Uregelmæssige verber

De fire konjugationer beskriver de centrale regelmæssige bøjningsmønstre for latinske verber:

1. konjugation
↓
amo, amare
↓
elske

2. konjugation
↓
moneo, monere
↓
advare

3. konjugation
↓
rego, regere
↓
styre

4. konjugation
↓
audio, audire
↓
høre

Men nogle meget almindelige latinske verber følger ikke fuldstændigt et af disse mønstre.

De kaldes uregelmæssige verber.

På de næste sider ser vi nærmere på fem af de vigtigste:

Målet på denne side er først og fremmest at forstå, hvad uregelmæssighed betyder, og at lære nogle af de vigtigste former at genkende.

Hvad betyder uregelmæssig?

Et regelmæssigt verbum kan placeres i en af de fire konjugationer.

For eksempel:

amat
↓
amo, amare
↓
1. konjugation
↓
han / hun elsker

Vi kan genkende formen ud fra et bøjningsmønster, som også bruges af mange andre verber.

Men se:

est
↓
sum, esse
↓
han / hun / det er

Formen:

est

kan ikke forklares ved blot at anvende et af de fire almindelige konjugationsmønstre.

Det samme gælder fx:

potest
↓
possum, posse
↓
han / hun kan

vult
↓
volo, velle
↓
han / hun vil

fert
↓
fero, ferre
↓
han / hun bærer /
bringer

At et verbum er uregelmæssigt, betyder derfor ikke:

VERBET HAR
INGEN REGLER

men snarere:

VERBET FØLGER IKKE
FULDT UD ET AF
DE FIRE ALMINDELIGE
KONJUGATIONSMØNSTRE

De uregelmæssige verber har deres egne mønstre, som kan læres og genkendes.

Fem vigtige uregelmæssige verber

esse – være

Det vigtigste uregelmæssige verbum er:

sum, esse, fui, futurus
↓
være

I nutid fremsættende udsagnsmåde møder vi:

sum
↓
jeg er

es
↓
du er

est
↓
han / hun / det er

sumus
↓
vi er

estis
↓
I er

sunt
↓
de er

Disse former forekommer meget ofte i latinske tekster.

sum er desuden vigtigt som hjælpeverbum, blandt andet i det passive perfektsystem:

amatus est
↓
han blev /
er blevet elsket

På undersiden om esse ser vi nærmere på hele bøjningsmønstret og verbets forskellige anvendelser.

posse – kunne

Et andet meget almindeligt verbum er:

possum, posse, potui
↓
kunne

I nutid møder vi fx:

possum
↓
jeg kan

potest
↓
han / hun kan

possunt
↓
de kan

possum står ofte sammen med en navnemåde:

Puer currere potest.
↓
Drengen kan løbe.

Her er:

potest
↓
finit verbform

mens:

currere
↓
at løbe
↓
navnemåde

possum hænger tæt sammen med sum, og det bliver tydeligt, når vi ser nærmere på bøjningsmønstret på undersiden om posse.

velle – ville

Verbet:

volo, velle, volui
↓
ville

har flere former, som skal genkendes direkte.

For eksempel:

volo
↓
jeg vil

vis
↓
du vil

vult
↓
han / hun vil

volunt
↓
de vil

Også volo står ofte sammen med en navnemåde:

Puer venire vult.
↓
Drengen vil komme.

På undersiden om velle ser vi nærmere på verbets uregelmæssige bøjningsmønster.

nolle – ikke ville

Nært beslægtet med volo er:

nolo, nolle, nolui
↓
ikke ville

For eksempel:

nolo
↓
jeg vil ikke

non vult
↓
han / hun vil ikke

nolunt
↓
de vil ikke

nolo er også vigtigt i negative befalinger:

Noli timere!
↓
Vær ikke bange!

og til flere personer:

Nolite timere!
↓
Vær ikke bange!

Mønstret:

noli / nolite
+
navnemåde

behandles nærmere på undersiden om nolle.

ferre – bære / bringe

Det sidste verbum i denne gruppe er:

fero, ferre, tuli, latum
↓
bære / bringe

Det er et særlig tydeligt eksempel på, hvorfor hovedformerne er vigtige.

Se:

fero, ferre
↓
fer-

men:

tuli
↓
tul-

og:

latum
↓
lat-

De tre stammer ser meget forskellige ud:

fer-
tul-
lat-

Derfor kan vi ikke uden videre gætte, at:

tulit
↓
han / hun bar /
bragte

hører til samme verbum som:

fert
↓
han / hun bærer /
bringer

fero er desuden grundlag for en række sammensatte verber.

På undersiden om ferre ser vi nærmere på bøjningsmønstret og de forskellige stammer.

De vigtigste former at genkende

I begyndelsen er det ikke nødvendigt at kunne alle formerne udenad.

Det er vigtigere at begynde med nogle meget hyppige former:

Arbejdsvejen er:

FORM

est
↓
GENKEND VERBET

sum, esse
↓
DANSK BETYDNING

være
↓
GRAMMATISK ANALYSE

3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde

Eller:

FORM

fert
↓
GENKEND VERBET

fero, ferre
↓
DANSK BETYDNING

bære / bringe
↓
GRAMMATISK ANALYSE

3. person
singularis
nutid
fremsættende udsagnsmåde
aktiv handleform

Hovedformerne er særlig vigtige

Ved de regelmæssige konjugationer kan bøjningsmønstret hjælpe os med at forudsige mange former.

