Du har nu lært om ord, ordklasser og bøjning.
Men når vi møder en hel sætning, begynder vi ikke med at analysere hvert enkelt ord.
Vi begynder med helheden.
At analysere betyder, at vi deler noget op i mindre dele for at forstå, hvordan delene hænger sammen.
Se på denne sætning:
Den lille hund sover, fordi den er træt.
Der er mange ting, vi kunne undersøge.
Vi kunne spørge:
- Hvilken ordklasse er lille?
- Hvordan er hunden bøjet?
- Hvilken ordklasse er fordi?
- Hvilket sætningsled er den lille hund?
Men hvis vi begynder med de enkelte ord, kan det være svært at få overblik over sætningen.
Derfor arbejder vi systematisk fra helhed til dele:
sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning
Det er den analysemetode, vi skal arbejde med i dette kapitel.
Først ser vi på helheden:
Den lille hund sover, fordi den er træt.
Tegnsætningen kan hjælpe os med at finde sætningens grænser.
Men vi skal også undersøge, hvordan sætningen er bygget op.
Derefter deler vi sætningen op i hoved- og ledsætninger:
Den lille hund sover | fordi den er træt
Nu kan vi se den overordnede grammatiske struktur.
Vi analyserer derefter hver del for sig.
Nu kan vi dele hoved- og ledsætningerne op i sætningsled.
I hovedsætningen:
Den lille hund | sover
Den lille hund er grundled.
sover er udsagnsled.
Et sætningsled kan bestå af ét eller flere ord.
Først nu går vi ned til de enkelte ord.
Den lille hund
består af:
den | lille | hund
Nu ved vi ikke bare, hvilke ord der står i sætningen.
Vi ved også, hvilken større sammenhæng de indgår i.
Nu kan vi undersøge de enkelte ord.
| Ord | Ordklasse |
|---|---|
| den | stedord |
| lille | tillægsord |
| hund | navneord |
Ordklassen fortæller os, hvilken slags ord vi har med at gøre.
Til sidst kan vi undersøge, hvordan ordene er bøjet.
Et navneord, et udsagnsord, et tillægsord og et stedord bøjes ikke nødvendigvis efter de samme grammatisk kategori.
Derfor bestemmer vi først ordklassen og derefter de relevante grammatiske kategorier.
Se på:
Den gamle mand har købt en ny bil.
Hvis vi begynder med ordet gamle, kan vi godt finde ud af, at det er et tillægsord.
Vi kan også begynde at undersøge dets bøjning.
Men vi har endnu ikke forstået, hvilken rolle gamle spiller i hele sætningen.
Hvis vi først deler sætningen op:
Den gamle mand | har købt | en ny bil
kan vi se, at gamle indgår i det sætningsled, der fungerer som grundled.
Nu har vi en sammenhæng at analysere ordet i.
Derfor begynder vi med helheden og arbejder os ned mod de enkelte dele.
Du har måske tidligere mødt sætningsanalyse som kryds og bolle.
Kryds og bolle er et nyttigt redskab til at finde bestemte sætningsled.
Men det er kun én del af analysen.
En fuld analyse kan bevæge sig gennem flere niveauer:
| Niveau | Hvad undersøger vi? |
|---|---|
| Sætning | Hvor er den samlede sætning? |
| Hoved- og ledsætninger | Hvordan er sætningen bygget op? |
| sætningsled | Hvilken funktion har de forskellige dele? |
| Ord | Hvilke ord består sætningsleddene af? |
| Ordklasse | Hvilken slags ord er hvert ord? |
| bøjning | Hvordan er ordene bøjet? |
På den måde bliver kryds og bolle et værktøj i en større analysemetode.
Det er ikke nødvendigt at gennemføre alle trin, hver gang vi analyserer noget.
Hvis opgaven kun er:
Find grundled.
kan vi stoppe, når vi har fundet det.
Hvis opgaven er:
Bestem ordklasse og bøjning af gamle.
skal vi længere ned i analysen.
Den trinvise metode hjælper os med at vide, hvor i sprogets struktur vi befinder os.
I dette kapitel lærer du at bruge analysemetoden trin for trin.
Vi skal arbejde med:
- hvorfor vi analyserer
- hovedsætninger og ledsætninger
- sætningsled og kryds og bolle
- analyse af enkle sætninger
- trinvis sætningsanalyse
Til sidst kan du samle de forskellige redskaber i én systematisk metode.
Når vi analyserer sprog, arbejder vi som udgangspunkt fra helhed til dele:
sætning → hoved- og ledsætninger → sætningsled → ord → ordklasse → bøjning
Først finder vi den store struktur.
Derefter deler vi den op.
Til sidst undersøger vi de enkelte ord og deres former.
Det giver os ikke bare svar på, hvad de enkelte dele er.
Det hjælper os med at forstå, hvordan de hænger sammen.
Nu kender du den overordnede metode.
På næste side ser vi nærmere på, hvorfor vi overhovedet analyserer sprog, og hvad en analyse kan hjælpe os med at forstå.
Begreber på denne side
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- sætning – En gruppe ord, der tilsammen udtrykker en tanke, et spørgsmål eller en meddelelse.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- udsagnsled – Sætningens finitte verbum med eventuelle øvrige verballed.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- bøjning – Ændring af et ords form efter grammatiske kategorier.
- udsagnsord – Et ord, der udtrykker handling, tilstand eller forandring.
- grammatisk kategori – Et system til at beskrive en grammatisk egenskab ved ord eller ordformer, for eksempel tal, kasus, tempus eller diatese.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side