Fra dansk grammatik til latin

Når du begynder på latin, møder du mange grammatiske begreber.

Heldigvis er de fleste ikke nye.

Hvis du allerede kender forskellen på navneord, udsagnsord, tillægsord, grundled, direkte genstandsled og adverbialled, har du allerede en stor del af det grammatiske værktøj, du skal bruge.

Det nye er især, hvordan latin viser de grammatiske forhold.

Det er den samme grammatik

Dansk og latin er forskellige sprog, men vi kan bruge mange af de samme grammatiske begreber til at beskrive dem.

DANSK                         LATIN

substantiv                    substantiv
adjektiv                      adjektiv
verbum                        verbum
pronomen                      pronomen
præposition                   præposition

subjekt                       subjekt
verbal                        verbal
direkte objekt                direkte objekt
indirekte objekt              indirekte objekt
adverbial                     adverbial

Et grundled er altså ikke noget særligt latinsk.

Det er en grammatisk funktion, som vi kan finde i både danske og latinske sætninger.

Det samme gælder de andre sætningsled.

Sammenlign en dansk og en latinsk sætning

Se først på dansk:

Pigen ser drengen.

Vi kan analysere sætningen:

Pigen     ser     drengen.
  ×        ○         Δ

subjekt  verbal  direkte objekt

På latin kan vi have:

Puella puerum videt.

Den grundlæggende analyse er den samme:

Puella    puerum    videt.
  ×          Δ         ○

subjekt   direkte    verbal
           objekt

Begge sætninger indeholder altså de samme centrale sætningsled.

Men sprogene giver os forskellige spor til at finde dem.

Dansk bruger meget ordstilling

I moderne dansk spiller ordstilling en vigtig rolle.

Sammenlign:

Pigen ser drengen.
Drengen ser pigen.

Ordene pigen og drengen ændrer ikke form.

Alligevel ændrer betydningen sig, fordi ordene bytter plads.

Forenklet kan vi sige:

DANSK

placering i sætningen
        │
        ↓
grammatisk funktion

Det er ikke hele forklaringen på dansk syntaks, men ordstillingen giver os et vigtigt spor.

Latin bruger i højere grad bøjning

Latin kan markere nogle af de samme grammatiske forhold gennem ordenes former.

Se igen:

Puella puerum videt.

Her står:

puella      i nominativ
puerum      i akkusativ

nævnefald og genstandsfald er former af den grammatiske kategori kasus.

De hjælper os med at analysere sætningen:

puella
  │
nominativ
  │
  ↓
subjekt


puerum
  │
akkusativ
  │
  ↓
direkte objekt

I denne sætning viser bøjningsformerne altså noget, som dansk i høj grad viser gennem ordstillingen.

Derfor kan latin have friere ordstilling

Fordi bøjningsformerne giver grammatisk information, behøver ordenes placering ikke altid at fortælle os, hvem der er subjekt og objekt.

Det betyder, at latin har en friere ordstilling end dansk.

Det betyder ikke, at latinske ord kan stå i en hvilken som helst rækkefølge uden forskel.

Ordstillingen kan blandt andet bruges til at fremhæve bestemte led og organisere information.

Men når vi analyserer latin, kan vi ikke bare gå ud fra:

første substantiv = subjekt

Vi må undersøge ordformen.

Kasus er form – sætningsled er funktion

Her møder vi en af de vigtigste skelnen i latinsk grammatik.

FORM                         FUNKTION

nominativ                    subjekt
akkusativ                    direkte objekt
dativ                        indirekte objekt

Det kan være fristende at lære:

nominativ = subjekt

akkusativ = direkte objekt

dativ = indirekte objekt

Det er nyttigt som begyndelse, men det er ikke hele sandheden.

kasus og sætningsled beskriver to forskellige ting.

Kasus beskriver formen.

Sætningsled beskriver funktionen.

ORD
 │
 ↓
FORM
Hvilken kasus?
 │
 ↓
FUNKTION
Hvilket sætningsled?

En bestemt kasus kan have flere funktioner, og vi skal derfor altid undersøge den konkrete sætning.

Dansk har også rester af kasus

Kasus er ikke helt fremmed for dansk.

Det kan blandt andet ses i nogle pronomener:

jeg  → mig

han  → ham

hun  → hende

de   → dem

Sammenlign:

Jeg ser ham.

Han ser mig.

Her ændrer pronomenerne form afhængigt af deres grammatiske funktion.

Latin bruger dette princip langt mere omfattende.

Det er altså ikke et helt nyt grammatisk fænomen. Latin har blot bevaret og udviklet et langt rigere kasussystem end moderne dansk.