Ved uregelmæssige verber er det særlig vigtigt at kende verbets opslagsformer.

Det ser vi tydeligt ved:

fero, ferre, tuli, latum

Her får vi:

fer-
↓
præsenssystem

tul-
↓
aktivt perfektsystem

lat-
↓
supin-/participialstamme

Se:

fert
↓
han / hun bærer

men:

tulit
↓
han / hun bar /
har båret

og:

latus est
↓
han blev /
er blevet båret

Hovedformerne hjælper os med at forbinde former, der ellers kan se ud som helt forskellige verber:

fert
tulit
latus est
        ↓
     samme verbum
        ↓
fero, ferre, tuli, latum

Uregelmæssig betyder ikke uanalyserbar

En uregelmæssig form kan stadig analyseres efter de samme grammatiske kategorier som andre verbformer.

Se:

sunt

Vi kan analysere:

sunt
│
├── sum, esse
├── være
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── pluralis
├── nutid
└── fremsættende udsagnsmåde

Eller:

fert

fert
│
├── fero, ferre
├── bære / bringe
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
├── fremsættende udsagnsmåde
└── aktiv handleform

Uregelmæssigheden handler altså om verbets bøjningsmønster.

Vi analyserer stadig kategorier som:

person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform

Fra verbform til sætningsanalyse

Se:

Puer venire vult.

Drengen vil komme.

Først analyserer vi verbformerne.

vult
│
├── volo, velle
├── ville
├── uregelmæssigt verbum
├── 3. person
├── singularis
├── nutid
└── fremsættende udsagnsmåde

og:

venire
↓
at komme
↓
navnemåde

Det er analyse på ordniveau.

Derefter ser vi på hele sætningen.

Puer     venire vult.
 ×            ○

Her er:

Puer
↓
grundled

mens:

venire vult
↓
hører til udsagnsleddet

Vi skal altså stadig holde:

ORDNIVEAU
↓
verbets form
og bøjning

adskilt fra:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
hvordan ordene
indgår i sætningsled

At et verbum er uregelmæssigt, ændrer ikke denne forskel.

En praktisk metode

Når du møder en verbform, som ikke passer til et af de fire almindelige konjugationsmønstre, kan du arbejde sådan:

1. FIND VERBALFORMEN

          ↓

2. SE OM DU GENKENDER
   EN HYPPIG
   UREGELMÆSSIG FORM

   fx:

   est
   sunt
   potest
   possunt
   vult
   volunt
   nolunt
   fert
   ferunt

          ↓

3. FIND VERBETS
   OPSLAGSFORMER

   fx:

   fero, ferre,
   tuli, latum

          ↓

4. FIND DEN DANSKE
   BETYDNING

          ↓

5. BESTEM person
   OG tal

          ↓

6. BESTEM tid

          ↓

7. BESTEM udsagnsmåde

          ↓

8. BESTEM handleform,
   HVIS KATEGORIEN
   ER RELEVANT

          ↓

9. LAV DEN SAMLEDE
   BØJNINGSANALYSE

          ↓

10. GÅ TIL
    SÆTNINGSNIVEAUET

          ↓

11. OVERSÆT
    NATURLIGT

Kortere:

TEKSTFORM
↓
GENKEND VERBET
↓
OPSLAGSFORMER
↓
DANSK BETYDNING
↓
PERSON + NUMERUS
↓
TEMPUS + MODUS + DIATESE
↓
SÆTNINGSANALYSE
↓
OVERSÆTTELSE

Hurtigt overblik

De fem uregelmæssige verber, vi arbejder videre med, er:

sum, esse, fui, futurus
↓
være

possum, posse, potui
↓
kunne

volo, velle, volui
↓
ville

nolo, nolle, nolui
↓
ikke ville

fero, ferre, tuli, latum
↓
bære / bringe

Nogle centrale former er:

est
↓
han / hun / det er

potest
↓
han / hun kan

vult
↓
han / hun vil

nolunt
↓
de vil ikke

fert
↓
han / hun bærer /
bringer

Husk

Et uregelmæssigt verbum er ikke et verbum uden regler.

Det er et verbum, som:

IKKE FØLGER
FULDT UD ET AF
DE FIRE ALMINDELIGE
KONJUGATIONSMØNSTRE

De uregelmæssige verber har deres egne bøjningsmønstre.

På de næste sider arbejder vi med:

esse
↓
være

posse
↓
kunne

velle
↓
ville

nolle
↓
ikke ville

ferre
↓
bære / bringe

Det vigtigste er først at lære de hyppigste former at genkende:

est
sunt

potest
possunt

vult
volunt

nolunt

fert
ferunt

Derefter kan de analyseres efter de samme grammatiske kategorier som andre verbformer:

person
tal
tid
udsagnsmåde
handleform

Vi skal derfor stadig skelne mellem:

ORDNIVEAU
↓
uregelmæssigt
bøjningsmønster

og:

SÆTNINGSNIVEAU
↓
verbets rolle
i sætningen

Første uregelmæssige verbum er:

ESSE
↓
sum, esse, fui, futurus
↓
være