Eksplicit og implicit mening

På den foregående side så vi, at en sproghandling kan være direkte eller indirekte.

Men det rejser et mere grundlæggende spørgsmål:

Hvordan kan en modtager forstå noget, som en afsender ikke siger direkte?

Se:

A: Kommer du med til festen?

B: Jeg skal arbejde tidligt i morgen.

B siger ikke:

Nej, jeg kommer ikke med.

Alligevel vil A sandsynligvis forstå svaret sådan.

Noget af meningen er altså eksplicit.

Noget andet er implicit.

Det sagte og det underforståede

Vi kan begynde med en enkel skelnen:

YTRING
  │
  ├── DET SAGTE
  │   eksplicit mening
  │
  └── DET UNDERFORSTÅEDE
      implicit mening

eksplicit mening er det, der kommer direkte til udtryk i ytringen.

implicit mening er det, som modtageren må udlede ved hjælp af blandt andet sammenhæng og fælles viden.

Se:

A: Skal du have mere kaffe?

B: Jeg skal sove om lidt.

B siger eksplicit:

Jeg skal sove om lidt.

Men A kan sandsynligvis forstå:

B ønsker ikke mere kaffe.

Det sidste bliver ikke sagt direkte.

Det bliver udledt.

Eksplicit mening

Ved eksplicit mening kommer meningen direkte til udtryk i ytringen.

Se:

Mødet begynder klokken ni.

Afsenderen siger direkte, hvornår mødet begynder.

Eller:

Peter har lukket vinduet.

Afsenderen siger direkte, hvem der har gjort noget, og hvad der er sket.

Vi behøver ikke finde en underforstået besked for at forstå dette indhold.

Det er en del af det sagte.

Implicit mening

Ved implicit mening må modtageren udlede noget, som ikke bliver sagt direkte.

Se:

A: Hvad synes du om min nye jakke?

B: Farven er flot.

B siger eksplicit:

Farven er flot.

Men A kan måske forstå:

B er ikke særlig begejstret for resten af jakken.

Det siger B ikke.

Det er en mulig implicit mening.

Men den er ikke sikker.

B kan også blot mene, at farven er særlig flot.

Derfor skal en implicit fortolkning kunne begrundes ud fra sammenhæng.

Fra det sagte til det underforståede

Når vi forstår implicit mening, kombinerer vi ofte flere oplysninger:

DET SAGTE
     +
KONTEKST
     +
FÆLLES VIDEN
     │
     ▼
DET UNDERFORSTÅEDE

Se:

A: Skal vi gå en tur?

B: Det regner.

B siger eksplicit:

Det regner.

Men hvorfor er det et relevant svar?

A kan ræsonnere:

Det regner.
     +
Vi taler om at gå en tur.
     +
Regn kan gøre en gåtur
mindre attraktiv.
     ↓
B ønsker sandsynligvis
ikke at gå en tur.

Den sidste del bliver ikke sagt direkte.

Den bliver udledt.

Vi gør det hele tiden

Implicit mening er ikke en sjælden eller særlig kompliceret måde at kommunikere på.

Den findes overalt i almindelige samtaler.

Se:

A: Er Peter kommet?

B: Hans jakke hænger i gangen.

B siger ikke:

Ja, Peter er kommet.

Men A kan tænke:

Peters jakke hænger i gangen.
          ↓
Peter har sandsynligvis
taget jakken af her.
          ↓
Peter er sandsynligvis kommet.

Vi bruger altså både ordene, situationen og vores viden om verden.

Fælles viden

Implicit mening bygger ofte på viden, som deltagerne deler.

Se:

A: Skal Peter med i svømmehallen?

B: Han har brækket benet.

B siger ikke direkte:

Nej.

Men A kan bruge sin viden om, at et brækket ben normalt gør det vanskeligt at tage med i svømmehallen.

Derfor kan A forstå svaret som et sandsynligt afslag.

Vi kan vise det sådan:

DET SAGTE
Peter har brækket benet.
        +
FÆLLES VIDEN
Et brækket ben gør det vanskeligt
at tage med i svømmehallen.
        +
SPØRGSMÅLET
Skal Peter med?
        ↓
MULIG IMPLICIT MENING
Peter skal sandsynligvis ikke med.

Den fælles viden behøver ikke være blevet nævnt i samtalen.

Deltagerne forventer blot, at den anden kender den.

Når den fælles viden mangler

Forestil dig:

A: Kommer Emma til mødet?

B: Det er tirsdag.

Hvis A og B begge ved:

Emma arbejder altid et andet sted om tirsdagen,

kan A måske forstå:

Emma kommer sandsynligvis ikke.

Men hvis A ikke kender denne oplysning, kan svaret virke irrelevant.

Det viser, at implicit mening ikke kun afhænger af ordene.

Den afhænger også af, hvad deltagerne ved og forventer, at den anden ved.

