstammer.

Fra tekstform til ordbog

Se formen:

laudabant

Vi kan begynde fra højre:

-nt
↓
3. person pluralis

Derefter:

-ba-
↓
imperfektum

og:

lauda-
↓
verbstamme

Vi finder verbet:

laudo, laudare, laudavi, laudatum
↓
rose

Infinitiven:

laudare

viser:

1. konjugation

Den samlede analyse bliver:

laudabant
│
├── laudo, laudare, laudavi, laudatum
├── 1. konjugation
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Vi kan oversætte:

de roste

eller efter sammenhængen:

de plejede at rose

Fra bøjningsanalyse til sætningsanalyse

Se:

Puellae poetam laudabant.

Vi analyserer først verbformen:

laudabant
│
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Derefter de nominale former:

puellae
↓
nominativ pluralis

poetam
↓
akkusativ singularis

På sætningsniveau:

Puellae     poetam     laudabant.
   ×           Δ           ○

Dermed:

Puellae
↓
grundled

poetam
↓
direkte genstandsled

laudabant
↓
udsagnsled

Vi kan oversætte:

Pigerne roste digteren.

Bøjningsform og sætningsled

Det er vigtigt at holde analyseniveauerne adskilt.

I:

Puellae poetam laudabant.

er:

laudabant

på ordniveau:

verbum

1. konjugation

3. person

pluralis

imperfektum

fremsættende udsagnsmåde

aktiv handleform

På sætningsniveau fungerer verbformen som:

udsagnsled

Vi skal altså ikke blande:

3. person
pluralis
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

sammen med:

udsagnsled

De første er grammatiske egenskaber ved verbformen.

Det sidste er verbets syntaktiske rolle i sætningen.

Person og grundled

Se:

Laudamus poetam.

Verbformen:

laudamus

er:

1. person pluralis

Derfor kan vi forstå et underforstået:

vi

som grundled.

På ordniveau:

laudamus
↓
1. person pluralis

På sætningsniveau:

(vi)     poetam     laudamus
 ×          Δ           ○

Vi oversætter:

Vi roser digteren.

Person og numerus hjælper os altså med at identificere grundleddet.

Men:

1. person pluralis

er ikke selv et sætningsled.

Aktiv og passiv ændrer sætningsstrukturen

Sammenlign:

Puellae poetam laudant.

Pigerne roser digteren.

Her har vi:

Puellae     poetam     laudant.
   ×           Δ          ○

Verbformen:

laudant
↓
aktiv handleform

Se nu:

Poeta a puellis laudatur.

Digteren roses af pigerne.

Her er:

laudatur
↓
passiv handleform

Det, der var direkte genstandsled i den aktive sætning:

poetam
↓
akkusativ
↓
direkte genstandsled

står nu som:

poeta
↓
nominativ
↓
grundled

Det viser igen forskellen mellem:

ORDNIVEAU
↓
kasus
handleform
bøjningsform

og:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
grundled
udsagnsled
genstandsled

Konjugation og den konkrete verbform

Hvis vi analyserer:

amabantur

kan vi sige:

amo, amare
↓
1. konjugation

Det fortæller, hvilket bøjningsmønster verbet følger.

Derefter analyserer vi den konkrete form:

amabantur
│
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

Vi kan forenklet dele den:

ama-ba-ntur
│    │    │
│    │    └── passiv personendelse
│    │
│    └─────── imperfektum
│
└──────────── præsensstamme

Det er vigtigt at skelne:

1. KONJUGATION
↓
egenskab ved verbets
bøjningsmønster

fra:

3. PERSON
PLURALIS
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform
↓
egenskaber ved
den konkrete form

En praktisk metode

Når du møder en form fra 1. konjugation, kan du arbejde sådan:

1. FIND VERBALFORMEN

          │
          ↓
2. GENKEND VERBSTAMMEN

          │
          ↓
3. FIND VERBET
   I ORDBOGEN

          │
          ↓
4. SE PÅ INFINITIVEN

   -āre
   ↓
   1. konjugation

          │
          ↓
5. FIND DEN STAMME
   SOM FORMEN BRUGER

   ama-
   amav-
   amat-

          │
          ↓
6. BESTEM PERSON

          │
          ↓
7. BESTEM NUMERUS

          │
          ↓
8. BESTEM tid

          │
          ↓
9. BESTEM udsagnsmåde

          │
          ↓
10. BESTEM handleform

          │
          ↓
11. LAV DEN SAMLEDE
    BØJNINGSANALYSE

          │
          ↓
12. BRUG ANALYSEN
    I SÆTNINGEN

          │
          ↓
13. OVERSÆT

Eksempel

Se:

Puellae a poeta laudabantur.

Vi begynder med:

laudabantur

Vi finder:

laudo, laudare, laudavi, laudatum

Infinitiven:

laudare

viser:

1. konjugation

Verbformen kan forenklet opdeles:

lauda-ba-ntur

og analyseres:

laudabantur
│
├── 3. person
├── pluralis
├── imperfektum
├── fremsættende udsagnsmåde
└── passiv handleform

Derefter:

puellae
↓
nominativ pluralis

og:

a poeta
↓
a + ablativ
↓
den handlende i den
passive konstruktion

På sætningsniveau:

Puellae     a poeta     laudabantur.
   ×                         ○

Vi kan oversætte:

Pigerne blev rost af digteren.

Arbejdet gik:

VERBFORM
↓
OPSLAGSFORMER
↓
KONJUGATION
↓
STAMME
↓
BØJNINGSANALYSE
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

Modelverbet er:

amo, amare, amavi, amatum
elske

1. konjugation genkendes på:

-āre

De vigtigste stammer er:

ama-
↓
præsenssystem

amav-
↓
perfektsystem aktiv

amat-
↓
bl.a. perfektum participium

fremsættende udsagnsmåde aktiv handleform:

Husk

1. konjugation genkendes især på præsens infinitiv aktiv:

-āre

For eksempel:

amo, amare
laudo, laudare
voco, vocare
porto, portare

Modelverbet er:

amo, amare, amavi, amatum

Hovedformerne giver adgang til forskellige stammer:

ama-
↓
præsenssystem

amav-
↓
perfektsystem aktiv

amat-
↓
bl.a. participialstamme

I præsenssystemet ser vi blandt andet:

amat
↓
nutid

amabat
↓
imperfektum

amabit
↓
fremtid

I det aktive perfektsystem:

amavit
↓
førnutid

amaverat
↓
førdatid

amaverit
↓
førfremtid

Det passive perfektsystem dannes anderledes:

PERFEKTUM PARTICIPIUM
+
SUM

for eksempel:

amata est

Vi skal altid holde forskellige grammatiske oplysninger adskilt:

amo, amare
↓
1. konjugation
↓
verbets bøjningsmønster

mens:

amabantur
↓
3. person
pluralis
imperfektum
fremsættende udsagnsmåde
passiv handleform

beskriver den konkrete verbform.

Og på sætningsniveau undersøger vi noget andet:

ORDNIVEAU
↓
verbum
konjugation
person
numerus
tid
udsagnsmåde
handleform

        ↓

SÆTNINGSNIVEAU
↓
grundled
udsagnsled
genstandsled
osv.

Den praktiske vej er derfor:

BØJNINGSMØNSTER
      ↓
MODELVERBUM
      ↓
GENKEND TEKSTFORMEN
      ↓
BØJNINGSANALYSE
      ↓
SÆTNINGSANALYSE
      ↓
OVERSÆTTELSE