Genus kender vi også

Både dansk og latin har grammatisk køn.

På dansk skelner vi normalt mellem:

fælleskøn
intetkøn

for eksempel:

en pige
et hus

Latin har tre grammatiske køn:

maskulinum
femininum
neutrum

Genus bliver vigtigt, fordi blandt andet adjektiver og pronomener kan bøjes, så de passer sammen med andre ord.

Det kaldes kongruens.

Numerus er velkendt

tal fortæller, om vi taler om én eller flere.

På dansk:

pige      → piger
hus       → huse

Latin skelner tilsvarende mellem:

singularis
pluralis

Men numerus indgår i flere latinske bøjningssystemer.

Vi finder det blandt andet ved substantiver, adjektiver, pronomener og verber.

Verber viser mere information på latin

Danske verber bøjes ikke efter person:

jeg elsker
du elsker
han elsker
vi elsker
I elsker
de elsker

Verbalformen elsker er den samme.

Latin kan derimod vise personen gennem selve verbalformen:

amo       jeg elsker
amas      du elsker
amat      han/hun elsker
amamus    vi elsker
amatis    I elsker
amant     de elsker

Derfor kan formen:

amamus

allerede fortælle os:

1. person
+
pluralis

Det personlige pronomen vi behøver derfor ikke nødvendigvis stå i sætningen.

Flere kendte kategorier bliver synlige

Når vi analyserer et latinsk verbum, bruger vi flere grammatiske kategorier:

VERBUM
│
├── person
├── numerus
├── tempus
├── modus
└── diatese

Nogle af dem kender vi tydeligt fra dansk.

tid handler eksempelvis om grammatiske tidsformer.

handleform skelner blandt andet mellem aktiv handleform og passiv handleform.

Andre kategorier får større betydning i latin, end de normalt har i den grundlæggende analyse af moderne dansk.

Adjektiver viser sammenhæng gennem kongruens

På dansk kan vi allerede se bøjning af adjektiver:

en stor pige
et stort hus
store huse

Adjektivets form ændrer sig.

I latin er dette system mere omfattende.

Et tillægsord kan stå i kongruens med et substantiv i:

genus
numerus
kasus

Det betyder, at bøjningsformen kan hjælpe os med at finde ud af, hvilke ord der hører sammen.

Det bliver særligt nyttigt, når ordene ikke står ved siden af hinanden.

Vi skal skelne mellem tre niveauer

Når vi går fra dansk grammatik til latin, er det nyttigt at holde tre spørgsmål adskilt:

1. HVAD ER ORDET?
        │
        ↓
     ordklasse

2. HVORDAN ER DET BØJET?
        │
        ↓
   grammatisk form

3. HVAD GØR DET I SÆTNINGEN?
        │
        ↓
     sætningsled

Se eksempelvis:

puerum

Vi kan undersøge ordet på flere niveauer:

ORDKLASSE
substantiv

     ↓

FORM
akkusativ singularis

     ↓

FUNKTION
fx direkte objekt

Det er tre forskellige oplysninger om det samme ord.

Fra form til funktion

Det giver os den grundlæggende arbejdsmetode, vi skal bruge igen og igen:

LATINSK ORD
     │
     ↓
ORDKLASSE
Hvilken slags ord?
     │
     ↓
BØJNINGSFORM
Hvilke grammatiske oplysninger
giver formen?
     │
     ↓
SÆTNINGSLED
Hvilken funktion har ordet?
     │
     ↓
BETYDNING
Hvordan skal sætningen forstås?

Det er her, den grammatik, du allerede kender, bliver et praktisk værktøj.

Du skal ikke lære grammatikken forfra

Når du møder latin, skal du altså ikke erstatte dansk grammatik med en særlig »latinsk grammatik«.

Du skal udvide det system, du allerede kender.

DET KENDER DU                DET UDVIDER VI

ordklasser            →      flere bøjningsformer

sætningsled           →      forbindelse til kasus

genus                  →      tre køn

numerus                →      bruges i flere
                              bøjningssystemer

verbalbøjning          →      person, tempus,
                              modus og diatese

ordstilling            →      større betydning
                              af bøjningsformen

Det er netop en af fordelene ved at arbejde med latin:

De grammatiske begreber bliver redskaber, som vi bruger til at forstå et konkret sprog.

Næste skridt

Vi har nu set, hvad vi kan tage med fra dansk grammatik, og hvad latin føjer til.

Det næste spørgsmål er, hvordan vi bruger denne viden, når vi faktisk står med en latinsk sætning.

På næste side samler vi derfor principperne i en første metode til analyse og oversættelse.

Sådan analyserer og oversætter du latin →