Fra urnordisk til moderne dansk

Dansk har ikke altid lydt og set ud, som det gør i dag.

Hvis vi går langt nok tilbage i tiden, fandtes dansk ikke som et selvstændigt sprog. Dansk udviklede sig gradvist fra ældre nordiske sprogformer, som også ligger bag svensk, norsk, islandsk og færøsk.

Dansk sproghistorie er derfor historien om en lang række sproglige forandringer.

URNORDISK
    │
    ↓
OLDNORDISK
    │
    ↓
GAMMELDANSK
    │
    ↓
ÆLDRE NYDANSK
    │
    ↓
YNGRE NYDANSK
    │
    ↓
MODERNE DANSK

Grænserne mellem perioderne er ikke skarpe. Sprog ændrer sig gradvist, mens perioderne er en måde at skabe overblik over udviklingen på.

Dansk begynder før dansk

På siderne om sprogfamilier så vi, at dansk er et nordgermansk sprog.

Følger vi dansk længere tilbage gennem sprogtræ, får vi denne sammenhæng:

INDOEUROPÆISK
│
└── GERMANSK
    │
    └── NORDGERMANSK
        │
        └── URNORDISK
            │
            └── senere nordiske sprog
                │
                ├── dansk
                ├── svensk
                ├── norsk
                ├── islandsk
                └── færøsk

De moderne nordiske sprog har altså et fælles historisk ophav.

Når vi undersøger dansk sproghistorie, begynder vi derfor på et tidspunkt, hvor der endnu ikke fandtes et særskilt dansk sprog.

Urnordisk

urnordisk er et tidligt nordgermansk sprogstadium.

Det blev talt i Skandinavien i de første århundreder efter vores tidsregning og er det ældste nordiske sprogstadium, vi har direkte sproglige vidnesbyrd om.

Vi kender især urnordisk fra korte runeindskrifter.

GERMANSK
    │
    ↓
NORDGERMANSK
    │
    ↓
URNORDISK

Urnordisk var ikke dansk.

Det er et fælles tidligere sprogstadium i den udvikling, der senere førte frem mod flere nordiske sprog.

Fra urnordisk til oldnordisk

Urnordisk gennemgik omfattende sproglig forandring.

Både lydsystemet og ordenes former ændrede sig, og omkring vikingetiden taler man normalt om et senere nordisk sprogstadium: oldnordisk.

URNORDISK
    │
    │ lydforandringer
    │ ændringer i bøjning
    │ ændringer i ordformer
    ↓
OLDNORDISK

Oldnordisk var heller ikke ét fuldstændig ensartet sprog.

Der fandtes geografiske forskelle, som efterhånden blev større.

De nordiske sprog begynder at gå forskellige veje

Efterhånden udviklede de nordiske sprogformer sig i forskellige retninger.

Forenklet kan udviklingen fremstilles sådan:

                OLDNORDISK
                    │
          ┌─────────┴─────────┐
          │                   │
      VESTNORDISK         ØSTNORDISK
          │                   │
      ┌───┴───┐           ┌───┴───┐
      │       │           │       │
    norsk  islandsk     dansk   svensk

Denne model er en forenkling af en lang og gradvis udvikling.

Sprogbrugerne oplevede ikke pludselig, at de var begyndt at tale et nyt sprog. Forskellene voksede over generationer.

Gammeldansk

Når de danske sprogformer efterhånden kan behandles som en særlig historisk udvikling, taler vi om gammeldansk.

Gammeldansk omfatter middelalderens dansk og ligger på mange måder langt fra det dansk, vi bruger i dag.

Sproget havde blandt andet:

• andre bøjningsformer
• andre stavemåder
• andre lydlige forhold
• et anderledes ordforråd.

Samtidig skete der store forandringer gennem perioden.

OLDNORDISK
    │
    ↓
GAMMELDANSK
    │
    ├── lydsystemet ændres
    ├── bøjningen ændres
    ├── ordforrådet ændres
    └── skriftsproget udvikles

Det er i denne periode, at flere udviklinger, som bliver afgørende for moderne dansk, for alvor bliver tydelige.

Nedertysk påvirker dansk

Middelalderen er også en vigtig periode for sprogkontakt.

Dansk kom i tæt kontakt med nedertysk, også kaldet plattysk.

Som vi så på siden om de germanske sprog, er nedertysk et vestgermansk sprog, mens dansk er nordgermansk.

GERMANSK
│
├── NORDGERMANSK
│   └── dansk
│
└── VESTGERMANSK
    └── nedertysk
        (plattysk)

Handel og tætte forbindelser mellem Danmark og de nordtyske områder førte til en omfattende nedertysk påvirkning af dansk.

Mange ord kom ind i sproget, og påvirkningen begrænsede sig ikke nødvendigvis til enkelte låneord.

Det vender vi tilbage til på siden om nedertysk påvirkning.

Fra gammeldansk til nydansk

I løbet af de følgende århundreder fortsatte dansk med at ændre sig.

En vigtig overgang hænger sammen med reformationen og udviklingen af et mere samlet dansk skriftsprog.

I 1500-tallet fik trykte danske tekster stadig større betydning.

Et centralt værk er Christian 3.s danske bibel fra 1550.

Perioden fra omkring 1500-tallet kaldes normalt ældre nydansk.

