Sprogforståelse.dk er et hobbyprojekt.
Projektet er startet af nysgerrighed.
Målet er både at udvikle et frit tilgængeligt undervisningsmateriale om sprog og at undersøge, hvordan kunstig intelligens (AI) kan bruges som samarbejdspartner i udviklingen af undervisningsmaterialer og software.
Hjemmesiden er derfor både et undervisningsprojekt og et eksperiment med nye arbejdsformer.
Sprogforståelse.dk er tænkt som mere end en traditionel grammatikbog på nettet.
Visionen er at opbygge et samlet digitalt univers for sprogforståelse, hvor grammatiske begreber, analyser, eksempler og øvelser hænger sammen.
Målet er, at eleverne ikke blot lærer regler udenad, men udvikler en forståelse af sprogets struktur.
Begreberne skal kunne genbruges på tværs af emner og senere på tværs af sprog.
På længere sigt er ambitionen, at den samme begrebsmodel kan bruges til både:
- almen sprogforståelse
- latin
- andre sprog
Samtidig skal hjemmesiden være et eksempel på, hvordan kunstig intelligens kan indgå som en naturlig samarbejdspartner i udviklingen af undervisningsmaterialer.
Projektet er derfor både en grammatik, et digitalt opslagsværk og et eksperiment i fremtidens måde at udvikle og formidle viden på.
Projektet er udviklet i tæt samarbejde med AI.
AI er ikke blot blevet brugt til at skrive tekster.
Den har været en aktiv samarbejdspartner gennem hele udviklingsprocessen.
Samarbejdet omfatter blandt andet:
- planlægning af indhold og struktur
- udvikling af hjemmesidens funktioner
- udvikling af plugins og værktøjer
- udarbejdelse og forbedring af tekster
- opbygning af begrebsapparatet
- udvikling af den pædagogiske struktur
- diskussion af grammatiske begreber og eksempler
Alt materiale bliver gennemlæst, vurderet og bearbejdet, inden det offentliggøres.
Projektet viser derfor ikke blot, hvad AI kan producere, men hvordan mennesker og AI kan udvikle viden sammen gennem dialog og løbende forbedringer.
Målet er ikke kun, at eleverne lærer grammatiske regler.
Målet er først og fremmest, at de opbygger en forståelse af, hvordan sprog hænger sammen.
Materialet bygger derfor på nogle enkle principper.
Få centrale begreber
De samme grammatiske begreber bruges gennem hele hjemmesiden.
Når et nyt begreb introduceres, genbruges det senere i nye sammenhænge.
På den måde bygges forståelsen gradvist op.
Sammenhæng frem for enkeltemner
Grammatik består ikke af mange små emner, men af begreber, der hænger sammen.
For eksempel beskrives et udsagnsord både ved:
Disse tre kategorier beskriver forskellige sider af den samme verbform.
Materialet forsøger derfor hele tiden at vise sammenhængene mellem begreberne i stedet for at behandle hvert emne isoleret.
Analyse før regler
Mange grammatikbøger begynder med regler.
Her er udgangspunktet i stedet analyse.
Eleverne lærer først at:
- genkende former
- analysere sætninger
- forstå sammenhængen mellem form og betydning
Derefter bliver reglerne lettere at forstå og huske.
Dansk som udgangspunkt
Undervisningen tager udgangspunkt i dansk.
Senere sammenlignes de samme begreber med latin.
Målet er, at eleverne oplever latin som en udvidelse af deres viden om sprog og ikke som et helt nyt system.
En central del af projektet er det digitale begrebsapparat.
Det er ikke blot en ordliste.
Begrebsapparatet beskriver de vigtigste grammatiske begreber og viser samtidig, hvordan de hænger sammen.
Hvert begreb har sin egen side med:
- forklaring
- definition
- eksempler
- relationer til andre begreber
Et begreb som udsagnsord er for eksempel knyttet til blandt andet:
Begreberne danner tilsammen et netværk.
Det gør det muligt at bevæge sig fra ét begreb til beslægtede begreber og gradvist opbygge et samlet overblik over grammatikken.
Målet er, at eleverne ikke blot lærer definitioner, men også forstår sammenhængene mellem dem.
En anden grundidé i projektet er, at den samme analysemetode bruges gennem hele hjemmesiden.
I stedet for at lære en ny metode for hvert emne bygger alle analyser på den samme grundmodel.
For eksempel analyseres et udsagnsord i denne rækkefølge:
- Find udsagnsled.
- Bestem de grammatiske kategorier.
- Analyser derefter de enkelte ord.
Den samme tankegang bruges også ved analyse af navneord, sætningsled og senere latin.
Når eleverne møder nye emner, bygger de derfor videre på noget, de allerede kender.
Grammatiske begreber har ofte flere betegnelser.
For eksempel:
| Almindeligt dansk | Dansk fagterm |
|---|---|
| nutid | præsens |
| datid | præteritum |
| førnutid | perfektum |
| udsagnsmåde | modus |
| handleform | diatese |
Projektet arbejder med begge betegnelser.
Begyndere kan læse de almindelige danske ord, mens elever, lærere og studerende senere kan skifte til de traditionelle fagudtryk.
Målet er at gøre overgangen mellem almindelig undervisning og faglitteratur så enkel som muligt.
Sprogforståelse.dk udvikles løbende.
Nye emner, begreber og funktioner bliver tilføjet efterhånden.
Både indhold, design og tekniske løsninger ændrer sig i takt med projektets udvikling.
Projektet er derfor ikke tænkt som et færdigt produkt, men som et levende eksperiment, der hele tiden kan forbedres.
Hvis projektet samtidig kan inspirere andre til at udforske sprog, undervisning eller samarbejdet mellem mennesker og AI, har det opfyldt en vigtig del af sit formål.
Begreber på denne side
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- tid – En grammatisk kategori, der placerer et udsagn i tid eller viser dets tidslige forhold.
- udsagnsmåde – En grammatisk kategori, der viser, hvordan taleren fremstiller et udsagn, for eksempel som virkelighed, mulighed eller befaling.
- handleform – En grammatisk kategori, der viser forholdet mellem handlingen og sætningens deltagere.
- verbform – En form af et udsagnsord, som kan vise grammatiske oplysninger som tempus, modus, diatese, person og tal.
- hjælpeverbum – Et verbum, der sammen med et andet verbum danner en sammensat verbform.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.