Metaforer

En metafor er en form for overført betydning, hvor betydning eller egenskaber fra ét område overføres til noget andet.

Se:

Hun har et hjerte af sten.

Et menneskes hjerte er ikke bogstaveligt lavet af sten.

Men sten forbindes blandt andet med:

hårdhed · kulde · manglende bevægelighed

Disse egenskaber overføres til personen.

Metaforen fremstiller derfor personen som følelsesmæssigt hård eller ufølsom.

Metaforen forbinder to betydningsområder

En metafor kan forstås som en forbindelse mellem to områder.

I:

Hun har et hjerte af sten.

har vi:

STEN
 │
 ├── hård
 ├── kold
 └── ufleksibel
        │
        │ egenskaber overføres
        ▼
PERSONENS FØLELSESLIV

Metaforen består altså ikke bare i, at et ord bruges “forkert”.

Den fungerer, fordi vi kan se en meningsfuld forbindelse mellem de to områder.

Et enkelt eksempel

Se:

Han er en løve.

Bogstaveligt giver sætningen kun mening, hvis personen faktisk er et dyr.

Men i en almindelig overført brug kan løve forbindes med egenskaber som:

mod · styrke · kampvilje

Vi får:

LØVE
 │
 ├── mod
 ├── styrke
 └── kampvilje
        │
        ▼
PERSON

Metaforen fremhæver nogle egenskaber ved løven og bruger dem til at beskrive personen.

Den siger ikke nødvendigvis, at personen ligner en løve på alle måder.

En metafor overfører kun nogle egenskaber

Det er vigtigt.

Hvis vi siger:

Han er en løve.

overfører vi måske:

mod

og:

styrke

Men ikke nødvendigvis:

fire ben

pels

hale

Metaforisk betydning bygger altså på en udvælgelse af relevante egenskaber.

Det betyder, at vi i en analyse bør spørge:

Hvilke egenskaber fra det ene område overføres til det andet?

Ikke:

Hvad har de to ting tilfælles på alle områder?

Metaforer er almindelige i hverdagssproget

Metaforer findes ikke kun i digte og romaner.

Vi bruger dem hele tiden.

For eksempel:

Jeg er helt druknet i arbejde.

Diskussionen kørte fast.

Hun greb muligheden.

Han er på vej op ad karrierestigen.

Vi er nået til et vendepunkt.

Priserne stiger.

Projektet er kommet ud på et sidespor.

Mange af disse udtryk er så almindelige, at vi næsten ikke lægger mærke til, at de er metaforiske.

Det viser, at metaforer er en grundlæggende del af sproglig betydningsdannelse.

Fra fysisk til abstrakt

Mange metaforer bruger noget konkret og fysisk til at beskrive noget abstrakt.

For eksempel:

en tung beslutning

et lyst håb

et mørkt kapitel

en varm personlighed

et koldt svar

et højt ambitionsniveau

Her overføres betydning fra områder som:

• vægt
• lys
• temperatur
• højde

til mere abstrakte områder som:

• følelser
• vurderinger
• tanker
• sociale egenskaber

Det gør abstrakte forhold lettere at forestille sig.

Metaforer kan organisere hele måder at tænke på

Nogle metaforer består ikke kun af ét enkelt billedligt udtryk.

Flere forskellige formuleringer kan bygge på den samme grundlæggende idé.

Tag diskussion.

Vi siger:

Han angreb mit argument.

Hun forsvarede sit synspunkt.

Det var et stærkt modargument.

Han skød hendes påstand ned.

Hun vandt diskussionen.

Alle udtrykkene henter betydning fra:

kamp eller krig

Vi kan derfor opstille:

KAMP / KRIG
     │
     ▼
DISKUSSION

angreb
forsvar
modstander
vinde
tabe

Det er mere end én enkelt metaforisk formulering.

Et helt betydningsområde bruges systematisk til at forstå et andet.

Semantiske felter kan afsløre metaforer

Her bliver betydningsfelt et nyttigt redskab.

Hvis en politisk tekst bruger ord som:

angreb · forsvar · front · strategi · sejr · nederlag

kan vi først finde:

et semantisk felt omkring krig og kamp.

Hvis teksten handler om:

politik

kan vi derefter spørge:

Hvorfor bruges netop krigsområdet til at beskrive politik?

