Nedertysk

Nedertysk, også kaldet plattysk, fik meget stor betydning for dansk i middelalderen.

Kontakten mellem danske og nedertyske sprogbrugere var tæt og langvarig, især gennem handel, byliv og håndværk.

NEDERTYSK
(PLATTYSK)
     │
     ↓
handel
byliv
håndværk
     │
     ↓
DANSK

Den nedertyske påvirkning blev så omfattende, at mange gamle nedertyske låneord i dag opleves som helt almindelige danske ord.

Nedertysk er plattysk

Nedertysk og plattysk er to betegnelser for det samme sprogområde.

Det er vigtigt at skelne nedertysk fra højtysk.

VESTGERMANSKE
SPROGFORMER
│
├── NEDERTYSK
│   └── plattysk
│
└── HØJTYSKE
    SPROGFORMER

Betegnelserne ned- og høj- handler oprindeligt om geografi.

NEDERTYSK
     │
     ↓
nordlige og
lavtliggende områder


HØJTYSK
     │
     ↓
sydligere og
højereliggende områder

De siger altså ikke noget om sprogenes kvalitet eller status.

Nedertysk og højtysk udviklede sig forskelligt

Nedertysk og højtyske sprogformer hører begge til den vestgermanske gren, men de har haft forskellige lydhistorier.

En vigtig forskel er den højtyske lydforskydning.

Forenklet kan man se en forskel i ord som:

NEDERTYSK
maken

NEDERLANDSK
maken

ENGELSK
make

HØJTYSK
machen

På samme måde:

NEDERTYSK
Water

NEDERLANDSK
water

ENGELSK
water

HØJTYSK
Wasser

Det viser, at nedertysk på nogle punkter står tættere på andre vestgermanske sprogformer end moderne standardtysk gør.

Standardtysk bygger ikke på nedertysk

Det tysk, man normalt lærer i skolen i dag, er standardtysk.

Det bygger historisk især på højtyske sprogformer.

HØJTYSKE
SPROGFORMER
     │
     ↓
MODERNE
STANDARDTYSK

Det betyder, at middelalderens nedertysk ikke bare er en ældre udgave af moderne standardtysk.

Det er en anden vestgermansk sprogform med sin egen historie.

Hvorfor fik nedertysk så stor betydning i Danmark?

I middelalderen voksede handelen omkring Østersøen og Nordsøen kraftigt.

Hanseforbundet fik en central rolle.

HANSEBYER
│
├── Lübeck
├── Hamburg
├── Rostock
└── andre byer
       │
       ↓
handel og
forbindelser
       │
       ↓
DANSKE BYER

Mange købmænd og håndværkere fra nordtyske områder kom i tæt kontakt med danske sprogbrugere.

Det skabte omfattende sprogkontakt.

Kontakten foregik i hverdagen

Den nedertyske påvirkning kom ikke kun gennem bøger eller officielle dokumenter.

Kontakten fandt sted mellem mennesker.

KØBMÆND
   +
HÅNDVÆRKERE
   +
BYBOERE
   +
ADMINISTRATION
       │
       ↓
daglig kontakt
       │
       ↓
SPROGLIG
PÅVIRKNING

Det er en vigtig forklaring på, hvorfor påvirkningen blev så dyb.

Jo mere intensiv og langvarig sprogkontakt er, desto større mulighed er der for, at sproglige træk breder sig.

Mange låneord kom ind i dansk

Den tydeligste påvirkning ses i ordforrådet.

Dansk optog mange nedertyske låneord.

Lånene kom især fra områder som:

• handel
• håndværk
• byliv
• administration
• sociale relationer.

NEDERTYSK
     │
     ↓
låneord
     │
     ↓
DANSK

Efterhånden blev mange af ordene en almindelig del af dansk.

Gamle låneord kan være svære at genkende

Et ord kan være så gammelt i dansk, at det ikke længere opleves som fremmed.

NYT LÅNEORD
     │
     ↓
bruges gennem
mange generationer
     │
     ↓
tilpasses
udtale og bøjning
     │
     ↓
ALMINDELIGT
DANSK ORD

Det betyder, at moderne sprogbrugere ofte ikke kan høre, om et ord oprindeligt er nedertysk.

Et gammelt låneord kan føles lige så dansk som et arveord.

Arveord og låneord fortæller forskellig historie

Det er vigtigt at skelne mellem arveord og låneord.

ARVEORD

ældre nordisk
     │
     ↓
generation efter
generation
     │
     ↓
moderne dansk


LÅNEORD

nedertysk
     │
     ↓
sprogkontakt
     │
     ↓
dansk

Begge typer kan i dag være almindelige danske ord.

Forskellen ligger i deres historiske vej ind i sproget.

