Indtil nu har vi især undersøgt forholdet mellem et ord og dets betydning.
Men ord eksisterer ikke isoleret.
Betydningen af et ord hænger ofte sammen med betydningen af andre ord.
Se for eksempel:
varm · kold
hund · dyr
skole · lærer · elev · undervisning
Ordene hænger sammen på forskellige måder.
Varm og kold udtrykker modsætninger.
En hund er en bestemt slags dyr.
Og skole, lærer, elev og undervisning hører til det samme betydningsområde.
Sådanne forbindelser mellem betydninger kalder vi betydningsrelationer.
På de næste sider skal vi især arbejde med:
Fra ét ord til relationer mellem ord
På de foregående sider kunne vores spørgsmål være:
Hvad betyder dette ord?
Har ordet flere betydninger?
Hvilken betydning har ordet i denne sammenhæng?
Nu stiller vi et nyt spørgsmål:
Hvordan hænger dette ords betydning sammen med andre ords betydninger?
Tag ordet:
glad
Vi kan blandt andet sætte det i forbindelse med:
lykkelig
fordi betydningerne ligner hinanden.
Vi kan også sætte det i forbindelse med:
trist
fordi betydningerne står i modsætning til hinanden.
Og vi kan forbinde det med ord som:
begejstret · tilfreds · munter · trist · vred · bange
fordi alle ordene kan bruges om følelser og sindstilstande.
Det samme ord kan altså indgå i flere forskellige betydningsrelationer.
Ord med samme eller næsten samme betydning
Sammenlign:
begynde
og:
starte
Ordene kan i mange sammenhænge bruges om omtrent det samme:
Filmen begynder klokken otte.
Filmen starter klokken otte.
Når ord har samme eller næsten samme betydning, taler vi om ensbetydning.
Ordene kaldes synonymer.
Synonymer er nyttige, fordi de viser, at et sprog ofte har flere måder at udtrykke omtrent den samme betydning på.
Men helt perfekte synonymer er sjældne.
To ord kan ligne hinanden i betydning uden at kunne erstatte hinanden i alle sammenhænge.
Næsten samme betyder ikke helt det samme
Se ordene:
hus
og:
hjem
I nogle sammenhænge kan de pege mod noget beslægtet.
Men de betyder ikke præcis det samme.
Et hus betegner en bygning.
Et hjem handler snarere om et sted, hvor nogen bor og hører til.
Derudover kan ordene have forskellige medbetydning.
Det viser, at vi skal være forsigtige med blot at sige:
De to ord betyder det samme.
Ofte er det mere præcist at sige:
Ordenes betydninger overlapper i denne sammenhæng.
På undersiden om synonymi undersøger vi nærmere, hvor ens to ord egentlig skal være, før vi kalder dem synonymer.
Ord kan stå i modsætning til hinanden
Andre ord forbindes, fordi deres betydninger står i modsætning til hinanden.
For eksempel:
varm – kold
stor – lille
levende – død
købe – sælge
Sådanne betydningsrelationer kaldes modsætning.
Ordene kaldes antonymer.
Men også her findes der forskellige slags relationer.
Mellem varm og kold findes der for eksempel mellemformer:
kold ───── kølig ───── lun ───── varm
Ved:
levende – død
er relationen anderledes.
Noget er normalt enten levende eller dødt.
Og ved:
købe – sælge
beskriver ordene den samme situation fra forskellige sider.
En handel indebærer både en køber og en sælger.
Modsætninger er altså ikke alle bygget op på samme måde.
Det undersøger vi nærmere på siden om synonymi og antonymi.
Betydninger kan ordnes hierarkisk
En anden betydningsrelation opstår, når et ord betegner en type af noget andet.
Se:
dyr
│
┌───────┼───────┐
▼ ▼ ▼
hund kat hestEn hund er et dyr.
En kat er et dyr.
En hest er et dyr.
Dyr er derfor et overbegreb i forhold til hund, kat og hest.
Hund, kat og hest er underbegreb i forhold til dyr.
På dansk kan vi tænke på dem som:
overbegreb og underbegreb
Relationen kan udtrykkes med:
X er en slags Y.
For eksempel:
En hund er en slags dyr.
En rose er en slags blomst.
En violin er en slags musikinstrument.
Hvis denne formulering giver mening, har vi ofte fundet en relation mellem et overbegreb og et underbegreb.
Hierarkier kan have flere niveauer
Betydningshierarkier behøver ikke kun bestå af to niveauer.