Vi får:

SEMANTISK FELT:
KRIG

angreb
forsvar
front
strategi
sejr
     │
     ▼
bruges metaforisk om
     │
     ▼
POLITIK

Det semantiske felt hjælper os altså med at opdage, at metaforikken er systematisk.

Metaforen fremhæver bestemte sider

Når vi bruger ét område til at beskrive et andet, fremhæver vi bestemte egenskaber.

Hvis politik beskrives som:

krig

kan metaforen fremhæve:

• konflikt
• modstandere
• strategi
• sejr
• nederlag

Men politik kunne også beskrives gennem andre metaforer.

For eksempel som:

samarbejde

byggeri

en rejse

et spil

Hver metafor fremhæver forskellige sider af det samme emne.

Metaforer kan også skjule noget

Det betyder, at en metafor ikke kun fremhæver.

Den kan også få andre sider af emnet til at træde i baggrunden.

Hvis en debat beskrives som:

en kamp

bliver fokus let:

hvem vinder?

hvem taber?

hvem angriber?

Men andre spørgsmål kan blive mindre synlige:

Kan parterne lære noget af hinanden?

Kan de samarbejde?

Kan flere synspunkter være delvist rigtige?

Metaforens betydning ligger derfor også i den ramme, den giver os til at forstå emnet.

Metaforer kan være vurderende

Metaforer kan samtidig have tydelige medbetydning.

Se:

Virksomheden er en dinosaur.

Den bogstavelige grundbetydning handler om et forhistorisk dyr.

Men metaforisk kan dinosaur forbindes med:

gammeldags · langsom · forældet · ikke tilpasset nutiden

Metaforen giver derfor ikke bare information.

Den udtrykker også en vurdering.

Sammenlign:

Virksomheden er gammel.

med:

Virksomheden er en dinosaur.

Den anden formulering er langt mere billedlig og værdiladet.

Metaforer kan gøre noget abstrakt konkret

Se:

Økonomien er på vej mod afgrunden.

En økonomi kan ikke bogstaveligt bevæge sig hen mod en fysisk afgrund.

Men billedet gør situationen konkret:

BEVÆGELSE MOD AFGRUND
        │
        ├── fare
        ├── fald
        ├── svært at vende om
        └── mulig katastrofe
                │
                ▼
             ØKONOMI

Metaforen kan dermed gøre et komplekst eller abstrakt emne lettere at forestille sig.

Samtidig kan den gøre fremstillingen mere dramatisk.

Metaforer kan være meget synlige

Nogle metaforer virker tydeligt billedlige:

Sorgen var et sort hav.

Månen var en sølvmønt på himlen.

Byen var et sovende dyr.

Her lægger vi hurtigt mærke til betydningsoverførslen.

De kan være valgt for at skabe:

• billeder
• stemning
• følelser
• bestemte associationer

Sådanne metaforer møder vi ofte i litterære tekster.

Metaforer kan være næsten usynlige

Andre metaforer er så almindelige, at vi næsten ikke bemærker dem.

Se:

tiden går

priserne stiger

argumentet holder

vi nærmer os en løsning

hun faldt i søvn

de kom frem til en konklusion

Vi behøver ikke opleve disse formuleringer som poetiske.

Men de bygger stadig på betydning fra andre, ofte mere fysiske områder.

Det viser, at metaforer ikke kun er stilistiske udsmykninger.

De er en almindelig måde at organisere abstrakt betydning på.

Metafor er ikke det samme som løgn

Hvis nogen siger:

Jeg drukner i arbejde.

er udsagnet ikke bogstaveligt sandt.

Men det betyder ikke, at taleren lyver.

Vi forstår, at sætningen skal fortolkes metaforisk:

Jeg har så meget arbejde, at det føles overvældende.

Den bogstavelige fortolkning er altså ikke den relevante.

Det viser forskellen mellem:

bogstavelig sandhed

og:

metaforisk betydning

Sprogbrugere kan normalt genkende, hvilken fortolkning sammenhængen kræver.

Metafor og flerbetydning

Metaforisk brug kan med tiden blive så almindelig, at den udvikler sig til en etableret betydning af et ord.

Det så vi på siden om flerbetydning.

Tag:

mus

Computerredskabet fik sit navn gennem en lighed med dyret.