Et låneord bliver ikke til et arveord med tiden

Selv hvis et nedertysk ord har været i dansk i 700 år, er det stadig historisk et låneord.

LÅN
i middelalderen
     │
     ↓
700 års
brug
     │
     ↓
stadig historisk
ET LÅNEORD

Hvor gammelt et ord er i dansk, og hvordan det kom ind i sproget, er altså to forskellige spørgsmål.

Nedertysk påvirkede mere end enkelte fagord

Den nedertyske påvirkning var ikke begrænset til et lille specialiseret ordforråd.

Mange lån blev en del af almindelig daglig sprogbrug.

IKKE KUN:

specialiserede
handelsord


MEN OGSÅ:

almindeligt
ordforråd

Det er en af grundene til, at nedertysk regnes blandt de vigtigste historiske kontaktsprog for dansk.

Lån kan tilpasses dansk udtale

Når et ord går fra ét sprog til et andet, behøver det ikke bevare præcis samme udtale.

NEDERTYSK ORD
      │
      ↓
bruges af danske
sprogbrugere
      │
      ↓
udtalen tilpasses
      │
      ↓
DANSK FORM

Tilpasningen kan ske gradvist.

Efter mange generationer kan forbindelsen til den oprindelige lydform være svær at høre.

Låneord får dansk bøjning

Ord, der bliver en del af dansk, skal også kunne bruges i dansk grammatik.

Et nedertysk substantiv kan derfor få dansk:

• køn
• flertalsbøjning
• bestemthed
• syntaktisk brug.

NEDERTYSK ORD
      │
      ↓
lånes til dansk
      │
      ↓
indgår i
danske grammatiske
mønstre

Det viser, at lån ikke bare er kopiering af et fremmed ord.

Ordet bliver integreret i et nyt sprogsystem.

Betydningen kan ændre sig efter lånet

Når et ord først er blevet en del af dansk, kan det udvikle sig videre.

NEDERTYSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
lånes
    │
    ↓
DANSK

ord X
betydning A
    │
    ↓
betydningsændring
    │
    ↓
betydning B

Et moderne dansk låneord behøver derfor ikke længere betyde præcis det samme som det historiske nedertyske ord.

Dansk og nedertysk var allerede beslægtede

Dansk og nedertysk var ikke ubeslægtede sprog.

Begge er germanske.

GERMANSK
│
├── NORDGERMANSK
│   └── dansk
│
└── VESTGERMANSK
    └── nedertysk

Der er derfor to forskellige historiske forbindelser:

FÆLLES OPHAV
     │
     ↓
sprogligt
slægtskab


SENERE KONTAKT
     │
     ↓
sproglig
påvirkning

Det er vigtigt at holde de to ting adskilt.

Lighed kan skyldes både arv og lån

Hvis et dansk og et nedertysk ord ligner hinanden, kan ligheden i princippet skyldes:

LIGNENDE ORD
      │
      ↓
│
├── fælles
│   germansk arv
│
└── senere
    lån

Det er derfor ikke nok at sammenligne ord og konstatere, at de ligner hinanden.

Man må undersøge deres etymologi og deres lydhistorie.

Lydhistorien kan hjælpe

Hvis et ord er et gammelt arveord, forventer vi ofte, at det har gennemgået de regelmæssige lydforandringer, der har præget dansk.

Et senere låneord kan have en anden lydhistorie.

ARVEORD

ældre dansk
     │
     ↓
dansk lydforandring
     │
     ↓
moderne form


LÅNEORD

nedertysk
     │
     ↓
lånes senere
     │
     ↓
anden vej til
moderne dansk

Sådanne forskelle kan hjælpe sprogforskere med at afgøre et ords oprindelse.

Nedertysk påvirkning kan også have ramt grammatikken

Den tætte kontakt mellem dansk og nedertysk har også fået sprogforskere til at undersøge, om påvirkningen gik længere end ordforrådet.

Ved langvarig og intensiv sprogkontakt kan grammatiske mønstre i princippet påvirkes.

SPROGKONTAKT
│
├── ordforråd
├── betydning
├── udtale
└── grammatik

Men grammatiske ligheder er vanskeligere at fortolke end låneord.

Grammatiske ligheder kan have flere forklaringer

Hvis dansk og nedertysk har en lignende grammatisk konstruktion, kan det skyldes flere ting.

SAMME TRÆK
     │
     ↓
mulige
forklaringer
│
├── fælles
│   germansk arv
│
├── sprogkontakt
│
└── uafhængig
    udvikling

Derfor kræver påstande om grammatisk påvirkning omfattende historisk dokumentation.

Det er langt lettere at dokumentere et lånt ord end en lånt grammatisk struktur.

Kontakten foregik ikke kun én vej

Når to sprogsamfund har tæt kontakt, kan påvirkningen i princippet gå begge veje.