Vi kan for eksempel opstille:
levende væsen
│
dyr
│
fugl
│
ørnHer er fugl et underbegreb til dyr.
Men fugl er samtidig et overbegreb til ørn.
Et ord kan altså være:
underbegreb i én relation
og:
overbegreb i en anden relation.
Det viser, at betydninger kan organiseres i større systemer.
Sådanne systemer er blandt andet nyttige, når vi skal beskrive og kategorisere vores omverden.
Ord kan høre til samme betydningsområde
Ikke alle betydningsrelationer handler om, at ordene betyder næsten det samme, er modsætninger eller står over og under hinanden.
Se ordene:
skole · lærer · elev · klasse · tavle · undervisning · lektier · eksamen
Ordene betyder meget forskellige ting.
En lærer er ikke en slags skole.
En elev er ikke det modsatte af en lærer.
Undervisning betyder ikke det samme som eksamen.
Alligevel oplever vi tydeligt, at ordene hænger sammen.
De hører til det samme betydningsområde:
skole og undervisning
En gruppe af ord, der er knyttet til et fælles betydningsområde, kaldes et betydningsfelt.
Semantiske felter kan være store eller små
Et semantisk felt kan være bredt:
transport
med ord som:
bil · tog · cykel · bus · fly · vej · station · passager
Men vi kan også opstille et mere afgrænset felt:
jernbanetransport
med:
tog · lokomotiv · skinne · station · perron · billet · passager
Hvilke ord vi samler i et semantisk felt, afhænger derfor også af, hvad vi undersøger.
Et semantisk felt er ikke nødvendigvis en fast liste, som findes én gang for alle.
Det er en måde at undersøge, hvordan ord i en bestemt sammenhæng samler sig omkring et betydningsområde.
Tre forskellige slags relationer
Vi kan nu samle de vigtigste betydningsrelationer:
| Relation | Grundlæggende spørgsmål | Eksempel |
|---|---|---|
| ensbetydning | Har ordene samme eller næsten samme betydning? | begynde – starte |
| modsætning | Står betydningerne i modsætning til hinanden? | varm – kold |
| overbegreb / underbegreb | Er det ene en type af det andet? | dyr – hund |
| betydningsfelt | Hører ordene til samme betydningsområde? | skole – lærer – elev – undervisning |
Det er vigtigt at holde relationerne adskilt.
Ordene:
hund og kat
er for eksempel hverken synonymer eller antonymer.
Men begge er underbegreber til:
dyr
og de kan samtidig indgå i et semantisk felt om:
kæledyr
Det samme ordpar kan altså være interessant på forskellige måder afhængigt af, hvilken betydningsrelation vi undersøger.
Betydningsrelationer danner et netværk
Vi kan forestille os vores ordforråd som et stort netværk.
Tag ordet:
bil
Det kan forbindes med et overbegreb:
køretøj
med andre underbegreber til samme overbegreb:
bus · lastbil · motorcykel
og med et større semantisk felt:
vej · chauffør · benzin · trafik · parkering
Vi kan illustrere det forenklet:
køretøj
│
┌───────────┼───────────┐
▼ ▼ ▼
bil bus lastbil
│
│
┌──────┼──────┬────────┐
▼ ▼ ▼ ▼
vej trafik benzin parkeringRelationerne er ikke alle af samme type.
Den lodrette relation mellem køretøj og bil er et overbegreb-underbegreb-forhold.
Forbindelserne mellem bil, vej, trafik og parkering handler snarere om et fælles betydningsområde.
Det er netop derfor, vi har brug for forskellige fagbegreber.
Hvorfor er betydningsrelationer nyttige?
Betydningsrelationer hjælper os med at forstå, hvordan et sprogs ordforråd er organiseret.
Hvis vi lærer ordet:
gran
kan det være lettere at forstå og huske betydningen, hvis vi ved:
plante │ træ │ nåletræ │ gran
Vi placerer det nye ord i et netværk af betydninger, vi allerede kender.
Det samme gør vi ofte uden at tænke over det, når vi lærer nye ord.
Betydningsrelationer i tekster
Relationerne er også nyttige i tekstanalyse.
Forestil dig en tekst med ordene:
kamp · angreb · forsvar · fjende · sejr · nederlag
Ordene er ikke synonymer.
Men de danner et tydeligt betydningsfelt omkring:
krig og konflikt
Hvis teksten egentlig handler om politik, kan det være interessant.
Teksten fremstiller måske politiske uenigheder gennem et ordforråd hentet fra krig.
