Latinske navneord bøjes efter kasus.
Kasus er en grammatisk kategori, som viser forskellige former af et substantiv. Kasusformen kan samtidig give os oplysninger om, hvordan substantivet forholder sig til andre led i sætningen.
Latin har seks centrale kasus:
nominativ akkusativ genitiv dativ ablativ vokativ
Når vi analyserer et latinsk substantiv, bestemmer vi både dets kasus og tal.
Det samme substantiv kan stå i forskellige kasus
Se på substantivet puella, pige.
Vi kan blandt andet møde formerne:
puella puellae puellam puellā
Det er ikke forskellige substantiver.
Det er forskellige bøjningsformer af det samme substantiv.
Kasus er en del af forklaringen på, hvorfor formen ændrer sig.
Kasus er en grammatisk form
Det er vigtigt at skelne mellem form og funktion.
Hvis vi siger:
puellam står i akkusativ
beskriver vi ordets grammatiske form.
Hvis vi derimod siger:
puellam er direkte objekt
beskriver vi ordets funktion som sætningsled.
Det er to forskellige analyser:
ORDET
puellam
│
├── FORM
│ akkusativ singularis
│
└── FUNKTION
fx direkte objektKasus hører altså til formen.
Sætningsled hører til funktionen.
Kasus kan hjælpe os med at finde sætningsleddet
Selv om kasus og sætningsled ikke er det samme, hænger de ofte sammen.
Se:
Puella puerum videt.
Vi kan først undersøge formerne:
puella nominativ singularis puerum akkusativ singularis
Derefter kan vi undersøge deres funktion:
Puella puerum videt.
× Δ ○
subjekt direkte verbal
objektHer fungerer nominativformen puella som grundled, mens akkusativformen puerum fungerer som direkte genstandsled.
Kasusformerne giver os altså vigtige spor i analysen.
Men kasus er ikke det samme som sætningsled
Det kan være fristende at lære nogle enkle forbindelser:
nominativ = subjekt akkusativ = direkte objekt dativ = indirekte objekt
De forbindelser er nyttige som første orientering, men lighedstegnet er misvisende.
Det er bedre at tænke:
nominativ → kan bruges til subjekt akkusativ → kan bruges til direkte objekt dativ → kan bruges til indirekte objekt
Hvorfor?
Fordi den samme kasus kan have flere funktioner.
Akkusativ bruges eksempelvis ikke kun til direkte objekt, og ablativ har en lang række forskellige anvendelser.
Derfor skal vi altid spørge:
Hvilken funktion har denne kasusform i netop denne sætning?
De seks kasus
Som første overblik kan vi forbinde de seks kasus med nogle af deres centrale anvendelser:
NOMINATIV bl.a. subjekt AKKUSATIV bl.a. direkte objekt GENITIV bl.a. tilhørsforhold DATIV bl.a. indirekte objekt ABLATIV bl.a. forskellige adverbielle funktioner VOKATIV direkte tiltale
Dette er kun et overblik.
Senere får hver kasus sin egen side, hvor vi undersøger dens forskellige funktioner mere præcist.
Kasus kan udtrykke relationer
På dansk bruger vi ofte ordstilling eller præpositioner til at vise forholdet mellem ord.
Se for eksempel:
drengens bog bogen til drengen med pigen
Her bruger dansk blandt andet genitivendelse og præpositioner til at vise relationerne.
Latin kan i mange tilfælde bruge kasusformer til at udtrykke sådanne grammatiske forhold.
Det er en af grundene til, at kasussystemet spiller så stor en rolle i latinsk grammatik.
Dansk er ikke helt uden kasus
Kasus kan virke fremmed, fordi danske substantiver ikke længere har et kasussystem som det latinske.
Men vi kan stadig se forskelle i nogle danske stedord:
jeg mig han ham hun hende de dem
Sammenlign:
Han ser hende. Hun ser ham.
Formen af pronomenet ændrer sig efter den grammatiske sammenhæng.
Det giver et lille indblik i det princip, som latin bruger langt mere omfattende ved substantiver, adjektiver og pronominer.
Kasus og numerus udtrykkes sammen
Når et latinsk substantiv bøjes, får vi ikke én endelse for kasus og en anden for numerus.