Konteksten styrer fortolkningen

Den samme ytring kan give forskellige fortolkninger i forskellige situationer.

Se:

Det er koldt herinde.

Situation 1

To personer diskuterer temperaturen i lokalet.

Ytringen kan blot være:

en konstatering.

Situation 2

Vinduet står åbent, og modtageren sidder ved siden af det.

Ytringen kan underforstå:

Luk vinduet.

Situation 3

En person spørger, hvorfor afsenderen har taget sin jakke på.

Svaret er:

Det er koldt herinde.

Her fungerer ytringen som:

en forklaring.

Ordlyden er den samme.

Men sammenhæng ændrer, hvad der er relevant at forstå.

Implicit mening og hensigt

Implicit mening hænger ofte sammen med afsenderens hensigt.

Se:

Skraldespanden er godt nok fuld.

Afsenderen kan blot konstatere noget.

Men hvis modtageren normalt har til opgave at tømme skraldespanden, kan hensigten være:

at få modtageren til at tømme den.

Modtageren kan derfor forstå en implicit opfordring.

Det er netop her, forbindelsen til indirekte sproghandlinger bliver tydelig.

Implicit mening og indirekte sproghandlinger

På den foregående side så vi:

Kan du lukke døren?

Ytringen har spørgende form.

Men i en almindelig situation kan den fungere som en indirekte sproghandling:

en anmodning om at lukke døren.

Vi kan nu beskrive kommunikationen mere præcist.

Eksplicit

Afsenderen spørger til modtagerens mulighed for at lukke døren.

Implicit

Modtageren forstår:

Afsenderen ønsker, at jeg lukker døren.

Sproghandling

Ytringen fungerer som:

en anmodning.

Der er altså en tæt forbindelse:

"Kan du lukke døren?"
          │
          ├── DET SAGTE
          │   spørgsmål om mulighed
          │
          └── DET UNDERFORSTÅEDE
              ønske om handling
                     │
                     ▼
              SPROGHANDLING
                 anmodning

Men begreberne er ikke identiske.

To forskellige skel

Vi skal holde to spørgsmål adskilt.

Eksplicit eller implicit?

Her spørger vi:

Bliver meningen sagt direkte, eller må den udledes?

Direkte eller indirekte sproghandling?

Her spørger vi:

Hvordan hænger ytringens sproglige form sammen med den handling, afsenderen udfører?

Derfor kan vi ikke bare bruge implicit og indirekte som to ord for det samme.

"Siger ét og mener noget andet"

Implicit kommunikation bliver nogle gange forklaret sådan:

Man siger ét, men mener noget andet.

Det kan være en nyttig første forklaring, men den er for grov.

Se:

Kan du række mig saltet?

Afsenderen spørger ganske vist, om modtageren kan række saltet.

Men samtidig forventes modtageren at forstå:

Ræk mig saltet.

Det er derfor bedre at tænke:

DET SAGTE
    +
DET UNDERFORSTÅEDE

end:

DET SAGTE
    MOD
DET EGENTLIGT MENTE

Det sagte forsvinder ikke, bare fordi ytringen også kommunikerer noget implicit.

Eksplicit og implicit er ikke bogstavelig og overført

Her skal vi holde pragmatikken adskilt fra en vigtig skelnen i semantikken.

Fra semantikken kender vi forskellen mellem bogstavelig og overført betydning.

Det er ikke det samme som forskellen mellem eksplicit og implicit mening.

De to skel stiller forskellige spørgsmål:

SEMANTIK
Hvordan bruges ordenes betydning?

bogstaveligt ↔ overført


PRAGMATIK
Hvor direkte udtrykkes meningen?

eksplicit ↔ implicit

Det bliver tydeligt, hvis vi kombinerer dem.

1. Bogstavelig og eksplicit

Se:

Døren er åben.

Forestil dig, at to personer undersøger, om døren er åben eller lukket.

A siger:

Døren er åben.

Ordene bruges bogstaveligt.

Og meningen udtrykkes direkte.

BOGSTAVELIG ✓
EKSPLICIT   ✓

2. Bogstavelig og implicit

Se igen:

Døren er åben.

Nu sidder A og fryser, mens B står ved den åbne dør.

A siger:

Døren er åben.

Ordene bruges stadig bogstaveligt.

Døren er faktisk åben.

Men i denne sammenhæng kan B samtidig forstå:

Luk døren.

BOGSTAVELIG ✓
IMPLICIT    ✓

Ytringen kan altså være bogstavelig og samtidig kommunikere noget implicit.

3. Overført og eksplicit

Se:

Peter er en løve på fodboldbanen.

Peter er ikke bogstaveligt en løve.

Løve bruges i overført betydning.

Afsenderen karakteriserer Peter som for eksempel:

modig, stærk eller frygtløs.