DANSK
   ↕
NEDERTYSK

Men påvirkningen behøver ikke være lige stærk i begge retninger.

Sociale og økonomiske forhold kan gøre, at det ene sprog får større påvirkning på det andet.

Hanseforbundets stærke position i middelalderens handel var med til at give nedertysk stor betydning i danske bymiljøer.

Prestige og praktisk betydning

Nedertysk havde ikke kun betydning, fordi det var et prestigefyldt sprog i abstrakt forstand.

Det var også praktisk vigtigt.

Hvis man arbejdede med:

• handel
• håndværk
• byadministration
• internationale forbindelser

kunne kontakt med nedertysktalende mennesker være en del af hverdagen.

PRAKTISK
KONTAKT
    +
SOCIAL
BETYDNING
    │
    ↓
STÆRK
SPROGLIG
PÅVIRKNING

Det er et godt eksempel på, at sprogkontakt hænger sammen med konkrete sociale forhold.

Dansk mistede ikke sin germanske identitet

Selv omfattende lån fra nedertysk ændrede ikke dansk fra nordgermansk til vestgermansk.

DANSK
│
└── NORDGERMANSK

Det ændres ikke til:

DANSK
│
└── VESTGERMANSK

bare fordi mange ord lånes fra nedertysk.

Et sprogs placering i en sprogfamilie bestemmes af dets historiske afstamning, ikke af hvor mange ord det senere har lånt.

Engelsk viser et moderne paralleltilfælde

På nogle måder kan nutidens kontakt med engelsk hjælpe os med at forstå den middelalderlige situation.

MIDDELALDER

nedertysk
     │
     ↓
omfattende
kontakt
     │
     ↓
mange lån


I DAG

engelsk
     │
     ↓
omfattende
kontakt
     │
     ↓
mange lån

Kontaktsituationerne er naturligvis forskellige.

Men i begge tilfælde møder danske sprogbrugere et andet sprog meget ofte, og ord kan derfor brede sig hurtigt.

Vi ser resultatet af nedertysk kontakt bagefter

Der er dog en vigtig forskel.

Ved engelsk påvirkning kan vi observere variationen, mens den foregår.

Ved nedertysk påvirkning ser vi hovedsageligt resultatet efter flere hundrede år.

NEDERTYSK

historiske kilder
      │
      ↓
rekonstruktion af
kontakt og lån


ENGELSK I DAG

direkte observation
af sprogbrug
      │
      ↓
vi kan følge
forandringen

Det kan gøre gamle nedertyske lån langt mindre synlige for moderne sprogbrugere end nye engelske lån.

Låneord er historiske spor

Et gammelt nedertysk ord i moderne dansk kan fortælle om en kontakt, der fandt sted for flere hundrede år siden.

MODERNE ORD
     │
     ↓
etymologi
     │
     ↓
NEDERTYSK
     │
     ↓
MIDDELALDERLIG
SPROGKONTAKT

Ordforrådet kan derfor bruges som en kilde til samfundets historie.

Lån fortæller ikke kun om sprog.

De kan også fortælle om handel, migration og sociale relationer.

Nedertysk blev en del af dansk sproghistorie

Den nedertyske påvirkning skal derfor ikke forstås som et fremmed lag, der ligger uden på det "rigtige" danske sprog.

Den er en del af dansk sproghistorie.

DANSK SPROGHISTORIE
│
├── nedarvede
│   nordiske ord
│
├── nedertyske lån
│
├── senere lån
│
└── fortsat
    sproglig forandring

Det moderne danske ordforråd er resultatet af både arv, intern sproglig udvikling og sprogkontakt.

Overblik

Den nedertyske påvirkning kan sammenfattes sådan:

NEDERTYSK
(PLATTYSK)
│
├── vestgermansk
│
├── især Nordtyskland
│
├── vigtigt i
│   Hanseforbundet
│
└── tæt kontakt
    med dansk
       │
       ↓
MIDDELALDEREN
       │
       ↓
DANSK
│
├── mange låneord
├── ord tilpasses dansk
├── ordene integreres
│   i dansk grammatik
└── mange lån opleves
    senere som helt
    almindelige danske ord

Det centrale er:

Nedertysk – plattysk – fik meget stor betydning for dansk gennem middelalderens handel, byliv og håndværk. Den tætte og langvarige kontakt førte til et stort antal låneord, hvoraf mange i dag er så integrerede, at deres nedertyske oprindelse ikke længere er tydelig.

Videre

Efter middelalderens stærke nedertyske påvirkning fortsatte dansk med at være i kontakt med andre europæiske sprog.

I senere perioder fik blandt andet fransk stor kulturel sproglig prestige og satte nye spor i dansk ordforråd.

På næste side ser vi nærmere på fransk påvirkning.