Semantik

Når vi bruger sprog, sætter vi ikke kun ord sammen efter grammatiske regler. Ordene og sætningerne betyder også noget.

semantik er læren om betydning i sprog.

Semantik undersøger blandt andet:

hvad ord og udtryk betyder
hvordan et ord kan have flere betydninger
hvordan forskellige ords betydninger hænger sammen
hvordan betydningen af ord påvirkes af de ord, de står sammen med
hvordan vi kan bruge ord bogstaveligt eller i overført betydning
hvordan hele sætninger kan forstås på forskellige måder

Semantik giver os altså et begrebsapparat til at beskrive og analysere sproglig betydning.

Fra grammatisk struktur til betydning

I grammatikken har vi undersøgt, hvordan sproget er bygget op.

Vi kan for eksempel analysere sætningen:

Den unge lærer gav eleven en bog.

Grammatisk kan vi undersøge blandt andet:

hvilke ordklasser ordene tilhører
hvordan ordene er bøjet
hvilke sætningsled ordene indgår i
hvordan sætningen er opbygget

Men vi kan også stille en anden type spørgsmål:

Hvad betyder ordene og sætningen?

Det spørgsmål fører os fra grammatikken til semantikken.

Grammatik og semantik undersøger derfor forskellige sider af sproget:

Område	Grundlæggende spørgsmål
Grammatik	Hvordan er sproget bygget op?
Semantik	Hvad betyder sproget?

De to områder hænger samtidig tæt sammen.

Den grammatiske opbygning kan være afgørende for betydningen.

Sammenlign:

Hunden bider manden.

og:

Manden bider hunden.

Ordene er næsten de samme, men betydningen er meget forskellig, fordi ordene indgår i forskellige grammatiske relationer.

Vi kan derfor ikke altid undersøge betydning uden også at se på sprogets struktur.

Ord har betydning

Et af semantikkens vigtigste områder er ordenes betydning.

Tag ordet:

hund

Ordet betegner en bestemt type dyr.

Men et ord kan indeholde mere end blot denne grundbetydning.

For forskellige mennesker og i forskellige kulturer kan hund også forbindes med for eksempel:

loyalitet
selskab
tryghed
fare
urenhed

Sådanne forestillinger og associationer hører til ordets medbetydning.

Vi kan derfor allerede skelne mellem:

Begreb	Hvad undersøger vi?
grundbetydning	Hvad betegner ordet?
medbetydning	Hvilke forestillinger, følelser og værdier forbindes med ordet?

Denne forskel bliver vigtig, når vi senere undersøger, hvordan ordvalg kan påvirke betydningen af en tekst.

Et ord kan have flere betydninger

Forholdet mellem ord og betydning er ikke altid enkelt.

Tag ordet:

blad

Det kan blandt andet betegne:

et blad på et træ

men også:

et blad, man læser

Det samme sproglige udtryk kan altså forbindes med forskellige betydninger.

Det kaldes flertydighed, når et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.

På de næste sider skal vi blandt andet skelne mellem flerbetydning og homonymi.

Ved flerbetydning har det samme ord flere betydninger, som hænger sammen.

Ved homonymi har ord samme form, men betydningerne hænger ikke sammen.

Det viser, at det ikke altid er nok at spørge:

Hvad betyder dette ord?

Vi må ofte også spørge:

Hvilken betydning har ordet her?

Ords betydninger hænger sammen

Semantik handler ikke kun om betydningen af enkelte ord.

Vi kan også undersøge relationer mellem ords betydninger.

For eksempel:

begynde – starte

Ordene har samme eller næsten samme betydning. Det kaldes ensbetydning.

Andre ord har modsatrettede betydninger:

varm – kold

Det kaldes modsætning.

Betydninger kan også organiseres hierarkisk:

dyr
 │
 ├── hund
 ├── kat
 └── hest

Her er dyr et overbegreb, mens hund, kat og hest er underbegreb.

Endelig kan ord være knyttet til det samme betydningsområde uden at være synonymer eller over- og underbegreber.

For eksempel:

skole · elev · lærer · klasse · undervisning · lektier · eksamen

Ordene tilhører et fælles betydningsfelt.