Den overførte betydning er central for det, afsenderen direkte vil udtrykke.

OVERFØRT  ✓
EKSPLICIT ✓

4. Overført og implicit

Forestil dig, at Peter har spillet meget forsigtigt og undgået enhver tackling.

Efter kampen siger en person:

Ja, Peter var jo en rigtig løve i dag.

Løve bruges overført.

Men sammenhæng og tonefaldet kan få modtageren til at forstå, at afsenderen ikke faktisk roser Peter.

Ytringen kan være ironi.

Den implicitte mening kan være noget i retning af:

Peter var bestemt ikke særlig modig i dag.

OVERFØRT ✓
IMPLICIT ✓

Her skal modtageren både forstå den overførte brug og den implicitte mening.

De fire muligheder samlet

Vi kan samle forskellen sådan:

Det viser, hvorfor de to skel ikke må blandes sammen.

Vi spørger om to forskellige ting:

Hvordan bruges ordenes betydning?

og:

Hvor meget skal modtageren selv udlede?

Implicit mening er ikke altid sikker

Der er endnu en vigtig forskel.

Se:

A: Kommer Sofie med i aften?

B: Hun skal tidligt op i morgen.

En sandsynlig implicit mening er:

Sofie kommer ikke med.

Men B har ikke sagt det direkte.

Sofie kan måske godt komme med og bare gå tidligt hjem.

Derfor bør vi være forsigtige i en analyse.

Vi kan skrive:

Ytringen kan underforstå, at Sofie ikke kommer med.

eller:

En sandsynlig implicit mening er, at Sofie ikke kommer med.

Vi bør ikke gøre vores fortolkning mere sikker, end teksten og sammenhæng giver grundlag for.

Hvordan finder vi implicit mening?

Når en ytring ser ud til at kommunikere mere end det, der bliver sagt direkte, kan vi spørge:

1. Hvad bliver sagt eksplicit?

2. Hvad er konteksten?

3. Hvilken fælles viden har deltagerne?

4. Hvad kan være afsenderens hensigt?

5. Hvad må modtageren udlede,
   for at ytringen giver mening?

Det sidste spørgsmål er særligt vigtigt.

Et samlet eksempel

Se:

A: Vil du med i biografen i aften?

B: Jeg har eksamen i morgen.

1. Hvad siges eksplicit?

B siger:

Jeg har eksamen i morgen.

2. Hvad er konteksten?

A har inviteret B i biografen.

3. Hvilken fælles viden er relevant?

Man bruger ofte tid på at forberede sig til en eksamen og har brug for søvn.

4. Hvad kan være B's hensigt?

At afslå invitationen uden at sige et direkte nej.

5. Hvad kan A forstå implicit?

B kommer sandsynligvis ikke med i biografen.

Vi får:

"Jeg har eksamen i morgen."
             │
             ▼
        DET SAGTE
             +
          KONTEKST
             +
        FÆLLES VIDEN
             │
             ▼
   DET UNDERFORSTÅEDE

"Jeg kommer sandsynligvis
ikke med."

Hvorfor siger vi ikke bare alt direkte?

Implicit kommunikation kan have mange funktioner.

Vi kan blandt andet bruge den til at:

• undgå unødvendige forklaringer
• bygge på fælles viden
• være mindre direkte
• antyde noget
• udtrykke kritik forsigtigt
• give modtageren mulighed for selv at drage en slutning

Se:

Her trænger vist til at blive ryddet op.

I den rette situation kan ytringen fungere som en mindre direkte måde at sige:

Ryd op.

Hvordan vi vælger mellem mere direkte og mindre direkte formuleringer, kan blandt andet hænge sammen med høflighed og forholdet mellem deltagerne.

Kort opsummering

Ved eksplicit mening kommer meningen direkte til udtryk i ytringen.

Ved implicit mening må modtageren udlede noget ved hjælp af blandt andet:

• sammenhæng
• fælles viden
• afsenderens mulige hensigt

Grundmodellen er:

DET SAGTE
    +
KONTEKST
    +
FÆLLES VIDEN
    ↓
DET UNDERFORSTÅEDE

Vi skal samtidig holde tre forskellige skel adskilt:

BOGSTAVELIG ↔ OVERFØRT
Hvordan bruges ordenes betydning?

EKSPLICIT ↔ IMPLICIT
Hvad siges direkte, og hvad udledes?

DIREKTE ↔ INDIREKTE SPROGHANDLING
Hvordan hænger formen sammen
med den handling, der udføres?

De tre skel kan hænge sammen, men de beskriver ikke det samme.

Når vi fortolker implicit mening, opstår der nu et nyt spørgsmål:

Hvad kalder vi den mening, som modtageren kan udlede, selv om den ikke bliver sagt direkte?

En sådan underforstået mening kan være en underforstået mening.

Det fører os videre til:

Implikatur.