GAMMELDANSK
     │
     ↓
1500-TALLET
     │
     ├── reformation
     ├── bogtryk
     ├── danske bibeloversættelser
     └── stærkere skriftsproglig norm
     │
     ↓
ÆLDRE NYDANSK

Det betyder ikke, at dansk blev moderne fra den ene dag til den anden.

Betegnelsen nydansk markerer en sproghistorisk periode, ikke at sproget allerede var identisk med nutidens dansk.

Skriftsprog og talesprog udvikler sig ikke ens

Når vi undersøger ældre dansk, er en stor del af vores materiale skriftligt.

Men skrift og tale er ikke det samme.

En stavemåde kan blive bevaret, selv om udtalen ændrer sig.

TALESPROG
    │
    └── kan ændre sig hurtigt


SKRIFTSPROG
    │
    └── kan bevare ældre former
        og stavemåder

Derfor kan moderne dansk stavning indeholde spor af tidligere sprogstadier.

Forskellen mellem skrift og tale bliver vigtig, når vi senere undersøger dansk lydhistorie.

Yngre nydansk

Fra omkring 1700-tallet taler man ofte om yngre nydansk.

På dette tidspunkt begynder mange tekster at være betydeligt lettere for en moderne dansker at læse end middelalderens danske tekster.

Men sproget fortsatte med at ændre sig.

Blandt andet ændrede:

• udtalen sig
• ordforrådet sig
• grammatiske former sig
• normerne for skriftsproget sig.

Samtidig fortsatte kontakten med andre sprog.

Nye sprog påvirker dansk

Nedertysk er langt fra det eneste sprog, der har påvirket dansk.

På forskellige tidspunkter har forskellige sprog haft særlig kulturel betydning.

Forenklet kan nogle vigtige påvirkninger fremstilles sådan:

LATIN
  │
  └── kirke, lærdom og videnskab


NEDERTYSK / PLATTYSK
  │
  └── handel og byliv


FRANSK
  │
  └── hof, kultur og mode


ENGELSK
  │
  └── moderne kultur,
      teknologi og international kontakt

Påvirkningen skyldes sprogkontakt.

Den ændrer ikke ved, at dansk sproghistorisk er nordgermansk sprog.

Moderne dansk er også et historisk sprogstadium

Det dansk, vi taler i dag, kan føles som slutpunktet på udviklingen.

Men sproghistorisk er der ingen grund til at betragte moderne dansk som færdigt.

URNORDISK
    ↓
OLDNORDISK
    ↓
GAMMELDANSK
    ↓
ÆLDRE NYDANSK
    ↓
YNGRE NYDANSK
    ↓
MODERNE DANSK
    ↓
        ?

Dansk fortsætter med at forandre sig.

Nye ord kommer til, betydninger ændrer sig, udtalen udvikler sig, og grammatiske mønstre kan ændre sig.

sproglig forandring hører ikke kun fortiden til.

Perioder er modeller

Når vi opdeler dansk sproghistorie i perioder, kan det se ud, som om sproget skifter fra én tilstand til en anden på bestemte årstal.

Sådan fungerer sproglig udvikling ikke.

VIRKELIGHEDEN

──── gradvis sproglig forandring ────→


VORES BESKRIVELSE

│ urnordisk │ oldnordisk │ gammeldansk │ nydansk │

Perioderne er redskaber, som gør den lange udvikling lettere at beskrive.

Overgangene mellem dem er gradvise, og forskellige sproglige forandringer følger ikke nødvendigvis de samme perioder.

Hvad ændrer sig gennem dansk sproghistorie?

Når vi følger udviklingen fra urnordisk til moderne dansk, kan vi genkende de samme typer forandring, som vi mødte på siden Sprog forandrer sig.

DANSK SPROGHISTORIE
│
├── LYD
│   └── udtalen ændrer sig
│
├── BØJNING OG GRAMMATIK
│   └── grammatiske systemer ændrer sig
│
├── ORDFORRÅD
│   └── ord opstår, lånes og forsvinder
│
├── BETYDNING
│   └── ord får nye betydninger
│
└── SKRIFT
    └── stavning og skriftsprog ændrer sig

Dansk sproghistorie handler derfor ikke blot om gamle ord.

Den viser, hvordan hele sprogsystemet kan forandre sig gennem tiden.

Den lange udvikling

Den overordnede udvikling kan sammenfattes sådan:

INDOEUROPÆISK URSPROG
          │
          ↓
      GERMANSK
          │
          ↓
    NORDGERMANSK
          │
          ↓
      URNORDISK
          │
          ↓
      OLDNORDISK
          │
          ↓
      GAMMELDANSK
          │
          ↓
     ÆLDRE NYDANSK
          │
          ↓
     YNGRE NYDANSK
          │
          ↓
     MODERNE DANSK

Jo længere tilbage vi går, desto mere forskelligt bliver sproget fra det dansk, vi kender.

Men der er ikke tale om en række helt adskilte sprog.

Der er tale om en sammenhængende historisk udvikling gennem mange generationer.

Videre

På de næste sider følger vi denne udvikling nærmere.

Vi begynder med urnordisk – det tidlige nordgermanske sprogstadium, som ligger før dansk, svensk og norsk udviklede sig som selvstændige sprog.

Her skal vi blandt andet se på de ældste nordiske runeindskrifter og på nogle af de lydforandringer, der førte fra urnordisk mod senere nordiske sprogformer.