I begyndelsen var forbindelsen tydeligt billedlig.

I dag er:

computermus

en helt almindelig betydning.

Vi kan derfor forestille os:

METAFORISK BRUG
       │
       ▼
GENTAGEN BRUG
       │
       ▼
ETABLERET BETYDNING
       │
       ▼
POLYSEMI

Metafor kan altså være en af de processer, der skaber nye betydninger i sproget.

Metafor og sammenligning

Metaforer står tæt på sammenligning, men de fungerer ikke helt ens.

Sammenlign:

Han er en løve.

og:

Han kæmper som en løve.

Den første er metaforisk:

HAN = LØVE

egenskaber fra løven
overføres direkte

Den anden udtrykker en sammenligning:

HAN ↔ LØVE

sammenlignes gennem "som"

Ved sammenligningen bliver forbindelsen gjort eksplicit.

Ved metaforen formuleres forbindelsen direkte som en identifikation eller betydningsoverførsel.

Vi går mere grundigt ind i forskellen på næste side.

Metaforer i politisk sprog

Politisk sprog bruger ofte metaforer.

Se:

Vi skal bekæmpe arbejdsløsheden.

Landet skal tilbage på vækstsporet.

Regeringen står ved en skillevej.

Reformen skal være en motor for udviklingen.

De forskellige metaforer kommer fra forskellige betydningsområder:

bekæmpe
→ krig/kamp

spor
→ transport/bevægelse

skillevej
→ rejse/vej

motor
→ maskine

Hver metafor giver en bestemt måde at forstå det politiske problem på.

Metaforer i nyheder og journalistik

Journalistiske tekster bruger også ofte metaforer.

For eksempel:

Aktiemarkedet styrtdykkede.

En ny bølge af influenza rammer landet.

Protesterne spredte sig som ild.

Virksomheden står på kanten af afgrunden.

Sådanne formuleringer kan gøre komplekse begivenheder mere konkrete og dramatiske.

Når vi analyserer dem, kan vi spørge:

Hvilket billede skaber metaforen?

Hvilke egenskaber fremhæver den?

Hvilke medbetydning følger med?

Metaforer i fagligt sprog

Metaforer findes også i faglige begreber.

Vi kan for eksempel tale om:

et computerprograms vinduer

en elektrisk strøm

en celles membran

et sprogs stamme

et ords rod

Nogle af disse ord har udviklet etablerede faglige betydninger.

Metaforisk betydningsudvidelse kan altså være med til at skabe nyt fagsprog.

Det minder os igen om forbindelsen mellem:

metafor

og:

flerbetydning

Metaforer på tværs af sprog

Metaforer kan være vanskelige at oversætte.

To sprog behøver ikke bruge det samme billede til at udtrykke den samme betydning.

Et udtryk, der bygger på:

krig

på ét sprog, kan måske udtrykkes gennem:

bevægelse

eller:

natur

på et andet.

Hvis vi oversætter ord for ord, kan resultatet derfor blive unaturligt eller uforståeligt.

En oversætter må først spørge:

Hvad betyder metaforen her?

Derefter:

Hvilket udtryk giver denne betydning naturligt på det andet sprog?

Metaforer og kultur

Nogle metaforer bygger på forestillinger, der er bredt forståelige.

Andre er mere kulturelt bestemte.

Tag dyr.

En bestemt dyreart kan i én kultur forbindes med:

mod

mens den i en anden kultur forbindes med noget helt andet.

Hvis et dyr bruges metaforisk om et menneske, afhænger betydningen derfor af de medbetydning, som sprogets brugere forbinder med dyret.

Det betyder, at metaforer kan være et vigtigt sted at undersøge forbindelsen mellem:

sprog

betydning

kultur

Hvordan finder vi en metafor?

Det er ikke nok at lede efter “flotte” eller mærkelige ord.

En metafor bygger på, at betydning fra ét område bruges til at forstå et andet.

Når du møder en mulig metafor, kan du derfor spørge:

Passer udtrykket bogstaveligt til det, der beskrives?

Hvis nej:

Hvilket betydningsområde kommer udtrykket fra?

Og derefter:

Hvilke egenskaber overføres?

Sådan analyserer du en metafor

Vi kan arbejde i fem trin.