Vi kan derfor først gøre den semantiske iagttagelse:
Teksten indeholder et semantisk felt knyttet til krig og konflikt.
Derefter kan vi spørge:
Hvilken betydning får det for den måde, politik fremstilles på?
På den måde bliver betydningsrelationer et redskab til præcis tekstanalyse.
Ordvalg viser også forskelle
Synonymer og beslægtede ord kan hjælpe os med at undersøge ordvalg.
Sammenlign:
Demonstranterne gik gennem byen.
Demonstranterne marcherede gennem byen.
Demonstranterne stormede gennem byen.
Verberne beskriver bevægelse, men de er ikke ens.
Marchere og storme tilfører andre betydninger og medbetydning end det mere neutrale gå.
Når vi sammenligner beslægtede ord, bliver det derfor lettere at se:
Hvad betyder det, at teksten vælger netop dette ord frem for et andet?
Betydningsrelationer på tværs af sprog
Ordforrådet er ikke nødvendigvis organiseret på præcis samme måde i forskellige sprog.
Et sprog kan have flere ord inden for et bestemt betydningsområde, hvor et andet sprog bruger færre og bredere betegnelser.
Et ord kan også have et overbegreb på ét sprog, uden at hierarkiet passer præcist med det, vi finder på et andet sprog.
Derfor kan vi ikke gå ud fra:
DANSK ORD
│
=
│
FREMMEDSPROGLIGT ORDVi må undersøge ordenes betydningsområder og relationer.
Det er endnu en grund til, at semantik er vigtig, når vi sammenligner og oversætter sprog.
Et lille betydningskort
Når vi undersøger et ord, kan vi prøve at placere det i et betydningsnetværk.
Tag:
glad
Vi kan spørge:
GLAD
│
┌─────────────┼─────────────┐
▼ ▼ ▼
NÆSTEN SAMME MODSÆTNING SAMME OMRÅDE
lykkelig trist begejstret
munter tilfreds
vred
bangeKortet er ikke en facitliste.
For eksempel er vred og bange ikke synonymer til glad. De hører blot til det bredere betydningsområde følelser.
Pointen er netop at kunne beskrive hvilken relation der findes mellem ordene.
Sådan undersøger du betydningsrelationer
Når du møder flere interessante ord i en tekst, kan du stille fire spørgsmål.
1. Har nogle af ordene samme eller næsten samme betydning?
Så kan ensbetydning være relevant.
2. Står nogle af betydningerne i modsætning til hinanden?
Så kan modsætning være relevant.
3. Er et af ordene en type af noget, som et andet ord betegner?
Så kan overbegreb og underbegreb være relevante.
Prøv testen:
X er en slags Y.
4. Samler flere ord sig omkring det samme betydningsområde?
Så kan der være tale om et betydningsfelt.
Derefter kan du spørge:
Hvad betyder disse relationer for den konkrete tekst?
En enkel analysemodel
Vi kan samle betydningsrelationerne sådan:
ORD I EN TEKST
│
▼
HVORDAN HÆNGER DERES
BETYDNINGER SAMMEN?
│
┌────────────┼────────────┐
▼ ▼ ▼
SAMME/NÆSTEN MODSATTE OVER-/UNDER-
SAMME BETYDNINGER BEGREBER
│ │ │
▼ ▼ ▼
SYNONYMI ANTONYMI HYPERNYMI/
HYPONYMI
│
▼
HØRER FLERE ORD TIL
SAMME BETYDNINGSOMRÅDE?
│
▼
SEMANTISK FELTDe forskellige relationer giver os forskellige måder at beskrive, hvordan ordforrådet hænger sammen på.
Kort opsummering
Betydningsrelationer er forbindelser mellem ords betydninger.
Vi skal især arbejde med fire begreber:
- ensbetydning – samme eller næsten samme betydning
- modsætning – modsatrettede betydninger
- overbegreb og underbegreb – overbegreb og underbegreb
- betydningsfelt – ord knyttet til samme betydningsområde
Vi kan derfor bevæge os fra at undersøge ét ord:
Hvad betyder ordet?
til at undersøge et netværk:
Hvordan hænger ordets betydning sammen med andre ords betydninger?
Det er vigtigt både for forståelsen af ordforråd, for sammenligning mellem sprog og for analyse af tekster.
På næste side begynder vi med den første type betydningsrelation:
Begreber på denne side
- ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
- modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
- overbegreb – Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
- underbegreb – Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
- betydningsfelt – En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
- medbetydning – De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side