Sådanne betydningsrelationer hjælper os med at undersøge, hvordan ordforrådet i en tekst er organiseret.

Bogstavelig og overført betydning

Ord bruges heller ikke altid i deres bogstavelig betydning.

Sammenlign:

Stenen er tung.

og:

Hun har et hjerte af sten.

I den første sætning bruges sten bogstaveligt.

I den anden sætning har personen naturligvis ikke et hjerte lavet af sten.

Udtrykket bruges i overført betydning.

Et vigtigt eksempel på overført betydning er metafor.

Når vi siger:

Hun har et hjerte af sten.

overfører vi egenskaber, som forbindes med sten, til et menneskes følelsesliv.

Vi kan også sammenligne noget direkte:

Han kæmper som en løve.

Det er en sammenligning.

Metaforer og sammenligninger møder vi både i hverdagssprog, fagligt sprog, reklamer, politisk sprog og litteratur.

De er derfor ikke kun noget, vi undersøger i litterær tekstanalyse.

Betydning opstår også i sætninger

Semantik handler ikke kun om ord.

Hele sætninger har betydning, og nogle gange kan en sætning forstås på flere måder.

Se for eksempel:

Peter så manden med kikkerten.

Sætningen kan forstås på mindst to måder:

Peter brugte en kikkert til at se manden.
Peter så den mand, der havde en kikkert.

Ordenes betydninger ændrer sig ikke nødvendigvis.

Det er derimod forbindelsen mellem ordene, der giver mulighed for forskellige fortolkninger.

Det viser igen, hvorfor grammatik og semantik hænger sammen:

Sproglig struktur kan påvirke sproglig betydning.

Senere skal vi undersøge denne type sproglig tvetydighed nærmere.

Semantik og pragmatik er ikke det samme

Semantik ligger tæt på et andet sprogligt område: pragmatik.

Det er vigtigt at kunne skelne mellem dem.

Se sætningen:

Det er koldt herinde.

Semantisk kan vi undersøge, hvad ordene og sætningen betyder.

Sætningen beskriver, at temperaturen et bestemt sted er lav.

Men forestil dig, at en person siger den til en anden person, der står ved et åbent vindue.

Så kan ytringen måske også forstås som:

Luk vinduet.

Den betydning står ikke direkte i sætningen. Vi forstår den ud fra situationen, taleren og sammenhængen.

Her bevæger vi os fra semantik til pragmatik.

En foreløbig skelnen er derfor:

Område	Spørgsmål
Semantik	Hvad betyder det sproglige udtryk?
Pragmatik	Hvad mener eller gør en person med det sproglige udtryk i en bestemt situation?

Grænsen er ikke altid skarp, men skelnen er nyttig.

Vi vender senere tilbage til pragmatik som et selvstændigt område.

Semantik og tekstanalyse

Semantiske begreber kan bruges, når vi analyserer tekster.

Hvis en tekst for eksempel bruger ord som:

kamp · fjende · angreb · forsvar · sejr

kan vi undersøge dem som et betydningsfelt.

Hvis en tekst kalder en økonomisk krise for:

en økonomisk storm

kan vi undersøge den metafor, der bruges.

Og hvis to næsten ens ord giver forskellige associationer, kan vi undersøge deres medbetydning.

Semantikken hjælper os dermed med at gøre præcise sproglige iagttagelser.

Tekstanalysen kan derefter gå videre og spørge:

Hvorfor anvender teksten netop disse ord og betydninger, og hvilken virkning har de?

Semantikken leverer altså en del af det sproglige begrebsapparat, som vi kan bruge i en bredere analyse af tekster.

Semantik på tværs af sprog

Betydning er også vigtig, når vi sammenligner sprog.

Ord på forskellige sprog passer nemlig ikke altid præcist sammen.

Et dansk ord og dets nærmeste engelske, tyske, franske, spanske eller latinske oversættelse kan have:

lidt forskellige betydninger
forskellige anvendelsesområder
forskellige medbetydninger
forskellige kulturelle associationer

Derfor er oversættelse ikke altid blot et spørgsmål om at erstatte ét ord med et andet.