Trin 1: Find det metaforiske udtryk

Eksempel:

Debatten eksploderede.

Trin 2: Find den bogstavelige betydning

En eksplosion er blandt andet:

• pludselig
• voldsom
• kraftig

Trin 3: Find de to betydningsområder

EKSPLOSION
     │
     ▼
DEBAT

Trin 4: Find det, der overføres

Metaforen kan få debatten til at fremstå som:

• pludseligt intens
• voldsom
• ude af kontrol

Trin 5: Undersøg virkningen i teksten

Spørg:

Hvorfor kan teksten have valgt denne metafor frem for en mere neutral formulering?

Sammenlign:

Debatten begyndte.

Debatten blev intens.

Debatten eksploderede.

De tre formuleringer fremstiller forløbet forskelligt.

En enkel analysemodel

Vi kan samle metoden sådan:

              METAFORISK UDTRYK
                     │
                     ▼
           HVILKET BETYDNINGSOMRÅDE
              KOMMER UDTRYKKET FRA?
                     │
                     ▼
              KILDEOMRÅDE
                     │
                     ▼
            HVILKE EGENSKABER
              OVERFØRES?
                     │
                     ▼
               MÅLOMRÅDE
                     │
                     ▼
          HVORDAN FREMSTILLES
             MÅLOMRÅDET?
                     │
                     ▼
            HVILKEN VIRKNING
            HAR DET I TEKSTEN?

Vi kan kalde det område, metaforen henter betydning fra, kildeområdet.

Det, der faktisk beskrives, kan vi kalde målområdet.

Vi behøver ikke gøre disse to ord til selvstændige fagtermer i vores terminologi nu, men de er praktiske, når vi forklarer metaforens opbygning.

Et komplet eksempel

Se:

Økonomien er ved at drukne.

Hvad beskrives?

økonomien

Det er målområdet.

Hvilket billede bruges?

nogen eller noget, der drukner

Det er kildeområdet.

Hvad forbindes med at drukne?

• at være overvældet
• at miste kontrollen
• at være i alvorlig fare
• at have svært ved at komme fri

Hvad overføres?

Økonomien fremstilles som:

alvorligt presset og i fare for at bryde sammen.

Hvilken virkning har metaforen?

Den gør situationen:

konkret

og:

dramatisk.

En mere neutral formulering kunne være:

Økonomien har alvorlige problemer.

Metaforen giver dermed en stærkere fremstilling.

Vi skal ikke overfortolke metaforer

Når vi analyserer metaforer, er det vigtigt ikke at overføre alle mulige egenskaber fra kildeområdet.

Hvis:

Han er en løve.

behøver vi ikke analysere:

løvens pelsfarve

dens leveområde

dens fire ben

Medmindre teksten giver en særlig grund til det.

Vi skal spørge:

Hvilke egenskaber er relevante i netop denne sammenhæng?

En god metaforanalyse er derfor begrundet i teksten – ikke i alt, vi kan finde på om billedet.

Kort opsummering

En metafor er en form for overført betydning, hvor betydning eller egenskaber fra ét område bruges til at beskrive eller forstå et andet.

For eksempel:

Hun har et hjerte af sten.

Vi kan analysere metaforen som:

STEN
(kildeområde)
   │
   │ hårdhed, kulde
   ▼
FØLELSESLIV
(målområde)

Metaforer:

• findes i både hverdagssprog, litteratur, politik, journalistik og fagligt sprog
• kan gøre abstrakte forhold konkrete
• fremhæver bestemte egenskaber
• kan samtidig skjule andre sider
• kan have stærke medbetydning
• kan organisere hele måder at forstå et emne på
• kan med tiden udvikle nye etablerede betydninger og dermed bidrage til flerbetydning
• kan variere mellem sprog og kulturer

Når vi analyserer en metafor, bør vi ikke nøjes med at skrive:

Dette er en metafor.

Vi bør spørge:

1. Hvilket område kommer billedet fra?
2. Hvad beskrives?
3. Hvilke egenskaber overføres?
4. Hvordan påvirker metaforen vores forståelse?
5. Hvilken funktion har den i teksten?

På næste side sammenligner vi metaforen med en nært beslægtet måde at forbinde to betydningsområder på:

sammenligning – sammenligning.