De grammatiske oplysninger udtrykkes sammen i ordformen.
For eksempel kan:
puellam
analyseres som:
KASUS akkusativ + NUMERUS singularis
Altså:
puellam │ ↓ akkusativ singularis
Derfor arbejder bøjningsskemaerne senere med kombinationer som:
nominativ singularis akkusativ singularis genitiv singularis ... nominativ pluralis akkusativ pluralis genitiv pluralis ...
En form kan passe til flere steder i systemet
En vigtig udfordring er, at latinske bøjningsformer ikke altid er entydige.
Se igen formen:
puellae
Den kan blandt andet analyseres som:
genitiv singularis dativ singularis nominativ pluralis
Det betyder, at vi ikke kan oversætte puellae bare ved at se på formen.
Vi må undersøge sætningen:
ORDFORM
puellae
│
↓
MULIGE ANALYSER
│
├── genitiv singularis
├── dativ singularis
└── nominativ pluralis
│
↓
SÆTNINGENS STRUKTUR
│
↓
KONKRET ANALYSEDet er et centralt princip i latinsk analyse:
Bøjningsformen giver os muligheder. Sætningen hjælper os med at afgøre, hvilken mulighed der er den rigtige.
Kasus findes også ved andre ordklasser
Kasus er ikke kun relevant for substantiver.
Vi møder også kasus ved blandt andet:
substantiver adjektiver pronominer
Et tillægsord står eksempelvis i kongruens med det substantiv, det hører til.
Det betyder, at adjektiv og substantiv passer sammen i:
genus numerus kasus
Kasus kan derfor også hjælpe os med at se, hvilke ord der hører sammen i en latinsk sætning.
Kasus og deklination er forskellige ting
To begreber skal holdes adskilt:
KASUS Hvilken grammatisk form og funktionel mulighed arbejder vi med? DEKLINATION Hvilket bøjningsmønster følger substantivet?
Alle latinske substantiver kan bøjes i kasus, men de bruger ikke alle de samme endelser.
Hvilke endelser et substantiv bruger, afhænger af dets deklination.
Derfor skal vi senere lære de fem deklinationer.
Når du analyserer en substantivform
Efterhånden skal vi kunne gå gennem denne proces:
TEKSTFORM puerum │ ↓ HVILKET ORD? puer │ ↓ HVILKEN FORM? akkusativ singularis │ ↓ HVILKEN FUNKTION? fx direkte objekt │ ↓ HVAD BETYDER DET I SÆTNINGEN?
Kasusbestemmelsen er altså et vigtigt trin i analysen, men den er ikke analysens slutpunkt.
Husk
Det vigtigste om kasus er:
LATIN HAR SEKS CENTRALE KASUS nominativ akkusativ genitiv dativ ablativ vokativ KASUS BESKRIVER grammatisk form SÆTNINGSLED BESKRIVER grammatisk funktion KASUS OG SÆTNINGSLED hænger sammen, men er ikke det samme KASUS OG NUMERUS udtrykkes sammen i substantivets bøjningsform
Senere gennemgår vi de seks kasus én for én.
Først mangler vi dog den sidste grundlæggende del af substantivets opbygning: forskellen mellem stamme og endelse.
Begreber på denne side
- navneord – Et ord, der betegner personer, steder, ting, fænomener eller begreber.
- kasus – En grammatisk kategori, der markerer et leds funktion eller relation.
- tal – En grammatisk kategori, der skelner mellem én og flere.
- sætningsled – Et ord eller en gruppe ord, der har en bestemt funktion i en sætning.
- grundled – Det led, som sætningens udsagn knyttes til.
- direkte genstandsled – Det objekt, som handlingen retter sig direkte mod.
- stedord – Et ord, der kan stå i stedet for et substantiv eller en nominalgruppe.
- tillægsord – Et ord, der beskriver en egenskab ved et substantiv eller pronomen.
- kongruens – Grammatisk overensstemmelse, hvor et ord tilpasser sin form efter grammatiske egenskaber ved et andet ord.
- deklination – Et bøjningsmønster for blandt andet navneord og tillægsord.
- stamme – Den del af et ord, som bøjningsendelser føjes til.
- endelse – Den del, der føjes til en ordstamme og kan vise grammatisk form.
Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side