Man må også spørge:

Hvilken betydning har ordet i denne sammenhæng, og hvilket ord udtrykker bedst denne betydning på det andet sprog?

Semantik bliver derfor vigtig, når vi senere arbejder med sprogsammenligning og oversættelse.

Hvad skal vi lære?

I dette afsnit skal vi opbygge et grundlæggende begrebsapparat til at undersøge betydning.

Vi skal arbejde med:

ord og betydning

grundbetydning, medbetydning og forskellige former for flertydighed

betydningsrelationer

blandt andet ensbetydning, modsætning, overbegreber, underbegreber og betydningsfelter

bogstavelig og overført betydning

blandt andet metaforer og sammenligninger

betydning i sætninger og tekster

hvordan ord og grammatisk struktur sammen skaber betydning

semantisk analyse

hvordan vi systematisk kan bruge begreberne til at gøre sproglige iagttagelser i konkrete tekster

Målet er ikke blot at kunne huske definitionerne.

Målet er at kunne se et sprogligt fænomen og forklare præcist:

Hvad er interessant ved betydningen her?

Fra grammatik til semantik

Vi kan nu udvide vores billede af sproglig analyse:

                 SPROG
                   │
          ┌────────┴────────┐
          ▼                 ▼
      GRAMMATIK         SEMANTIK
          │                 │
          ▼                 ▼
   Hvordan er det      Hvad betyder
     bygget op?           det?
          │                 │
          └────────┬────────┘
                   ▼
              TEKSTANALYSE

Grammatikken giver os redskaber til at undersøge sprogets struktur.

Semantikken giver os redskaber til at undersøge sprogets betydning.

Senere føjer vi pragmatikken til og undersøger, hvordan betydning og sproglig handling også afhænger af den situation, sproget bruges i.

Kort opsummering

semantik handler om sproglig betydning.

Vi kan undersøge betydning på flere niveauer:

hvad enkelte ord betyder
hvilke medbetydninger ord har
om ord har én eller flere betydninger
hvordan ords betydninger er beslægtede
hvordan ord bruges bogstaveligt eller overført
hvordan betydning skabes i sætninger og tekster

Semantik står tæt på både grammatik, pragmatik og tekstanalyse, men stiller sit eget grundlæggende spørgsmål:

Hvad betyder sproget?

På de næste sider undersøger vi først ord og betydning mere systematisk.

Begreber på denne side

semantik – Læren om betydning i sprog og om, hvordan ord, udtryk og sætninger har betydning.
grundbetydning – Den grundlæggende betydning eller det, som et sprogligt udtryk direkte betegner.
medbetydning – De forestillinger, følelser og værdier, som et sprogligt udtryk kan forbindes med ud over dets grundbetydning.
flertydighed – Det forhold, at et ord, et udtryk eller en sætning kan forstås på mere end én måde.
flerbetydning – Det forhold, at det samme ord har flere betydninger, som hænger betydningsmæssigt sammen.
homonymi – Det forhold, at ord har samme form, men forskellige betydninger uden betydningsmæssig sammenhæng.
ensbetydning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk, der har samme eller næsten samme betydning.
modsætning – En betydningsrelation mellem ord eller udtryk med modsatrettede betydninger.
overbegreb – Et begreb med en bredere betydning, som omfatter et eller flere mere specifikke underbegreber.
underbegreb – Et mere specifikt begreb, som hører under et bredere overbegreb.
betydningsfelt – En gruppe ord og udtryk, der er forbundet, fordi deres betydninger hører til det samme område.
bogstavelig betydning – Den direkte betydning af et ord eller udtryk, når det ikke bruges billedligt eller overført.
overført betydning – Betydning, der opstår, når et ord eller udtryk bruges billedligt frem for i sin bogstavelige betydning.
metafor – Et billedligt udtryk, hvor egenskaber fra ét betydningsområde overføres til noget andet.
sammenligning – Et udtryk, hvor noget beskrives ved en tydelig sammenligning med noget andet, ofte med ord som som eller ligesom.

Har du fundet en fejl, eller er noget svært at forstå?
Send feedback om denne side